Liden Engel
Hopp til navigering
Hopp til søk
Dansk folkedigtning
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► |
Ridderviser
33. Liden Engel.[1]
Danske Folkeviser i Udvalg
Ved Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen
- 2. Hun hed liden Malfred,
- det Navn bar hun med Pris;
- den første Nat, de sammen sov,
- det var i tykken Ris. —
- 3. Det var liden Engel,
- han vaagner om Midjenat;
- udaf sine stærke Drømme
- siger han saa overbrat.[4]
- 4. „Mig drømte om de Ulve
- og om de Ulve graa,
- de havde mit Hjerte i sin Mund,
- saa vaagen som jeg laa.“[5]
- 5. „Det er intet Under,
- at eder drømmer saa:
- I har taget mig bort med Vold,
- spurgte ikke mine Frænder til Raad.“
- 6. Ind kom liden Smaadreng,
- og stedtes han for Bord;
- han var snild i Tunge,
- han kunde vel føje sine Ord.
- 7. „Hør I, liden Engel,
- og vil I ikke fly?
- her kommer Gøde Lovmand
- fire Veje til By.“
- 8. „Jeg ræddes ikke for fire,
- jeg ræddes ikke for fem:
- ikke for Gøde Lovmand
- og ikke for tredive Mænd.“
- 9. „De er flere end fire,
- og de er flere end fem;
- det er Gøde Lovmand
- med hundred væbnede Mænd.“
- 10. Det var liden Engel,
- tog Malfred i sin Arm:
- „Du kende mig nogen gode Raad
- udi Vorherres Navn!“
- 11. „Tager I eders Svende,
- som I har givet Brød:
- saa søger vi Mari–Kirke,
- meden os trænger Nød!
- 12. Tager I nu eders Svende,
- som redet har eders Heste:
- saa søger I Mari–Kirke,
- som I kan allerbedst!“
- 13. De laa derfor i Dage,
- og vel i Dage fem;
- alt var Gøde Lovmand
- fremmest for alle dem.
- 14. Mælte det Malfreds Moder,
- hun var hende ikke huld:
- „I brænder af Mari–Kirke
- og bygger hende op for Guld.
- 15. Tager vi baade Guld og Sølv
- og lader i Skaalen løbe:
- er nu Mari–Kirke fal,
- i Dag vil vi hende købe.“[6]
- 16. Saa skøde de Ild paa Mari–Kirke,
- og Luen legte fast ind;
- det var liden Malfred,
- hun blegner under Skind.
- 17. Der var saa hedt paa Kirkegaard,
- alt som den Ild mon brænde;
- der var langt hedere i Kirken inde,
- der Blyet tog til at rinde.
- 18. Mælte det liden Engel,
- han var i Hjerte saa mod:
- „Stinge vi vores Heste ihjel,
- vi svaler os i deres Blod.“
- 19. Mælte det liden Smaadreng,
- han havde de Heste kær:
- „Stinge vi liden Malfred ihjel,
- den Død er hun vel værd.“
- 20. Det var liden Engel,
- tog Malfred i Armen sin:
- „Den Død est du ikke værd,
- Allerkæreste min!“
- 21. Saa satte de hende paa Skjolde,
- de løfted under hende med Spjud;
- saa løfted de hende saa sørgende
- ad Kirkevinduet ud.
- 22. Det var liden Malfred,
- hun ganger om Kirkegaard;
- svedne saa var hendes Klæder,
- brændt saa var hendes Haar.
- 23. Mælte det liden Malfred,
- hun kom i grønnen Eng:
- „I Dag brænder Mari–Kirke
- og en saa rask en Svend.“
- 24. Det var ikke længer derefter
- end i den samme Høst:
- gaar hun sig i Bure,
- hun fødte en Søn saa trøst.
- 25. Han var født om Aften,
- de kristned hannem om Nat;
- de kaldte ham liden Engel,
- de dulgte ham, meden de maatt'[7].
- 26. Fostred hun ham i Vintre,
- og fostred hun ham i syv:
- „Din Morbroder slog din Fader ihjel,
- det siger jeg dig nu!“
- 27. Fostred hun ham i Vintre,
- og fostred hun ham i ni:
- „Din Morbroder slog din Fader ihjel,
- det mindes jeg allen Tid.“
- 28. Det var liden Engel,
- han kaldte sine Frænder i Raad:
- „Jeg vil ride mig op ad Land
- og hævne min Faders Død.“
- 29. Det var Gøde Lovmand,
- han sidder over breden Bord;
- ind kom liden Smaadreng,
- han kunde vel føje sine Ord.
