Ordsamling

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Axel Olrik (1864-1917)

Dansk folkedigtning

Ordsamling

Danske Folkeviser i Udvalg
Ved Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen

aa, ejer; aatte, ejede.

aarlig, aarle, tidlig.

Aksel, Skulder.

aksle, hænge over Skuldrene, aksle sit Skind, tage Kappen paa; det var Skik, at den, der kom tilrejsende, skulde have Kappen paa, naar han traadte ind i den fremmede Stue.

al; med alle, helt, paa afgørende Maade (alle er ikke Flertal, men gammel Intetkøn Hensynsform).

jeg and, vi unde, elsker (bøjes ligesom kan, kunne).

Andsvar, Gensvar.

baade, bægge.

Bag, Ryg.

Bane, Banemand, Drabsmand.

bede, jage (egtl. faa Hundene til at bide).

Bejle, (Flt. = Ental), Bejler; se S. 227 Note.

bide, bie, vente.

bjært, klar, skinnende.

Blomme, Blomst.

Bo, Gaard, Bondegaard, Ejendom; Bomand, bosiddende Mand, Landbruger.

bo, at indrette; at lade sit Bryllup bo, at holde Bryllupsfest.

bold, stærk, modig, dygtig.

Bomand, Mand med eget Bo (Hjem), bruges væsenlig enstydigt med Bonde.

bon, (gl. Tillægsform af at bo), udrustet, rede; bruges i nyere Dansk kun i Sammensætn. redebon.

Braa, Øjebryn.

braske, larme, te sig drabelig.

Brudehus, Brudekammer; se S. 248 Note.

brænder, brandt, brunde, brunden (uindvirk. Udsagnsord).

bude, bebude, varsle.

bugne, bøje sig.

Bur, en særskilt Bygning af mindre Omfang end Stedets Hovedbygning; bruges særlig om Jomfruburet.

Burebrand, den udskaarne Stang i Gavlen af Jomfruburet. (Se Nr. 6, V. 25).

Bør, Medbør.

det bruges ofte som Bindeord i Betydningen at, saa at, for at, selv om.

donne, drøne.

Dreng, Karl.

Elskovens Vise, lyrisk Digt, se Indl. S. 8.

fal, til fals, til at købe.

Fals, Falsk, Falskhed.

fast, stærk, meget; fast om, selv om.

favne ens Komme, modtage ens Komme godt; glæde sig ved ens Ankomst.

Feld, Mark.

Fiil, Elefant.

Fjæder, Jernbaand, Fangebøje.

for norden, nord for.

fordi, (ofte:) derfor.

fortøve, tøve.

fraa, fra.

Frove, Frue (jydsk Udtale).

fulde, Flertal af faldt.

fus, ivrig, higende.

Fæ, Gods.

Fæstensøl, Trolovelsesgilde.

første (Bindeord), saa snart.

Gam, Grib, stor Rovfugl eller flyvende Vilddyr.

Gammen, Glæde.

gilje, bejle til, søge at lokke til Elskov.

gjælle, klinge, lyde højt.

Glavind, tung Rytterlanse.

glimme, skinne.

Godvilie, Elskov, Hengivelse.

gælde, bøde.

gøres, gør sig, bliver.

Haad, Spot; for Haad, med Spot; Haadings– ell. Hadings– Navn, Spottenavn.

halve mere, (egl: Halvdelen mere) dobbelt saa meget; halve mindre, Halvdelen mindre, halv saa meget.

handest, hurtigst.

hannem, ham.

Harm, Smerte.

heden, bort, herfra.

Helled, Helt.

heller, eller.

Hovværk, Hovmandsgerning, ridderlig Daad.

hveden, hvorfra: hveden er dette? hvoraf kommer dette?

hvor, ofte: hvorledes.

Hærde, Skulder. Hærdeblad, Skulderblad.

Højeloft, Loft, det øvre Stokværk i en Bygning, eller et enkelt Rum deri; se lndl S. 18—19.

Højeloftsbro, Svalegang, der giver Adgang til Rummene i det øvre Stokværk.

igen, imod, i Møde; gange en ud igen, gaa en i Møde, for at modtage ham.

ihvor, isaa osv.; i– giver forstærkende el. udvidende Betydning (gl. dansk e, altid).

Kaar, Valg; at have Kaar, have frit Valg.

Kar, Bæger.

kaste (gl. Fortid), kastede.

kejse, kaare, vælge.

kende, lære.

krank, svag, daarlig.

kveg, levende (oldn. kvikr; jf. vort nyere, fra Tysk laante kvik).

Kvide, Smerte.

kvide, lide, være bekymret.

kvæle, pine ihjel.

kvær, rolig (oldn. kyrr, kvirr); tie kvær, tie stille.

kære, klage, anlægge Sag.

lange, længes.

Led, Vej.

Lege, Legesøster, Veninde.

lege, spille; Huen leger paa noget, Sjælen søger og begærer noget, Sjælen er optaget af noget.

Lid el. Li, Bakkeskraaning.

lide, gaa, skride frem; at lade længe lide, lade lang Tid gaa hen; det lidde, Tiden gik.

lidel, lille, liden.

Liud, (el. Lyd) Blæsehorn; Ordet er beslægtet med „at lyde“.

Lius, Lys.

