Rypen
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► | ![]() |
Rypen
i dansk oversættelse ved
Carl Andersen
1864
Jomfru Maria stævnede engang alle Fuglene sammen, og da de vare samlede, bød hun dem at vade igjennem et Baal. Fuglene vidste, at hun var Himmelens Dronning og formaaede Meget. De turde derfor ikke lade være at adlyde hendes Befalinger og Forbud og sprang paa Øieblikket allesammen ud i Ilden og igjennem den, med Undtagelse af Rypen. Men da de kom igjennem Ilden, vare Fødderne paa dem alle fjerløse og svedne lige ind til Skindet, og saaledes ere de blevne ved at være lige indtil vore Dage, og det fik de nu af at vade igjennem Baalet paa Marias Bud. Men ikke gik det Rypen bedre, som var den eneste Fugleslægt, der vægrede sig ved at vade igjennem Ilden; thi Maria blev vred over dens Vægring og lagde paa den, at den skulde blive den uskyldigste og svageste af alle Fugle, men paa samme Tid saa forfulgt, at den altid, Pintsedagene alene undtagne, skulde leve i Frygt, og skulde Falken, som i Tidernes Begyndelse skulde have været dens Broder, altid forfølge den, dræbe den og leve af dens Kjød. Dog viste Jomfru Maria Rypen den Barmhjertighed at den skulde have Lov til at skifte Farve efter Aarstiderne, blive sneehvid om Vinteren, men tørvebruun om Sommeren, for at Falken skulde have vanskeligere ved at skjelne den fra Sneen om Vinteren og fra Lyngen om Sommeren. Heri er der nu aldrig skeet nogen Forandring, og heller ikke deri, at Falken forfølger den, dræber og spiser den; først naar den kommer ind til Rypens Hjerte, mærker den, at det er dens Søster. Men den betages hver Gang af en saa stor Sorg, naar den har dræbt en Rype og spiist den lige til Hjertet, at den klager ynkeligt længe derefter.