Ordsamling
Hopp til navigering
Hopp til søk
Dansk folkedigtning
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► |
Ordsamling
Danske Folkeviser i Udvalg
Ved Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen
- aa, ejer; aatte, ejede.
- aarlig, aarle, tidlig.
- Aksel, Skulder.
- aksle, hænge over Skuldrene, aksle sit Skind, tage Kappen paa; det var Skik, at den, der kom tilrejsende, skulde have Kappen paa, naar han traadte ind i den fremmede Stue.
- al; med alle, helt, paa afgørende Maade (alle er ikke Flertal, men gammel Intetkøn Hensynsform).
- jeg and, vi unde, elsker (bøjes ligesom kan, kunne).
- Andsvar, Gensvar.
- baade, bægge.
- Bag, Ryg.
- Bane, Banemand, Drabsmand.
- bede, jage (egtl. faa Hundene til at bide).
- Bejle, (Flt. = Ental), Bejler; se S. 227 Note.
- bide, bie, vente.
- bjært, klar, skinnende.
- Blomme, Blomst.
- Bo, Gaard, Bondegaard, Ejendom; Bomand, bosiddende Mand, Landbruger.
- bo, at indrette; at lade sit Bryllup bo, at holde Bryllupsfest.
- bold, stærk, modig, dygtig.
- Bomand, Mand med eget Bo (Hjem), bruges væsenlig enstydigt med Bonde.
- bon, (gl. Tillægsform af at bo), udrustet, rede; bruges i nyere Dansk kun i Sammensætn. redebon.
- Braa, Øjebryn.
- braske, larme, te sig drabelig.
- Brudehus, Brudekammer; se S. 248 Note.
- brænder, brandt, brunde, brunden (uindvirk. Udsagnsord).
- bude, bebude, varsle.
- bugne, bøje sig.
- Bur, en særskilt Bygning af mindre Omfang end Stedets Hovedbygning; bruges særlig om Jomfruburet.
- Burebrand, den udskaarne Stang i Gavlen af Jomfruburet. (Se Nr. 6, V. 25).
- Bør, Medbør.
- det bruges ofte som Bindeord i Betydningen at, saa at, for at, selv om.
- donne, drøne.
- Dreng, Karl.
- Elskovens Vise, lyrisk Digt, se Indl. S. 8.
- fal, til fals, til at købe.
- Fals, Falsk, Falskhed.
- fast, stærk, meget; fast om, selv om.
- favne ens Komme, modtage ens Komme godt; glæde sig ved ens Ankomst.
- Feld, Mark.
- Fiil, Elefant.
- Fjæder, Jernbaand, Fangebøje.
- for norden, nord for.
- fordi, (ofte:) derfor.
- fortøve, tøve.
- fraa, fra.
- Frove, Frue (jydsk Udtale).
- fulde, Flertal af faldt.
- fus, ivrig, higende.
- Fæ, Gods.
- Fæstensøl, Trolovelsesgilde.
- første (Bindeord), saa snart.
- Gam, Grib, stor Rovfugl eller flyvende Vilddyr.
- Gammen, Glæde.
- gilje, bejle til, søge at lokke til Elskov.
- gjælle, klinge, lyde højt.
- Glavind, tung Rytterlanse.
- glimme, skinne.
- Godvilie, Elskov, Hengivelse.
- gælde, bøde.
- gøres, gør sig, bliver.
- Haad, Spot; for Haad, med Spot; Haadings– ell. Hadings– Navn, Spottenavn.
- halve mere, (egl: Halvdelen mere) dobbelt saa meget; halve mindre, Halvdelen mindre, halv saa meget.
- handest, hurtigst.
- hannem, ham.
- Harm, Smerte.
- heden, bort, herfra.
- Helled, Helt.
- heller, eller.
- Hovværk, Hovmandsgerning, ridderlig Daad.
- hveden, hvorfra: hveden er dette? hvoraf kommer dette?
- hvor, ofte: hvorledes.
- Hærde, Skulder. Hærdeblad, Skulderblad.
- Højeloft, Loft, det øvre Stokværk i en Bygning, eller et enkelt Rum deri; se lndl S. 18—19.
- Højeloftsbro, Svalegang, der giver Adgang til Rummene i det øvre Stokværk.
- igen, imod, i Møde; gange en ud igen, gaa en i Møde, for at modtage ham.
- ihvor, isaa osv.; i– giver forstærkende el. udvidende Betydning (gl. dansk e, altid).
- Kaar, Valg; at have Kaar, have frit Valg.
- Kar, Bæger.
- kaste (gl. Fortid), kastede.
- kejse, kaare, vælge.
- kende, lære.
- krank, svag, daarlig.
- kveg, levende (oldn. kvikr; jf. vort nyere, fra Tysk laante kvik).
- Kvide, Smerte.
- kvide, lide, være bekymret.
- kvæle, pine ihjel.
- kvær, rolig (oldn. kyrr, kvirr); tie kvær, tie stille.
- kære, klage, anlægge Sag.
- lange, længes.
- Led, Vej.
- Lege, Legesøster, Veninde.
- lege, spille; Huen leger paa noget, Sjælen søger og begærer noget, Sjælen er optaget af noget.
- Lid el. Li, Bakkeskraaning.
- lide, gaa, skride frem; at lade længe lide, lade lang Tid gaa hen; det lidde, Tiden gik.
- lidel, lille, liden.
- Liud, (el. Lyd) Blæsehorn; Ordet er beslægtet med „at lyde“.
- Lius, Lys.
- Loft, Højeloft, det øvre Stokværk i en Bygning, eller et enkelt Rum deri; se Indl. S 18—19.
