Peder Laales gammeldanske ordsprog i udvalg
Hopp til navigering
Hopp til søk
Peder Laale
Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Peder Laales Ordsprog på www.tekstnet.dk[2]
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► |
Ordsprog i udvalg [1]
oversat fra gammeldansk af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2016
Innhold
- 1 Spise
- 2 ... og drikke
- 3 Smør
- 4 Gæster
- 5 Gud og kirken
- 6 Lov og ret
- 7 I kampens hede
- 8 Rigdom og fattigdom
- 9 Avl og udbytte
- 10 Guld
- 11 Lykke
- 12 Sygdom og død
- 13 Synd og skam
- 14 Kvinder
- 15 Børn
- 16 Ung og gammel
- 17 Hunde og katte
- 18 Heste
- 19 Køer og svin
- 20 Fugle
- 21 Ulve
- 22 Mus
- 23 Slanger
- 24 Horkone og -karl
- 25 Løgn
- 26 Ild
- 27 Vind og vejr
- 28 Godt og dårligt
- 29 Ikke
- 30 Ofte og gerne
- 31 Giv og (mod)tag
- 32 Man må vare sig
- 33 . . . sagde han
- 34 Stort og småt
- 35 Det rimer
- 36 Lidt af hvert
Spise
- Den, som har flæsk og mel, får godt selskab.
- Af den fede steg drypper der fede dråber.
- Man skal æde pølsen, mens den er varm.
- Det kød er sødest, som sidder tættest ved benet.
- Når maven er mæt, er hovedet tilpas.
- En god ost er bedre end en gåsevinge.
- Nogle æder ét og andre noget andet. På den måde bliver al maden ædt.
- Den, som æder i utide, skal faste i tide.
- Den mætte vil ikke vide, hvad den fastende lider.
- En halvt brød er bedre end intet.
- Det, der er sødt i munden, er ikke altid godt i maven.
- Det er godt at have megen mad og mange helligdage.
- Den ledes ved livet, som holder regnskab med alt det, han æder.
- Gavn er hurtigt gjort: Skær af flæsket.
- Han er værd sit kød, som vel æder sin kål.
- Jeg kan nok lugte, hvad du steger.
- Der er mangel, hvor man laver pølse af smelt.
... og drikke
- Når armen bøjes, så gaber munden.
- Den, der tager ved bægeret, han tager ved gælden.
- Når øllet går ind, går forstanden ud.
- Det sidste bæger får den første kindhest.
- Øl gør store ord.
- Det er sødt at drikke, men surt at betale.
- Den, som spiser godt, skal drikke godt.
- Tyndt øl er bedre end et tomt kar.
- Den, som er tørstig, hugger hul i isen.
- At give mad uden drikke er ringe tak værd.
- Der opstår altid kiv i ølkonens hus.
Smør
- Hellere god smørlykke end sur sild.
- Den, som har rigeligt smør, kaster noget i kålen.
- Falsk mands kniv er først i smørret.
Gæster
- En gæst kommer ofte til gården og gør sig til greve.
- En snyltegæst har gerne en skarp kniv og en tom mave.
- Hvor skal den ubudne sidde?
Gud og kirken
- Den er god, som for Gud er god.
- Den bliver godt hjulpet, som Gud vil hjælpe.
- Kirken er vid, dog synger præsten i den ene ende.
- Man gør ikke en god ærkebiskop af en tjener.
- Hvor djævelen ikke selv kan være, dér har han sit sendebud.
- Alting forgår på nær Guds nåde.
- Jeg stoler mere på dit hedenske pant end på din kristne tro.
- Hjælp dig selv, så hjælper dig Gud.
- Gud afkræver ingen mand mere, end han giver ham.
- Det kræver fingre af jern at flå Fanden.
Lov og ret
- Du skal ikke kives med din dommer.
- Nåde er bedre end ret.
- Mord kan ej dølges.
- Med lov skal man land bygge.
- Nød bryder ret.
