Første bog (Jyske Lov)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Kong Valdemar den Andens

Jyske Lov

udgivet af det nordiske literatur-samfund

Kjøbenhavn 1850

Besørget af N. M. Petersen

---

FØRSTE BOG

1. Hvilt barn ærvæ skal

Valdemar Sejrs segl

Barn, of thæt vorthær kristnæt, standæ arf, ok æi ældær. Vorthær skilnæth å, hvat længær livær, mothær æth barn, æth barn se kristnæt (æth æi), tha ær thæt e nær mer at vitnæs til kristændom ok til arf, æn fra. thæt samæ ær um fathær, thær ær um mothær. thæt skulæ mæn vitæ mæth kyns næfnd. Kyns næfnd, thæt ær tolf mæn innæn thrithi byrth ok innæn sysæl. thæn å at næfnæ, thær sæktær. ok tho skal han æi næfnæ hins annæns opænbarlik uvin. thre må han af takæ, thær for sak ær, utæn eth, ok thre andræ skulæ næfnæs i theræ stath. ok andræ thre må han af takæ mæth tolf mæns eth.

2. Hvat thæn skal sighæ, thær barn døpær

Thæt skulæ mæn ok vitæ, hvå barn døptæ, ok hvat hin sagthæ, thær barn døptæ. for thy at barn må æi kallæs kristnæt, utæn (of) thæt vorthær dept i fathærs nafn ok suns ok hins helghæ andæ. for thy at svå skal hin sighæ, thær barn døpær: æk døpæ thik i fathærs nafn ok suns ok hin helægh and. Konæ skal aldrigh barn døpæ, of man ær til. ok skal æi barn døpæs i annæt æn i vatnæ.

3. Of konæ sighær sik væræ mæth barnæ

Of konæ sighær sik at væræ mæth barnæ æftær hænnæ bondæ døth, tha skal hun sitæ i eghn uskift tjughæ ukæ. tha skulæ gothæ kvinnæ se ok skiljæ hvat hældær ær. finnæ the, at hun ær (dighær) mæth barn, sitæ fram i eghn til barn vorthær fød. føthæs barn svå langt æftær, at thæt må val provæs, at thæt ær æi athælbondæ barn, thær døth var, gjaldæ hun først æftær alt thæt hun tok af eghn fra hænnæ bondæ thretjughænd, ok ærvæ ækki mer æn half hæski, ok half bondæ arving. Rættæ arving skulæ tho mæth andræ gothæ mæn ok hænnæ frændær tilsjunæ mæn væræ, at hun øthæ æi eghn at uhægth ok af hændæ æi thæt, thær hænnæ æi hørær. for thy at hun må æi sælæ utæn for sinæ rættæ kost ok hjonæ leghæ.

4. Hvå næst ær at ærvæ

Barn, of til ær, ærvær sin fathær ok mothær. æth barnæ barn. æn börn, thær føthæs af sun, takær arf æftær åldæfathær ok åldæmothær, svå sum theræ fathær skuldæ takæ, of han lifthæ, ok æn theræ börn, e methæn nokær føthæs, af gamlæ fathær ok åldæmothær. The, thær føthæs af dottær, the takæ svå sum theræ mothær (skuldæ takæ of hun) lifthæ, svå manægh sum the æræ, thær nithær føthæs. for thy at arf å e fram at gangæ methæn afkumænd ær til. Havær (barnæ) barn æi mothær ok æi syskæn, tha gangær arf til åldefathær ok åldæmothær. Syskæn ærvær annæt, ok brothær takær två lot ok systær thrithing båthæ æftær fathær ok æftær mothær ok svå æftær syskæn.

5. Huræ mykæthvær takær af arfi

Man takær e halvæ meræ æn konæ i allæ arf. utæn of hjon skilæs at for kristæn doms logh, ok skulæ ærvæ theræ barn, thær ærvær hun æm mykæt sum han. svå ok vith sun ok vith stjupsun, thær the kumæ samæn til arf, takær konæ jafn lot. Ær æi syskæn til, tha ær fathærbrotbær æth mothærbrothær (fathærsystær ok mothærsystær), brothærbörn æth systærbörn allæ æm nær(.) i mællæ them (at) skiftæs arf, svå sum the våræ allæ syskæn. konæ takær thær thrithing, ok man två lotæ.

6. Huræ boskap skiftæs, of æi ær barn til

Samnæs hjon, ok få the æi börn, dør anthig theræ sithæn, tha skiftæs hus ok bofæ ok køpæjorth i tu mællæ hin, thær livær, ok hins døthæ arving, æn havæ the barn, ok der mothær, tha ærvær fathær i konæ jorth en lot vith thæt barn, thær mest takær, suns lot, of sun ær til, æth jafnt vith dottær, thær sun ær æi til. Svå takær han ok i allæ boskap, of han skiftær vith sinæ eghnæ börn, thær the faræ fra hanum. Æn køpæjorth få börn ækki af, fyrræ æn the ærvæ theræ fathær. æn der fathær ok livær mothær æftær mæth börn, tha ærvær hun ækki i hans jorth. æn i køpæjorth takær hun jafn lot vith sun, of (sun) ær til (æth vith dottær, of sun ær æi til), ok svå i alt boskap.

