Hjalmar Falk biografi

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Hjalmar Falk
Biografisk oversigt

Hjalmar Falk
(1859-1928)



Falk, Hjalmar Sejersted, norsk Sprogforsker, f. i Vangs Præstegæld ved Hamar 2. Apr. 1859, blev Student 1876 og tog 1882 den sproglig-historiske Lærereksamen. Han var derefter i fl. Aar Lærer i Kria, men fortsatte ved Siden deraf sine videnskabelige Studier, navnlig af germanske Sprog og nordisk Mytologi, til Dels under Stipendieophold i Tyskland (I Tübingen under Sievers) og i England. 1888 tog han den filos. Doktorgrad for en Afh. »Om nomina agentis i det oldnorske Sprog« (trykt paa Tysk i »Beiträge zur Gesch. d. deutschen Spr. u. Litt.«, XIV [1889]), blev 1890 Universitetsstipendiat, 1895 Docent og 1897 Prof. I germansk Filologi ved Univ. i Kria. Som Universitetslærer, navnlig som Lærer i Tysk, har han arbejdet for en mere praktisk og moderne Sprogundervisning. Han har offentliggjort en Række Afh. af sprogvidenskabelig filologisk og kulturhistorisk Art, for den største Del indtaget i Nord. Arkiv f. Filologi og i Skrifter, udg. af Videnskabsselskabet i Kria. Af disse bør specielt nævnes »Altnordisches Seewesen« (»Wörter und Sachen«, 1912), »Altnordische Waffenkunde« (Vid. Selsk. Skr, 1914), »Sólarljóð« (smst). Sammen med Prof. Alf Torp har han udg. »Dansk-norskens Lydhistorie med særlig Hensyn paa Orddannelse og Bøining« (1898), »Dansk-norskens Syntax i hist. Fremstilling« (1900), og »Etymologisk Ordbog over det norske og det danske Sprog« (1901-06; en omarbejdet tysk Udg. er udkommet 1910-11). Særlig dette sidste Arbejde vidner om megen Lærdom og Kombinationsevne og er af stor Bet. For nordisk Sprogforskning. Af populær og underholdende Art er nogle ældre Smaaskrifter »Vanskabninger i det norske Sprog« (1893), »Sprogets visne Blomster« (1894) og »Kulturminder i Ord« (1900). F. har kraftig taget Ordet for en Reform af Retskrivning og Tegnsætning og har udg. Smaaskrifter derom (»Om en reformeret Tegnsætning« (1893) og »Reform af Retskrivningen« (1899). I den senere Tids Sprogstrid i Norge har han ved Foredrag og i Dagspressen optraadt som Rigsmaalets Talsmand. F. er f. T. Præses i Kria Videnskabsselskab og Formand i Komiteen for fælles Retskrivning for Rigsmaal og Landsmaal.
(J. B. H.). K. F.

Kilde: Salmonsens konversationsleksikon (1915-1930)