Holger Danske og stærk Didrik

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Dansk.gif


Holger Danske
af Hans Pedersen-Dan (1907)
Dansk folkedigtning


Kæmpe- og Trylleviser
5. Holger Danske og stærk Didrik[1]


Danske Folkeviser i Udvalg
Ved Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen



1. Stærk Didrik han bor i Berneland
alt med sine atten Brøder;
og hver af dem har Sønner tolv,
vel store Kæmper og vrede.
Men Striden den stander for norden under Jylland.


2. Søstre saa har han femten,
og hver har Sønner tolv;
den yngste hun har tretten,
de holder deres Liv saa fal[2].


3. Saa ginge de frem for Bern at Staa,
saa mange Kæmpekroppe;
det vil jeg for Sanden sige,
de syntes[3] over Bøgetoppe.


4. „Nu har vi stridt al Verden igennem
og vundet saa mange Land[4];
vi har hørt om Kong Holger Dansk,
han bor i Danemark.


5. Vi har hørt om Kong Holger Dansk,
han bor i Nørrejylland:
han lader sig krone med røde Guld,
vil aldrig være vor Mand[5].“


6. Sverting fik op en stor Staalstang,
saa begyndte han at true:
„Vel hundred af Holger Danskes Mænd
dem agter jeg ikke ved en Flue[6].“


7. „Hør du Sverting, du sorte Dreng[7],
du vurde[8] dem ej saa ringe;
vi har hørt af Kong Holgers Mænd:
ere raske unge Drenge.“[9]


8. Det svared højen Bermer–Ris[10],
han mælte et Ord alene:
„I Morgen vil vi til Danmark,
om Kong Holger tør bie os hjemme.“


9. De drog ud af Berne–Land
med atten Tusende Heste;
og de drog dem til Danmark,
Kong Holger vilde de gæste.


10. Stærk Didrik sendte Kong Holger Bud,
og lod hannem saa tilbyde:
hvad heller han vilde hannem Skatten give
eller i Marken med ham stride.


11. Det svared Vidrik Verlandsøn,
han var ved saa frit et Mod:
„Kommer de til os i Danmark ind,
de kommer her aldrig ud.“


12. De drog tilsammen med fuld Magt
alt paa den sorte Hede;
det blev saa ynkelig en Sammengang
af stærke Kæmper og vrede.


13. De sloges i Dage, de sloges i tre,
der styrted saa mangen Mand;
Kong Holgers Mænd blev alle ved Magt,
der faldt mange af Berne–Land.


14. Det var højen Bermer–Ris,
han blev saa mod i Sinde:
„Nu lever ikke uden hundred af vore Mænd,
hvor skulde vi Holger Dansk overvinde!“


15. Det da var stærk Didrik,
han saa sig op i Sky:
„Det er Tid, vi drager til Bern igen,
her har vi ingen Ly.“


16. Stærk Didrik tog til baade sine Ben,
han løber over Bjerg og Dale;
Sverting han tog den samme Vej,
hvor fast han før monde prale.


17. Det mælte liden Ulver Jærn[11],
han holdt under grønnen Lide:
„Fuld lidet tør de rose deraf,
de var udi Danmark at stride.“


18. Den Tid de drog af Berneland,
de var atten Tusende Mænd;
der kom ingen tilbage igen
uden halvtredjesindstyve og fem.


19. Blodet det rinder i striden Strøm
baade over Bjærg og Høj,
og Røgen[12] stander i Himmelen op,
at Solen bliver blodig og rød[13].
Men Striden den stander for norden under Jylland.



Fodnoter

  1. ↑ Indl. S. 84—85; DgF. I Bd. Nr. 17.
  2. ↑ 2 holde fal, holde til Fals, sætte paa Spil.
  3. ↑ 3 de syntes, de saas.
  4. ↑ 4 mange Land; i gl. Dansk mangler Intetkønsord sædvanlig Endelse i Flertal.
  5. ↑ 5 være vor Mand, være vor Lensmand.
  6. ↑ 6 agter ikke ved en Flue, agter ikke lige med en Flue, ikke saa meget som en Flue.
  7. ↑ 7 du sorte Dreng, Sverting tænkes som en sort Trold (Navnet Sverting er afledt af svart, sort).
  8. ↑ vurde, vurdere, agte.
  9. ↑ 7 ɔ: vi har hørt om Kong Holgers Mænd, at de ere raske unge Drenge (Karle).
  10. ↑ 8 Bermer–Ris: Bernerkæmpe.
  11. ↑ 17 Ulver jærn, sml. Nr. 4. Vers 8.
  12. ↑ 19. Røgen, Dampen (af Blodet).
  13. ↑ Høj rimer daarlig paa rød; men Rimet har været bedre med den ældre Udtale Høg.
Hentet fra «http://heimskringla.no/index.php?title=Holger_Danske_og_stærk_Didrik&oldid=28690»