- Nu sidder retten for enden af spydstagen.
I kampens hede
- Nyheder fra kampen er døde mænd og sårede.
- Det er bedre at flygte end at kæmpe dårligt.
- Ilde strider hovedløs hær.
- En ramt mand mangler ikke våben.
Rigdom og fattigdom
- En fattig mand har kun fra hånden i munden.
- Den pung er tom, som indeholder en anden mands penge.
- En fattig mand har også et hjerte.
- Ingen er så rig, at han ikke vil have mere.
- En fattig mand skal ikke have en smuk kone og en fed ko.
- Har jeg penge i min pung, har jeg mad i min mund.
- Mere vil have mere, også den mætte kone af grøden.
Avl og udbytte
- Den, som lidet sår, han lidet får.
- En dårlig rod giver ikke gode æbler.
- Et godt træ bærer gerne gode æbler.
- Dårlige vækster skal man rykke op.
- Man høster sjældent godt korn på en slet ager.
- Man skal plukke blade af kålen, ikke rykke den op med rod.
- Man må forvente, at modne æbler falder ned.
Guld
- Den græder ikke over guld, som aldrig fik guld at eje.
- Tag guldet af fingrene og fat greben.
- Hellere helt end bødet med guld.
- Guld er godt, men kage er bedre.
- Gode ord er bedre end guld.
Lykke
- Hellere god lykke end høj byrd.
- Man skal være klog, når lykken er vred.
- Få finder lykken, men alle finder døden.
- Man véd ikke, hvor lykken gemmer sig.
Sygdom og død
- Døde er død mands venner.
- Lang sygdom er sikker død.
- Når hovedet værker, så værker alle lemmer.
- Grå hår er dødens blomster.
- Ingen dør af trusler.
Synd og skam
- Gammel synd gør ny skam.
- Dårligt klippet hår er to mænds skam.
- Hver finder sin synd sød og sin angren led.
Kvinder
- Nød lærer nøgen kvinde at spinde.
- En kvinde, der siger sandheden, har få venner.
- Når konen er drukken, er kussen ustyrlig.
- Man kan tæmme et vildt dyr, men ikke en ond kvinde.
- Det er ilde at være sin kones undergivne.
- Den fattige kvinde giver hønseæg for at få gåseæg igen.
- Styr hesten med bidsel og konen med kæp.
- Kvinder taler, som krager galer.
Børn
- Et barn skal kravle, til det lærer at gå.
- Børn fortæller gerne sandheden.
- Lad barnet få sin vilje, så græder det ikke.
- Ondt barn kvæder en led vise.
Ung og gammel
- Alle vil leve længe, men ingen kaldes gammel.
- En ung engel bliver gerne en gammel djævel.
- Den gamle skal man ære, den unge skal man lære.
Hunde og katte
- Den, som hverken fodrer hund eller kat, han fodrer et værre væsen.
- Hjemme er hunden modigst.
- Det er svært at lære en gammel hund at sidde.
- Hav hundene rede, før haren løber.
- Man får ikke et godt drikkehorn af en hundehale.
- Hunden skal ikke rende efter hvermands fløjten.
- Jeg æder hellere af hunden, end at den æder af mig.
- Katten tjener sin frue, hunden sin herre.
- Katten vil have fisken, men den vil ikke væde kloen.
- En gammel kat labber også mælk.
Heste
- Man skal ikke skue en given hest i munden.
- Hellere en tynd hest end en tom grime.
Køer og svin
- Grisene grynter som de gamle svin.
- Man kan lede oksen til vandet, men man kan ikke tvinge den til at drikke.
- En sort ko giver hvid mælk.
- Det er svært at drive sorte svin over en sveden hede i mørke.
- Han skal til halen, som ejer koen.
- Det duer ikke at kaste kostbare sten for svin.
Fugle
- Hver fugl synger med sit næb.
- Hvor hejren flyver, tager den halen med sig.
- Hejren vrager vandet, fordi den ikke kan svømme.
