Om Beboerne af Ikermiut-Øerne (Rink)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Temaside: Grønlandsk religion og mytologi


Eskimoiske eventyr og sagn – I
Hinrich Rink
1866

93. Om Beboerne af Ikermiut-Øerne

(Sydgrønland)

Ikermiut havde fordum en Vinterplads. Angaaende dens Beboere haves ingen Fortælling om Fjendtligheder, men vel om deres Kajak-roening i heftige Storme og om en stærk Mand, som de havde iblandt sig. Skjøndt de alle vare fortrinlige Kajakroere, var der dog En, som overgik de andre. Han pleiede i de korte Dage og i stærk Blæst at mødes udhavs foran Pamiut (Fredrikshaab) med Kajakker fra Natdlarmiut, paa disses Jageplads, over 6 Mile derfra. Naar han saa kom hjem om Aftenen, pleiede han at sige: »idag traf jeg de smaa Kajakker derude, det maa være nogle vældige Karle!« — Han roede saaledes derhen paa een Dag, blot for at høre, hvorledes de havde det. — Naar de vare paa Fangst i Stormveir, pleiede de at surre de fangne Sælhunde fast ovenpaa Kajakken, men i stille Veir slæbte de dem. — De, der havde Smaadrenge, lode disse heller ikke voxe op til ingenting, men de begyndte med at lave Stole til dem, som vare spidse forneden og derfor let væltede. Naar de skulde spise, siddende paa disse Stole, pleiede de at falde omkuld. Saaledes øvede de sig fra smaa af i at holde sig opreist, og naar de først havde lært dette, pleiede de at give dem Kajakker, og de kunde trodse Vinden uden at kæntre.

Engang kom der mange Baade med Sydlændinge og lagde op paa Ikermiut. Medens det var stille Veir, joge de mange fremmede Kajakker efter en Ømmert. Den stærke Mand kom ud af sit Telt, stod først og saae til, med den ene Arm trukken ud af Ærmet, som om han ikke brød sig om dem; men da Ømmerten vedblev at dukke op, satte han sig i sin Kajak og roede ud. Han havde en Fuglepiil af uhyre Størrelse, men da han kastede den, faldt den omvendt ned i Vandet. Da blev der Raab blandt Sydlændingene, som sagde: »saaledes gaaer det med Folk, der ville bruge store Vaaben!« Men han lagde den hurtigt paa sin Plads igjen, og da Ømmerten atter dukkede op, kastede han Pilen ud over den, hvorpaa den vendte sig, streifede Ryggen og skar Hovedet af Fuglen. Da Sydlændingene saae dette, hørte man ikke en Lyd fra dem mere.

Kilde

Hinrich Rink: Eskimoiske eventyr og sagn I, s. 260.