(Of husbond ok husfrø ok stjupbörn køpæ jorth i fælagh)

Æn sitæ bondæ ok husfrø i fælagh, ok køpæ jorth, ok havæ æi börn samæn, der antigh theræ sithæn, tha skiftæs theræ køpæjorth svå sum annæt bofæ. Æn havær bondæ barn, thær ær husfrø stjupbarn, ok ær laght i fælgh mæth theræ, havæ the nokær jorth køpt sithæn theræ fælagh var laght, der ænnæn theræ sithæn, tha skiftæs thæn køpæjorth ok sum annæt boskap. tho of stjupmothær dør fyrræ, tha thæn køpæjorth, thær fathær fangær thessæ lundæ mæth sint barn, thær i fælagh var mæth hanum, haldæ e fathær methæn han livær. sithæn skiftæs thæn jorth mællæ hans börn, huræ manghæ kollæ sum han havær, svå sum annæn theræ fæthærns jorth. æn dør fathær fyrræ, ok ær stjupmothær ok stjupbörn æftær, tha takær stjupbarn fyrst af køpæjorth e æftær (at) thæt var i fælagh, ok sithæn allæ hans arving halft vith husfrø. tho læggæs thæn lot, thær stjupbarn tok, til fæthærns jorth (ok skiftæs svå sum annæn fæthærns jorth), for thy at al thæn jorth, thær bondæ køpær, hvat hældær i fælagh mæth barn æth utæn, thæt ær alt fæthærn, utæn thæn lot, thær husfrø fangær.

7. At fathær må æi haldæ synær mæth theræ møthernæ

Sitæ synær mæth fathær, sithæn theræ mothær ær døth, ok æræ til aldærs kumæn fæmtan vintær, tha må fathær æi haldæ them, of the vilæ fra hanum faræ mæth theræ møthærn; æn dottær må ængi lund sighæ sik af fathærs væri, fyrræ æn han givær hænnæ annæn (rættæ) væri, utæn of hanum kumær svå menføræ til, antigh ællæ æth uvith, æth han flætfør sik. for thy at thægær han må æi væræ sin eghæn væri, tha må han æi væræ annæns mans væri. æn hvænnær (sum) svå timær, tha skal han væræ væri, thær næst ær i byrth, utæn (of) han hærjær. e væræ tho fæthærns frændær nær mer værjænd, æn møthærns frændær.

8. At brothær må æi haldæ systær, methæn han vil, ugift

Brothær må æi haldæ systær (mæth sik) ugift, methæn han vil. æn of brothær vil haldæ systær mæth sik for hænnæ pænning (ugift) yvær attan vintær, æth annæn frændæ, thær kvinnæ væri ær, of svå ær vitnæ til af (andræ) frændær, at the måttæ hænnæ kvæmlik stæthæ, tha skulæ andræ frændær, thær næst æræ, kæræ thæt (for) kunung. tha må kunung mæth theræ råth giftæ hænnæ, æftær (thæt) hænnæ hør. for thy at svå sum hun tapær sint fæthærn thæn timæ hun giftær sik sjalf æth gangær af frændær råth, svå mughæ frændær ok æi haldæ hænnæ længær æn hun kumær til laghaldær.

(Of mø æth konæ latær sik forliggæ)

Havær en mø, thær attan vintær ær gamæl, æth nokær ænki (antigh) laghlik å thingi kraft theræ væri til at giftæ them, ok vilæ theræ væri them æi giftæ, ok latæ the tha liggæ hos them (sithæn), tha havæ the thæræ mæth æi theræ goz forgört. æn tho mughæ theræ væri søkæ æftær for læghær vitæ.

9. Of barn dør i fælagh

Of barn dør i fælghæ mæth fathær ok mothær, tha ær thæt svå sum thæt aldrigh våræ fød. Dør barn, ok ær mothær fyrræ døth, hvat hældær thæt skift ær fra fathær æth æi, tho at thæt havær syskæn, tha ærvær fathær alt enæ. æn ær fathær fyrræ døth, ok livær mothær, ok ær syskæn til, tha takær mothær ækki meræ æn et hænnæ barn æth stjupbarn, of til ær.

10. Um ut arvingæ

Ær ut arving til, ok dør anthig theræ, thær i fælagh ær, tha skiftæs alt goz svå sum allæ lifthæ i fælagh, ok sithæn skiftæs hins døthæ lot mællæ arving allæ.

11. Huræ (et) samsyskæn ærvær meræ æn annæt

Hvænnær (sum) svå timær, at thæt barn, thæt fyrst ær føth, ærvær sint halfsyskæn mæth sin mothær, huræ manugh syskæn sithæn føthæs vith, thæræ the skulæ skiftæ æftær fathær ok mothær, tha takæ hin ælstæ forlotæs ut alt thæt han ærfdæ æftær særsyskæn sit.

12. At bondæ sun i fælagh havær ækki forlotæs

Far bondæ sun køpfærth utæn lanz, ok vinnær han pænning, ok ær uskifth fra sin fathær, dør fathær, ok bethæs han arf, bæræ alt til skiftæ æth mistæ arf. æn kvænæs han ut af fælagh, ok vorthær sithæn rik, tha gær han tho til arf båthæ æftær fathær ok mothær døthæ.

13. Of sun før sin konæ in til sin fathær ok mothær

Kvænæs bondæ sun i fælagh, ok før sin konæ in til sin fathær ok mothær, ok vorthær hans konæ goz æi laght i fælagh, ok dør han sithæn, hvat hældær han hafthæ börn æth æi, tha takær hun ækki meræ, æn hun førthæ til fælagh, for thy at hænnæ bondæ åttæ æi lot, methæn hans fathær ok mothær lifthæ, of hanum var ækki særlik i hand såld. Æn havær han börn vith hænnæ, tha væræ the mæth åldæfathær ok åldæmothær, ok standæ theræ arf æftær them døthæ. Æn vorthær skjalnæth å, huræ mykæt hun førthæ in, tha mæth næfnd i kyn göræ hans fathær thæt svå mykæt sum han vil.

