Jomfru i Hindeham
Hopp til navigering
Hopp til søk
Dansk folkedigtning
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► |  |
Kæmpe- og Trylleviser
12. Jomfru i Hindeham.[1]
Danske Folkeviser i Udvalg
Ved Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen
- 1. Moder lærte hun Sønnen sin :
- — i Skove —
- „Du skyde ikke den liden Hind!
- — som Guldet bær under Bove.
- 2. Du skyde Hjort og du skyde Raa,
- — i Skove —
- den liden Hind den lade du gaa !“
- — som Guldet bær under Bove.
- 3. Hr. Peder ganger i Rosenlund,
- der spiller en Hind alt for hans Hund.
- 5. Han spændte Buen[4] for sit Knæ,
- saa skød han den Hind alt til et Træ.
- 6. Hr. Peder drog af sine Handsker smaa,
- selver vilde han Hinden flaa.
- 7. Han flaaed i hendes Nakke,
- han fandt sin Søsters Lokker.
- 8. Han flaaed i hendes Bringe,
- han fandt sin Søsters Guldringe.
- 9. Han flaaed i hendes Side,
- fandt hendes Hænder hvide.
- 10. Hr. Peder kaste[5] sin Kniv mod Jord:
- „Nu har jeg sandet min Moders Ord !“ —
- 11. Der falder Rim alt ud med Aa,
- sæl er den Svend, god Lykke kan faa.
- 12. Tranen flyver saa højt i Sky,
- — i Skove —
- sæl[6] er den Svend, Ulykke kan fly.
- — som Guldet bær under Bove.
Fodnoter
- ↑ Indl. S. 71; DgF. II Bd. Nr. 58.
- ↑ 4 spille, bevæge sig livlig, springe frem og tilbage.
- ↑ at han lod den gange, at han skulde lade den gaa i Fred.
- ↑ Buen (ɔ: Laasbuen, Armbrøsten) var trang at spænde; den maatte sættes mod Jorden (foran Knæet) og holdes med Foden, medens man med Hænderne trak i Strengen. Han skød Hinden, mens den stod op ad et Træ (derved blev Sigtet tydeligere).
- ↑ 10 kaste, gl. Fortid.
- ↑ 12 sæl, lykkelig.
