Niels Ebbesøn
Hopp til navigering
Hopp til søk
Dansk folkedigtning
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► |
Historiske viser
29. Niels Ebbesøn.[1]
Danske Folkeviser i Udvalg
Ved Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen
- 2. Ikke vil han det lade fordi[4],
- end vil han det friste;
- Riddere og Svende, Bønder og Bomænd,
- dem havde han agtet at gæste.
- 7. „Niels Ebbesøn, du est en kunstig Mand,
- og dertil est du from;
- hvor du ikke kan over komme,
- der rider du lang Vej om.[14]
- 8. Hør du det, Niels Ebbesøn,
- vil du mit Ærind bortride?
- hvor mange Svende har du med dig,
- der du maa vel paa lide?“
- 9. „End har jeg fyrretyve Karle,
- saadanne som de nu ere;
- enten de ere fler eller færre,
- jeg har dem alle fuld kære.“
- 10. „Har du fyrretyve Karle, dig tjen’.
- det er dig vel til Maade;
- igaar holdt du i Hr. Bugges Gaard
- med hundrede Mænd i Plade.“
- 11. Niels Ebbesøn tren en Fod fra ham.
- han svared og ej længer tav:
- „Er her nogen, Ridder eller Svende,
- mig haver den Løgn paa sagt?
- 12. Er her nogen, enten Ridder eller Svende,
- som mig det tilsige vil[15],
- jeg skal aldrig gaa Fod fra ham,
- før jeg har svaret dertil.“
- 13. „Hør du det, Niels Ebbesøn,
- vi vil der ikke om tale[16];
- du rid til Hr. Bugge
- om han vil mit Venskab have.
- 14. Hr. Bugge han har mig undsagt[17]
- og saa hin unge Povl Glob;
- Hr. Anders Frost er og en af dem,
- er fremmest i det Raad.
- 15. End flere har jeg til Vilje været,
- de ville mig nu forsmaa;
- I lide fast paa Hr. Bugges Raad,
- I ser, hvor det vil gaa!“
- 16. „Hr. Bugge ved jeg intet af,
- hvad han agter at gøre;
- Anders Frost har været eder Tjener saa tro,
- aldrig skal I andet spøre.[18]
- 17. Anders Frost har været eder Tjener tro,
- aldrig skal I andet spøre;
- vilde han Orlov af eder tage,
- hvi maatte han det ikke gøre?
- 18. Det er saa Sæd i Dannemark,
- har været af gamle Dage:
- ihvilken Svend som ikke vil tjene,
- han maa vel Orlov have,“
- 19. Det da svared ham Grev Hr. Gert,
- hannem lysted det ikke at høre:
- „Ingen maa fra sin Herre fly,
- meden han lyster hannem at føre.[19]“
- 20. „Der er ingen tilsammen viet
- uden Munken og hans Kappe;
- Hovmand rider og Hovmand kommer,
- ihvor han tjener til Takke.[20]“
- 21. „Niels Ebbesøn, du taler mig fast imod,
- du snakker altfor længe;
- du skal enten Danmark rømme,
- eller jeg skal lade dig hænge!“
- 22. „Skal jeg ud af Danmark rømme
- fra Hustru og Børn saa smaa,
- usen[21] skal I sige deraf,
- at I mig nogen Tid saa.“
- 23. „Rid du bort, Niels Ebbesøn,
- jeg vil dig intet høre!
- eller jeg bryder mit Lejde over dig,
- som jeg tør fuldvel gøre.“
- 24. „Aldrig ser I mig saa ræd,
- jeg torde jo fuldvel skælve:[22]
- Grev Gert, I ser vel dertil
- og mandelig vogter eder selve!“
- 25. „Niels Ebbesøn, du taler mig haardt imod,
- og saa har du gjort tiere:
- i Dag skal du for mig felig[23] være,
- til Solen ganger til Hvile.“
- 26. Niels Ebbesøn slog op med hviden Haand,
- han kasted sin Ganger omkring:
- „Farvel, Grev Gert, og alle dine Mænd
- du agte mig snart igen![24]“
- 27. Niels Ebbesøn red ad Vejen frem,
- han hug sin Hest med Spore;
- efter holdt Greven med alle sine Mænd,
- og ingen efter ham torde.
- 28. Det var Niels Ebbesøn,
- kom i sin egen Gaard;
- det var hans kære Hustru,
- hun ganger hannem imod.
- 29. „Hør du det, kær Hustru min;
- hvad Raad kan du mig kende?
- jeg skal nu enten af Landet rømme,
- eller Greven vil lade mig hænge.“
- 30. „Hvad for Raad skal jeg eder kende?
- jeg er en fattig Kvinde;
- de værste Raad de ere nu bedst,
- om vi kan dem paa finde.
- 31. De værste Raad de ere nu bedst,
- om vi kan dem paa finde:
- enten Greven ihjel at slaa
- eller at brænde ham inde.
- 32. I lader eders Heste til Smedje gaa,
- og lader I dem beslaa:
- alle Hagerne vende frem;
- det giver jeg eder for Raad.
