Huldrefolk i Møringsnes (dansk)

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Norsk.gif Dansk.gif


Norske folkesagn og eventyr


Huldrefolk i Møringsnes

Oversat fra norsk af
Anker Eli Petersen
© 2006


Engang i gamle dage, kom otte huldrefolk hjem til gården Møringsnes i Enes, Hvidherred, og bad om brød. Man troede at det var fattigfolk og spurgte, om de ikke trængte til andet end brød.
   "Nej", svarede huldren, "vi har alt andet, undtagen brød."
   "Er de så velstående folk, så har de brød også," sagde den ene. "Giv os derfor brød, så skal I til gengæld få en mængde korn, græs, kartofler med mere."
   "Er det sandt," sagde den vantro husmor, "så kom igen til efteråret, så skal I få."
   Da blev huldrene vrede og sagde, at man i lange tider derefter kun skulle få lidt af mælk og korn.
   Husmoderen fattede da mistanke til dem og spurgte: "I er måske huldefolk?"
   "Ja, det er vi," svarede de, og så var de borte.
   Siden angrede folkene, at de ikke havde givet huldrene noget. Men efter den tid har Møringsfolkene altid været gavmilde mod fattigfolk. De har heller ikke manglet hverken mælk eller flæsk eller andre levnedsmidler.


Kilde: Th.S. Haukanæs: Huldrefolk og Kristenfolk. Norsk sagnskat. 2. del. Granvin, Hardanger. I kommission hos C. Floor, Bergen 1906.