Hymis-Qvida (FM)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange

Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821

QVAD om HYMER

I.

1. Fordum Val-Guder

Fangsten nöde,

Meget de drak

För mætte de bleve —

Tenene de rysted,

Saae paa Offerblodet,

Fandt at Ægir havde

Mangel paa Kjedler.

2. Bjergboen sad

Som Barnet glad,

Lig den mulmblændende

Thurses Afkom;

Ham saae Odins Sön

Stivt i Öjne:

"Tit skal du yde

Aserne Drik!"

3. Haardtalende Helt

Voldte Jætten Kummer,

Snart han pönsed paa

Hævn mod Guderne.

Sifas Mand han bad

Sig den Kjedel bringe,

Hvori han Öl til dem

Alle brygge kunde.

II.

4. Ej den kunde

Herlige Guder,

Hellighöje Magter

Finde nogensteds;

Til af trofast Hu

Tyr Hlorride gav,

Og kun ham ene,

Vigtigt Venneraad.

5. "Östen for

Elivaga boer

Höjvis Hymer,

Ved Himlens Ende.

Min kjække Fader

En Kjedel ejer,

Et rummeligt Kar,

En Rast er dets Dybde."

THOR.

6. "Troer du at vi naae

Den Saft-Varmer. "

TYR.

"Ja, Ven! hvis med Klogskab

Vi det forsöge."

Rask de fore

Den hele Dag,

Fra Asgaard til

Jættens Bolig,

III.

7. Hornprydede Bukke

Han til Stalden förte,

Saa til Hymers

Hall de ginge

Tyr sin Oldemoder

Traf ham meget leed,

Havende Hoveder

Hundrede ni.

8. En anden gik

Guldskinnende frem,

Lyshaaret, for Sönnen

Kraftig Drik at byde.

9. "Jætters Slægtning!

Eder jeg vil,

Uforsagte to

Under Kjedler sætte.

Min Elsker er

Mangen Gang

Nidsk mod Gjæster,

Hengiven til Vrede."

10. Sildig kom

Frygtelig Hymer,

Haard i Hu,

Hjem fra Jagten.

Ind han gik i Salen,

Isfjelde gjenlöde,

Stivfrossen Skov

Stod paa Gubbens Kind.

11. "Hil være dig Hymer!

Lad dit Hjerte glædes!

Til dine Sale

Sönnen nu er kommen,

Han, hvem fra lange

Rejse vi vented.

Navnkundig Fiende

Fölges med ham,

Den Menneskers Ven

Som Veor heder. —

See hvor de sidde

Ved Salens Gavl,

Saa de sig bag

Stötten skjule." —

12. Stötten sönder sprang

For Jættens Blik,

Men Bjelken för

Brast i to.

Otte Kjedler faldt

Ned fra Stötten,

Kun een haardhamret

Heel befandtes.

13. Frem de ginge,

Men den gamle Jætte

Syned grant

Sin Modstander;

Intet godt han aned

Her ved at see

Troldes Bedröver

Frem paa Gulvet komme. —

14. Trende Stude

Strax man tog,

Dem Jætten böd

Snart at kaage;

Hver af dem blev

Ved Hovedet skilt,

Og siden over

Ilden sat.

15. Ene Sifas Mand

För til Sövn han gik,

To af Hymers Öxne

Heelt fortærte.

16. Hrungners graahaarede

Ven da tyktes,

Hlorrides Maaltid

Være lidt for dröjt,

"Vi tre en anden

Aften maae

Leve af

[Vor egen] Fangst."

17. Veor sig sagde

Paa Söen ville roe,

Hvis bolde Jætte

Maddingen gav.

18. "Gaae du til Hjorden

Hvis dit Mod du troer,

Bjergfolks Knuser!

Madding at söge.

Vist jeg venter

At du vil:

Den af en Stud

Let bekomme."

19. Svenden hastelig

Svæved til Skoven,

Hvor kulsorte

Oxe stod;

Thursers Ödelægger

Af Tyren bröd

Tvende Horns

Höje Sæde. — —

20. "Dine Værk mig tykkes

Meget værre,

Kjöles Hersker! end

Om stille du sad."

