Nænner

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Carl Chr. Th. Andersen
(1828-1883)
Islandske Folkesagn og Eventyr

Nænner
i dansk oversættelse ved
Carl Andersen
1862



Engang gik en Faarepige og søgte efter Kvæget. Da saae hun til sin Glæde en graa Hest; hun bandt den sit Strømpebaand i Munden, bredte sit Forklæde over dens Ryg, førte den hen til en Tue og vilde op paa den. Men idet hun vilde op paa Ryggen af Hesten, sagde hun: »Jeg troer da ikke, at jeg nænner at sætte mig op paa den.« Da gjorde den et pludseligt Sæt, sprang ud i en Sø der i Nærheden og forsvandt. Pigen saae nu, hvad Slags Hest den var af; at det var Nøkken. Thi det er dens Natur, at den aldrig maa høre sit Navn, da farer den strax ned i Vandet, hvor den har hjemme; men Nøkken hedder med et andet Navn: Nænner, og derfor sprang den bort, da Pigen sagde »nænner«. Det samme er ogsaa Tilfældet, hvis Nøkken hører Fanden nævnt.


_____________________


Tre eller fire Børn løb engang og legede. Et kort Stykke fra Gaarden laa der en stor Sø, omgiven af slette Sandbanker. Børnene løb netop paa dem og legede ved Søen. Da fik de Øie paa en graa Hest og gik hen, for at see nøiere paa den. Eet af Børnene satte sig op paa Ryggen og dernæst gjorde de Andre det Samme, kun den ældste Pige stod alene tilbage. De Andre bade hende om at sætte sig op med, og meente, at Ryggen paa Hesten var lang nok, om de saa Alle kom derop. Pigen vilde ikke op, det nænte hun ikke, sagde hun. Hesten foer da øieblikkelig, med alle Børnene paa Ryggen, ud i Vandet. Men Barnet, der blev tilbage, gik hjem, og fortalte, at Alt var tilgaaet, som allerede er sagt.


Folk vidste da, at dette havde været Nøkken, men hverken den eller Børnene har man siden seet Noget til.