- Det er et sjældent syn at se en hvid ravn.
- Det gør ikke kragen mere hvid, at den vasker sig ofte.
- Kragen er grå, fordi den har mange sorger.
- Det er en dårlig fugl, der skider i sin egen rede.
- Det er bedre at have en fugl i hænderne end fire i skoven.
- Den første fugl fanger det første korn.
- Ikke alle fugle er høge.
- Det er ikke alle, der har en høg på armen.
Ulve
- En liggende ulv får sjældent lam i munden.
- Den, som omgås ulve, lærer at tude.
- Ulven tager også af de talte får.
- Lær ulven fadervor, og den siger: »Lam, lam.«
- Ikke alt, der kommer i ulvens mund, kommer uskadt derfra.
Mus
- Du skal enten være mand eller mus.
- Det er en ussel mus, der kun har ét hul.
- En mus fjærter ikke som en hest, uden at røven revner.
- Der skal mange mus til at bide en kat.
Slanger
- Den, der træder slangen på halen, får dens hoved at se.
- Ild i skødet, en slange ved brystet og en mus i tasken — det er tre onde gæster.
- Slangen findes ofte under blomstrende buske.
Horkone og -karl
- En horkone æder blommen og giver bonden det hvide af ægget.
- Den kniv skal være skarp, som en horkarl skal gildes med.
- Ond er horkonens vrede.
Løgn
- Den, der spår, enten lyver eller siger sandheden.
- Når sandhed og løgn mødes, har løgnen tabt.
- Den lyver ofte, som taler meget.
Ild
- Tørt ved gør hurtigere ild.
- Der opstår ofte ild i spotterens hus.
- Den, der vil have ild, skal lede i asken.
- Brænd ej huset, før fjenderne kommer.
- Af en lille gnist kommer der ofte en stor ild.
Vind og vejr
- Ikke alt, der mulmer, bliver til regn.
- Noget får Gud skylden for, andet østenvinden.
Godt og dårligt
- Det er bedre at dø end at leve med sorg.
- Det er bedre at køre end at trække.
- Det er en dårlig hånd, der ikke vil værge sit hoved.
- Når legen er bedst, skal man også holde inde.
- Det træ, der bøjer, er bedre end det, der brister.
- Det er godt at blive skyllet i skært vand.
- En god beslutning er ikke bedre end en dårlig, medmindre den tages i tide.
- Den kører dårligt, som ikke kan vende.
- Det er bedre at være alene end at have en dårlig følgesvend.
- Det er en ond skade, som ingen kommer til gavn.
- Hjemme er bedst at hvile.
Ikke
- Man skal ikke slå det skidne vand ud, før man får det rene ind.
- Man skal ikke klø, hvor det ikke klør.
- Du skal ikke æde kirsebær med herrebørn.
- Du skal ikke have to svigersønner til én datter.
- Man kan ikke veje alt på en vægt.
- Man kan ikke både blæse og have mel i munden.
- Man skal ikke ringeagte gamle venner eller gamle veje.
- Du skal ikke begære det, du ikke kan få.
- Du skal ikke stole på hestens hov og barnets røv og ikke på hundens tænder.
- Hvis du ikke kan komme over, så kryb under.
- Træet falder ikke ved det første hug.
- Det er ikke lige leg, når én ler og en anden græder.
- Den kommer ikke i skoven, som skræmmes af hver en busk.
- Han er ræd, som ikke tør skælve.
- De er ikke alle jægere, som blæser i horn.
- Det er ikke bagedag hver dag.
- Den, der ikke vil lystre sin moder, skal lystre sin stedmoder.
- Stræk ikke foden længere end skindet rækker.
- Man køber ikke pik ved en portkone.
Ofte og gerne
- Ydmyg tjeneste giver gerne god løn.
- Spot og skade følges gerne ad.
- Man leder ofter efter det, man ikke ønsker.
- Man kysser ofte den hånd, man gerne så hugget af.
