Kilderne for dette Udvalg
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► |  |
Kilderne for dette Udvalg
Danske Folkeviser i Udvalg
Ved Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen
Ingen Folkevise kendes i den Form, hvori den oprindelig blev digtet. Selv de bedste Overleveringer er førte i Pennen længe efter, ofte et Par Aarhundreder efter Visens Tilblivelse. I mange Tilfælde har de senere Ændringer indskrænket sig til Omdannelsen af enkelte Udtryk og til Tilføjelse eller Udeladelse af enkelte Vers. I mange andre Viser er der sket store Ændringer; den oprindelige Stamme i Digtet indskrænker sig til en bestemt Handling og visse udprægede Vers, men senere Sangere har med Forsæt eller tilfældig indsat mange nye Vers og udmalt Handlingen enten bredere eller knappere.
Som Følge deraf er det foreliggende Udvalgs Tekster dannede paa noget forskellig Maade. 1) Hvor der kun foreligger een Opskrift, eller ogsaa hvor en af Opskrifterne har en helt igennem klar og smuk Fremstilling af Visens Indhold, er denne Tekst optagen i Udvalget, og man har i det højeste rettet en enkelt Linje, naar den havde en tydeligere Form i en anden Opskrift, eller udeladt et enkelt Vers, der ikke fandtes i andre Overleveringer. 2) Naar der foreligger et stort Antal Opskrifter, vil det ofte være muligt at udfinde Visens oprindelige Form og dens senere Udvikling paa de forskellige Steder. I saadanne Tilfælde har Udvalget i Regelen fulgt Grundformen (Ebbe Skammelsøn, Havbor og Signelil); undtagelsesvis er et lidt yngre Trin i Visens Udvikling foretrukket som det mest poetiske (Jomfru i Fugleham). 3) Hvor en Vise foreligger i et Par forskellige Opskrifter, er der undertiden dannet en Tekst efter et mere personligt Skøn over hver enkelts Fortrin og Mangler.
Alt i alt ligger Teksterne i det her foreliggende Udvalg nærmere ved, hvad der virkelig er forekommet paa Folkemunde, end i nogen af de tidligere Samlinger til Almenlæsning.
Her nedenfor gives en Redegørelse for Kilderne til de enkelte Visetekster, og under hvilket Nr. i „Danmarks gamle Folkeviser“ de skal søges. Jeg har næsten overalt fulgt de gamle Adelsvisebøgers Tekst. Som „Karen Brahe“ nævnes det store Foliohaandskrift, der stammer fra Braheslægten og findes i Odense Frøkenkloster; som „Vedels“ Haandskrifter betegner jeg dem, der i de fleste Udgaver mindre rigtig kaldes Svanings og Rentzels Visebøger. Derimod er Vedels trykte Samling med dens mænge vilkaarlige Ændringer kun benyttet en enkelt Gang, hvor der ikke fandtes andre danske Opskrifter.
- 1 DgF. 20, ved Hjælp af mange gamle danske og svenske Opskrifter kan Havbor–Visens oprindelige Skikkelse nogenlunde fastslaas.
- 2 DgF. 19, et Par nærbeslægtede Opskrifter fra 16de Aarh.
- 3 DgF. 90, mest efter en Opskrift fra 17de Aarh.
- 4 DgF. 7, Opskrifter fra 16de Aarh.
- 5 DgF. 17, Karen Brahe.
- 6 DgF. 33 C, „Hjertebogen“ fra o. 1550; Visen haves i alt i fem Opkrifter fra 16de Aarh.
- 7 DgF. 47, her efter sjællandske Opskrifter fra 17de og 19de Aarh. (derimod i 2. Samling Nr. 15 efter Karen Brahe).
- 8 DgF. 40 A, efter Karen Brahe.
- 9 DgF. 51, Vedels trykte Tekst, her rettet og øget efter den færøske Opskrift.
- 10 DgF. 42 A, Vedel.
- 11 DgF. 38, Flyveblad fra Slutningen af 18de Aarh.
- 12 DgF. 58, mest efter en gl. svensk Opskrift (sammenlignet med den tilsvarende franske Vise); den yngre danske Overlevering er i forholdsvis sen Tid bleven udvidet med en lykkelig Slutning paa Visen.
- 13 DgF. 56, mest CD, sammenholdte med svenske Overleveringer og A B.
- 14 DgF. 70, mest C.
- 15 DgF. 83, fra 16de Aarh., især B; Omkvædet er yngre end Visen, det oprindelige Indledningsvers er bevaret i A, men i uforstaaelig Form.
- 16 DgF. 25, haves paa Dansk kun i Karen Brahe.
- 17 oversat efter to islandske Opskrifter fra 17de (Islenzk fornkvæði Nr. 53, især B).
- 18 DgF. 121, efter Opskrifter fra 16de Aarh.
- 19 DgF. 117, haves paa Dansk kun i Karen Brahe.
- 20 DgF. 131, gl. danske Opskrifter.
- 21 DgF. 136, Visens oprindelige Tekst saa vidt muligt genfrembragt efter gamle danske og svenske Opskrifter.
- 22 DgF. 133, kun hos Vedel.
- 23 DgF. 134, mest efter Vedels Opskrifter.
- 24 DgF. 139, kun hos Vedel.
- 25 DgF. 145, F G, Vedel.
- 26 DgF. 145, H I, Vedel.
- 27 DgF. 145, C D E, Opskrifter fra 16de Aarh.
- 28 DgF. 145, A, Karen Brahe.
- 29 DgF. 156, B; de andre Opskrifter fra 16de Aarh. indeholder Visens yngre Form („Dag“ –Affattelsen).
- 30 DgF. 147, efter fire, indbyrdes gamle Opskrifter.
- 31 DgF. 173, Vedels Visebog.
- 32 DgF. 325, Karen Brahe.
- 33 DgF. 297 A, efter Karen Brahe; i Stedet for den brede, Sikkert senere tildigtede Slutning om liden Engels Tjeneste i Kongsgaarden og om hans og Moderens Giftermaal har Udgiveren indsat et nylavet Slutningsvers i Klammer.
- 34 DgF. 193 A, 16de Aarh.
- 35 DgF. 288, kun i eet Haandskrift fra 17de Aarh.
- 36 DgF. 353 A, Karen Brahe.
- 37 DgF. 390, mest A.
- 38 DgF. 239, mest efter Karen Brahe.
- 39 DgF. 238 A, Peder Syvs Udgave; Omkvædet efter de yngre Overleveringer.
- 40 DgF. 222, haves paa Dansk kun i Karen Brahe.
- 41 DgF. 228 A.
- 42 DgF. 244, kun i Karen Brahe.
- 43 DgF. 256. kun i Opskrift fra 17de Aarh.
- 44 DgF. 354, Visens oprindelige Skikkelse kan nogenlunde fastslaas ved Hjælp af de talrige Opskrifter (se DgF. VI Bd., S. 198—206); et Par Udtryk i nærværende Tekst er efter den senmiddelalderlige jydske Udvidelse af Visen.
- 45 DgF. 210, mest A; jf. Indledning, S. 40 Note.
- 46 DgF. 125 A og B.
- 47 DgF. 383 A og B.
- 48 DgF. 272, jydske Opskrifter 16de—19de Aarh., især B.
- 49 DgF. [VIII Bd.] Opskrifter fra 16de Aarh.
- 50 Vedels Visebog; haves ogsaa i mange nyere Opskrifter.
- 51 E. T. Kristensen, Jydske Folkeminder, II Nr. 98, og andre Jydske Opskrifter.