- love, elske.
- lye, at lytte; Fortid lydde, lyttede.
- lyste (gl. Fortid), lystede.
- løfte (gl. Fortid), løftede.
- maa, kan, er i Stand til.
- maadelig, til Pas.
- til Maade, i passeligt Maal.
- Maar, Maarskind.
- Maar, Mø (i olddansk Sprog var Maar Nævnef., Mø Genstandsf.)
- Mand; at være Mand far sig, at være dygtig Mand, være en Mand, der kan klare for sig.
- Mantel, Kappe.
- Marmelsten, huggen Sten, egl. Marmorsten.
- meden, medens.
- minde, kysse (afledt af Mund).
- mod, træt, agsaa: nedslaaet („mod i Hu“).
- modig = mod el. mødig.
- Morgengave, Brudgommens Gave til Bruden om Morgenen efter Brylluppet; M. gaves ikke blot til Ægtehustru, men ogsaa til Slegfred.
- møgle, meget.
- nam, nemmede, lærte.
- neder, ned.
- næst, nærmest.
- Otte, Daggry.
- overbrat, meget hastig.
- overdjærv, altfor djærv, meget djærv.
- prud, smuk, brav.
- Rakke, Hund, Jagthund.
- rede, gøre i Stand.
- Rede, Udstyr.
- rig, rig og tillige mægtig.
- Rimen faldt paa, der faldt Dug.
- Rin, Hav (se Indl. S. 14).
- rinder, Fortid randt, Fortid Flt. runde, løber.
- Ris, Krat.
- Røg, undert.: Mørke, Skumring.
- saar (Tillægsord), saaret.
- sid, langt nedhængende.
- Sindal, tyndt Silketøj.
- Sinde, Gang; hver Sinde, hver Gang; syvsindstyve, syv Gange tyve, 140.
- Skarlagen, finere Klæde af iøjnefaldende Farve, især rødt (til Forskel fra det hjemmelavede Vadmel, der havde Uldens naturlige Farve). Skarlagenskind, Kappe af Skarlagen.
- Skind, Kappe (fordi denne oprindelig har været af Skind); at banke paa Døren med Skind, at banke paa (med Sværdfæste el. lign.), saaledes at man lægger Kappen imellem.
- skob, Fortid af at skabe (ligesom „for“ af at „fare“).
- Slegfred, Elskerinde, Hustru uden fuld Hustruret (se Indl. S. 39).
- slet, rent ud, ganske.
- Sløjd, kunstigt Haandarbejde, Kunstsyning.
- snel, rask (oldn. snjallr).
- Somme, Ære, Anstand (heraf er afledt at sømme sig, sømmelig osv.).
- sovne, falde i Søvn.
- Spjud, Spyd.
- sprak, sprang.
- Stalbrødre, de, der er opvoksede i samme Hjem; bruges ogsaa om dem, der har tjent i Kongsgaard eller Borg sammen; Kammerater.
- stalt, stolt, fornem.
- stind, stiv, stærk.
- Stenstue, Bygning af Sten i Modsætning til Gaardens almindelige Bygninger af Træ eller Bindingsværk; særlig 1) Forsvarstaarn, hvor der ogsaa er Fangerum, 2) undertiden Hovedbygningen og Storstuen, 3) en særskilt Sygestue.
- Stjært, Hale.
- streng, stærk.
- de stunke, de sprang (af et nu forsvundet Udsagnsord at stjunke, at springe).
- svælte (Fortid svalt), sulte, I tør eller tør ved, trænger til, lide Nød, omkomme.
- svømmer, (Fortid svam), bruges ikke blot om at svømme, ogsaa om Tøjets bølgende Bevægelse, naar man gaar.
- Sæd, Skik, Sædvane.
- sæde, betyde, egl. passe med, passe til.
- Tag, Tækkehalm; i Viserne nævnes „Tag“ som det mere daglige, Rør som det stateligere Stof til Hustage; Indl. S. 18.
- tage oppaa, tage tilOrde.
- Tange, Sværdklingens Fortsættelse op gennem Haandtaget.
- Tilje, Brædegulv.
- Tjald, Tjæld, Telt.
- Traa, Attraa, Længsel; ligge i Traa, at være betagen af Længsel.
- traa, længes stærkt.
- traad, gl. Fortid af træde.
- tren, traadte, Fortid af trine.
- trøst, paalidelig, trofast; Svend Trøst, se Indl. S. 61.
- tu, to (gl. Intetkønsform); i tu, i to Stykker.
- med Tugt, med Anstand, med Ærbarhed.
- tør eller tør ved, trænger til, behøver (old. þurfa).
- ufrist, uprøvet, uøvet (ogsaa: uklog); frist er gl. Tillægsform af at friste, at prøve.
- unde, elske.
- Vaade, Fare, Nød.
- van, vant til.
- vand, Fortid af vinder.
- vár, varsom.
- vejer (Fortid: vog), fælder; vejen, dræbt.
- vide, (egl. yde, give noget paa Opfordring); vide Bøn, opfylde Bønnen; vide Svar, give Svar; vide Ord, 1) tale med nogen, 2) opfylde en Bøn.
- vinder, Fortid vand.
- Vold 1, Magt, Vælde.
- Vold 2, jævn Mark.
- vurde, vurdere, regne.
- Ædeling, Mand af ædel Byrd, Adelsmand.
- ærlig Mand, Adelsmand.
- Ø, sejle under Ø, sejle fra sin Ø til en fremmed (oldn. undan ey, bort fra Øen); ride under Ø, rejse ud, rejse bort.
- Ørk, Ark, Skrin eller Kasse.
- Ørs, Hest.