Processen mod Quive Bårdsen
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Samisk religion og mytologi
Retsprotokol
Hasvåg
1627
Processen mod Quive Bårdsen
Sproglig bearbejdning:
Carsten Lyngdrup Madsen
Den 9. maj 1627 blev der afholdt ting i Hasvåg med foged Niels Knudsen til stede i retten.
Fogeden kaldte en same ved navn Quive Bårdsen ind og udspurgte ham, hvordan det var gået for sig, da han to år tidligere havde skaffet godt sejlvejr til Niels Jonsen fra Rognsund. Han svarede, at Niels var kommet til ham otte dage før allehelgensdag og spurgt, om han kunne skaffe god vind ud til Hasvåg, så ville han betale ham, når de kom hjem.
Bårdsen indvilligede i dette og gik ned til søen. Her tog han sin højre sko af og stak foden i vandet og vaskede den i det stille søvand. Derpå sagde han "Landvejr, landvejr" og derefter kom det gode sejlvejr. Han bad dem om ikke at sætte for meget sejl op, før de var kommet forbi Klubbenes. Derefter kunne de sætte så meget sejl op, som båden kunne klare.
Kort efter – det var lørdagen før allehelgensdag – kom Trine, Oluf Øresens kone, til ham og bad ham skaffe godt sejlvejr, så hendes mand, der var sejlet ud sammen med Niels Jonsen, snart kunne komme hjem. Hun lovede ham en kande øl for besværet.
Også denne gang svarede Bårdsen ja. Han hentede en pattegris og kastede den i søen og sagde: "Havvejr, havvejr." Men grisen drejede sig for meget under solen, og så blev vejret for voldsomt.
Da sagde han til Trine: "Gud nåde dem! Jeg frygter, at de er taget ud for tidligt, for vejret er for stærkt. Er de taget ud i den første vind, så Gud nåde dem, om de klarer sig i land!"
I dette vejr omkom Niels Jonsen, Oluf Øresen og tre af Hans Jensens drenge i Hasvåg.
Fogeden spurgte ham, om han havde skaffet gunstigt vejr ved andre lejligheder. Bårdsen svarede: "Ja, jeg har tit hjulpet gode folk med vejret. For tre måneder siden skaffede jeg godt vejr til nogle, der lå ud for Kareken, fordi de spurgte, om jeg ville gøre det. – Jeg vaskede min ene fod, og straks blæste der en hel svag søndenvind."
Fogeden spurgte ham, om han også forstod sig på gand. Han svarede, at han aldrig havde taget betaling for sin runedom (trolddom).
Fogeden spurgte, hvad denne runedom gik ud på. Da sagde han:
"Når nogen vil rune, så har de en runebomme (tromme); lavet af en fyrrerod, og overtrukket med stærkt skind fra en renko eller en ged. På undersiden af trommen har de et træhåndtag og rundt omkring på trommen hænger klør fra alle de dyr, der findes her i landet.
På trommeskindet er der malet ni streger med ellebarksaft (det samme som de bruger til at farve dyner med). Den første streg betyder deres gud, den anden solen, den tredje månen, og derefter alle slags dyr, som de kan have lykke med, men også fjendskab, som de kan forråde hinanden med. Og når to gandmænd (noaider, shamaner) vil konkurrere om, hvem der er stærkest, maler de på trommen to rensdyr, som stanger hornene mod hinanden. Den, hvis ren er stærkest, når de tørner sammen, er den stærkeste troldmand.
Og når de vil spørge deres apostel (shamanen) om noget, så har de nogle små stykker kobber, som de hænger på vingerne af en kobberfugl, som de placerer på trommen. Derpå slår de på trommen med en hornhammer, som er omviklet med bæverskind. Dette får fuglen til at hoppe rundt på trommeskindet, men til sidst står den stille på en af stregerne. Så forstår shamanen straks, hvilket svar han skal give.
Og hvis nogen i hytten kommer i ulykke, så slår de på trommen med hammeren. Den, som fuglen falder ned på, skal ikke leve længe."
Dernæst blev han spurgt, hvor længe det var siden, at han lærte dette.
Han svarede, at første gang han så noget sådant, var han kun en lille dreng.
Atter blev han spurgt, hvor ofte han havde været med til at slå på trommen.
Han svarede, at en gang var de mange gandmænd samlede og de slog på den samme tromme, fordi de ville se, hvem der var stærkest i sin kunst.
Han blev også spurgt om, hvem der havde lært ham at skaffe gunstigt vejr.
Han svarede: "Det var en same ved navn Laurits Qvern, men han er død nu."
På det følgende retsmøde blev Quive Bårdsen idømt dødsstraf på ild og bål.