14. Hvat fathær tharf sælæ sit barn i hand

Fathær tharf ækki sælæ sint barn i hand, methæn han livær ok mothær. æn of han sæl et (barn) nokæt i hændær, tha må han æi sithæn netæ hinæ andræ. Æn sæl fathær sint barn nokæt i hændær, ok fær thæt (barn) annæt barn, dør barn ok livær barnæ barn, hværki åldæfathær æth annæn man må fra hanum takæ thæt, thær åldæfathær gaf sint barn.

15. Um hemfærth

Giftær fathær sin dottær ut mæth hemfærth, ok sæl sin sun nokæt i hændær, thær han kvænæs, thæghær theræ fathær ok mothær dø, tha stær them thæt til fullæ i theræ lot hvat sum the havæ takæt. æn of the vilæ æi at orvæs, tha føræ i gen thæt, the hafthæ fangæt, ok skiftæ sithæn sum ræt ær. æn thær the vilæ æi aftær føræ, mistæ arf. Skil them å, at æi ær alt kumæt aftær, givæ å logh thæn, thær for sak ær, mæth kyns næfnd. Æn of hin, thær ut ær, vil orvæs at sin lot, thær fathær gaf hanum, tha mughæ andræ arving æi nøthæ hanum til aftær at føræ æth at jafnæ vith them (af) thæt, thær han havær fangæt, for utæn jorth enæ. Barn ær e nær meræ at vitæ sik i fælagh, æn the thæt vil vitæ fra.

16. Of syskæn kærær å annæt, at thæt havær ujafnæth

Allæ syskæn livænd ok of allæ lotæ ulyt æræ, tha må, of vil, annæt syskæn kallæ å meræ. æn tho svå at hvær vet hvåræ sin lot fjal, ok til jafnæth vith andræ. thæt skulæ göræ tolf theræ samfrændær mæth eth, at the kunnæ æi rættær. Mællæ sær kollæ, of them skil um, skulæ samfrændær göræ thæt fæthærn ok thæt møthærn ok thæt køpæjorth, thær the vilæ. Skil börn å vithær mothær, hvilt fæthærn ær ok hvilt møthærn, tha vitæ hun mæth hænnæ frændær. for thy at tha vitnæs ækki fra börn, of the yvær livæ theræ mothær. Slikt samæ ær, of fathær mælæ sinæ börn i gen. tha vitæ han mæth sinæ frændær.

17. At arf betær arf

Arf betær arf i allæ skiftæ, of arf ær kumæn arf i gen, huræ mykæl sum han ær annæn væghæn ok huræ litæl sum han ær annæn vægæn. æn finnæs æi arf arf i gen, tha å hvar sin arf fyrst ut, thær mæth vitnæsbyrth ær in kumæn, of thæt våræ æi i fælagh laght.

18. Of stjupsyskæn skil um boskap

Skil stjupsyskæn um boskap, latæ ut bæggi vægh mæth kyns næfnd. for thy at hvænnær sum thæt gær af syskæn delæ, sithæn kumær frændær æi til.

19. Of (ælstæ) brothær kvænæs mæth andræ syskæn i fælagh

Hvåræ syskæn æræ manugh i fælagh, ok hin ælstæ, thær theræ væri ær, kvænæs han ok før sin konæ i fælagh til sinæ syskæn, fangæ the barn samæn, ok æræ hans syskæn mælænd, ok vilæ the æi kæræ, takæ hans barn full lot i fælagh. æn æræ hans syskæn umælænd æth møbörn, thær æi kunnæ kæræ ok æi mughæ, havæ ængi skathæ af theræ brothær börn, thær i fælagh ær fød.

20. Of man kvænæs i ænki bo

Kvænæs man i ænki bo, thær æi sjalf havær hovæth lot, havær hun börn, ok var han æi lagth i fælagh æth lyst å thingi, thæn timæ the skulæ skiftæ, tha skulæ börn vitæ mæth næfnd i kyn, huræ mykæt theræ stjupfathær førthæ in, ok svå mykæt takæ han fyrst ut. ok sithæn skiftæs boskap svå them i mællæ sum the våræ i fælagh fyrræ æn han vorth theræ stjupfathær, ok fangæ æi meræ æn hans konæ lot.

21. Um sløkæfrith barn

Sløkæfrith barn skal fathær til things føræ, ok ljusæ, at thæt ær hans barn, ok skøtæ thæt hvat sum han vil thæt givæ. ok svå mykæt sum skøt vorthær, thæt haldær barn ok æi meræ. æn ljus han thæt å thingi i kyn ok i kol, ok skøtær thæt ækki, tha takær thæt half lot vith athælkonæ barn. æn ær athælkonæ barn æi til, tha takær sløkæfrith barn (thær thing ljust var) fathærs arf. æn fangær han nokæt æftær fathær, tha ærvær han æftær syskæn jafnt vithær athælkonæ barn. utæn of fathær formæltæ å thingi svå, at han skuldæ orvæs at thæt fathær såldæ hanum i hændær, ok fangæ æi meræ, ok takæ æftær syskæn ækki.

