Marsk Stig dømmes fredløs
Hopp til navigering
Hopp til søk
Dansk folkedigtning
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► |
Historiske viser
26. Marsk Stig dømmes fredløs.[1]
Danske Folkeviser i Udvalg
Ved Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen
- 2. Mig drømte om mine Rakker smaa,
- var vorden til vilde Svin,
- og de var udi min Urtegaard
- og kaste vore Urter omkring.
- 3. Mig drømte om mit store Skib,
- var bleven til liden smaa Baad,
- og Ankeret var paa Lande skudt,
- der var ikke Styre derpaa.[4]
- 4. Mig drømte, det jeg og mine Hovmænd
- vi red over en Bro,
- min Ganger kaste mig under sig,
- han løb til vilden Stod[5].“
- 7 .Marstig og hans gode Hovmænd
- klædte dem i Brynjeringe;
- saa red de frem for Skanderborg,
- de lod deres Ganger springe.
- 8. Dronningen stander i Højeloft,
- og ser hun ud derpaa:
- „Hist kommer ridende Hr. Marstig,
- og Kongen for sønden Aa.[13]“
- 9. „Tier I kvær, min naadige Frue,
- I spotter mig ikke for Herre!
- han hedder Drost Hr. Ove,
- der Kongens Navn skulde bære.[14]
- 10. Hør I det, min naadige Frue,
- I spotter mig ikke for Haad[15]!
- han hedder Drost Hr. Ove,
- der sidst i eders Arm laa.“
- 11. Det da svared det Kongens Barn,
- han stod i Skarlagen rød:
- „Alt er det fuld ond en Bod
- at have for Faders Død!“
- 12. Det da svared det Kongens Barn,
- han mælte et Ord med Ære:
- „Marstig, du skalt af Landet rømme,
- om jeg skal Kronen bære!“
- 13. „Skal jeg af Landet rømme i Aar
- og ligge i Skygge[16] og Skjul,
- da skal jeg min Føde af Danmark hente
- baade Vinter, Sommer og Jul.
- 14. Og skal jeg nu af Landet rømme
- og ligge paa Vandet hint kolde,
- da skal jeg saa mange til Enker gøre
- og mest iblandt Fruer saa bolde.“
- 15. Marstig han lader virke et Hus[17],
- det skinner over Mur og Tinde;
- der er ingen i Danmark fød,
- der kan ham det Hus afvinde.
- 16. Bonden gaar ad Marken ud,
- og skulde han saa sit Korn:
- „Hjælp nu, Gud Fader i Himmerig,
- har Hjelm nu faaet Horn!“
- Min ædelig Herre hin unge Hr. Marstig.
Fodnoter
- ↑ Indl. S. 52; DgF. III Bd. Nr. 145 H I.
- ↑ 1 Marstig. I Middelalderens Udtale smeltede „Marsk Stig“ sammen til eet Ord, der sædvanlig udtales med Tonen paa første Stavelse.
- ↑ hvad det mon sæde, hvad det kan betyde (sæde betyder egl. at passe med, passe til).
- ↑ 3 Ankeret var kastet paa Land, manglede altsaa paa Skibet; og der manglede Styre (Ror).
- ↑ 4 vilden Stod; „Stod“ af Heste (en Hingst med nogle Hopper) slap man ofte løs i Skoven, for at Dyrene selv kunde finde Føde; Hestene levede i en halvvild Tilstand, indtil de atter indfangedes og afrettedes.
- ↑ 5 giver det lidet i Gem, giv kun lidet Agt paa det, bryd Jer ikke om det; Marskens Hustru opfatter Drømmene om de ringe Dyr og Ting (Svin, Smaabaade) som Varsel om, at der vil komme Folk af ringe Stand, altsaa Fæstebønder, der skulde betale Landgilde.
- ↑ det volder, Aarsagen til Drømmen er, ɔ: Drømmen betyder.
- ↑ Bomænd, Folk med Hus og Landbrug; altsaa en endnu videre Betegnelse end „Bønder“ (Gaardmænd).
- ↑ 6. Hoffet, Danehoffet, det aarlige Møde af Kongen og Stormændene, hvor bl. a. Sager om Majestætsforbrydelse skulde paadømmes.
- ↑ sønden ved den Aa, paa den søndre Side af Aaen (jf. dog Noten til V. 8).
- ↑ volder det Krist, Gud maa raade for ɔ: ingen kan vide).
- ↑ hvem Kongens Død gælder paa, hvem Drabet paa Kongen tillægges.
- ↑ 8 Kongen for sønden Aa; som det ses af næste Vers (I spotter mig ikke for Herre ɔ: som om jeg var Herre), er dette en haanlig Betegnelse for Marsk Stig, fordi han optræder som Herre i Landet. Udtrykket „for sønden Aa“ er dog dunkelt; det bruges i Viserne sædvanlig om Landet syd for Kongeaaen, altsaa Sønderjylland; men dette Hertugdømme kan ikke tænkes som Marskens Omraade.
- ↑ 9 — 10 Det er snarere Drost Ove, der sætter sig i Kongens Sted, for han er Dronningens Elsker.
- ↑ For Haad, med Haan, med Spot.
- ↑ 13 Skygge, Dunkelhed, Ukendthed.
- ↑ 15 Hus, Borgtaarn; Taarnet rager op over Borgens Ringmur og dennes Tinder.