Marsk Stig dømmes fredløs

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Dansk.gif


Marsk Stigs våbenskjold
(Taarnborg sogn, Vestsjælland)
Dansk folkedigtning


Historiske viser
26. Marsk Stig dømmes fredløs.[1]


Danske Folkeviser i Udvalg
Ved Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen



1. Marstig[2] vaagner om Midjenat,
og taler han til sin kære:
„Mig har drømt saa underlig,
Krist raade, hvad det mon sæde[3].
Min ædelig Herre hin unge Hr. Marstig.


2. Mig drømte om mine Rakker smaa,
var vorden til vilde Svin,
og de var udi min Urtegaard
og kaste vore Urter omkring.


3. Mig drømte om mit store Skib,
var bleven til liden smaa Baad,
og Ankeret var paa Lande skudt,
der var ikke Styre derpaa.[4]


4. Mig drømte, det jeg og mine Hovmænd
vi red over en Bro,
min Ganger kaste mig under sig,
han løb til vilden Stod[5].“


5. „I ligger neder, min ædelig Herre,
I giver det ikke i Gem;[6]
det volder[7]: Bønder og Bomænd[8]
de fører eder Skatten hjem.“


6. „I Morgen skal Hoffet[9] holdes
for sønden ved den Aa[10];
volder det Krist i Himmerig,[11]
hvem Kongens Død gælder paa.[12]“


7 .Marstig og hans gode Hovmænd
klædte dem i Brynjeringe;
saa red de frem for Skanderborg,
de lod deres Ganger springe.


8. Dronningen stander i Højeloft,
og ser hun ud derpaa:
„Hist kommer ridende Hr. Marstig,
og Kongen for sønden Aa.[13]“


9. „Tier I kvær, min naadige Frue,
I spotter mig ikke for Herre!
han hedder Drost Hr. Ove,
der Kongens Navn skulde bære.[14]


10. Hør I det, min naadige Frue,
I spotter mig ikke for Haad[15]!
han hedder Drost Hr. Ove,
der sidst i eders Arm laa.“


11. Det da svared det Kongens Barn,
han stod i Skarlagen rød:
„Alt er det fuld ond en Bod
at have for Faders Død!“


12. Det da svared det Kongens Barn,
han mælte et Ord med Ære:
„Marstig, du skalt af Landet rømme,
om jeg skal Kronen bære!“


13. „Skal jeg af Landet rømme i Aar
og ligge i Skygge[16] og Skjul,
da skal jeg min Føde af Danmark hente
baade Vinter, Sommer og Jul.


14. Og skal jeg nu af Landet rømme
og ligge paa Vandet hint kolde,
da skal jeg saa mange til Enker gøre
og mest iblandt Fruer saa bolde.“


15. Marstig han lader virke et Hus[17],
det skinner over Mur og Tinde;
der er ingen i Danmark fød,
der kan ham det Hus afvinde.


16. Bonden gaar ad Marken ud,
og skulde han saa sit Korn:
„Hjælp nu, Gud Fader i Himmerig,
har Hjelm nu faaet Horn!“
Min ædelig Herre hin unge Hr. Marstig.



Fodnoter

  1. ↑ Indl. S. 52; DgF. III Bd. Nr. 145 H I.
  2. ↑ 1 Marstig. I Middelalderens Udtale smeltede „Marsk Stig“ sammen til eet Ord, der sædvanlig udtales med Tonen paa første Stavelse.
  3. ↑ hvad det mon sæde, hvad det kan betyde (sæde betyder egl. at passe med, passe til).
  4. ↑ 3 Ankeret var kastet paa Land, manglede altsaa paa Skibet; og der manglede Styre (Ror).
  5. ↑ 4 vilden Stod; „Stod“ af Heste (en Hingst med nogle Hopper) slap man ofte løs i Skoven, for at Dyrene selv kunde finde Føde; Hestene levede i en halvvild Tilstand, indtil de atter indfangedes og afrettedes.
  6. ↑ 5 giver det lidet i Gem, giv kun lidet Agt paa det, bryd Jer ikke om det; Marskens Hustru opfatter Drømmene om de ringe Dyr og Ting (Svin, Smaabaade) som Varsel om, at der vil komme Folk af ringe Stand, altsaa Fæstebønder, der skulde betale Landgilde.
  7. ↑ det volder, Aarsagen til Drømmen er, ɔ: Drømmen betyder.
  8. ↑ Bomænd, Folk med Hus og Landbrug; altsaa en endnu videre Betegnelse end „Bønder“ (Gaardmænd).
  9. ↑ 6. Hoffet, Danehoffet, det aarlige Møde af Kongen og Stormændene, hvor bl. a. Sager om Majestætsforbrydelse skulde paadømmes.
  10. ↑ sønden ved den Aa, paa den søndre Side af Aaen (jf. dog Noten til V. 8).
  11. ↑ volder det Krist, Gud maa raade for ɔ: ingen kan vide).
  12. ↑ hvem Kongens Død gælder paa, hvem Drabet paa Kongen tillægges.
  13. ↑ 8 Kongen for sønden Aa; som det ses af næste Vers (I spotter mig ikke for Herre ɔ: som om jeg var Herre), er dette en haanlig Betegnelse for Marsk Stig, fordi han optræder som Herre i Landet. Udtrykket „for sønden Aa“ er dog dunkelt; det bruges i Viserne sædvanlig om Landet syd for Kongeaaen, altsaa Sønderjylland; men dette Hertugdømme kan ikke tænkes som Marskens Omraade.
  14. ↑ 9 — 10 Det er snarere Drost Ove, der sætter sig i Kongens Sted, for han er Dronningens Elsker.
  15. ↑ For Haad, med Haan, med Spot.
  16. ↑ 13 Skygge, Dunkelhed, Ukendthed.
  17. ↑ 15 Hus, Borgtaarn; Taarnet rager op over Borgens Ringmur og dennes Tinder.
Hentet fra «http://heimskringla.no/index.php?title=Marsk_Stig_dømmes_fredløs&oldid=28749»