Harpens Kraft

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Dansk.gif


Harpens Kraft
af Hans Nicolaj Hansen
Dansk folkedigtning


Kæmpe- og Trylleviser
8. Harpens Kraft.[1]


Danske Folkeviser i Udvalg
Ved Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen



1. Villemand og hans væne Brud
— Strengen er af Guld —
de legte Guldtavl i hendes Bur.
Saa liflig legte han for sin Jomfru.


2. For hver en Gang Guldtavl paa Borde rendte,
saa mange Taarer den Jomfru fældte.


3. „Hvad heller græder I for Guld saa rød?
heller græder I, for I er bleven min Mø?


4. Hvad heller græder I, for jeg er ikke rig?
heller I tykkes, jeg kan ikke være eders Lige?“


5. „Jeg græder ikke for Guld saa rød,
det er og med min Vilje, jeg er bleven jer Mø.


6. Jeg græder ikke, for at I er jo rig,
fuldvel da maa I være min Lige.


7. Jeg græder langt mere for Blide[2],
som jeg skal over ride.


8. Der sank neder mine Søstre to,
den Tid de lod deres Bryllup bo.“


9. „I skal ikke græde for Blide,
mine Svende skal med eder ride.


10. Mine Svende skal med eder ride:
hundrede ved hver eders Side.


11. Det skal jeg eder til Ære gøre:
tolv Riddere skal eders Ganger føre.“


12. Han lod lægge under hendes Ganger de røde Guldsko,
og saa rider hun til Blide–Bro.


13. Da hun kom der midt paa Bro,
da skrejned[3] hendes Ganger i røde Guldsko.


14. Hendes Ganger den skred paa femten Søm[4],
neder sank den Jomfru for[5] striden Strøm.


15. Alle toge Riddere efter Sadelbue,
men ingen kunde hjælpe den skønne Jomfrue.[6]


16. Jomfru rakte op sin hvide Hand:
„Min ædelig Herre, hjælp mig til Land!“


17. „Hjælpe dig Gud og den hellig Aand,
som[7] jeg dig ikke hjælpe kan!“


18. Villemand taler til liden Smaadreng:
„Du hente mig ind Guldharpen min!“


19: Villemand tog Harpen i Hænde,
han gaar for Strømmen at stande.


20. Han legte alt saa liste[8]:
der rørtes ikke Fugl paa Kviste.


21. Han slog Harpen saa saare[9],
det hørtes over alle de Gaarde.


22. Barken sprak udaf Egetræ,
og Hornet af det bøvende Fæ[10].


23. Barken sprak af Birke,
og Knappen af Marri–Kirke[11].


24. Saa slog han Harpen af Harme:
hans Brud ud af Troldens Arme.


25. Han slog Harpen til Bunde[12]:
den Trold maatte op fra Grunde.


26. Op kom den Trold fra Grunde
med Villemands Mø i Munde.


27. Ikke hans Brud alene
men og baade hendes Søstre saa væne.


28. „Villemand, Villemand, tag din Mø!
du lad mig selv volde mit Vand under Ø.“


29. „Gerne da tager jeg min Mø,
men aldrig skal du volde[13] dit Vand under Ø.“


30. Han slog over hende Skarlagen smaa,
saa løfte han hende paa Ganger graa.


31. Villermand red sig under Ø.
— Strengen er af Guld —
saa drak han Bryllup med sin Mø.
Saa liflig legte han for sin jomfru.


Fodnoter

  1. Indl. S. 67; DgF. II Bd. Nr. 40.
  2. 7 Blide er Aaens Navn (deraf Blide–Bro i V. 13).
  3. 13 skrejned, skred ud, snublede.
  4. 14 femten Søm, altsaa manglede der et Søm i en af de fire Guldsko.
  5. for, her: i.
  6. 15 vistnok: alle Ridderne greb efter hendes Sadelbue, men uden at faa Tag i den.
  7. 17 som, da.
  8. 20 saa liste, saa listig, paa saa snild en Maade
  9. 21 saa saare, saa vældig.
  10. 22 det bøvende Fæ, det brølende Kvæg; bøve, sige „bøø“.
  11. 23 Knappen paa Kirkespiret.
  12. 25 til Bunde, saaledes at det virkede ned paa Bunden af Vandet.
  13. 29 volde, herske over („have Vold over“); du lad mig i Fred raade over min Sø eller Aa.