Første Kvad om Sigurd Fofnesbane (F.W.Horn)

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif


Den ældre Edda


Oversat af
Frederik Winkel Horn
1869


Det første Kvad om Sigurd Fofnesbane
(Gripisspá)


Gripe hed Ølimes Søn, Hjørdis Broder; han raadede for Land og var visest af alle Mænd og tillige fremvis. Sigurd red ene til Gripes Hal; let var han at kjende. Udenfor Hallen traf han en Mand, som kaldte sig Gejte. Ham tiltalte Sigurd og spurgte:


1. Sig, hvem bor i disse Haller?
hvordan nævne Landets Thegner
Drotten, som for Borgen raader.


Gejte:
2. Gripe hedder Hirdens Høvding,
han, som styrer Land og Folk.


Sigurd:
3. Er den bolde Drot herhjemme?
mon med mig han Ord vil skifte?
ukjendt Mand maa for sig spørge:
flux med Gripe vil jeg mødes.


Gejte:
4. Derom vil den glade Konning,
vist jeg tænker, spørge Gejte,
hvem den Mand er, som ham æsker
til med sig at skifte Ord.


Sigurd:
5. Sigurd, Sigmunds Søn, jeg kaldes,
Dronning Hjørdis er min Moder.


6. Gik da Gejte frem for Gripe,
kvad: der er en Mand herude,
ikke jeg den Ædling kjender,
straalende han er at skue,
han vil tale, Drot, med dig.


7. Ud af Hallen ganger Drotten,
hilser Fyrsten som er kommen:
»vær du her velkommen Sigurd,
bedre, om du før var kommen,
tag du dig af Grane[1], Gejte.


8. Meget talte de da sammen,
skifted mangt et Ord i Venskab,
da de tvende Helte mødtes.


Sigurd:
9. Sig mig, om du véd det Frænde,
hvordan Sigurds Livstraad snos.


Gripe:
10. Ypperst skal paa Jord du vorde,
ingen Drot skal agtes højere,
træg til Flugt og snel til Gaver,
skjøn at skue skal du vorde,
vis i Tale og i Sind.


Sigurd:
11. Sig du Sigurd, bolde Konning,
nøjere end jeg kan spørge,
om du tykkes dig at se det,
hvad mig først til Baade vorder,
naar jeg ganger af din Gaard.


Gripe:
12. Først din Fader, Drot, du hævner,
slukker Konning Ølims Harme,
Hundings snilde, hvasse Sønner
skal du fælde, have Sejr.


Sigurd:
13. Sig mig Frænde, ædle Konning,
da vi jo fortrolig tale,
ser du nogen Daad af Sigurd,
som sig højt mod Himlen højner,
som er ypperst her paa Jord?


Gripe:
14. Ene skal du Ormen fælde,
som paa Gniteheden ligger,
led og glindsende og graadig;
ej blot Fofne skal du fælde,
begge skal du raade Bane,
Regin skal du ogsaa dræbe,
Gripes Spaadom vorder sand.


Sigurd:
15. Rig paa Guld og Gods jeg vorder,
om jeg saa blandt Mænd skal kjæmpe,
som du sikkert mig forkynder.
Endnu længer frem du skue,
endnu mere du mig sige,
hvordan vorder saa mit Liv?


Gripe:
16. Du skal finde Fofnes Leje,
tage alt hans Guld det røde
læsse, det paa Granes Bove;
saa du rider frem til Gjuke,
stolt af Striden og din Sejr.


Sigurd:
17. Endnu mere du mig sige,
vise Konge, om min Fremtid.
Nu jeg Gjukes Kongsgaard gjæster,
nu derfra jeg atter drager,
hvordan vorder saa mit Liv?


Gripe:
18. Svøbt i Brynjeglandsen sover
Kongedatteren paa Fjeldet
efter Helges Fald i Striden;
med det hvasse Staal du hugger,
rister i den blanke Brynje,
med dit Sværd som Fofne vog.


Sigurd:
19. Brynjen brast, nu taler Pigen,
da hun vaagner af sin Slummer;
hvad vil hun med Sigurd tale,
som kan vorde ham til Held?


