Hymis-Qvida (FM)
Hopp til navigering
Hopp til søk
Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
||
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
|||
![]() |
![]() |
|||||
![]() |
![]() |
|||||
![]() |
![]() |
|||||
![]() |
||||||
![]() |
||||||
![]() |
||||||
![]() |
||||||
![]() |
||||||
![]() |
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange
Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821
- I.
- 3. Haardtalende Helt
- Voldte Jætten Kummer,
- Snart han pönsed paa
- Hævn mod Guderne.
- Sifas Mand han bad
- Sig den Kjedel bringe,
- Hvori han Öl til dem
- Alle brygge kunde.[10]
- II.
- THOR.
- 6. "Troer du at vi naae
- Den Saft-Varmer. "[16]
- III.
- 9. "Jætters Slægtning!
- Eder jeg vil,
- Uforsagte to
- Under Kjedler sætte.
- Min Elsker er
- Mangen Gang
- Nidsk mod Gjæster,
- Hengiven til Vrede."[23]
- 10. Sildig kom
- Frygtelig[24] Hymer,
- Haard i Hu,
- Hjem fra Jagten.
- Ind han gik i Salen,
- Isfjelde gjenlöde,
- Stivfrossen Skov
- Stod paa Gubbens Kind.
- 13. Frem de ginge,
- Men den gamle Jætte
- Syned grant
- Sin Modstander;
- Intet godt han aned
- Her ved at see
- Troldes Bedröver
- Frem paa Gulvet komme. —
- 14. Trende Stude
- Strax man tog,
- Dem Jætten böd
- Snart at kaage;
- Hver af dem blev
- Ved Hovedet skilt,
- Og siden over
- Ilden sat.[30]
- 15. Ene Sifas Mand
- För til Sövn han gik,
- To af Hymers Öxne
- Heelt fortærte.
- 17. Veor sig sagde
- Paa Söen ville roe,
- Hvis bolde Jætte
- Maddingen gav.
- 18. "Gaae du til Hjorden
- Hvis dit Mod du troer,
- Bjergfolks Knuser!
- Madding at söge.
- Vist jeg venter
- At du vil:
- Den af en Stud
- Let bekomme."
- 19. Svenden hastelig
- Svæved til Skoven,
- Hvor kulsorte
- Oxe stod;
- Thursers Ödelægger
- Af Tyren bröd
- Tvende Horns
- Höje Sæde. — —
- 20. "Dine Værk mig tykkes
- Meget værre,
- Kjöles[33] Hersker! end
- Om stille du sad."
- IV.
- 21. Bukkes Herre bad
- Abers Slægtning
- Længer ud paa Dyb
- Baaden at före;
- Men den Jætte
- Sagde sig kun have
- Liden Lyst
- Til længer at roe.
- 22. Kjek og modig
- Hymer paa een Gang
- Trak med Krogen op
- Tvende Hvale,
- Mens i Bagstavnen
- Odins Frænde
- Veor en Snöre
- Snoede med List.
- 23. Folkenes Frelser,
- Slangens Overvinder
- Satte paa Angel
- Oxens Hoved.
- Gabet da opsperred
- Den Guder forhadte,
- Som ombelter i Dybet
- Alle Lande.[34]
- 24. Djærvelig trak
- Daadrige Thor
- Edderslimet[35] Orm
- Op til Borde;
- Ulvens Broders
- Fæle Hoved
- Höjt som Fjelde, han
- Med Hammeren slog.
- 25. Klipperne[36] styrted,
- Hulerne tuded,
- Hele den gamle
- Jord foer sammen, —
- Saa den Fisk
- Sank i Havet.
- 26. Uglad var Jætten
- Mens tilbage de roede,
- Ej den raske Hymer
- Mæled da et Ord,
- Drejed kun Aaren
- Hen mod Vinden. — —
- 27. "Vil du halvt mod mig
- Værk dig paatage,
- Enten hjem
- De Hvale före,
- Eller binde
- Baaden fast?"
- V.
- 31. Til den skjönne
- Veninde lærte,
- Hvad hun vidste,
- Et Venneraad:
- "Slaae (Bægret) kun mod Hymers ,
- Vel-mædsket[43] Jættes, Skall,
- Haardere den er
- End hver en Kalk."
- 32. Bukkes stærke Herre
- Reiste sig paa Knæ,
- Iförtes gandske
- Asa - Kraften. —
- Heel forblev
- Gubbens Pande,
- Men rund Viin-förer
- Revnede i to.
- 33. "Meget godt jeg veed
- Er gaaet fra mig,
- Da Kalken er kastet
- Bort fra mit Skjöd.
- Gubben gav sit Ord,
- Det jeg aldrig kan
- Kalde tilbage, —
- Den Drik er for heed!"[44] — — —
- VI.
- 34. "End maae I pröve,
- Om I kunne bringe
- Ölkarret ud
- Af min Hall."
- 35. Tyr det at löfte
- To Gange pröved,
- Stille dog
- Stod den Kjedel.
- 36. Modes Fader
- Fatted den i Randen,
- Og Salens Gulv
- Gjennemstamped;
- Sifas Mand oplöfted
- Kjedlen paa sit Hoved,
- Men ved hans Hæle
- Klingred dens Ringe.
