Norges Indskrifter med de ældre Runer - Excurs. Ordet ue (Side 264 - 266)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Sophus Bugge
1891
I Ødemotland-Indskriften har jeg (her foran S. 251 f.) forklaret ue, Subst. af Hankjøn i Accus., som "hellig Gjenstand", saa at derved skulde menes den Bengjenstand, paa hvilken Runerne indridsedes. Paa Bracteaten Nr. 79 Steph. (fra Næsbjærg i Jylland), hvis Indskrift er omtalt her foran S. 195, er den Del af Indskriften, som gaar fra høire mod venstre: liliRaiwui. Her forstaar jeg liliR som Nominativ af et Mandsnavn, der efter sin Oprindelse sandsynlig er et Kjælenavn. ai har jeg i det foregaaende forklaret som "eier“, ligesom ai paa Aagedal-Bracteaten. wui er efter min Formodning samme Ord som ue (dog saa, at man ikke kan se, om wui er Hankjøns- eller Intetkjøns-Ord) og at forstaa som "den hellige Gjenstand"[1]. Derved menes da Bracteaten. Hvis Forklaringen er rigtig, betegnes altsaa Næsbjærg-Bracteaten i Indskriften som en Amulet. I wui forstaar jeg wu som Tegn for den samme Lyd, som ellers betegnes ved w alene og i ue ved u alene. Paa samme Maade skrives i Angelsaksisk undertiden wu for den Lyd, som ellers betegnes ved w alene eller ved u alene, f. Ex. northumbr. wuriotto for wrioto. Jfr. ogsaa Huwateman Hildebrand Anglos. mynt for Hwateman.
Guldringen fra Pietroassa i Rumænien har havt følgende gotiske Runeindskrift (Henning Runendenkmaler Nr. 3):
- gutaniowi hailag
I denne er hidtil kun guta- og hailag med Sikkerhed forklaret (Wimmer i Aarbøger 1894 S. 79). Jeg formoder, at første Ord er gutani, en yngre Udtaleform for Gutane Gen. pl. "Goternes". Gotisk e nærmede sig i Udtalen allerede tidlig til r, hvormed e siden smeltede sammen. I gotiske Bibelhaandskrifter finder man derfor ofte skrevet i for e, f. Ex. spidistaim, birusjos; ogsaa ei for e, f. Ex. teikais. Latinske Forfattere skriver i gotiske Personnavne allerede i 5te Aarhundred meget ofte -mir for -mer. Se herom bl. a. Bremer i Paul-Br. Beitr. XI, 7 ff.
Jeg formoder, at tilarids i Kovel-Indskriften gjengiver en yngre Udtaleform (med r) af *Tilarēds, som svarer til ags. Tilred; se Norg. Indskr. I 151).
Andet Ord i Pietroassa-Indskriften er efter min Formodning owi, d. e. wih. Dette forstaar jeg her som et Subst. af Intetkjøn med Betydning "hellig Gjenstand". I owi er efter min Formodning ow Tegn for den samme Halvvokal, som ellers betegnes ved w alene. Jfr. de ovenfor anførte Skriftformer wui og ags. Huwateman. I senere latinske Haandskrifter skrives ub for gotisk w, f. Ex. ubadamirus (Aar 683), ubimar (688) (Henning Runendenkm. S. 113); ou for w i det longobard. Navn ouiderat (Henning S. 143).
owi er = wih. h er ikke skrevet, vistnok fordi det hørtes svagt, hvorfor man ogsaa i Haandskrifter af den gotiske Bibeloversættelse finder hwarjo for hwarjoh og lign, (og ikke fordi det følgende Ord begynder med h). Om owi, d. e. wih, har havt lang Vokal som got. tveihs "hellig“ eller kort som det dermed beslægtede ags. weoh "Afgudsbillede", lader sig ikke bestemme, men det første forekommer mig sandsynligst.
Ligesom owi her er forbundet med hailag, saaledes heder det Hyndl. 1: vés heilags, owi betegner Gjenstanden snarest som "indviet“, hailag som "ukrænkelig". Jeg forstaar altsaa gutani owi hailag som "Goternes ukrænkelige hellige Gjenstand"[2].
Paa Fynunga-Stenen fra Vestergøtland, hvis Indskrift jeg har sat til c. 700, har jeg læst wea og tolket dette som Accus. Ental "det indviede Gravminde“. Se Arkiv f. n. F. XIII 342. I samme Betydning bruges ui neutr. i gamle danske Indskrifter med den kortere Rækkes Runer. I Arkiv anf. St. er henvist til disse Indskrifter og Wimmers Forklaring af dem.
Jeg har opfattet ue i Ødemotland-Indskriften som Hankjønsord, fordi dertil som Attribut er føiet Akkusativen þinuu, der forekom mig at maatte være en Hankjønsform[3].
Fodnoter
- ↑ Jeg har ikke udtalt den Mening, som Wimmer i Aarb. f. nord. Oldk. 1894 8. 22 Anm. tillægger mig: "at -rids på Kovelspydet betegner udtalen "-rips“, ved hvilken Forklaring han finder, "at vejen er åbnet for de største vilkårligheder i behandlingen af disse indskrifter".
- ↑ Den her givne Forklaring af Pietroassa-Indskriften har jeg allerede i sin Tid meddelt min i 1871 afdøde Ven Lyngby. Siden har Cosijn og Henning forklaret wi paa samme Maade som jeg forklarer owi.
- ↑ Det vilde være dristigt at søge i þinuu, þinu en Intetkjønsform uden t som got. hiva og derpaa at bygge en Formodning om, at det Ord, jeg med stor Tvivl har læst ᛏᛁᚫᚱᛞ skulde være en forvansket Kopi af ᚺᚫᛒᛞ forkortet Skrivemaade for hab(u)d "Hoved" (saa at den med Runer beskrevne Del af Benstykket skulde kaldes "Hoved“, fordi man derved, som ved den tilsvarende Del af Lindholm-Amuletten, tænkte paa et Ormehoved).
