Harpens Kraft
Hopp til navigering
Hopp til søk
Dansk folkedigtning
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► |
Kæmpe- og Trylleviser
8. Harpens Kraft.[1]
Danske Folkeviser i Udvalg
Ved Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen
- 1. Villemand og hans væne Brud
- — Strengen er af Guld —
- de legte Guldtavl i hendes Bur.
- Saa liflig legte han for sin Jomfru.
- 2. For hver en Gang Guldtavl paa Borde rendte,
- saa mange Taarer den Jomfru fældte.
- 3. „Hvad heller græder I for Guld saa rød?
- heller græder I, for I er bleven min Mø?
- 4. Hvad heller græder I, for jeg er ikke rig?
- heller I tykkes, jeg kan ikke være eders Lige?“
- 5. „Jeg græder ikke for Guld saa rød,
- det er og med min Vilje, jeg er bleven jer Mø.
- 6. Jeg græder ikke, for at I er jo rig,
- fuldvel da maa I være min Lige.
- 7. Jeg græder langt mere for Blide[2],
- som jeg skal over ride.
- 8. Der sank neder mine Søstre to,
- den Tid de lod deres Bryllup bo.“
- 9. „I skal ikke græde for Blide,
- mine Svende skal med eder ride.
- 10. Mine Svende skal med eder ride:
- hundrede ved hver eders Side.
- 11. Det skal jeg eder til Ære gøre:
- tolv Riddere skal eders Ganger føre.“
- 12. Han lod lægge under hendes Ganger de røde Guldsko,
- og saa rider hun til Blide–Bro.
- 13. Da hun kom der midt paa Bro,
- da skrejned[3] hendes Ganger i røde Guldsko.
- 15. Alle toge Riddere efter Sadelbue,
- men ingen kunde hjælpe den skønne Jomfrue.[6]
- 16. Jomfru rakte op sin hvide Hand:
- „Min ædelig Herre, hjælp mig til Land!“
- 17. „Hjælpe dig Gud og den hellig Aand,
- som[7] jeg dig ikke hjælpe kan!“
- 18. Villemand taler til liden Smaadreng:
- „Du hente mig ind Guldharpen min!“
- 19: Villemand tog Harpen i Hænde,
- han gaar for Strømmen at stande.
- 20. Han legte alt saa liste[8]:
- der rørtes ikke Fugl paa Kviste.
- 21. Han slog Harpen saa saare[9],
- det hørtes over alle de Gaarde.
- 22. Barken sprak udaf Egetræ,
- og Hornet af det bøvende Fæ[10].
- 23. Barken sprak af Birke,
- og Knappen af Marri–Kirke[11].
- 24. Saa slog han Harpen af Harme:
- hans Brud ud af Troldens Arme.
- 25. Han slog Harpen til Bunde[12]:
- den Trold maatte op fra Grunde.
- 26. Op kom den Trold fra Grunde
- med Villemands Mø i Munde.
- 27. Ikke hans Brud alene
- men og baade hendes Søstre saa væne.
- 28. „Villemand, Villemand, tag din Mø!
- du lad mig selv volde mit Vand under Ø.“
- 29. „Gerne da tager jeg min Mø,
- men aldrig skal du volde[13] dit Vand under Ø.“
- 30. Han slog over hende Skarlagen smaa,
- saa løfte han hende paa Ganger graa.
- 31. Villermand red sig under Ø.
- — Strengen er af Guld —
- saa drak han Bryllup med sin Mø.
- Saa liflig legte han for sin jomfru.
Fodnoter
- ↑ Indl. S. 67; DgF. II Bd. Nr. 40.
- ↑ 7 Blide er Aaens Navn (deraf Blide–Bro i V. 13).
- ↑ 13 skrejned, skred ud, snublede.
- ↑ 14 femten Søm, altsaa manglede der et Søm i en af de fire Guldsko.
- ↑ for, her: i.
- ↑ 15 vistnok: alle Ridderne greb efter hendes Sadelbue, men uden at faa Tag i den.
- ↑ 17 som, da.
- ↑ 20 saa liste, saa listig, paa saa snild en Maade
- ↑ 21 saa saare, saa vældig.
- ↑ 22 det bøvende Fæ, det brølende Kvæg; bøve, sige „bøø“.
- ↑ 23 Knappen paa Kirkespiret.
- ↑ 25 til Bunde, saaledes at det virkede ned paa Bunden af Vandet.
- ↑ 29 volde, herske over („have Vold over“); du lad mig i Fred raade over min Sø eller Aa.