- 33. Alle Hagerne vende I frem,
- paa Sporet de jer ikke kende;
- I lader det ingen Mand spørge,
- det lærte eder en Kvinde.[25]“
- 34. Det var Niels Ebbesøn,
- han taler til Svende sin’:
- „Hvilke ville nu følge?
- og hvilke ville nu fly?
- 35. Hvilke ville mig følge,
- de række mig Haand paa ny;
- hvem som Orlov have vil,
- han sige mig det ret nu!“
- 36. Op da stode de Dannesvende,
- de svared deres Herre saa fri:
- „Vi vil nu med eder ride
- og vove vort unge Liv!“
- 37. Saa red de i Fruerlund,
- der bandt de deres Heste;
- saa gik de ad Byen ind,
- Grev Gert saa vilde de gæste.
- 38. Det var Niels Ebbesøn,
- han kom til Randers Bro:
- „Hvilken som ikke vil være mig huld,
- han tage sig Orlov nu!“
- 39. Frem da gik han liden Svend Trøst,
- ham troede han allerbedst:
- „Herre, I giver mig Orlov
- og dertil Sadel og Hest!“
- 40 Saa gav han ham Orlov
- og dertil Sadel og Hest;
- den samme Dag før Aften
- han tjente sin Herre bedst.
- 41. Det var Niels Ebbesøn,
- han klapped paa Døren med Skind:
- „I staar op, Hr. Greve Gert,
- og lader mig nu ind!
- 42. Staar I op, Hr. Greve Gert,
- og lader mig nu ind!
- jeg er Hertug Henriks Sendebud,
- han har mig til eder sendt!
- 43. Hør I, Herre Greve Gert,
- I dvæler ikke længe;
- Kolding er bestoldet[26]
- og Ribe det er brændt.“
- 44. „Er det Sanden, du siger for mig,
- da er det Tidende gode:
- Hest og Klæder udi min Gaard,
- den Stund vi leve baade.“
- 45. De lukte op den Greves Dør,
- det Bud skulde indgaa;
- da var det Niels Ebbesøn,
- han skulde til Sengen gaa.
- 46. „Hør Du, Niels Ebbesøn,
- vi vil os bedre forlige:
- vi sender Bud efter Hertug Henrik
- og Hr. Klavs Krummedige.“
- 47. „Ikke sagde I saa igaar
- ude ved den Strand;
- jeg skulde da enten hænge
- eller rømme af Land.“
- 48. Svared det den sorte Svend:
- „I lader ej længer lide!
- lægger nu neder den lange Tale
- og lader Sværdene bide!“
- 49. Saa toge de Greve Gert
- I hans gule Lok;
- saa hugge de ham Hovedet fra
- over hans Sengestok.
- 50. Den Tid Greven han var død,
- da sloge de paa deres Tromme;
- det var Niels Ebbesøn,
- han monde af Byen gange.
- 51. Det var Niels Ebbesøn,
- han vilde af Byen fly;
- der mødte hannem Hr. Ove Haas,
- han vilde ham det forbyde.
- 52. „Hør du det, Hr. Ove Haas,
- lad mig min Vej bortfare;
- du vedst fuldvel, du est min Maag,
- du maa mig intet skade.“
- 53. „Alt er det Sanden, jeg har din Frænke
- og jeg din Maag skal være;
- du har nu slaget min Herre ihjel,
- jeg maa det ikke gøre.“[27]
- 54. Niels Ebbesøn brugte sit gode Sværd,
- og vilde ham ikke vige;
- Hr. Ove Haas med tyske fler
- de maatte der lade deres Liv.
- 55. Det var Niels Ebbesøn,
- han kom til Randers Bro;
- der stod liden Smaadreng,
- der førre Orlov tog.
- 56. Niels Ebbesøn over Broen løb,
- de fulgte ham i–saa fast;
- det var liden Smaadreng,
- han Broen efter ham kaste.
- 57. Niels Ebbesøn han tren til sin Hest,
- til Noringsris monde han ride;
- det vil jeg for Sanden sige:
- han havde baade Angst og Kvide.
- 58. Saa gæsted han en Kærling,
- hun havde ikke uden to Leve[28];
- den ene gav hun Niels Ebbesøn,
- for han vog den kullede Greve.
- Den omarbejdede Slutning paa Niels Ebbesøns Vise (Dag–Redaktionen).
- 34. „I æder og drikker mine Dannesvende,
- I gører eder fuld glad:
- først denne Nat forgangen er,
- da fanger vi Dagen istad[29].
- 35. Dagen kommer, naar Solen skin,
- saa faar vi Tidende ny;
- saa vil jeg paa mine Svende se,
- hvilken fra sin Herre vil fly.“
- 36. Op da stod de Dannesvende,
- de svared deres Herre saa fri:
- „Vi vil med eder ride
- og vove baade Gods og Liv.“
- 37. Saa red de til Fruerlund,
- og der bandt de deres Heste,
- saa gik de dem i Randers ind,
- Grev Gert ham vilde de gæste.