Loft, Højeloft, det øvre Stokværk i en Bygning, eller et enkelt Rum deri; se Indl. S 18—19.

love, elske.

lye, at lytte; Fortid lydde, lyttede.

lyste (gl. Fortid), lystede.

løfte (gl. Fortid), løftede.

maa, kan, er i Stand til.

maadelig, til Pas.

til Maade, i passeligt Maal.

Maar, Maarskind.

Maar, Mø (i olddansk Sprog var Maar Nævnef., Mø Genstandsf.)

Mand; at være Mand far sig, at være dygtig Mand, være en Mand, der kan klare for sig.

Mantel, Kappe.

Marmelsten, huggen Sten, egl. Marmorsten.

meden, medens.

minde, kysse (afledt af Mund).

mod, træt, agsaa: nedslaaet („mod i Hu“).

modig = mod el. mødig.

Morgengave, Brudgommens Gave til Bruden om Morgenen efter Brylluppet; M. gaves ikke blot til Ægtehustru, men ogsaa til Slegfred.

møgle, meget.

nam, nemmede, lærte.

neder, ned.

næst, nærmest.

Otte, Daggry.

overbrat, meget hastig.

overdjærv, altfor djærv, meget djærv.

prud, smuk, brav.

Rakke, Hund, Jagthund.

rede, gøre i Stand.

Rede, Udstyr.

rig, rig og tillige mægtig.

Rimen faldt paa, der faldt Dug.

Rin, Hav (se Indl. S. 14).

rinder, Fortid randt, Fortid Flt. runde, løber.

Ris, Krat.

Røg, undert.: Mørke, Skumring.

saar (Tillægsord), saaret.

sid, langt nedhængende.

Sindal, tyndt Silketøj.

Sinde, Gang; hver Sinde, hver Gang; syvsindstyve, syv Gange tyve, 140.

Skarlagen, finere Klæde af iøjnefaldende Farve, især rødt (til Forskel fra det hjemmelavede Vadmel, der havde Uldens naturlige Farve). Skarlagenskind, Kappe af Skarlagen.

Skind, Kappe (fordi denne oprindelig har været af Skind); at banke paa Døren med Skind, at banke paa (med Sværdfæste el. lign.), saaledes at man lægger Kappen imellem.

skob, Fortid af at skabe (ligesom „for“ af at „fare“).

Slegfred, Elskerinde, Hustru uden fuld Hustruret (se Indl. S. 39).

slet, rent ud, ganske.

Sløjd, kunstigt Haandarbejde, Kunstsyning.

snel, rask (oldn. snjallr).

Somme, Ære, Anstand (heraf er afledt at sømme sig, sømmelig osv.).

sovne, falde i Søvn.

Spjud, Spyd.

sprak, sprang.

Stalbrødre, de, der er opvoksede i samme Hjem; bruges ogsaa om dem, der har tjent i Kongsgaard eller Borg sammen; Kammerater.

stalt, stolt, fornem.

stind, stiv, stærk.

Stenstue, Bygning af Sten i Modsætning til Gaardens almindelige Bygninger af Træ eller Bindingsværk; særlig 1) Forsvarstaarn, hvor der ogsaa er Fangerum, 2) undertiden Hovedbygningen og Storstuen, 3) en særskilt Sygestue.

Stjært, Hale.

streng, stærk.

de stunke, de sprang (af et nu forsvundet Udsagnsord at stjunke, at springe).

svælte (Fortid svalt), sulte, I tør eller tør ved, trænger til, lide Nød, omkomme.

svømmer, (Fortid svam), bruges ikke blot om at svømme, ogsaa om Tøjets bølgende Bevægelse, naar man gaar.

Sæd, Skik, Sædvane.

sæde, betyde, egl. passe med, passe til.

Tag, Tækkehalm; i Viserne nævnes „Tag“ som det mere daglige, Rør som det stateligere Stof til Hustage; Indl. S. 18.

tage oppaa, tage tilOrde.

Tange, Sværdklingens Fortsættelse op gennem Haandtaget.

Tilje, Brædegulv.

Tjald, Tjæld, Telt.

Traa, Attraa, Længsel; ligge i Traa, at være betagen af Længsel.

traa, længes stærkt.

traad, gl. Fortid af træde.

tren, traadte, Fortid af trine.

trøst, paalidelig, trofast; Svend Trøst, se Indl. S. 61.

tu, to (gl. Intetkønsform); i tu, i to Stykker.

med Tugt, med Anstand, med Ærbarhed.

tør eller tør ved, trænger til, behøver (old. þurfa).

ufrist, uprøvet, uøvet (ogsaa: uklog); frist er gl. Tillægsform af at friste, at prøve.

unde, elske.

Vaade, Fare, Nød.

van, vant til.

vand, Fortid af vinder.

vár, varsom.

vejer (Fortid: vog), fælder; vejen, dræbt.

vide, (egl. yde, give noget paa Opfordring); vide Bøn, opfylde Bønnen; vide Svar, give Svar; vide Ord, 1) tale med nogen, 2) opfylde en Bøn.

vinder, Fortid vand.

Vold 1, Magt, Vælde.

Vold 2, jævn Mark.

vurde, vurdere, regne.

Ædeling, Mand af ædel Byrd, Adelsmand.

ærlig Mand, Adelsmand.

Ø, sejle under Ø, sejle fra sin Ø til en fremmed (oldn. undan ey, bort fra Øen); ride under Ø, rejse ud, rejse bort.

Ørk, Ark, Skrin eller Kasse.

Ørs, Hest.