- 31. Her kommer liden Engel
- ad fire Veje til By;
- han er sig i Hu saa vred,
- han fører sine Glavend i Sky.“
- 32. „Jeg har været saa vide
- baade til Ting og Stævne:
- aldrig kom jeg paa det Sted,
- jeg hørte liden Engel nævne.“
- 33. Det var Gøde Lovmand,
- klapped ham ved hviden Kind:
- „Vedst du nogen gode Raad,
- kære Smaadreng min?“
- 34. „Vidste jeg nogen gode Raad,
- jeg sagde eder dem helst:
- søger vi vor Stenstue,
- imeden vi trænger mest.
- 35. De Vægge de er af Marmelsten,
- de Døre de er af Bly;
- det skal gaa fuld underlig til,
- om de tager os deri.“
- 36. Sætte de den Stenstue
- vel fire Veje omkring;[10]
- selv var liden Engel;
- forrest i den Ring.
- 37. Det var Gøde Lovmand,
- han ud ad Vinduet saa:
- „Hvem er her for uden[11],
- meden I brasker saa?“
- 38. Svared det liden Engel
- under sit Skarlagenskind:
- „Det er jeg, liden Engel,
- kære Søstersøn din.“
- 39. Svared det Gøde Lovmand
- udaf saa megen Harm:
- „Det tørst du lidet af rose[12],
- du est et Slegfred–Barn.“
- 40. „Er jeg mig et Slegfred–Barn,
- da er jeg af de bedste:
- nok har jeg baade Sølv og Guld
- og Riddere og høje Heste.
- 41. Er jeg end et Slegfred–Barn,
- det har du meget i voldet;[13]
- nok saa har jeg Skove saa grønne
- og dertil Borge saa bolde.“
- 42. Det var liden Engel,
- han var en Helt saa god:
- han satte Ild paa Stenstuen,
- at Luen i Skyen stod.
- 43. Ikke vilde liden Engel
- ride af den Gaard,
- før han saa, den Stenstue
- var brændt til Aske graa.
- 44. Det var liden Engel,
- slog op med hviden Haand,
- der han saa sin Morbroder
- at ligge i Iysen Brand.
- 45. Det var liden Engel,
- red i sin Moders Gaard;
- ude stod hans kær Moder,
- hun var vel svøbt i Maar.
- 46. „Hil stander I, min kær Moder,
- I er vel svøbt i Skind;
- nu har jeg været mig op ad Land
- og hævnet Fader min.“
- 47. Det var Fru Malfred,
- hun græd og Hænder slog:
- „Før da havde jeg een daglig Sorg,
- nu haver jeg to.“
- 48. Svared det liden Engel,
- han kasted sin Hest omkring:
- „Det vil jeg for Sanden sige,
- underligt er Kvindesind.“
- 49. (Nu ligger Gøde Lovmand
- han ligger under Jorden død:
- liden Engel tjener i Kongens Gaard
- for Gods og Guld saa rød).
- Mon ingen Dag vil oplyse?
Fodnoter
- ↑ Indl. S. 38.
- ↑ 1 vel opad Land, langt op i Landet.
- ↑ tog en Frue med Vold, bortførte en adelig Jomfru med Magt (jf. V. 5 og Indl. S. 38).
- ↑ 3 Da dette Vers foregaar i Hjemmet, maa der være hengaaet nogen Tid mellem dette og det forrige Vers.
- ↑ 4 det forekom mig (i Drømme), at jeg laa vaagen og at Ulvene sled mit Hjerte.
- ↑ 15 lad os hælde Guld og Sølv sammen i Skaalen, saa meget, at vi kunne „købe“ Mariekirken ɔ: betale dens Genopførelse, naar vi nu afbrænder den.
- ↑ 25 meden de maatt', saalænge de kunde.
- ↑ liden Engel har delt sin Flok af Frænder og Venner saaledes, at de afskærer Gøde fra at flygte bort.
- ↑ 30 fire Veje, fra fire Sider, fra alle fire Verdenshjørner
- ↑ 36 De omringede Stenstuen fra alle fire Sider.
- ↑ 37 for uden, udenfor.
- ↑ 39 af rose, det behøver du kun lidet at rose dig af.
- ↑ 41 det har du meget i voldet, det er du for en stor Del Skyld i.