- 38. Det var Niels Ebbesøn,
- han kom til Randers Bro:
- „Hvilken mig ikke tjene vil,
- han tage sig Orlov nu.“
- 39. Op da stod de gode Hovmænd,
- de toge da Tjeneste paa ny,
- uden Niels Ebbesøns Søstersøn,
- han vilde da fra ham fly.
- 40. Det var Niels Ebbesøn,
- han klapper paa Døren med Skind:
- „I staar nu op, Greve Gert,
- I lader mig til eder ind!
- 41. I staar nu op, Greve Gert,
- I lader mig til eder ind!
- jeg er Hertug Henriks Bud,
- han har mig til eder sendt.“
- 43. „Hør I det, Greve Gert:
- I dvæler ikke for længe!
- Kolding det er bestoldet
- og Ribe det er brændt.“
- 44. Greven han ud af Vinduet saa,
- han saa de blanke Spjude:
- „Usen[32] jeg ind til Danmark kom,
- Niels Ebbesøn holder herude!“
- 45. De stødte paa Døren med Glavind og Spjud,
- de Nagler ginge alle i Stykker:
- „Est du herinde, Grev Gert,
- vi vil dig en Skaal tildrikke!
- 46. „Sæt dig neder paa min Seng,
- vi vil os bedre forlige,
- vi sende Bud efter Hertug Henrik
- og Hr. Klavs Krummedige!“
- 47. „Ikke har jeg Slot eller Fæste,
- at gemme saa rig en Fange;
- I sparer nu ikke de skarpe Sværd,
- I lader dem have deres Gang!“
- 49. Gud naade din Sjæl, Niels Ebbesøn,
- mens du i Live vaar!
- saa mangen Tysk i Dannemark
- den samme Vej skal gaa.[35]
Fodnoter
- ↑ Indl. S. 56 f; DgF. III Bd. Nr. 154.
- ↑ 1 at raade sig did, at begive sig did (med fuld Vilje og Forsæt).
- ↑ for langen, for længe siden.
- ↑ 2 ikke vil han det opgive „fordi“ ɔ: af den Grund = paa Grund af Spaadommen).
- ↑ 3 Felighed, Lejde; et plattysk Ord, der i 14de Aarh. trænger ind i Dansk.
- ↑ ad samme Stunde, i (el. fra) samme Øjeblik.
- ↑ 4 norden ved, nordpaa ved; ved den nordlige Strand.
- ↑ hvor gaar dig til Haand, hvad hænder dig, hvorledes gaar det dig.
- ↑ 5 du maa vel, du lever vel.
- ↑ Sinde, Ledsager, Tjenestemand.
- ↑ Hvor staar Huen, hvorledes er Stemningen.
- ↑ 6 Maag, besvogret.
- ↑ ihvort, hvorhen I vil have dem til at drage.
- ↑ 7 Greven siger (halvt artig, halvt ærgerlig over Nielses høflige Svar): „Du er en kunstig (listig) Mand, der kan gaa uden om, hvor du ikke vil sige den rene Sandhed; du er dog ogsaa from (tapper).“
- ↑ 12 tilsige mig det, sige mig det paa.
- ↑ 13 der ikke om, ikke derom.
- ↑ 14 undsagt, her næppe i Betydningen „lovet Døden“, men blot „sagt sig fri for Lensforholdet“, ti dette omtales i de næste Vers.
- ↑ 16 Niels Ebbesøn erklærer ikke at vide noget om Hr. Bugges Planer, men tager Anders Frost bestemt i Forsvar (denne var hans Slægtning).
- ↑ 19 at føre ham, have ham med sig som undergiven.
- ↑ 20 til Takke, til (sin) Tilfredshed.
- ↑ 22 usen, i en ulykkelig Tid.
- ↑ 24 saa ræd at jeg ikke turde skælve, et skæmtende Udtryk, der brugtes som Ordsprog.
- ↑ 25 felig, sikret ved Lejde; jf. Felighed i V. 3.
- ↑ 26 du vente mig snart igen.
- ↑ 33 at en Kvinde lærte eder det.
- ↑ 43 bestolde, storme, belejre.
- ↑ 53 Ganske vist er det Sandhed, at jeg har din Frænke (kvindelige Slægtning) til Hustru, og at jeg som Følge deraf er din Maag (din Svoger, din besvogrede); men da du har dræbt min Herre, kan jeg ikke gøre det (nemlig at lade være at skade dig).
- ↑ 58 Lev, Brød.
- ↑ 34 istad, paa Stedet, straks.
- ↑ 42 du lad dig ikke forlange, lad dig ikke opholde.
- ↑ Brødrekirke, Graabrødrenes Klosterkirke i Randers.
- ↑ 44 usen, i en ulykkelig Stund.
- ↑ 48 Hjald, Høstænge over Stalden.
- ↑ 48 ikke med alle ɔ: aldeles ikke.
- ↑ 49 meget knapt udtrykt: Gud glæde din Sjæl for hvad du gjorde mens du var i Live; gid mangen Tysk i Danmark maa gaa samme Vej som du (slaas ihjel).