Gripe:
20. Alle Runer hun dig lærer,
som af Jordens Slægter attraas,
som paa alle Tunger ligge, —
Lægedom hun skal dig lære,
Held dig følge, bolde Drot.


Sigurd:
21. Nu jeg udlært har hos hende,
hendes Visdom har jeg nemmet,
nu jeg bort derfra vil ride;
endnu længer frem du skue
endnu mere du mig sige, —
hvordan vorder saa, mit Liv?


Gripe:
22. Du til Hejmes Land skal komme,
gjæste ham, den milde Konning;
sagt er nu, hvad Gripe vidste,
ej du spørge mig om mer.


Sigurd:
23. Sorg nu dine Ord mig volder,
thi du skuer endnu mere;
vist en rædsom Sorg du skuer
som skal ramme Sigurd, Gripe,
Derfor tier nu du kvær.


Gripe:
24. Kun dit Liv i Ungdomsdage
kunde klart og grant jeg skue,
ej med Ret jeg raadsnild kaldes,
fremvís er jeg heller ikke;
hvad jeg vidste, har jeg sagt.


Sigurd:
25. Ingen Mand foroven Mulde
véd jeg, som er mere fremvis, —
Gripe, ej min Lod du skjule,
er den hæslig end at sige,
om den plettes end af Mén.


Gripe:
26. Ej med Last dit Liv er plettet,
frygt ej det, du ædle Konning,
thi saalænge Slægter leve,
skal den hele Verden prise,
Kampens Fyrste, højt dit Navn.


Sigurd:
27. Ilde huer mig at skilles
saadan fra dig, vise Konning;
vis du mig da Vejen, Frænde,
om du vil; ej andet sker dog,
end hvad forud er bestemt.


Gripe:
28. Nu skal jeg din Skjæbne sige,
da du mig jo nøder til det,
vist du véd, at ej jeg lyver:
Døden rammer dig engang.


Sigurd:
29. Ej jeg ægge vil din Vrede,
hellere jeg, vise Gripe,
vil om gode Raad dig bede.
Nu jeg vide vil, hvad Skjæbne
du for Sigurd spunden skuer,
om den end mig bringer ondt.


Gripe:
30. Hos Kong Hejme er en Ungmø,
underdejlig som vel Ingen,
Brynhild nævnes hun af Hirden;
hun er Konning Budles Datter,
men den bolde Hejme fostrer
Møen med det haarde Sind.


Sigurd:
31. Hvor kan det vel Mén mig volde,
at en Mø af Hejme fostres,
underdejlig som vel Ingen!
det maa du mig nøje sige,
thi du skuer Skjæbnens Raad.


Gripe:
32. Hun skal røve dig din Glæde,
Hejmes unge Fosterdatter,
underdejlig som vel Ingen;
aldrig skal du finde Hvile,
ej paa andet skal du tænke,
ej paa nogen Agt du giver,
ser du ej den fagre Mø.


Sigurd:
33. Hvad skal volde Sigurd Lindring?
sig det Gripe, om du ser det.
Skal med Guld jeg vinde Møen,
Kongedattren favr og fin?


Gripe:
34. Ramme Eder skal I sværge,
faa kun mægter I at holde;
naar du én Nat blot har gjæstet
Gjuke, mindes du ej længer
Kongedattren favr og fin.


Sigurd:
35. hvad er det, du siger, Gripe?
sig mig, hvad du mener, Frænde,
ser du Troløshed hos Sigurd,
siden jeg mit Ord skal bryde
til den Kvinde, som jeg trode
vandt mit Hjerte og mit Sind?


Gripe:
36. I en andens Svig du hildes,
du for Grimhilds Raad maa bøde.
Hun den gamle, træske Kvinde,
byder dig til Viv sin Datter
spinder Rænker mod dig Drot.


Sigurd:
37. Blev jeg Gunnars og hans Brødres
Maag, og Gudrun blev min Hustru,
da var Drottens Kaar fuld gode,
bedre Viv jeg ej mig ønsked,
om det Edsbrud ej mig ængsted,
tav blot Sjælens Stemme kvær.


Gripe:
38. Lumskelig dig Grimhild sviger,
hun til Bejlerfærd dig ægger,
beder dig til Brynhild bejle,
vinde hendes Haand til Gunnar;
flux du lover Drottens Moder,
du til Brynhild fare vil.


