Første Kvad om Sigurd Fofnesbane (F.W.Horn)
Hopp til navigering
Hopp til søk
Den ældre Edda
(Gripisspá)
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ||||||
Oversat af
Frederik Winkel Horn
1869
(Gripisspá)
Gripe hed Ølimes Søn, Hjørdis Broder; han raadede for Land og var visest af alle Mænd og tillige fremvis. Sigurd red ene til Gripes Hal; let var han at kjende. Udenfor Hallen traf han en Mand, som kaldte sig Gejte. Ham tiltalte Sigurd og spurgte:
- 1. Sig, hvem bor i disse Haller?
- hvordan nævne Landets Thegner
- Drotten, som for Borgen raader.
- Gejte:
- 2. Gripe hedder Hirdens Høvding,
- han, som styrer Land og Folk.
- Sigurd:
- 3. Er den bolde Drot herhjemme?
- mon med mig han Ord vil skifte?
- ukjendt Mand maa for sig spørge:
- flux med Gripe vil jeg mødes.
- Gejte:
- 4. Derom vil den glade Konning,
- vist jeg tænker, spørge Gejte,
- hvem den Mand er, som ham æsker
- til med sig at skifte Ord.
- Sigurd:
- 5. Sigurd, Sigmunds Søn, jeg kaldes,
- Dronning Hjørdis er min Moder.
- 6. Gik da Gejte frem for Gripe,
- kvad: der er en Mand herude,
- ikke jeg den Ædling kjender,
- straalende han er at skue,
- han vil tale, Drot, med dig.
- 7. Ud af Hallen ganger Drotten,
- hilser Fyrsten som er kommen:
- »vær du her velkommen Sigurd,
- bedre, om du før var kommen,
- tag du dig af Grane[1], Gejte.
- 8. Meget talte de da sammen,
- skifted mangt et Ord i Venskab,
- da de tvende Helte mødtes.
- Sigurd:
- 9. Sig mig, om du véd det Frænde,
- hvordan Sigurds Livstraad snos.
- Gripe:
- 10. Ypperst skal paa Jord du vorde,
- ingen Drot skal agtes højere,
- træg til Flugt og snel til Gaver,
- skjøn at skue skal du vorde,
- vis i Tale og i Sind.
- Sigurd:
- 11. Sig du Sigurd, bolde Konning,
- nøjere end jeg kan spørge,
- om du tykkes dig at se det,
- hvad mig først til Baade vorder,
- naar jeg ganger af din Gaard.
- Gripe:
- 12. Først din Fader, Drot, du hævner,
- slukker Konning Ølims Harme,
- Hundings snilde, hvasse Sønner
- skal du fælde, have Sejr.
- Sigurd:
- 13. Sig mig Frænde, ædle Konning,
- da vi jo fortrolig tale,
- ser du nogen Daad af Sigurd,
- som sig højt mod Himlen højner,
- som er ypperst her paa Jord?
- Gripe:
- 14. Ene skal du Ormen fælde,
- som paa Gniteheden ligger,
- led og glindsende og graadig;
- ej blot Fofne skal du fælde,
- begge skal du raade Bane,
- Regin skal du ogsaa dræbe,
- Gripes Spaadom vorder sand.
- Sigurd:
- 15. Rig paa Guld og Gods jeg vorder,
- om jeg saa blandt Mænd skal kjæmpe,
- som du sikkert mig forkynder.
- Endnu længer frem du skue,
- endnu mere du mig sige,
- hvordan vorder saa mit Liv?
- Gripe:
- 16. Du skal finde Fofnes Leje,
- tage alt hans Guld det røde
- læsse, det paa Granes Bove;
- saa du rider frem til Gjuke,
- stolt af Striden og din Sejr.
- Sigurd:
- 17. Endnu mere du mig sige,
- vise Konge, om min Fremtid.
- Nu jeg Gjukes Kongsgaard gjæster,
- nu derfra jeg atter drager,
- hvordan vorder saa mit Liv?
- Gripe:
- 18. Svøbt i Brynjeglandsen sover
- Kongedatteren paa Fjeldet
- efter Helges Fald i Striden;
- med det hvasse Staal du hugger,
- rister i den blanke Brynje,
- med dit Sværd som Fofne vog.
- Sigurd:
- 19. Brynjen brast, nu taler Pigen,
- da hun vaagner af sin Slummer;
- hvad vil hun med Sigurd tale,
- som kan vorde ham til Held?
- Gripe:
- 20. Alle Runer hun dig lærer,
- som af Jordens Slægter attraas,
- som paa alle Tunger ligge, —
- Lægedom hun skal dig lære,
- Held dig følge, bolde Drot.
