Holger Danske og stærk Didrik
Hopp til navigering
Hopp til søk
Dansk folkedigtning
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► |
Kæmpe- og Trylleviser
5. Holger Danske og stærk Didrik[1]
Danske Folkeviser i Udvalg
Ved Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen
- 1. Stærk Didrik han bor i Berneland
- alt med sine atten Brøder;
- og hver af dem har Sønner tolv,
- vel store Kæmper og vrede.
- Men Striden den stander for norden under Jylland.
- 2. Søstre saa har han femten,
- og hver har Sønner tolv;
- den yngste hun har tretten,
- de holder deres Liv saa fal[2].
- 3. Saa ginge de frem for Bern at Staa,
- saa mange Kæmpekroppe;
- det vil jeg for Sanden sige,
- de syntes[3] over Bøgetoppe.
- 4. „Nu har vi stridt al Verden igennem
- og vundet saa mange Land[4];
- vi har hørt om Kong Holger Dansk,
- han bor i Danemark.
- 5. Vi har hørt om Kong Holger Dansk,
- han bor i Nørrejylland:
- han lader sig krone med røde Guld,
- vil aldrig være vor Mand[5].“
- 6. Sverting fik op en stor Staalstang,
- saa begyndte han at true:
- „Vel hundred af Holger Danskes Mænd
- dem agter jeg ikke ved en Flue[6].“
- 8. Det svared højen Bermer–Ris[10],
- han mælte et Ord alene:
- „I Morgen vil vi til Danmark,
- om Kong Holger tør bie os hjemme.“
- 9. De drog ud af Berne–Land
- med atten Tusende Heste;
- og de drog dem til Danmark,
- Kong Holger vilde de gæste.
- 10. Stærk Didrik sendte Kong Holger Bud,
- og lod hannem saa tilbyde:
- hvad heller han vilde hannem Skatten give
- eller i Marken med ham stride.
- 11. Det svared Vidrik Verlandsøn,
- han var ved saa frit et Mod:
- „Kommer de til os i Danmark ind,
- de kommer her aldrig ud.“
- 12. De drog tilsammen med fuld Magt
- alt paa den sorte Hede;
- det blev saa ynkelig en Sammengang
- af stærke Kæmper og vrede.
- 13. De sloges i Dage, de sloges i tre,
- der styrted saa mangen Mand;
- Kong Holgers Mænd blev alle ved Magt,
- der faldt mange af Berne–Land.
- 14. Det var højen Bermer–Ris,
- han blev saa mod i Sinde:
- „Nu lever ikke uden hundred af vore Mænd,
- hvor skulde vi Holger Dansk overvinde!“
- 15. Det da var stærk Didrik,
- han saa sig op i Sky:
- „Det er Tid, vi drager til Bern igen,
- her har vi ingen Ly.“
- 16. Stærk Didrik tog til baade sine Ben,
- han løber over Bjerg og Dale;
- Sverting han tog den samme Vej,
- hvor fast han før monde prale.
- 17. Det mælte liden Ulver Jærn[11],
- han holdt under grønnen Lide:
- „Fuld lidet tør de rose deraf,
- de var udi Danmark at stride.“
- 18. Den Tid de drog af Berneland,
- de var atten Tusende Mænd;
- der kom ingen tilbage igen
- uden halvtredjesindstyve og fem.
Fodnoter
- ↑ Indl. S. 84—85; DgF. I Bd. Nr. 17.
- ↑ 2 holde fal, holde til Fals, sætte paa Spil.
- ↑ 3 de syntes, de saas.
- ↑ 4 mange Land; i gl. Dansk mangler Intetkønsord sædvanlig Endelse i Flertal.
- ↑ 5 være vor Mand, være vor Lensmand.
- ↑ 6 agter ikke ved en Flue, agter ikke lige med en Flue, ikke saa meget som en Flue.
- ↑ 7 du sorte Dreng, Sverting tænkes som en sort Trold (Navnet Sverting er afledt af svart, sort).
- ↑ vurde, vurdere, agte.
- ↑ 7 ɔ: vi har hørt om Kong Holgers Mænd, at de ere raske unge Drenge (Karle).
- ↑ 8 Bermer–Ris: Bernerkæmpe.
- ↑ 17 Ulver jærn, sml. Nr. 4. Vers 8.
- ↑ 19. Røgen, Dampen (af Blodet).
- ↑ Høj rimer daarlig paa rød; men Rimet har været bedre med den ældre Udtale Høg.