22. At fathær enæ må sik barn göræ

Hvem sum fathær gör sik til barn, thæn må ængi man vrækæ, ok ængi man må göræ thæn man barn, thær sik gör æi sjalf barn, utæn rættæ arving. Hvilk man sik gör mæth allæ loghum sløkæfrith barn å thingæ, svaræ for thæt svå sum for (sit) athælkonæ barn hvåræ sum å bethæs. Æn havær man sløkæfrith barn, ok ljus thæt æi å thingi, vorthær thæt dræpæt, tha takæ møthærns frændær all bot, ok fæthærns frændær ækki ok æi fathær. æn vorthær thæt strå døt, tha ærvær mothær ok æi fathær, æth møthærns frændær, of mothær ær døth.

23. Hvænnær arf skal krævæs ok gjald

Hvå sum arf vil krævæ æth gjald æftær annæns døth, kumæ han æth hans both å thretjughænd dagh, of han ær innæn bygth, æth thæt thing thær næst æftær ær. æn ær han utæn bygth, standæ sæx ukæ. æn ær han utæn lanz, standæ dagh ok jamling. æn ær han i kunungs farboth, æftær han kumær hem, kallæ å arf ok gjald innæn thrithi fimt. Æn ær han i ængi laghæ forfall, thær flestæ mæn vitæ at laghæ forfall ær, ok viste, at thæn arf var til, ok kallæ æi å, svå som saght ær, i rættæ timæ, væræ han vith logh, thær arf tok, at han tok rætlik. Æn ær æi rættæ arving til innæn sjundæ man, ok kumæ æi innæn år ok dagh, tha takæ kunung arf. Æn of ængi rættæ arving hittæs å thretjugænd (dagh), tha skal arf virthæs ok sættæs at gømæ dagh ok jamling til rættæ arving kumæ. æn kumær ængi rættæ arving æftær, tha takæ kunung arf. År ok dagh, thæt ær jamling ok sæx ukæ.

24. Um horkonæ

Takær man horkonæ vitænd, ok vighæs mæth, ok fangær börn vith, hvat hældær thæt vorthær opænbart for the helægh kirki æth æi, the börn æræ e athælkonæ börn. Ok skiljæs the sithæn at for kristæn doms logh, tha takæ the båthæ æm mykæt i boskap, for thy at the vissæ båthæ theræ undskap. Æn vissæ hun, at thæt våræ hor, ok æi han, ok vorthær thæt tha opænbart, ok skiljæs the at, ok havæ the börn samæn, tha göræs börn hovæth lot, ok vorthæ (the) mæth theræ fathær, ok of the dø, tha ærvær han them enæ ok æi mothær. Svå ær thæt ok, of fathær vissæ hor ok æi mothær, tha faræ börn til theræ mothær, ok hun ærvær them alt enæ mæth syskæn, of the dø, ok ækki fathær. Æn havæ the æi börn, tha hvilk theræ, sum hor vissæ, of thæn førthæ minnæ til (hin annæn) æn hin hafthæ fyrræ, ok skiljæs the at, svå sum saght ær, takæ ækki meræ, æn han førthæ til. æn hafthæ hin meræ, thær hor vissæ, tha takæ hin tho, thær hor æi vissæ, alt halft.

25. Um horbörn

Horbörn takæ ækki æftær fathær, tho at han them thing ljus ok skøtær alt thæt, thær han må mest, for utæn han såldæ them nokæt i hændær, fyrræ æn han døthæ. Æn havær man sløkæfrith börn, ok thiggær theræ mothær sithæn, the börn æræ allæ athælkonæ börn, tho at the æræ fyrræ fødd. Thræl ok flætføring ok klostær mæn mughæ æi ærvæ.

26. Of man dør mæth mykæt gjald

Of ænnæn man dør, thær mykæt ær gjald skyldugh, ok sættær sinæ eghn all til vissæ for sin gjald, antigh klostær mæn æth andræ mæn, kænnæs hans rættæ arving vith arf å rættæ thretjughænd, gjaldæ alt gjald, thær krævæs ok givæ logh af hins hændæ, thær døth ær. æn kænnæs the æi vith arf, tha gjaldæ the gjald, thær goz havæ til vissæ takæt, svå frammælik sum hans goz rækkær.

27. Huræ længi man må havæ sløkæfrith mæth sik

Hvå sum havær sløkæfrith i gårth mæth sik, ok gangær (hun) opænbarlik mæth hanum at sovæ, ok havær lås ok lykki, ok søkær åtæ ok dryk mæth (hanum) opænbarlik i thre vintær, hun skal væræ athælkonæ ok ræt husfrø.

28. Hvå væri må væræ

Små börnæ væri æftær fathær døth ær brothær full voxæn. ær æi brothær (til full voxæn), tha ær åldæfathær. ær æi han, tha ær fathærbrothær. ær æi han, tha ær mothærbrothær. ær ængi theræ til, tha skal næstæ nivi væri væræ. Fæthærns frændær æræ e nær mer væri at væræ æn møthærns frændær. (of the æræ æm skyld ok vilæ val væri). Æn vilæ the illæ væri, tha skal kunung sættæ thæn til at væri, thær han vil, for thy at kunung ær væri at allæ them, thær æi havæ rættæ væri. Hin må aldrigh væri væræ, thær hærjænd ær.