- Man går gerne over gærdet, der hvor det er lavest.
- Ofte kommer svie efter sød kløe.
Giv og (mod)tag
- Jeg priser alle gaver på nær køllehug.
- Gaver skal gengældes, hvis venskab skal holdes.
- Tag sådan af honningen, at bien har næring.
- Man skærer en bred rem af anden mands hud.
- Den, der vil have alt sit eget, han får intet af andre.
Man må vare sig
- Liden tue vælter ofte et stort læs.
- Mellem to stole falder røven på jorden.
- Man skal bære et fyldt kar forsigtigt.
- Hvis du vil danse, så pas på hvem du tager i hånden.
- Hellere måle to gange, end én gang forkert.
- Smeden har tænger, fordi han ikke vil brænde sine hænder.
- Skoven har ører og marken øjne.
. . . sagde han
- »Jeg kender vel karse,« sagde bonden — han åd skarntyde.
- »Kast mig hvorhen du vil,« sagde odderen, »— bare ikke i vandet.«
- Smeden sagde til præsten: »Min gode herre! Døb mit barn, så smeder jeg dig et plovjern.«
- »Jeg får dig til at stige,« sagde musen — den pissede i havet.
Stort og småt
- Det er ingen skam, at den mindre viger for den større.
- Mange bække små gør en stor å.
- Ofte kommer stort kiv af liden trætte.
- Det er svært at kaste en stor sten langt.
- Man fanger ikke store fisk i grundt vand.
- En stor vildbasse fanges ofte af en lille hund.
Det rimer
- Svig og skvalder har lang alder.
- Hver er sin gave lig — både fattig og rig.
- Ej er en så bjært[3], at han ikke må have sin pissefjært.
- Du skal stævne efter evne.
- Tjenerens troskab styrker bondens boskab.
- Dyrk den gud gerne, som både giver korn og kerne.
- Først få og siden flå.
Lidt af hvert
- Man skal skik følge eller land fly.
- Den må lude, som har lave døre.
- Hvis himlen falder ned, brister mange lergryder.
- En doven mand går nødigt på en stenet vej.
- Nælden brænder lige snart ven som uven.
- Når først Peder er ude, er Poul inde.
- Den, som tidligt vil være herre, bliver længe svend.
- Den mørke nød har den søde kerne.
- Lige for lige: Fisen fik fjærtens datter.
- Tyvene holder altid meget af mørke.
- Den, som tager roligt af sted, kommer bedst frem.
- Tålmodighed overvinder alt.
- Når en dør lukkes, åbnes en anden.
- Man må både le og have en smuk mund.
- Den kværnsten, der ligger nederst, maler også.
- Bar er broderløs mand.
- Den sten bliver våd, som alle spytter på.
- Man må også forstå en halvkvædet vise.
- Ingen vinder, uden han vover.
- Nej og ja er lang trætte.
- Den flår som en stymper, der hverken får krop eller skind.
- Den er snart trukket, som selv render med.
- Den lade skal man altid drive.
- Ingen gør sig til trold, uden han er en dåre.
- En dåre lader gode råd gå ind ad det ene øre og ud ad det andet.
- Kundskab er let at bære.
- Den skal tidligt krøges, som skal blive en god krog.
- Der løber meget vand, mens mølleren sover.
- Man undrer sig mest over det, som sker sjældent.
- Det er nemmere at stemme en bæk end en å.
- Vilje og magt gør alle gerninger.
- To kan lyve, så den tredje bliver hængt.
- Hellere skeløjet end blind.
Noter:
- ↑ I forlægget er ordsprogene inddelt alfabetisk efter det første bogstav i deres latinske udgaver. Nærværende opdeling og dennes ufuldstændige overskrifter skyldes ene og alene oversætteren.
- ↑ Ordsprogene findes i håndskriftet NkS 813 og en trykt tekst fra 1506. Hovedstammen af indholdet antages at være fra midten af 1300-tallet.
- ↑ ɔ: ren