IV.

21. Bukkes Herre bad

Abers Slægtning

Længer ud paa Dyb

Baaden at före;

Men den Jætte

Sagde sig kun have

Liden Lyst

Til længer at roe.

22. Kjek og modig

Hymer paa een Gang

Trak med Krogen op

Tvende Hvale,

Mens i Bagstavnen

Odins Frænde

Veor en Snöre

Snoede med List.

23. Folkenes Frelser,

Slangens Overvinder

Satte paa Angel

Oxens Hoved.

Gabet da opsperred

Den Guder forhadte,

Som ombelter i Dybet

Alle Lande.

24. Djærvelig trak

Daadrige Thor

Edderslimet Orm

Op til Borde;

Ulvens Broders

Fæle Hoved

Höjt som Fjelde, han

Med Hammeren slog.

25. Klipperne styrted,

Hulerne tuded,

Hele den gamle

Jord foer sammen, —

Saa den Fisk

Sank i Havet.

26. Uglad var Jætten

Mens tilbage de roede,

Ej den raske Hymer

Mæled da et Ord,

Drejed kun Aaren

Hen mod Vinden. — —

27. "Vil du halvt mod mig

Værk dig paatage,

Enten hjem

De Hvale före,

Eller binde

Baaden fast?"

28. Gik da Hlorride

Greb til Stavnen,

Oplöfted ene Skibet

Uden at pompe,

Med dets Aarer

Og Ösekar;

Til Jættens Bolig

Bar det hele

Gjennem Bjergets höje

Hvalte Klöfter.

V.

29. Siden Jætten,

Stedse trodsig,

Trættedes med

Thor om Styrke;

Nægted han var stærk;

Skjönt roe han kunde,

Mægted han ej kraftig

Kalk at bryde.

30. Men Hlorride

Naar til ham den kom,

Lod oprejste Steen

Briste snart i to.

Siddende han den kasted

Gjennem Stötterne,

Dog for Hymer siden

Heel man den frembar.

31. Til den skjönne

Veninde lærte,

Hvad hun vidste,

Et Venneraad:

"Slaae (Bægret) kun mod Hymers ,

Vel-mædsket Jættes, Skall,

Haardere den er

End hver en Kalk."

32. Bukkes stærke Herre

Reiste sig paa Knæ,

Iförtes gandske

Asa - Kraften. —

Heel forblev

Gubbens Pande,

Men rund Viin-förer

Revnede i to.

33. "Meget godt jeg veed

Er gaaet fra mig,

Da Kalken er kastet

Bort fra mit Skjöd.

Gubben gav sit Ord,

Det jeg aldrig kan

Kalde tilbage, —

Den Drik er for heed!" — — —

VI.

34. "End maae I pröve,

Om I kunne bringe

Ölkarret ud

Af min Hall."

35. Tyr det at löfte

To Gange pröved,

Stille dog

Stod den Kjedel.

36. Modes Fader

Fatted den i Randen,

Og Salens Gulv

Gjennemstamped;

Sifas Mand oplöfted

Kjedlen paa sit Hoved,

Men ved hans Hæle

Klingred dens Ringe.

37. Længe de fore

För en Gang

Odins Sön

Saae tilbage.

Han saae af Huler

Med Hymer fra Östen

En mangehovedet

Mængde komme.

38. Kjedlen sig af Skuldre

Staaende han löfted,

Svinged mordlysten

Miölner frem;

Knused alle

Klippe-Uhyrer,

Som östen fra

Foere med Hymer.

39. Ei de længe fore,

Förend Hlorrides

(Ene) Buk styrted

Halvdöd foran,

Skaglerne den skyede

Skiæv i (Tömmens) Baand;

Dette listig

Loke voldte.

40. Men I hört have

Hver Gudkyndig

Kan derom

Mere vide,

Hvad ham Bjergboen

Böde maatte,

Som begge sine

Börn hengav.

41. Mægtig ved Styrke

Kom Thor til Guders Raad

Og havde med den Kjedel

Som Hymer ejed för;

Aarlig nu de skulle

Hos Ægir nyde

Et herligt Drikkegilde

I Hör-Höstens Tid.

---

Noter: