Jomfru i Fugleham

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Dansk.gif


Kærlighedsscene
middelaldermotiv
Dansk folkedigtning


Kæmpe- og Trylleviser
13. Jomfru i Fugleham.[1]


Danske Folkeviser i Udvalg
Ved Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen



Jeg ved vel, hvor den Skov hun stander,
hun staar for uden ved Fjord[2];
der gror inde de fejreste Træer,
som nogen maa se paa Jord.


Der gror inde de fejreste Træer,
som man kalder Siljer[3] og Linde;
der spiller inde de ædelige Dyr,
som man kalder Hjorte og Hinde.


Der spiller inde Hjorte og Hinde
og alle Dyr i Skove;
der spiller den favre liden Hind,
som Guldet bær under Bove.


———


1. Det var Nils Erlandsøn,
han rider de Dyr at bede;
der saa han den liden Hind,
han mon de hende efter lede.
Saa vinder den Svend sin Jomfru.


2. Efter gik Nilus Erlandsøn,
saa saare da mon han lange[4];
der var han i Dage tre,
han kunde ikke Hinden fange.


3. Han satte Snarer paa hver den Sti,
som Hinden var van at gange;
Hinden hun var saa vár om sig,
han kunde hende ikke fange.


4. Hr. Nilus ganger i Lunden,
han kunde hende ikke faa;
saa slog han løs de Rakker fem,
at de skulde Hinden naa.


5. De Hunde traade[5] den Hind saa nær,
at Hinden maatte[6] ej henfly;
saa skabte hun sig til saa liden en Fugl,
hun fløj saa højt ved Sky.


6. Hun blev til en liden Falk,
satte sig paa Lindegren;
Hr. Nilus stander der neden fore,
det tykte hannem være stor Meen.


7. Han tog Øksen i sin Haand,
han vilde det Træ nedfælde;
der kom den Mand, som Skoven aatte,
han skød sit Skaft imellem[7].


8. „Hugger du neder min fædrene Skov,
og gør du mig den Vælde[8],
jeg lover dig, Nilus Erlandsøn:
saa dyre skal du det gælde[9].“


9. „Du lad mig hugge det enlige[10] Træ,
du gøre mig ingen Møde!
fanger jeg ikke den liden Fugl,
den Sorg tvinger mig til Døde.“


10. „Hør du, favren Ungersvend,
og vil du lyde[11] mit Raad:
du faar ikke af liden Fugl,
uden hun fanger tamme Braad[12].“


11. Han skar Braaden[13] af sit Bryst,
hængte den paa Lindekviste;
hun flagred med Vinge, hun lod vel om[14],
fuld ond var Braaden at miste.


12. Ned fløj favre liden Fugl,
hun tog af den blodige Braad;
saa blev hun til den skønnest' Jomfru,
der maatte paa Jorden gaa.


13. Jomfruen under Linden stod
i Silkesærk saa rød:
Ridderen tog hende i sin Arm,
hun klaged for hannem sin Nød.


14. „Jeg sad over min Faders Bord,
jeg legte med Roser og Liljer;
der kom min Stifmoder gangendes ind:
det var ikke med hendes Vilje.


15. Hun skób[15] mig til saa liden en Hind,
bad mig i Skoven at løbe,
og mine syv Møer til Ulve graa,
hun bad, de skulde mig gribe.“


16. Jomfruen under Linden stod,
slog ud sit favre Haar;
hendes syv Møer kom gangende did,
som før var Ulve saa graa. —


17. „Haver I Tak, Nilus Erlandsøn,
I har mig løst af Harm!
I skal aldrig Søvnen sove
uden i min hvide Arm.


18. Haver I Tak, Nilus Erlandsøn,
I har mig løst af Kvide!
I skal aldrig Søvnen sove,
uden ved min hvide Side.“
Saa vinder den Svend sin Jomfru.



Fodnoter

  1. ↑ Indl. S. 72, DgF. II Bd. Nr. 56.
  2. ↑ for uden ved Fjord, yderst ved Fjorden.
  3. ↑ Silje, Piletræ (især Skovpil, modsat den simple Graapil eller Buskpil).
  4. ↑ 2 lange, længes.
  5. ↑ 5 traad, gl. Fortid af træde.
  6. ↑ maatte, kunde.
  7. ↑ 7 Skovens Ejer stak sit Spydskaft imellem; i Middelalderen havde Folk, der færdedes ude, sædvanlig deres Spyd med sig.
  8. ↑ 8 gør du mig den Vælde, hvis du udfører den Voldshandling imod mig.
  9. ↑ gælde, undgælde, bøde.
  10. ↑ 9 enlig, enkelt.
  11. ↑ 10 lyde, adlyde, efterfølge.
  12. ↑ Du faar ikke af (ɔ: du faar slet ikke) Fuglen uden hun faar Kød af noget tamt Dyr eller Væsen.
  13. ↑ 11 Braad, Kødstykke, Steg.
  14. ↑ hun lod vel om, hun viste sig glad derved.
  15. ↑ 15 skób, Fortid af at skabe (ligesom: fare, for).
Hentet fra «http://heimskringla.no/index.php?title=Jomfru_i_Fugleham&oldid=28762»