Forord af Emilie Demant Hatt

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Emilie Demant Hatt

Temaside: Samisk religion og mytologi


Samiske fortællinger

Forord
af Emilie Demant Hatt

Dansk oversættelse:
Carsten Lyngdrup Madsen, 2023

En af de to forfattere af denne tekstsamling, Johan Turi, er kendt fra bogen Muittalus Samid Birra, og yderligere introduktion synes ikke nødvendig, hvad ham angår; det kan dog være relevant at introducere den anden forfatter for læserne.

Nomadelappen Per Turi er Johan Turis nevø, en ung mand, næsten 30 år gammel, der er fuldt beskæftiget med rendrift. Han har gennemgået den almindelige skole for lappiske børn, og er dygtig til at læse og skrive og til al slags arbejde, der hører nomadelivet til. Kort efter min tilbagevenden fra Lapland i 1908 sendte Per Turi mig nogle få notesbøger. Jeg havde tidligere bedt ham om at skrive nogle ting ned, som han havde fortalt mig; det var, hvad han havde gjort nu, og han havde tilføjet meget mere, herunder de små "noveller" fra rensdyrhyrdernes liv i ødemarken, som findes i slutningen af denne samling; disse realistiske småfortællinger har måske ikke så stor etnografisk værdi – men de giver et levende og stærkt billede af lappernes kultur, for slet ikke at nævne deres sproglige værdi.

En del af fortælling nr. LII er skrevet af en anden ung lap, Lars Larsson Nutti.

En stor del af materialet i denne tekstsamling har været i min besiddelse siden 1908, hvor jeg indsamlede materiale til Johan Turis "Muittalus Samid Birra". Dette gælder det meste af det, der hører til afsnittene "noaide-kunst" og "medicin". Jeg kunne ikke offentliggøre dette på det tidspunkt, fordi Johan Turi havde givet mig sin noaideviden som en gave, som jeg personligt måtte bruge, men med forbud mod at offentliggøre det, fordi det så ville "miste sin kraft". Jeg medtog kun nogle få dele af mindre hemmelig karakter fra dette private manuskript og redigerede dem i Muittalus Samid Birra (M. S. B.). Denne bog supplerer nu den nærværende samling på visse områder. Ni år er imidlertid gået, siden Johan Turi overdrog mig sin noaideviden, og disse mange år har sat deres præg på Johan Turi. Selvom han ikke helt har forstået, hvad det betyder at være en succesfuld forfatter, er hans ambitioner dog blevet stimuleret af de mange mennesker, der har opmuntret ham til at fortsætte succesen som forfatter. I M. S. B. har han givetvis fået lettet sit hjerte for det, der lå ham mest på sinde, derfor har han ikke handlet på de tilskyndelser, han fik; men lysten er blevet pirret. Og da jeg denne gang bad om lov til at offentliggøre afsnittet om "noaidekunsten", mødte jeg ingen hindringer.

Johan Turi behandler ofte samme emne flere steder. Nogle af de små ting, der er redigeret her, kan forekomme at være gentagelser af tilsvarende passager i Muittalus Samid Birra; alligevel er de ikke udeladt af hensyn til sammenhængen.

Den resterende del af manuskriptet har jeg fået tilsendt lidt ad gangen; Johan Turi sendte mig lejlighedsvis nogle af sine tekster, og jeg bad ham skrive om flere af de ting, som han havde fortalt mig mundtligt og som jeg fandt interessante, heriblandt flere fortællinger om mærkværdige begivenheder, der kunne illustrere "noaidekunsten" og give et vist indblik i lappisk tænkning.

Oversættelsesarbejdet foregik på følgende måde: Først oversatte jeg selv hele manuskriptet til dansk så bogstaveligt som muligt og så tæt på den originale tekst som muligt. Den engelske oversættelse blev udført af min mand, Dr. phil. Gudmund Hatt på grundlag af den danske udgave. Under arbejdet sammenlignede vi konstant med den lappiske tekst, så det kan næsten siges, at den engelske oversættelse blev lavet direkte fra den originale tekst. – Det giver sig selv, at en oversættelse fra lappisk til engelsk ikke vil resultere i elegant engelsk, når den originale tekst skal følges så tæt.

Teksterne i denne bog skal betragtes som en samling af råmateriale. Det ville være et interessant studium at sammenligne lappisk folketro med de omkringliggende landes og finde ind til, hvor stærk påvirkningen fra skandinavisk og finsk folketro har været – en påvirkning, der ikke kun viser sig i lån af enkeltelementer, men også i overtagelsen af fortællinger og magiske formler. En sådan undersøgelse ville imidlertid kræve et indgående og omfattende kendskab ikke kun til skandinavisk men også til finsk folketro; og dette ligger uden for min rækkevidde. Påvirkningerne fra finsk folketro er især vigtig blandt de nordlige lapper, hvilket vil fremgå af teksterne i denne samling. En fortælling som nr. LXXIX (Andte Puhar) er direkte taget fra finsk, ligesom nr. LXXVIII er taget fra skandinavisk folketro. Den finske påvirkning er særligt tydelig i de magiske formler; Johan Turi har endda fortalt mig, at mange af dem var oversat fra finsk til lappisk. Engelske læsere kan finde paralleller til nogle af Johan Turis magiske formler i John Abercrombys værk The pre- and protohistoric Finns with the magic songs of the West Finns (Grimm Library no. 9–10, London 1898; sammenlign især "eksorcisme" og "ord med helende kraft", Abercromby vol. II p. 94–149, med Turis trolddom).

Jeg vil gerne takke Professor K. B. Wiklund mange gange for den store interesse, han har vist for disse tekster, for det værdifulde arbejde, han har udført med at transkribere Johan Turis manuskript, og for den venlighed, han har vist mig ved at gennemgå oversættelsen.

København, september 1917.

Emilie Demant-Hatt.