Hellig Oluf og Troldene

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Dansk.gif


Olaf den Hellige
middelaldermotiv
Dansk folkedigtning


Kæmpe- og Trylleviser
9. Hellig Oluf og Troldene.[1]


Danske Folkeviser i Udvalg
Ved Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen



1. Det var Sankt Oluf Konning saa bold,
han raader for Norges Lande;
han agter sig ind for Hornelummer
de Trolde til megen Vaande.
Der skinner Sol som Guld hint røde udi Trondhjem.


2. Sankt Oluf lader en Snekke bygge,
han skød den ud for Strand:
„Vi vil sejle til Hornelummer
og se, hvor Lykken gaar fram.“


3. Det da svared den Styremand,
han stod paa Bunken[2]hin brede:
„Til Hornelummer var aldrig god Havn
der er de Trolde saa lede.


4. Are hedder den største Trold,
som der har boet saa længe;
han tager i det Bjerg til sig
baade Skibe og raske Drenge.


5. Han har Øjne som brændende Baal,
med Munden mon han skingre;
Negle har han som Bukkehorn,
staar en Alen ud for hans Fingre.


6. Skæg har han som en Hesteman,
slaar neder[3] til hans Knæ;
Stjærten har han lang og lodden,
hans Klør er slemme at se.“


7. Det mælte Sankt Oluf Konning,
han sprang udi den Stavn:
„Kast paa Oksen[4] baade Reb og Tov
i Vorherres Navn.“


8. Saa fast han[5] knyste[6], saa fast han puste,
han monde mod Bølgen skride;
saa sejled de ind for Hornelummer
de Trolde til megen Kvide.


9. Jætten han stalker[7] ud med de Bjerge
og med de Klipper blaa;
det saa han Sankt Oluf Konning
og Oksen under ham gaa.


10. „Hvo har gjort sig saa overdjærv,
for Hornelummer at styre?
hør du det, med dit røde Skæg,
du skalt det gælde fuld dyre[8].


11. Aldrig kom her den Snekke for Land
enten nu eller nogensinde,
jeg kunde jo med min eneste Haand[9]
drage den i Bjerget ind.“


12. „Hør det, Are, du gamle Trold,
du lad dig ikke forlange[10]:
kast paa Oksen Bast og Baand,
og se, hvor det vil gange!“


13. Han tog Oksen om Horn og Stavn,
han agted at gøre hannem Ve;
straks sank han i Klippen ned
saa dybt over begge sine Knæ.


14. „Her staar jeg i Sten nedsunken,
her maa jeg nu fortøve;
Ryggespænd og Haandedræt[11]
det vil jeg med dig prøve!“


15. „Du tie nu kvær, du fule Gast[12],
du blive forvendt til Sten!
stat du der til Dommedag,
og gør ingen kristen Mand Meen!“


16. Ud kom løbendes den gamle Kælling
saa saare monde hun fige[13]:
hun raabte saa højt, hun saa saa bredt,
Sankt Oluf bad hun bort vige.


17. Hun raabte saa højt, hun saa saa vidt,
hun strakte sin Hals saa lange;
Sankt Oluf svared et Ord i Mag:
han bad hende stille stande.


18. Det da undred de andre smaa Trolde,
som sade i Bjerget igen[14]:
„Vor Moder talte ikkun et Ord!
Hvad gik der hende til Meen?


19. Mon han ikke der Rødskæg være,
som os har længe hødt[15]?
Men kommer vi ud med vore jærnstænger,
han bliver lidet af os bødt[16].“


20. Svared det Konning Sankt Oluf,
han gjorde deraf god Gammen:
„Sten ved Sten og Væg ved Væg
de blive nu vel tilsammen!“


21. Det skede der udi Hornelummer,
det skede ret aldrig førre:
Bjerget det blev med Vægge lukt,
man fandt der ingen Døre.


22. Mælte det den mindste Trold,
og han tog til at buldre:
„Vi har før et større Fjeld
løftet paa vore Skuldre.“


23. Saa satte de Stjærten for hinandens Hoved,
de vilde paa Bjerget trykke;
Halsen ginge dem ned for Bryst,
deres Ryg ginge alle[17] i Stykke.


24. Tak have Herre Sankt Oluf Konning,
han gjorde det vel til Raade[18]:
nu sejler hver Mand for Hornelummer,
og times der ingen Vaade.
Der skinner Sol som Guld hint røde udi Trondhjem.



Fodnoter

  1. ↑ Indl. S. 68; DgF. II Bd, Nr. 51.
  2. ↑ 3 Bunke, den sammenstuvede Ladning i Skibet; traadte i Stedet for rigtigt Dæk.
  3. ↑ 6 slaa ned, hænge bølgende ned
  4. ↑ 7 Oksen, Olaf den Helliges Skib hed „Bisonoksen“.
  5. ↑ 8 han, Oksen;
  6. ↑ knysse ell. knyste, kny, give svag Lyd.
  7. ↑ 9 stalke, gaa med lange Skridt.
  8. ↑ 10 fuld dyre, meget dyrt.
  9. ↑ 11 med min eneste Haand, blot med een Haand.
  10. ↑ 12 forlange (egl. gøre langvarig), sinke, opholde. Kong Oluf opfordrer Trolden til at prøve, om han kan trække Skibet ind i sin Hule.
  11. ↑ 14 Ryggespænd, Brydning; Haandedræt, Styrkeprøve ved at drage hinanden i Hænderne.
  12. ↑ 15 ful, hæslig og ond; Gast, Trold (egl. Aand, Spøgelse).
  13. ↑ 16 fige, være ivrig.
  14. ↑ 18 de smaa Trolde, som sade igen (sad tilbage), da Moderen var gaaet ud, undrer sig over, hvad Meen (Skade), der er hændt hende.
  15. ↑ 19 Mon ikke den Rødskæg være her, som længe har hødt (truet) os?
  16. ↑ 19 han bliver lidet bødt, han bliver lidet gavnet ɔ: han skal faa stor Skade.
  17. ↑ 23 alle, helt.
  18. ↑ 24 vel til Raade, gavnligt.
Hentet fra «http://heimskringla.no/index.php?title=Hellig_Oluf_og_Troldene&oldid=28694»