Hjul, ildstråler og gloende stange
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
som de har lydt i folkemunde
af
Evald Tang Kristensen
1892
Bind I
Første afdeling
Bjærgfolk
44. Hjul, ildstråler og gloende stange
682. Bjærgmændene farer om natten imellem Hjølundhöj og Vindbjærg, der har de ströget. Man har set dem med deres røde luer på.
E. T. K.
683. Om Engeshöj sydöst for Gjerding fortælles, at den står på fire guldpæle, og en mand har fortalt mig, at han en aften blev yderst forskrækket ved at se nogle sorte mænd komme syd fra hen imod højen, bærende noget imellem sig, der kunde ligne en kurv.
Kl. Gj.
684. Der er en höj på Vinkel mark, hvor der har været en jættestue. Den kaldes Store- Wajshöj. Den jættestue var så höj, te a kunde næsten gå der inde, og så stor som en almindelig bondestue og med to kamre ud fra den. Overliggerne var vel en favn brede, og der var strøet lige så pænt sand inden i den. De var fire lodsejere om den, for der var et hjörneskjel midt på den, og de var også enige om at splitte den ad. I höst kom der ligesom den stærkeste hvirvelvind og hvirmede og suste fra den höj og til en anden höj, som kaldtes Somborg-höj, lidt til nordöst for, og det var da noget skidteri, som færdedes der. Folk blev så forskrækkede og troede, at nu kom bjærgmanden og tog dem. De har også set en hvid jomfru, der gik fra Vinkelvad og hen til højen. Lige så snart de kom til højen, så var hun væk.
Anders Jørgensen, Søby.
685. Nede ved Skjödstrup er der to steder, hvor der har været bjærgfolk. Der har også været her på bymarken. Vi gik nogle kvindfolk en aften fra Bygballe, og det var så lyst for den venstre hånd, men det var så mørkt for den höjre, for der lå Bastruphöj. Da vi kom ud for den, stod der et höjt kvindfolk med grönne bindærmer og rödt liv og hvidt forklæde og langt grönt skjört. Hende blev a rigtig nok ræd for. Der har også andre set hende end a. A har også en aften set et ildhjul ved de höje. Det var en fastelavnsmandag, a gik med brødkurven, og det kom farende om ved mig og satte efter Møgelhøje.
Margrete Jensdatter, Mejlby.
686. Der er en höj vest for Handest, der hedder Seenhöj, og en anden höj öst for byen hedder Møgelhøj. Der boer trolde i de höje. Der stod lys på begge höje, og når de trolde besøgte hinanden, var det fra Seenhöj i skikkelse af hjul og fra Møgelhøj i skikkelse af en gloende jærnstang.
Handest.
687. I Pårup, Funder sogn, ligger der mange store kegledannede höje, som alle skal være beboede af bjærgfolk. Iblandt andre er der to höje, Lilvarrehöj og Hvidbjærghöj, som gamle folk endnu forsikrer at have set mærkelige ting ved. En aften så Kristen Pedersen, der vandrede ad en vej mellem höjene, en lang gloende stang stige på langs op af toppen på Lilvarrehöj. Da den var kommen helt op, vendte den sig og foer i en vandret linie hen til Hvid- bjærghøj, hvor den på langs ligeledes steg ned igjennem toppen af højen Og forsvandt.
Lærer Chr. Hördum, Funder.
688. Der gik en gloende stang fra Klövnhöj og ud i nordvest til Refshöj, begge på Knude mark. A har været ræd for at gå om ved de höje.
Rödding.
689. Der var tre mænd her fra Handest, der af og til havde set lys brænde på Seenhöj, og så troede de, der var en skat. En aften gik de ud at grave, og da fandt de hanken af en stor kobberkjedel, som de tog ved. Nu så de gården brænde, smed spader og skovle og løb. Men da de kom hjem, var der ingen ild alligevel. Natten efter flyttede bjærgmanden i skikkelse af en gloende jærnstang, og siden den tid har de ikke gravet i højen. Man har dog siden fundet et lig og et stort sværd der.
Glenstrup.
690. Mellem gårdene Særkjær og Gårdhöje i Måbjærg ligger en del höje, af hvilke den störste hedder Bavnhöj. Så omtrent en halvanden fjerdingvej mod vest ligger mellem andre höje en meget lang höj, der almindelig kaldes Lånngmæt (Lange-Mette); denne höj ligger i Alstrup, Navr sogn. Nu siger de gamle, at bjærgmændene i disse höje var meget gode venner, således så man en aften en mægtig stor guld stang blive slynget ud fra Bavnhöj og hen mod Lånngmæt, det var naturligvis en gave til den derboende bjærgmand.
M. Møller.
691. Lige vest for Ry ligger en banke, som kaldes Skovsbjærg, og her skal i gammel tid have stået et slot eller måske en kongsgård. Men ethvert spor deraf er nu forsvundet med undtagelse af, at der undertiden opplöjes røde murbrokker. Inden i bjærget skal bo en mægtig bjærgmand, som huserer i alle bakkerne ved Ry, og ofte ses som en ildstråle flyve fra Skovbjærg til den sydvest derfor liggende Stejlehöj eller Kappehöj, kaldet således, fordi her för var et rettersted. Undertiden skaber han sig om til et eller andet dyr, især for at narre skytterne. Således traf nogle på et dyr i Sønderskov, som de forfulgte i lang tid, indtil det omsider sprang i et hul og forsvandt. Her blev da straks sögt efter det med lange humlestænger, men det var umuligt at finde bund, og så kunde de jo nok tænke, det havde været bjærgmanden. I forrige tider levede en mand i nærheden af Skovsbjærg, som havde for nærmet bjærgmanden, hvorfor han gjorde alle hans börn til krøblinger. Siden vogter folk sig for at gjöre ham vred.
Th. J.
692. Folk fortæller, at de har set en rød vej oppe på himmelen som en bue, der gik fra Lundbjærg og over til Skjær bøge. Det må så have været bjærgmanden, der har været ved at Hytte hans penge, han har ikke kunnet have dem i ro i Lundbjærg.
Rebekka Stovstrup.