_____________________
Den oprindelige tekst som den blev nedskrevet i 1627:
Anno 1627, den 9 Maij, holdtes Ting udi Kassevog i Fogden Niels Knudsens Nærværelse med Laugrettet.Fogden fremeskede en Find ved Navn Quive Baardsen og tilspurgte hannem, hvorledes hand bar sig ad den Tiid, hand giorde Bör til Niels Jonsen i Rognsund for 2 Aar siden. Da svarede og bekiendte hand, at 8:teDage (förenn) Alle Helgen for ommeldte Aar kom forommeldte Niels til hannem i Rognsund og begierede, hand ville giör Bör til hannem ud til Kassevog, saa ville hand betale ham, naar hand kom hiem igien.
Da sage hand Ia og gik saa hen og drog Komagen (dvs: Skoe) af sin höijre Fod og vasket den bare Fod i Söen, der som stille Vand var, og sagde: "Landvær, Landvær", saa kom Börren. Og bad [h and] dem, de skulle ikke före for meget Segl, förend de kommer forbi Klubbenes; siden maae de före saa meget, som Baaden kand taale.
Strax derefter, Löverdagen förend Alle Helgen(s daug), kom Trine, Oluf Øresens Qvinde, og bad hannem, hand vilde giöre Bör, at hendes Mand, som var med for ommeldte Niels Jonsen, kunde komme snart hiem. Og skulle give hannem en Kande Öll for sin Umage.
Svarede hand Ia og gik hen og toeg en Svi(in)-Unge og kastede i Söen og sagde: "Havvær, Havvær!" Og Svi(in)- Ungen snoede sig for meget under Solen; saa blev Börren for sterk.
Da sagde hand til Trine: "Gud naade dennem! Ieg frygter, de har taget for tilig ud, for Börren er for sterk. Haver de været ude i förste Kave, saa Gud naade, om de kommer igien!"
Da, udi samme Vind, blev for ommeldte Niels Jonsen og Oluf Oresen og 3 af Hans Jensens Drenge i Kasvog.
Dernæst (til)spurgte (fougden) ham, om hand ikke havde giort Bör tiere. Da svarede hand: "Ia, ieg hawer tit giort gott Folk bör, og for 1/4 Aar siden giorde ieg en Hiemlands-Fahr Bör, som laae under Kareken, thi de begierede, ieg vilde giöre Bör (ad) dem.
Så vaskede ieg min Fod, som för er sagt, og fik saa en spag Sönden Vind."
Ydermeere spurgte Fogden hannem, om han ikke vidste, hvorledes de giorde Gan. — Han svarede, at hand aldrig havde taget noget for sin Run(d)om.
Fogden tilspurgte hannem atter, hvad dette var for (Run-dum). Da sagde han:
"Naar nogen ville ruune, da haver de en Runbom(me); er giort af Furre-Roed, overdragen med sterkt Oxereen-Skind eller (Buck)-Skind. Saa haver de et Stökke Træ til Handtag under (neden) Bommen og en Klov af alle de Slags Dyr, her er i Landet at bekomme, som hænger omkring paa samme Bomme.
Og er paa Bommen malet 9 Streger med Olderbark, som de maler Benkedyner med. — Den 1:ste Streg betyder deres Gud, den 2:den Solen, den 3:die Maanen, og siden bemerker de andre alle Slags Dyr, hvormed de kand have Lykke, saa og Fiendskab att forraade hverandre med. Og naar tvende Gan-Mænd vil forsöge, hvis Kunst der er sterkest, saa maler de paa Bommen 2 OxeReen, som skal stanges med Hornene imod hverandre. Hvilken der bliver sterkest, naar de löber sammen, hans Husbond bliver sterkest, og hans Kunst bliver fixest.
Og naar de vil spörge deres Apostel om noget, saa haver de nogle smaae Stökker Kobber og hänger paa Vingerne paa en Kobber Fugl, som de sætter paa Bommen, (saa slaar di) med en Horn Hammer; er foret med Bever Skind. Saa springer Fuglen runden om paa samme Bomme og bliver saa staaendes paa en af Stregerne. — Saa kand hans Husbond strax forstaae, hvad Svar hand giver.
Og imod hans Huusbond skal komme i Ulykke, eller hvem der er i Gammen, saa slaaer de paa Bommen med Hammeren. Hvilken Fuglen falder need for af Bommen, den skal ikke længe leve.
Dernæst blev ham tilspurgt, hvorlænge det var, siden hand saadant lærte.
[Han] svarede, det Förste hand saadant saae, var hand ikkuns en halv Lodtz Dreng.
Nok blev adspurgt, hvor tit hand havde været med at slaae paa samme Bomme.
[Hand] svarede, at de var en gang mange Ganmænd sammen og sloeg paa samme Bomme og ville see, hvis Konst der var sterkest.
Nok blev ham tilspurgt, hvem der [havde] lært ham at giöre Bör.
Da sagde hand: "En Find, som nu er död, heed Laurits Qvern, förend Feijdens Tiid."
(I næste retsmöte) blev hand tilfunden att straffes paa sit Liv til ild og Baal.
Kilde
Häxprocesser i norska Finnmarken av Hulda Rutberg. Svenska landsmål ock svenskt folkliv,1925.