29. Thæt konæ må hænnæ börn ok hænnæ börnæ goz gømæ

Konæ methæn hun vil sitæ mæth hænnæ fathærløsæ börn umannæth ok ugifth, tha mughæ mæn æi börn fra hænnæ takæ. Æn theræ jorth skulæ tho laghæ væri havæ ok gæzlæmæn at væræ (ok) tilsjunæ mæn, ok væri them mæth loghum, of ænnæn man kallær å. Mothær takæ tho allæ notæ af goz går ok skipæ æftær sinæ viljæ. Æn mannæs mothær, tha skulæ börn til laghæ væri, for utæn the æræ svå små, at the mughæ æi mothærs hjalp mistæ, thæt ær til sju vintær. tho æftær thæt hun mannæs, tha gemæ laghæ væri the börn eghn, thær mæth hænnæ ær, ok givæ hænnæ fostærløn ok kostnings gjald. Æn sæl mothær sinæ eghnæ jorth for thrang, thæn timæ hun sitær mæth them, ok gangær jorthæ værth them allæ (til gavnæ ok) til tharvæ, mannæs hun sithæn, æth the faræ fra hænnæ, tha å hun at takæ af bofæ uskift svå mykæt sum hænnæ jorthæ værth var. æn af theræ jorth fær hun ækki utæn of køpæjorth ær til, tha takær hun thær af fulling for sinæ jorth.

30. Um stjupfathær ok stjupbörn

Stjupfathær må æi væræ stjupsynær væri utæn (af) næstæ frændær vili. æn tho, skal han antigh takæ them i fælagh (mæth sik) æth til virthæ pænning, methæn han ær theræ væri. tho må han æi af hændæ theræ jorth ok æi theræ hus. Hvær thær annæns væri skal væræ, han skal svå mykæt havæ vith at hættæ, sum han takær undær sinæ væri, mæth full eghn. tho svå, at øthær væri sit eghæt goz, at han havæ tho af sit eghæt (svå mykæt) at gjaldæ (aftær af) (sum han havær undær sinæ væri). æn øthær han meræ æn han havær sjalf, tha må han æi væri væræ. Hvå sum væri ær, han skal aktæ all thæn kost, thær han havær for the börn, ok hvat sum yvær ær, thæt skal gangæ börnæ til tharvæ. æn vorthær æi næfnt å thingi (mæth frændær råth), huræ mykæt börn goz skal skyldæ hvært år them til framtharvæ, tha havæ the logh til, thær the kumæ til aldærs, at krævæ alt thæt, thær af theræ eghn måttæ gangæ, at ytærst. tho aktæs tha værjænd thrithing af thæt, theræ goz måttæ skyldæ, for hans ærvedh ok for hans kost. Ængi værjænd må af hændæ the börnæ jorth, thær han ær værjænd at. Hværki fathær æth åldæfathær må af hændæ börnæ jorth sithæn mothær ær døth.

31. Thæssæ mughæ æi væri væræ

Klostærmæn ok lærthæ mæn, thæt ær præstæ ok diaconæ ok subdiaconæ, mughæ æi væræ wæri å lækman thing. Bryti ok thræl ok thæn thær flætførth ær, the mughæ ængi mans væri væræ, for thy at the æræ æi theræ eghæn væri.

32. Um flætføring

Hvå sum sik flætfør, han må aldrigh vithærsighæ thæt. æn å thingi skal man flætføræ sik. Hvå sum thræl havær ok flætføring takær, vårthæ theræ gærning. Særær flætføring sin eghæn husbondæ, tha gjaldær husbondæ, thær sår vorth, bloth vitæ. Æn hvå sum sik vil flætføræ, han skal fyrst laghbjuthæ sik ok sinæ pænning (å thingæ) them, thær hanum skuldæ ærvæ. æn forglømær han thæt, tha mughæ the delæ hanum æftær til hans eghnæ frælsæ æth til them sjalvæ. Kallær ænnæn man å flætføring, ok ær thæt æi å thingi gört, tha ær han fræls for utæn allæ loghum. Thæn thær kvænt ær, han må sik æi flætføræ, for utæn of hun flætfør sik mæth hanum, æth the æræ svå gamlæ, at biskop lovær them sær at væræ.

33. Huræ mæn skulæ kvænæs

Hvå sum vil konæ takæ, bithæ af fathær æth af sun, of han ær full voxæn, æth brothær. æn ær thæssæ ængi til, tha thiggi af hin, thær næst ær nivi. ok tho mæth hænnæ ja ok vili. Æn havær konæ æi frændær, tha bjuthæ hun um hvem sum hun vil at giftæ sik. Æn havær hun svå nær frændær, at the æræ rættæ væri, svå sum ær fathær, brothær, sun, æth åldæfathær, fathærbrothær ok mothærbrothær, ok giftær sik sjalf utæn theræ råth, tha våldæ the hænnæ eghn e methæn hun livær. (utæn of the vorthæ å andræ kostæ såttæ). Æn gangær konæ våld yvær, havæ ækki for thy tapæt (af) sit goz.

34. Hvå jorth må af hændæ

Bondæ må sin eghæn jorth sælæ hvem sum han vil, of han them (lagh) bøth å thry thing sinæ næstæ frændær. fæthærn skal bjuthæs fæthærns frændær, ok møthærn møthærns frændær. æn skøtær han fyrræ æn han lagh bjuthær, tha mughæ hans næstæ frændær thæt æftær kallæ, ok han havæ forgört sinæ thre mark båthæ vith kunung ok svå vith bondæ. æn sighær hin, thær såldæ, at lagh bothæt var, givæ å tolf mæns eth.

35. Um konæ jorth

Bondæ må æi sælæ sin konæ jorth, utæn han havær æm goth jorth vith at hættæ ok barn vith hænnæ. æn sæl bondæ sin konæ jorth, ok køpær annæn jorth, takæ hun fulling af køpæjorth, e methæn til ær. æn ær meræ køpæjorth til, æn såld var, skiftæ allæ arving i mællæ. æn ær æi yværn køpæjorth til, tha takæ hun fulling af bondæns fæthærn.