Sigurd:
39. Nu er Mén forhaanden, Gripe,
grant mit Øje nu det skuer,
vældig rystes Sigurds Lykke,
om jeg skal til Brynhild bejle,
vinde hende for en anden,
hende som jeg elsker selv.


Gripe:
40. I skal sværge dyre Eder,
du og Gunnar, bolde Konning,
dertil Høgne som den tredje,
I skal skifte Lød og Lader
mens I end paa Vejen fare,
du og Gunnar, sandt jeg spaar.


Sigurd:
41. Gripe, sig, hvad det betyder,
hvorfor skifte Lød og Lader,
mens vi end paa Vejen fare
vist den Svig en anden følger,
tænker jeg, end mere rædsom;
Gripe, sig, hvad sér du mer?


Gripe:
42. Du har Gunnars Lød og Lader,
men dit eget Sind og Mæle,
Hejmes bolde Fosterdatter
fæster du dig til din Hustru,
ingen raader imod det.


Sigurd:
43. Det af alt dog værst mig tykkes,
falsk af Mænd vil Sigurd kaldes,
naar hans Skjæbne saadan spindes.
Nødig vilde dog jeg svige
den af alle Kongedøttre,
som mig tykkes bedst paa Jord.


Gripe:
44. Hvile skal ved Møens Side
du, som om hun var din Moder,
derfor skal, du bolde Konning,
medens Jordens Slægter leve,
prises højt dit stolte Navn.


Sigurd:
45. Faar den ædelbaarne Gunnar
da en Viv, som ej kan lastes
— det maa du mig sige Gripe —,
skjønt hans Brud ved Sigurds Side
slumret har i trende Nætter?
aldrig hørte før jeg Sligt!


Gripe:
46. Samme Dag jert Bryllup drikkes,
Gunnars og dit eget, Sigurd,
i Kong Gjukes høje Haller.
Atter Lød og Lader skiftes
naar fra Færden hjem I vende,
men sit Sind beholder hver.


Sigurd:
47. Hvordan vil til Glæde vorde
mellem Mænd et saadant Frændskab?
derom melde du mig Gripe
skal af dette Brudkjøb Gunnar
nyde Gammen, eller jeg?


Gripe:
48. Du vil mindes dine Eder,
dog tør du ej tale om dem,
gode Kaar du Gudrun under;
ilde gift sig Brynhild tykkes,
listig hun paa Rænker spinder,
thi hun længes efter Hævn.


Sigurd:
49. Hvad mon vel til Bod hun tage,
for jeg hende sveg med Liste?
dyre Eder svor jeg Brynhild,
ingen evned jeg at holde, —
stakket hendes Glæde var.


Gripe:
50. Sige vil hun til sin Husbond,
at du holdt ej dine Eder,
dengang Drotten, Gjukes Ætling,
stoled paa dig fuldt og fast.


Sigurd:
51. Hvad er det, du siger, Gripe?
nøje du mig det forklare,
er jeg Skyld i denne Brøde?
eller mon den stolte Kvinde
lyver om sig selv og Sigurd?
Gripe, det jeg vide vil.


Gripe:
52. Sorg og Vrede hende blænder,
saa den ædelbaarne Kvinde,
handler ilde mod dig, Sigurd;
aldrig Mén du hende voldte,
skjøndt med List I hende sveg.


Sigurd:
53. Vil saa Gunnar og hans Brødre
lyde hendes Bud og Bønner,
rødne Sværd paa deres Frænde;
Gripe, sig mig ogsaa det.


Gripe:
54. Grum i Hjertet vorder Gudrun,
naar af Brødrene du fældes,
Intet siden hende glæder,
det er Dronning Grimhilds Værk.


Sigurd:
55. Glad og frejdig bort jeg drager;
ingen kan sin Skjæbne tvinge;
vel, som jeg dig bød, du gjorde,
glad du havde, om du kunde,
bedre spaat om Sigurds Liv.


Gripe:
56. Det skal, Kampens Drot, dig trøste,
paa dit Liv den Lykke lægges:
Under Sol, foroven Mulde,
skal ej nogen Helt der komme,
Sigurd, ædlere end du.




Fodnoter

  1. Sigurds Hest.