Kvadet om Vegtam (F.W.Horn)
Hopp til navigering
Hopp til søk
Den ældre Edda
(Vegtamskviða)
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ||||||
Oversat af
Frederik Winkel Horn
1869
(Vegtamskviða)
- 1. Alle Aser var paa Thinge,
- alle Diser talte sammen,
- derom talede de høje,
- hvi saa sælsomt Balder drømte.
- 2. Op stod Odin, Guders Fader,
- Sadlen lagde han paa Slejpner,
- ned til Hel han red fra Asgaard;
- paa sin Vej en Hund han mødte,
- fra det sorte Helhjem kom den,
- blodigt var dens Bryst, og længe
- gjøde den ad Galders[1] Fader.
- 3. Frem red Odin, Jorden døned,
- Hels den høje Borg han naade.
- Da red Odin øst for Døren,
- der var Volvens Grav, han vidste,
- og han galdred for den vise,
- til hun tvungen steg af Graven;
- saa tog Dødningen tilorde:
- 4. ”Hvem er det, jeg ej ham kjender,
- som den tunge Gang mig volder?
- Sneen dækkede mit Legem,
- Duggen drev og Regn mig fugted,
- længe laa jeg død i Graven.”
- 5. ”Vegtam, Valtams Søn jeg nævnes;
- Du skal mig om Hel fortælle,
- jeg fortæller dig om Verden.
- Sig, for hvem man Bænke pryder,
- smykker dem med gyldne Ringe.”
- 6. ”Balder er det, som man venter,
- alt staar Mjøden brygget til ham;
- endnu dækker Skjoldet Drikken,
- men ret snart vil Aser sørge. –
- Tvungen kun jeg aabned Munden,
- nu mit sidste Ord jeg talte.”
- 7. ”Endnu ej du tie, Volve,
- spørge vil jeg end om mere,
- spørge, til jeg alting kjender,
- Hvem skal røve Balder Livet,
- vorde Odins Søn til Bane?”
- 8. ”Hød det høje Træ skal kaste,
- som skal nævnes vidt i Verden,
- han skal røve Balder Livet,
- vorde Odins Søn til Bane. –
- Tvungen kun jeg aabned Munden,
- nu mit sidste Ord jeg talte.”
- 9. ”Endnu ej du tie, Volve,
- spørge vil jeg end om mere,
- spørge, til jeg alting kjender:
- Hvem skal straffe Hød for Brøden?
- hvem skal fælde Balders Bane?”
- 10. ”Rind i Vestersale føder
- Vale, han skal tidlig kjæmpe,
- Odins Ætling, nattegammel;
- sine Hænder ej han tvætter,
- ej sit Hovedhaar han kjæmmer,
- før han fælder Balders Bane. –
- Tvungen kun jeg aabned Munden,
- nu mit sidste Ord jeg talte.”
- 11. ”Endnu ej du tie, Volve,
- spørge vil jeg end om mere,
- spørge, til jeg alting kjender:
- Sig mig, hvad er det for Møer,
- som i bitter Sorg vil græde,
- kaste deres Slør mod Himlen?”
- 12. ”Du er ikke den, du siger,
- du er Odin selv, den gamle!”
- 13. ”Du er ej den vise Volve,
- Du er trende Thursers Moder.”
- 14. ”Rid nu hjem og ros dig, Odin.
- Saadan ingen Mand mig atter
- gjæster, førend Lokes Lænker
- brister og de stærke komme,
- som skal Aserne besejre.”
Fodnoter
- ↑ Trolddom
Note: I Winkel Horns oversættelse er versene ikke nummererede. Dette fungerer i en trykt udgave, men bliver uoverskueligt i en digital, derfor har versene her fået fortløbende numre efter den rækkefølge de står i i den trykte udgave. / clm.