Jomfru i Fugleham
Hopp til navigering
Hopp til søk
Dansk folkedigtning
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► |
Kæmpe- og Trylleviser
13. Jomfru i Fugleham.[1]
Danske Folkeviser i Udvalg
Ved Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen
- Jeg ved vel, hvor den Skov hun stander,
- hun staar for uden ved Fjord[2];
- der gror inde de fejreste Træer,
- som nogen maa se paa Jord.
- Der gror inde de fejreste Træer,
- som man kalder Siljer[3] og Linde;
- der spiller inde de ædelige Dyr,
- som man kalder Hjorte og Hinde.
- Der spiller inde Hjorte og Hinde
- og alle Dyr i Skove;
- der spiller den favre liden Hind,
- som Guldet bær under Bove.
- ———
- 1. Det var Nils Erlandsøn,
- han rider de Dyr at bede;
- der saa han den liden Hind,
- han mon de hende efter lede.
- Saa vinder den Svend sin Jomfru.
- 2. Efter gik Nilus Erlandsøn,
- saa saare da mon han lange[4];
- der var han i Dage tre,
- han kunde ikke Hinden fange.
- 3. Han satte Snarer paa hver den Sti,
- som Hinden var van at gange;
- Hinden hun var saa vár om sig,
- han kunde hende ikke fange.
- 4. Hr. Nilus ganger i Lunden,
- han kunde hende ikke faa;
- saa slog han løs de Rakker fem,
- at de skulde Hinden naa.
- 6. Hun blev til en liden Falk,
- satte sig paa Lindegren;
- Hr. Nilus stander der neden fore,
- det tykte hannem være stor Meen.
- 7. Han tog Øksen i sin Haand,
- han vilde det Træ nedfælde;
- der kom den Mand, som Skoven aatte,
- han skød sit Skaft imellem[7].
- 9. „Du lad mig hugge det enlige[10] Træ,
- du gøre mig ingen Møde!
- fanger jeg ikke den liden Fugl,
- den Sorg tvinger mig til Døde.“
- 12. Ned fløj favre liden Fugl,
- hun tog af den blodige Braad;
- saa blev hun til den skønnest' Jomfru,
- der maatte paa Jorden gaa.
- 13. Jomfruen under Linden stod
- i Silkesærk saa rød:
- Ridderen tog hende i sin Arm,
- hun klaged for hannem sin Nød.
- 14. „Jeg sad over min Faders Bord,
- jeg legte med Roser og Liljer;
- der kom min Stifmoder gangendes ind:
- det var ikke med hendes Vilje.
- 15. Hun skób[15] mig til saa liden en Hind,
- bad mig i Skoven at løbe,
- og mine syv Møer til Ulve graa,
- hun bad, de skulde mig gribe.“
- 16. Jomfruen under Linden stod,
- slog ud sit favre Haar;
- hendes syv Møer kom gangende did,
- som før var Ulve saa graa. —
- 17. „Haver I Tak, Nilus Erlandsøn,
- I har mig løst af Harm!
- I skal aldrig Søvnen sove
- uden i min hvide Arm.
- 18. Haver I Tak, Nilus Erlandsøn,
- I har mig løst af Kvide!
- I skal aldrig Søvnen sove,
- uden ved min hvide Side.“
- Saa vinder den Svend sin Jomfru.
Fodnoter
- ↑ Indl. S. 72, DgF. II Bd. Nr. 56.
- ↑ for uden ved Fjord, yderst ved Fjorden.
- ↑ Silje, Piletræ (især Skovpil, modsat den simple Graapil eller Buskpil).
- ↑ 2 lange, længes.
- ↑ 5 traad, gl. Fortid af træde.
- ↑ maatte, kunde.
- ↑ 7 Skovens Ejer stak sit Spydskaft imellem; i Middelalderen havde Folk, der færdedes ude, sædvanlig deres Spyd med sig.
- ↑ 8 gør du mig den Vælde, hvis du udfører den Voldshandling imod mig.
- ↑ gælde, undgælde, bøde.
- ↑ 9 enlig, enkelt.
- ↑ 10 lyde, adlyde, efterfølge.
- ↑ Du faar ikke af (ɔ: du faar slet ikke) Fuglen uden hun faar Kød af noget tamt Dyr eller Væsen.
- ↑ 11 Braad, Kødstykke, Steg.
- ↑ hun lod vel om, hun viste sig glad derved.
- ↑ 15 skób, Fortid af at skabe (ligesom: fare, for).