- Sigurd:
- 21. Nu jeg udlært har hos hende,
- hendes Visdom har jeg nemmet,
- nu jeg bort derfra vil ride;
- endnu længer frem du skue
- endnu mere du mig sige, —
- hvordan vorder saa, mit Liv?
- Gripe:
- 22. Du til Hejmes Land skal komme,
- gjæste ham, den milde Konning;
- sagt er nu, hvad Gripe vidste,
- ej du spørge mig om mer.
- Sigurd:
- 23. Sorg nu dine Ord mig volder,
- thi du skuer endnu mere;
- vist en rædsom Sorg du skuer
- som skal ramme Sigurd, Gripe,
- Derfor tier nu du kvær.
- Gripe:
- 24. Kun dit Liv i Ungdomsdage
- kunde klart og grant jeg skue,
- ej med Ret jeg raadsnild kaldes,
- fremvís er jeg heller ikke;
- hvad jeg vidste, har jeg sagt.
- Sigurd:
- 25. Ingen Mand foroven Mulde
- véd jeg, som er mere fremvis, —
- Gripe, ej min Lod du skjule,
- er den hæslig end at sige,
- om den plettes end af Mén.
- Gripe:
- 26. Ej med Last dit Liv er plettet,
- frygt ej det, du ædle Konning,
- thi saalænge Slægter leve,
- skal den hele Verden prise,
- Kampens Fyrste, højt dit Navn.
- Sigurd:
- 27. Ilde huer mig at skilles
- saadan fra dig, vise Konning;
- vis du mig da Vejen, Frænde,
- om du vil; ej andet sker dog,
- end hvad forud er bestemt.
- Gripe:
- 28. Nu skal jeg din Skjæbne sige,
- da du mig jo nøder til det,
- vist du véd, at ej jeg lyver:
- Døden rammer dig engang.
- Sigurd:
- 29. Ej jeg ægge vil din Vrede,
- hellere jeg, vise Gripe,
- vil om gode Raad dig bede.
- Nu jeg vide vil, hvad Skjæbne
- du for Sigurd spunden skuer,
- om den end mig bringer ondt.
- Gripe:
- 30. Hos Kong Hejme er en Ungmø,
- underdejlig som vel Ingen,
- Brynhild nævnes hun af Hirden;
- hun er Konning Budles Datter,
- men den bolde Hejme fostrer
- Møen med det haarde Sind.
- Sigurd:
- 31. Hvor kan det vel Mén mig volde,
- at en Mø af Hejme fostres,
- underdejlig som vel Ingen!
- det maa du mig nøje sige,
- thi du skuer Skjæbnens Raad.
- Gripe:
- 32. Hun skal røve dig din Glæde,
- Hejmes unge Fosterdatter,
- underdejlig som vel Ingen;
- aldrig skal du finde Hvile,
- ej paa andet skal du tænke,
- ej paa nogen Agt du giver,
- ser du ej den fagre Mø.
- Sigurd:
- 33. Hvad skal volde Sigurd Lindring?
- sig det Gripe, om du ser det.
- Skal med Guld jeg vinde Møen,
- Kongedattren favr og fin?
- Gripe:
- 34. Ramme Eder skal I sværge,
- faa kun mægter I at holde;
- naar du én Nat blot har gjæstet
- Gjuke, mindes du ej længer
- Kongedattren favr og fin.
- Sigurd:
- 35. hvad er det, du siger, Gripe?
- sig mig, hvad du mener, Frænde,
- ser du Troløshed hos Sigurd,
- siden jeg mit Ord skal bryde
- til den Kvinde, som jeg trode
- vandt mit Hjerte og mit Sind?
- Gripe:
- 36. I en andens Svig du hildes,
- du for Grimhilds Raad maa bøde.
- Hun den gamle, træske Kvinde,
- byder dig til Viv sin Datter
- spinder Rænker mod dig Drot.
- Sigurd:
- 37. Blev jeg Gunnars og hans Brødres
- Maag, og Gudrun blev min Hustru,
- da var Drottens Kaar fuld gode,
- bedre Viv jeg ej mig ønsked,
- om det Edsbrud ej mig ængsted,
- tav blot Sjælens Stemme kvær.
- Gripe:
- 38. Lumskelig dig Grimhild sviger,
- hun til Bejlerfærd dig ægger,
- beder dig til Brynhild bejle,
- vinde hendes Haand til Gunnar;
- flux du lover Drottens Moder,
- du til Brynhild fare vil.