36. Huræ gamælt barn goz må af hændæ

Svenbarn må æi sælæ sin jorth, ok æi andræ lundæ af hændæ, fyrræ æn han vorthær attan vintær gamæl. æn møbarn må aldrigh sinæ jorth sælæ, utæn hun vorthær svå fåtøk, at hun sæl for lifs føzlæ. tha skal sælæs mæth næstæ frændær råth, tho æi meræ (samæn) æn for half mark silfs um år. Ænki må sinæ jorth mæth næstæ frændær råth båthæ sælæ ok skiftæ. Sæl bondæ sinæ eghnæ jorth, ok øthær hænnæ i fælagh, thæt gjaldær husfrø æi æftær. æn sæl han båthæ sinæ jorth ok sinæ konæ jorth for usæld, havæ (hun) hemgjald, for thy at the æræ skyldugh at føthæs af theræ bæggis.

37. Hvåræ man skal jorth skøtæ

Å thingi skulæ mæn jorth skøtæ ok æi (i) annæn stath. å thæt hæræz thing, thær jorth liggær i, æth sysæl thing æth lanz thing æth for kunung. for thy at things vitnæ ær svå stark, at gen things vitnæ skal ængi logh givæs.

38. Hvilt things vitnæ ær

Things vitnæ ær thæt, at the gothæ mæn, å thingi våræ, vitnæ thæt, thær the såghæ ok hørthæ. Minnæ æn sju mæn mughæ æi thing haldæ. svå manugh mæn æræ ok fult things vitnæ.

The jorth, mæn givæ til guz hus, skulæ the sælæs, them må køpæ e hvå sum vil. for thy at allæ kristnæ mæn skulæ brothær væræ.

39. Um sjalæ gift

Husfrø, thær bondæ havær, ok barn vith, må æi givæ at sjalæ gift meræ æn bondæ givær ja vith. æn vorthær kæræ å sjalæ gift, antigh af klostær halvæ æth andræ mæns, tha vårthær bondæ vith logh, at han jattæ æi meræ æn han går vith. æn havær hun æi börn vith hanum, tha må hun givæ half sin hovæth lot for hænnæ sjal.

40. Of man sæl sin jorth, ok vorthær æi (vethær) laght i jorth

Sæl man, sinæ jorth for rethæ pænning, ok vorthær æi laght i jorth, thæt, thær i jorth kumær, væræ jorth, thæt i pænning vorthær funnæt, væræ bofæ. Æn bondæ, of han køpær jorth fyrst mæth bofæ, ok sæl sithæn sins eghæn jorth for sin kost ok hans husfrø, svå mykæt, sum køpt ær, gjaldæs bondæ for hans fæthærn, of køpæjorth ær til. ær køpt meræ æn bondæ såldæ, tha skiftæs mællæ allæ arvingæ. ær minnæ til, takæ af bofæ fulling. ær æi bofæ til, havæ hemgjald.

41. Of man sæl uhemælt

Hvå sum uhemælt jorth sæl, ok delæs hun æftær, latæ ut værth hin, thær såldæ, ok bøthæ å thre mark bondæ ok thre mark kunung, for thy at han såldæ uhemælt. æn hvå sum sæl annæn man jorth, han å at hemlæ ok at væri hanum (them) mæth sinæ frændær, e til thæs at hin havær thriggi vintær hæfth å, thær køptæ. for thy at laghæ hæfth ær æi minnæ æn thriggi vintær. Sithæn å hin, thær køptæ, at væri mæth sinæ eghnæ frændær, utæn of the kallæ å, thær æi våræ kumæn til aldærs, æth kvinnæ, thær æi hafthæ rættæ væri, æth the mæn, thær thæt vårthæ, våræ utæn lanz thæn timæ, thær jorth såldæs.

42. Of man skil um køpæjorth

Sæl man annæn jorth, ok skil them um, hvat han køptæ meræ æth minnæ, havær han, thær køptæ, laghæ hæfth å ukært, tha må han vitæ hin i gen, thær såldæ. æn skil them um innæn thre vintær, tha stær thæt at things vitnæ. ær æi things vitnæ til, tha vorthær hin nær meræ at vitæ, thær såldæ.

43. Of man kallær sik (at) havæ køpt båthæ systærs ok brothærs

Kallær nokær man sik havæ køpt båthæ systær lot ok brothærs, ok ær hun umannæth ok mæth brothær i fælagh, ok ær æi things vitnæ til, thæt næfnd var båthæ særlik, tha værjæ hin vith logh, thær såldæ, at han såldæ ækki meræ æn sin eghæn lot. æn bristær hanum logh, betæ thre mark. æn systær haldæ e hænnæ jorth, utæn of hænnæ rættæ værjæ æth hun sjalf havær hænnæ af hændæt.

44. Huræ mæn skulæ jorth væri

Jorth (mæth logh) at væri kumær ækki annæt til æn kyns næfnd. Skil bondæ vith kirki um jorth, ok gjaldær jorth meræ æn (half) mark silfs at rættæ by virthning, tha skulæ sannændæ mæn thær um skili. æn gjaldær jorth (half) mark silfs æth minnæ, ok havær bondæ i hæfth, tha vårthær han vith kyns næfnd. æn of jorth ær i kirkins hæfth, tha skulæ kirki væri ok andræ kirki mæn the bæstæ, svå at the æræ tolf (at), sværæ hænnæ antigh jorth til æth fra. Havær bondæ haft jorth i sinæ hæfth fyrtjugh vintær, væræ logh løs for kirki. æn havær kirki haft jorth thretjugh vintær i hæfth, væræ logh løs for bondæ. of thæt stoth ukært.