- 37. Længe de fore
- För en Gang
- Odins Sön
- Saae tilbage.
- Han saae af Huler
- Med Hymer fra Östen
- En mangehovedet
- Mængde komme.
- 38. Kjedlen sig af Skuldre
- Staaende han löfted,
- Svinged mordlysten
- Miölner frem;
- Knused alle
- Klippe-Uhyrer,[45]
- Som östen fra
- Foere med Hymer.
- 39. Ei de længe fore,
- Förend Hlorrides
- (Ene) Buk styrted
- Halvdöd foran,
- Skaglerne den skyede
- Skiæv i (Tömmens) Baand;
- Dette listig
- Loke voldte.
Noter:
- ↑ See Anmærkningen.
- ↑ Eller: Nærtes af Fangst (ɔ: Vildt eller Fisk); toge en saadan Næring til sig. Kan og oversættes: övede Jagt eller Fiskerie.
- ↑ Besögte gjerne Gilder; drak og spiste meget.
- ↑ Naar man læser saddir; andre foretrække sadir, ɔ: sanir, da man maatte oversætte: för de bleve forvissede (om skjulte eller tilkommende Begivenheder).
- ↑ See Anmærkn.
- ↑ Andre: Björnen (saa munter som en Björn).
- ↑ Andre oversætte: lig Kattens Sön (ɔ: en Kattekilling) hvis Overgivenhed er noksom bekjendt. Jeg troer (med Rask) at Afskriverne have læst Miscor-blinda fejl for Mistor-blinda (da Forskjellen paa Membranernes c og t er her ubetydelig); men da Köttr (Kat) ogsaa hörer til Jætternes Benævnelser, vilde Betydningen i alle Tilfælde blive den samme.
- ↑ I Originalen Yggs, den Frygteliges (et af Odins Navne).
- ↑ Eller:
- Tit du skal for Guder
- Gilder holde.
- ↑ Egentlig:
- Hvori jeg Öl til Eder
- Alle brygge kan.
- ↑ Efter Ordene: herlige Guder eller store (höje) Magter. See Gin-regin i Ordbogen.
- ↑ El. bekomme, tilvejebringe.
- ↑ ɔ: Thor.
- ↑ I Texten: hund-vis, som kan oversættes: a) klog som en Hund, b) hundredfoldig klog, ɔ: höjvis.
- ↑ Et Slags Mile. See Vafthrudn. 18 (s. 104).
- ↑ El. Drik-syder.
- ↑ El. hvis vi hitte paa listige Anslag dertil.
- ↑ El. til Havet.
- ↑ El. a) forvarede, b) töjrede dem.
- ↑ I Texten: Slægtningen (hvorved Tyr her öjensynlig menes).
- ↑ Efter Texten al-gullin, ɔ: gylden (guldprydet eller guldskinnende) overalt.
- ↑ Blond, havende lyse Öjenhaar.
- ↑ El. til ondt Sind, Ondskab.
- ↑ Efter Ordet: farlig eller ustadig sindet.
- ↑ El. vær ved got Mod; i muntert Lune.
- ↑ Andre: Jætters Fiende (naar man læser hrödis for hródurs).
- ↑ See Anm.
- ↑ Eller Mönningstræet.
- ↑ Eller Bjelken.
- ↑ Efter Ordet: De gjorde enhver af dem et Hoved kortere og bare dem siden paa Ildene.
- ↑ Jættens eller Jætternes.
- ↑ El. af Vildt eller Fiskemad.
- ↑ D. e. Bjerges eller Skibes. See Anmærkningen.
- ↑ Egentlig: Alle Landes Guderne forhadte Gjord (eller Omgiverinde) opspærrede Gabet neden fra.
- ↑ Ell. Edderspraglet.
- ↑ Maaskee ogsaa: a) Isfjeldene, b) Rensdyrene eller Elsdyrene. See Anm. til dette Sted i den store Udgave.
- ↑ Efter Ordene: Han oplöftede Skibet med Kjölvandet.
- ↑ Originalen bruger her tydeligen Ordet Hver om Jættens hvalte (en Kjedel ligende) Klippehule.
- ↑ ɔ: Hvo af de to var stærkest.
- ↑ ɔ: Bæger. See Anm.
- ↑ Efter Ordet: den steile Steen; Egentlig vist en Steenstötte.
- ↑ ɔ: Kalken.
- ↑ Kost-módr er egentlig Kost-mættet eller mödig af nærsom Föde.
- ↑ Efter Ordet Drik! du er for heed! ligesom man nu siger den Dosis var for bitter!
- ↑ Efter Ordet: Klippe-Hvale (Bjerg-Riser).
- ↑ Eller: Hvo som er kyndig i Gudelæren, forstaar sig bedre herpaa. See Anm.
- ↑ Nemlig Thor.
- ↑ Eller Bjergstrækningens, Klippe-Egnens Indvaaner.
- ↑ Eller Ting, Forsamling.
- ↑ Efter Ordene: Nu (fremdeles) skulle Guderne, hver Hör-höst, vel nyde et Drikkegilde hos Ægir.