- Sigurd:
- 39. Nu er Mén forhaanden, Gripe,
- grant mit Øje nu det skuer,
- vældig rystes Sigurds Lykke,
- om jeg skal til Brynhild bejle,
- vinde hende for en anden,
- hende som jeg elsker selv.
- Gripe:
- 40. I skal sværge dyre Eder,
- du og Gunnar, bolde Konning,
- dertil Høgne som den tredje,
- I skal skifte Lød og Lader
- mens I end paa Vejen fare,
- du og Gunnar, sandt jeg spaar.
- Sigurd:
- 41. Gripe, sig, hvad det betyder,
- hvorfor skifte Lød og Lader,
- mens vi end paa Vejen fare
- vist den Svig en anden følger,
- tænker jeg, end mere rædsom;
- Gripe, sig, hvad sér du mer?
- Gripe:
- 42. Du har Gunnars Lød og Lader,
- men dit eget Sind og Mæle,
- Hejmes bolde Fosterdatter
- fæster du dig til din Hustru,
- ingen raader imod det.
- Sigurd:
- 43. Det af alt dog værst mig tykkes,
- falsk af Mænd vil Sigurd kaldes,
- naar hans Skjæbne saadan spindes.
- Nødig vilde dog jeg svige
- den af alle Kongedøttre,
- som mig tykkes bedst paa Jord.
- Gripe:
- 44. Hvile skal ved Møens Side
- du, som om hun var din Moder,
- derfor skal, du bolde Konning,
- medens Jordens Slægter leve,
- prises højt dit stolte Navn.
- Sigurd:
- 45. Faar den ædelbaarne Gunnar
- da en Viv, som ej kan lastes
- — det maa du mig sige Gripe —,
- skjønt hans Brud ved Sigurds Side
- slumret har i trende Nætter?
- aldrig hørte før jeg Sligt!
- Gripe:
- 46. Samme Dag jert Bryllup drikkes,
- Gunnars og dit eget, Sigurd,
- i Kong Gjukes høje Haller.
- Atter Lød og Lader skiftes
- naar fra Færden hjem I vende,
- men sit Sind beholder hver.
- Sigurd:
- 47. Hvordan vil til Glæde vorde
- mellem Mænd et saadant Frændskab?
- derom melde du mig Gripe
- skal af dette Brudkjøb Gunnar
- nyde Gammen, eller jeg?
- Gripe:
- 48. Du vil mindes dine Eder,
- dog tør du ej tale om dem,
- gode Kaar du Gudrun under;
- ilde gift sig Brynhild tykkes,
- listig hun paa Rænker spinder,
- thi hun længes efter Hævn.
- Sigurd:
- 49. Hvad mon vel til Bod hun tage,
- for jeg hende sveg med Liste?
- dyre Eder svor jeg Brynhild,
- ingen evned jeg at holde, —
- stakket hendes Glæde var.
- Gripe:
- 50. Sige vil hun til sin Husbond,
- at du holdt ej dine Eder,
- dengang Drotten, Gjukes Ætling,
- stoled paa dig fuldt og fast.
- Sigurd:
- 51. Hvad er det, du siger, Gripe?
- nøje du mig det forklare,
- er jeg Skyld i denne Brøde?
- eller mon den stolte Kvinde
- lyver om sig selv og Sigurd?
- Gripe, det jeg vide vil.
- Gripe:
- 52. Sorg og Vrede hende blænder,
- saa den ædelbaarne Kvinde,
- handler ilde mod dig, Sigurd;
- aldrig Mén du hende voldte,
- skjøndt med List I hende sveg.
- Sigurd:
- 53. Vil saa Gunnar og hans Brødre
- lyde hendes Bud og Bønner,
- rødne Sværd paa deres Frænde;
- Gripe, sig mig ogsaa det.
- Gripe:
- 54. Grum i Hjertet vorder Gudrun,
- naar af Brødrene du fældes,
- Intet siden hende glæder,
- det er Dronning Grimhilds Værk.
- Sigurd:
- 55. Glad og frejdig bort jeg drager;
- ingen kan sin Skjæbne tvinge;
- vel, som jeg dig bød, du gjorde,
- glad du havde, om du kunde,
- bedre spaat om Sigurds Liv.
- Gripe:
- 56. Det skal, Kampens Drot, dig trøste,
- paa dit Liv den Lykke lægges:
- Under Sol, foroven Mulde,
- skal ej nogen Helt der komme,
- Sigurd, ædlere end du.
Fodnoter
- ↑ Sigurds Hest.