45. (Of by æth bol skil å)

Man, thær sighær, at han havær minnæ af bol, æn han å, han kumær alt bol til reps. æn skil bol vith annæt, tha kumær han all by til reps.

46. Um ornummæ

Ær ornum i by, tha skal hun af aræld væræ, ok svå sær mært, sum af aræld havær væræt, antigh mæth gryft æth mæth sten æth mæth stapæl. hun repæs æi vith by, for thy at hun skærthær all by. Æn vorthær skjalnæth å, hvat hældær thæt ær ornum æth en deld, of thæt liggær i bygth, vitæ hin, thær i hæfth havær, mæth næfnd i kyn, at thæt ær hans ornum, ok å æi at skiftæs til by. Æn ær thæt æi en mært mæth sten æth niæth stapæl, gangæ mæth rep.

47. Of thorp skil vith athælby

Ær thorp gört ut å mark, ok ær alt en akær skift æth æng, ok skil them um, hvat til thorp hør ok hvat til athælby, tha skulæ the vitæ, thær i athælby bo. Thykki them ok, thær i athælby bo, at thæt thorp stær them (til menæ ok) til skathæ, tha mughæ the kallæ them aftær gen, of thæn skathæ ær (them) utholik. vilæ the æi aftær faræ, tha skulæ mæn læggæ laghdagh af thingi them (til) aftær at faræ. sitæ the æftær at the æræ laghlik (up krafth ok) up delt, liggi kunungs rættæ vith. tho of the havæ thriggi vintær hæfth å theræ byggi ukært å thingi, tha mughæ mæn them æi up delæ.

48. Of man byggær i vang

Hvå sum sættæs i vang fra athælby, tho at han byggær å sint eghæt, tha skal han (antigh) å sint eghæt kumæ sik til fortå ok fægang, all eghær skathæløst, æth flytæ up til by (aftær gen).

49. Um rep å jorth

Rep må ængi man forsighæ å by, hvå sum å kallær. Hvå sum vil vitæ sik til stuf æth sær køp i nokær deld æth by, latæ tho rep gangæ, ok havæ tho svå mykæt ænsæ han hafthæ, thær han fæk ænki køp af æth stuf, æth hans forældær. ok skærthæ ængi man utæn hin, thær skyldugh ær skarth at havæ, thæt ær hin thær såldæ. Man ær e nær mer at vitæ sik til rep, æn hin, thær hanum vil vitæ fra.

50. Huræ mæn skulæ delæ sik til rep

Hvå sum sik vil delæ til rep, han skal fyrst kæræ å thingi, at han havær ujafnæth af hans eghær, ok minnæ æn han å, ok bethæs jafnæth mæth rep. tha næfnæs hanum thing for ok hans delæmæn, thæt thær næst æftær ær, of han sitær innæn hærith. sitær man utæn hæriz, tha læggæs hanum half månæth thing foræ. Hin, thær kærær, skal stæfnæ thæn, thær for sak ær, fæm nættær for thing mæth två mæn at hans husæ. Svå skulæ the ok vitnæ å thingi, at han var laghlik stæfnd. Kumæ the til svaræ, thær stæfnd våræ, tha læggæs them fæmtæ dagh for af thingi, at repæ thæn jorth, thær them skil um. Thinghøring, gothæ ok sannæ mæn, skulæ næfnæs til yvær at væræ ok at vitæ, of hin, thær for sak ær, bjuthær ræt. the skulæ (sithæn) sighæ å thingi hvat gört ær å laghdagh. æftær theræ vitnæ skulæ mæn anthig mælæ rep til, of tharf, æth dømæ thæt at standæ, thær thinghøring våræ samsåttæ um. Kumær hins forfall, thær sæktæt ær, å vithærmåls thing, ok æi han sjalf, tha næfnæs hanum annæt thing for. æn længær æn å thrithi thing må æi forfall møtæ, utæn han liggær svå i sjukæsængi, at han må æi kumæ, æth han ær i kunungs sysæl æth farboth æth i pilgrims færth utæn lanz. æth han ær kallæth til høghær skjal æth for høghær wårthnæth, æth skuldæ væri sin jorth, of rættæ laghdagh ær, thæssæ æræ laghæ forfall i allæ delæ. Æn of man takær vith gen mål å thingi, tha mughæ tho allæ forfall menæ laghdagh, utæn pilgrims færth enæ. Takæ allæ eghær vith rep å thingi, sithæn må thæt æi en man æth två formenæ.

51. Ængi man må fortå byggjæ

Ængi man må byggi (å) fortå, for thy at fortå er allæ mæns. hvå sum eghær ær i by, huræ mykæt sum han havær i by, han må e kallæ å fortå, of ænnæn man havær thæt minkæt æth nøkt. Allæ toftæ, thær i by æræ, skulæ havæ fortå, båthæ gamlæ toftæ ok svå svornæ toftæ. Thæt ær svornæ toftæ, of allæ mæn takæ en deld ok göræ hænnæ til toftæ, thær förræ var akærland, tho svå at af thæn samæ svornæ deld göræs ok fortå. Hvåræ sum mæn bo, utæn athælby, the skulæ af theræ eghæt få them sjalvæ fortå. Æræ allæ mæn flyt fra athælby, ok sitær en æftær vith, tha ær han nær mer at kallæ them aftær, æn the hanum burt, utæn han thråær ok thol of længi, thæt ær thre vintær ukært (å thingi). Øthæs athælby, tha skiftæs thæt, thær fyrræ var fortå, svå sum annæn jorth til bys ok til bols.

52. Hvåræ um tolf eghær skulæ sværæ

Mællæ toft ok fortå, mællæ toft ok akærland, mællæ skogh ok akærland, ok deld i mællæ ok allæ uphofth ok kunungs hærstrætæ skulæ tolf eghær mæth theræ eth (göræ ok) vitæ. æn æræ æi tolf mæn i (thæn) by, tha skulæ mæn takæ af thæn by, thær them ær næst, e til tolf æræ. hvat sum the tolf sværæ, laghlik tilkrafthæ ok å rættæ laghdagh af thingi lagth, thæt skal standæ. æn skil them å, tha standæ thæt, thær fleræ göræ um thæt thær (fyrræ) saght ær. æn sværæ sæx et ok sæx annæt, tha næfnæs thre til, ok hvilkæ sum the två fylghæ, thæt standæ. Of flere næfnd kumæ til, standæ thæt, thær the fyrstæ görthæ. Hvær man, thær i by bor, skal ok må vitæ sik til utgang ok til fortå, of han thriggi vintær hæfth havær ukærth å hans byggi.

53. Of ens mans skogh ok annæn mans mark møtæs

Møtæs ens mans skogh ok annæns mans mark, tha å hin, thær skogh å, svå langt æns limæ lutæ ok rot rinnær, utæn of thæt ær almænning. thæræ å kunung jorth ok bøndær skogh.

54. Um markæskiftæ

Ængi man må nøthæ annæn til markskiftæ utæn hins annæn viljæ.

55. Of solskift gangær å by

Går solskift å by, tha skal hvær man givæ sin hæfth up um all mark. for utæn of thæt ær ornum æth kirki stuf æth nokær mans ænki køp, thær mæn vitæ æi hvem skærthæ skal. Ængi deld, thær stuf liggær i, mughæ mæn antigh økæ æth minskæ. Sithæn repæs fyrst toftæ, thær i by liggæ, svå at ængi man må thæt menæ. æn fallær nokær mans rep undær annæns mans bygth, ok vil hin æi rymæ, thær å bor, tha havæ hin våld til, thær å kallær, at takæ af hans ubygth jorth å markæ, hvåræ sum han vil, rep for rep.

Svå hegnær man lanbo toftæ, æns thæn toft, thær han bor sjalf å, ok svå gårthsæthæ toft, ok svå hvilk toft, thær nokær bygth ær å, thær fyrræ var bygth, æn mark deltæs til rep. Æn byggær man annæns mans jorth antigh mæth hjalm æth mæth nokræ handæ hus, tha må hin, thær jorthæn å, the hus æi af brytæ utæn things dom (enært) ok mæth thrinnæ lagh dagh. æn rymær hin, thær bygthæ, at fyrstæ lagh dagh, ok givær logh å, at han væntæ, at thæt var hans eghæt, væræ angærløs. æn thol han dom, bøtæ thre mark bondæ ok thre mark kunung.

Svå sum toftæ skiftæs i by, svå skiftæs all markæ jorth. Thæt samæ ær logh, of gårth delæs up, æns hus delæs up.

56. Um vægh

Til hvær by å mæth rættæ fjuræ væghæ at gangæ, the thær af aræld havæ til gangæt. ok them må ængi man menæ æth spillæ. æn hvå sum them menær æth spillær, gjaldæ kunung thre mark, ok göræ thæn vægh val før. Yvær hvær bymark skulæ the eghær, å markæ bo, kunungs hærstrætæ göræ, æn ær svå mykæt torføræ å, antigh mosæ æth storæ å, tha skal all kirki sokn hjalpæ them til at göræ bro, of tharf. æn ær thæt alt hæræz vægh, tha skal alt hæræth hjalpæ til at göræ bro ok at haldæ sithæn. Ængi man må svornæ væghæ lukæ æth menæ, thær til køping æth til things æth strandæ æth til skogh ær laghth.

Athælvægh skal væræ fjughærtan alnæ breth, æn fortå skal væræ fæmtan fathmæ breth æth svå breth, sum allæ eghær vilæ at orvæs.

57. Huræ mæn skulæ mylnæ byggjæ

Man må æi göræ mylnæ af ny, utæn han å dam ok damstath. tho svå, at thæt fløthær æi up å annæns mans akær æth æng, ok spillær æi mæth bakfloth the gamlæ mylnæ, thær arælds mylnæ æræ. Vorthær mylnæ görth utæn forboth ok allæ mæns å kallænd, ok fær hin, thær görthæ, lagh hæfth å, tha å hin at vitæ, thær mylnæ görthæ, floth ok flothstafh, dam ok damstath (æth dams bånd) mæth hans kyns eth. Laghæ hæfth ær thrinnæ floth mål utæn kæræ. Kallæs å, fyrræ æn mylnæ ær görth, ok fyrræ æd hin fær laghæ hæfth å, thær (mylnæ) görthæ, skulæ sjunæmæh (til) visæ ok vitæ, hvat hældær hån fløthær å sit eghæt æth andræ mæns. for thy at ængi man må fløthæ (å) annæns mans jorth utæn hans vili, ok æi gravæ ok æi hus å sættæ.

58.

Slik samæ logh ær um fiskægårth sum um mylnæ. Man må æi fællæ vatnæ af sin arælds run fra (annæns mans mylnæ æth) annæns mans fiskægårth, ok æi fra annæns mans jorth.

---

Noter: