Samisk ordliste

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif



Hans Skanke
Samisk ordliste

ca. 1725


Epitomes Historiæ Missionis Lapponicæ

Fjerde Anhang:
Recension af alle Lappiske Ord
og Terminis, som i Missions-Historien ere
anførte, med ydermeere explication og anmerkninger
over eendeel, som paa sine steder ikke fuldeligen ere forklarede.


A.
Aarom, Hviile. Deraf kalde Lapperne deres begravelses sted i fjeldene Aarom-Sæje, ded er Hviile-sted.
Ailes, Ailikes, Ailikes-Olmai, Helligdagsmænd, Helligdagsvægtere.
Aimo, Sted, som Lapperne troe at være efter dedte liv at komme til. Vid. P. I. Cap. 6.
Akken-Kirke troe Lapperne at være i Saiwo. Ibid.
Ankaka, Juule-Maane, som Lapperne ellers kalde Bissemana.
Arb-Saiwo, Hellige bjerge, som Lapperne arve. V. Saiwo
Atsjegads, Faders dreng, i. e. Torden.
Ax, Øxe.


B.
Bergmonakka, een saa kaldet Wærmelands Kone, som Lapperne troe at raade for alle Fugle at skaffe dem fra de varme Lande hen i de Nordre.
Bissemana, Juule-Maane, som Lapperne ellers kalde Ankakka.
Bjegsgalles, Vind-Guden, som kaster Veyr og Storm ud med sin skuffel, som de kalde Koiwo.
Bjergo, Mad, Kost. Dat le Sarakka-bjergo, dedte er Mad eller Offer for Sarakka.
Blenen, den Kraft og Virkning, ved hvilken Løv og Græss aarligen fremkommer, hvilken Lapperne ellers kalde Radienneide eller Rananeide. Vid. Cap. 10. P. I.
Buorres-Ailikes, Søndags-Mand.


C et K.
Christ-edni, Lappe-Qvinde som haver staaet Fadder til noget Lappe-barn ved den Christne daab.
Kjapag-Olmai, Vakker Folk, som Lapperne troe paa een deel steder iblandt dem at boe og findes.
Kjaps-Aimo, Sted hvor sorte folk boe, som Lapperne troe.
Kjaps-Olmai, Sorte og heslige folk, som de ligesaa troe paa andre steder iblandt dem at boe og findes.
Kjelmes-Olmai, Blinde folk, som de ligesaa troe paa sine steder iblandt dem at være. Vid. Cap. 10. P. 1.
Kildemour kalde Lapperne de 2de greene af Birke-træ, som de sette hos deres Wærro-mora over deres begravne Damengare. Vid. Cap. 8. P. I.
Kjerrest, een rund udhuulet Stok, hvorudi Lapperne svøbe og bære deres spæde børn. Item den slags Slæde skabt som een lille baad, hvorudi de kjøre med deres Rein.
Kjeddets-gokso, Crepusculum Matutinum, ded første lyvs om Morgenen. Vid. Cap. 10 P. I.
Kobdam, Lappernes Runebomme.
Koiwo, Vind-Gudens Bjegsgalles skuffel, med hvilken hand kaster Storm og u-Veyr ud.


D.
Damengare kaldes af Lapperne de partikler af Offeret, som de begrave. Vid. Cap. 8 P. I.
Dunermunes, Underjords Konen, som Lapperne troe at malke deres Rein.


E.
Ekids-gokso, Crepusculum Vespertinum, Tusmørket om Aftenen. Vid. Cap. 10 P. I.
Exstasin Diabolicam kalde Lapperne Jamalgai.


F.
Fanos-aimo, Sted hvor Fanos-olmai, ded er folk som slipper Storm og u-Veyr ud, af Lapperne troes at holde til.
Frid-Ailikes, Freddag, Freddags-Gudinden. 
Fudno, Djevel, ond Aand.
Fudnos-aimo, Helvede.


G.
Gadse, Dreng. Noide-gadse og Saiwo-gadse, Spiritus familiares, som Lappiske Noider og folk have til deres tjeniste.
Gare, Drikke. Dat le Sarakka-gare, Dedte er Sarakka Skaal, eller Drik for Sarakka.
Gerros-olmai, Onde folk, som Lapperne troe at holde til paa sine steder iblandt dem, fra hvilke Sygdomme og Landfar-Soote skulde udsendes. Og kommer Lapperne derudi overeens med de gamle superstitieuse Græker, som ligesaa have havt deres παλαμναιες, og med Romerne, som havde deres Telchines og Alastores, om hvilke de troede ded samme.
Gerro-Mubben-aimo, den piinende Djevels boolig, i. e. Helvede.
Gjøwes kalde Lapperne de Smuler af behagelige ting, som de putte ned i jorden til deres afdøde og troe at formeeres. Vid. Cap. 11. P. I.
Gobdam, Lappernes Rune-instrumente, som mand kalder Runebomme.
Guaps kalde Lapperne den Qvinde hos dem som forstaaer at jouge og rune.
Guærms, som ellers kaldes Saiwo-Laidde, er den Fugel som Lappiske Noider af Saiwo have faaet til sin tjeniste. Vid. Cap. 5 P. I (også: guorms).
Guelle, Noide-Ormen som Lappiske Troldfolk af deres Saiwo have sig til tjeniste, enten at beskadige andre med, eller derpaa at reyse til Jamik-aimo. Vid. Cap. 5 et 9 P. I.
Guerga, Fuglenes Konge og anførere, som hâr at giøre Regenskab til Bergmonakka, hvor mange Fugle avles og hvor mange tabes medens de ere i Norden.


H.
Horesgusk, Horangalles, Horanorias, Torden. Vid. Cap. 4 P. I.


I et J.
Jougen, inconditus cantus Lapponum Magicus, Troldsange, Rune-Sange, som Romerne kaldte Carmina, og Virgilius i sin Pharmaceutria ex secundo Theocriti Idyllio Ecloga VIII noksom haver anført som iblandt de Italianske bønder brugelige.
Jamike, Dødning, Gespenst.
Jamik-aimo, Dødningers tilholdssted efter dedte liv. Vid. Cap. 6. P. I.
Jamikgadser eller Jamiksteller, som ellers kaldes Saiwo-gadser, ere de Spiritus familiares, som Lapperne af Saiwo faae til deres Opvartere og tjeniste.
Jamalgai, Noidernes djevliske besvimelse, udi hvilken de ligge døde medens de fare til Jamik-aimo. Vid. Cap. 6 P. I.
Jarkan, Steen, som Lappiske Qvindfolk rune paa. V. P. I. Cap. 12 circa finem.
Ijegvedse, Satans Hund, ded er Ulven, som Lapperne ellers kalde Rutu-Horte eller Rutu-Sjuwen.
Jubmelen-Atzje, Gud Fader.
Jubmelen-Barne, Guds Søn.
Jubmelen-Ailes Woegni, Gud den Hellig Aand. Vid. Cap. 3 P. I.
Jugsakka eller Hjugsakka eller Ugsakka (som Lapperne i Salten kalde Jukkomoakka, men andre Staupkedni eller Stilkoedni, ded er, Bue- eller børse-Moder, fordi Lappens gevær staaer ved den indgang til deres Kotte som de kalde Jugs) er den Lappernes Gudinde, som de troe at skal hjelpe Qvinderne til undfangelse, og særligen til at undfange drengebørn. Vid. Cap. 4 P. I.
Juma, syltet Rein-melk.


L.
Laidde, fugel, som Lapperne af deres Saiwo have sig til tjeniste, og bruge naar de ligge i sviime at reyse med og at udfritte adskilligt. Kaldes ellers Sojek eller Wuoko. Vid. Cap. 5 et 9 P. I.
Lawa-Ailikes, Løverdagsmand.
Laukan, Daab, toelse. Vid. Cap. 7 P. I.
Laukedni, Døbe-Moder. Saa kaldes den Lappiske Qvinde som forretter giendaaben. Ibid.
Leib-Olmai, Skov-Trold, som Lapperne indbilde sig at raade for Skovene og de vilde dyr som der ere. 
Liot-mora kalde Lapperne den trunt af birke-træ som de sette over deres Damengare eller Offers partikler, som de begrave. Vid. Cap. 8 P. I.


M.
Maderatja, Luftens høyeste Region, som Lapperne holde for et Guddomsvæsen, hvorom Cap. 2 P. I.
Maderakka, Luftens mellemste Region, som de ligesaa ansee. Vid. ibid.
Mæros-Laidde, Konst-fugle, er ded samme som Wuoko eller Gand-fugle. Vid. Cap. 9 P. I.
Manonasti og Mananasti, 2de Stjerner, som kommer Noider for under deres Jamikaimo-reyser.
Marianedni, Mariæ Moder, i. e. Peiwe, Soolen, betyder stoor Lykke, naar Ringen falder der oppaa.
Marian-Ugse, et Afgudsvæsen giort af Jomfrue Maria, hvilket eendeel Lappiske Familier troer at vogte dørren hos dem i deres Kotter, og oplade dørren for dem naar Noiderne skulle ind og ud af Jamik-aimo.
Mora, et Træ. Deraf Surik-mora, Wærro-mora, Liot-mora, hvorom Cap. 8 P. I.
Mubben, Djevel, Ond Aand.
Mubben-aimo, Helvede.
Mubben-olmai. Helvedes Indvaanere, som Lapperne have tilbedet.
Myran, Runen, Rune-acten.


N.
Nakjarist, i besvimelse, henrykkelse.
Neida, Qvinde.
Neip, Kniv.
Nemo, Navn. Deraf Uddenemo, Same-nemo, etc.
Nemo-Skjello, den Ring eller plade, som kastes i vandet, naar de Lappiske børn igiendøbes. Vid. Cap. 7 P. I.
Noid, Troldoms Præst og Prophete hos Lapperne. V. Cap. 9 P. I.
Noidendirri, Trolddoms Instrumente, som Lappiske Noider bruge at sette imod Jamiker eller andre Noider. Ibid.
Noidendjelles, Noidens skjygger, i. e. alle de dyr og instrumenter, som Lappiske Noider af Saiwo have til sin tjeniste. Ibid.
Noideswoegni, Trolddoms Aander, som betyder ded samme. Ibid.
Noide-Stallo, Satan i Troldskikkelse, som Lappiske Noider brydes med. Ibid.
Noide-Kjonkan, Noide-samling, Trold-messe.


P.
Pahan, Satan.
Pahan-Ingil, Satans Engel.
Peiwe, Soolen, kaldes ellers af Lapperne Marianedne, Mariæ Moder, og betyder stoor lykke naar Ringen falder derpaa.
Posjo, den indgang til Lappernes Kotte, hvorved Runebommen staaer.


R.
Radien, idem qvod Numen Latinis.
Radienatzje, Høyeste Gud som volder alle, og af hvilken alle have Guddoms magt og velde. Vid. Cap. 2 P. I.
Radienkjedde, næst den høyeste Gud, eller den høyeste Guds Søn, ved hvilken den høyeste Gud udretter alleting. Ibid.
Radien-aimo, de Saliges plats i Guds Himmel.
Radienneide eller Rananeide, Numinis filia. Saa kalde Lapperne den virkning, hvorved Løv og Græss aarligen fremkommer. Vid. Cap. 10 P. I.
Risemedni, Lappe-qvinde, som afvasker Lappe-barnet den Christne daab. Vid. Cap. 7 P. I.
Ronkjo, Kjør-Rein, som Lapperne fare og kjøre med.
Rota, Penger som Lapperne give for deres Bruder, førend de faae ja af Faderen. Vid. Cap. 12 P. I.
Rutu, Djevel, den Onde Aand, af Rut som i Lappernes Sprog bemerker Penge, og er derfore den samme som Romernes Dis eller Pluto.
Rutaimo, Helvede.
Rutolmai, Helvedes Indvaanere.
Rutu-Sjuwen eller Rutu-Horte (som de ellers kalde Ijegvedse) Satans Hund, ded er Ulven.


S.
Saiwo, Lappens hellige Bjerg, som hand trøster sig ved og er hans Deus tutelaris. Kaldes ellers Passe-warra.
Saiwo-Olmai, folk som Lapperne troo at boe i de befæstninger. Kaldes ellers Passe-Olmai.
Saiwo-Laidde, Fugle som Lappiske Troldfolk af deres Saiwo have til tjeniste, alias Sojek.
Saiwo-Guelle, Noide-Ormen, som Lappiske Troldfolk fare med til Jamik-aimo.
Saiwo-Sarwa, Kjæmpe-Rein, som Lappiske Noider have til sin tjeniste.
Saiwo-Sjatze, ded vand som falder ned af Lappernes helligede Bjerge. De his omnibus Vid. Cap. 5 et 9 P. I.
Sadsta eller Sadsna, et kløftet Træ, (som de ellers kalde Surikmora) deraf kalde Lapperne i Salten den deres Gudinde, som de troe at skal hjelpe Qvinderne til at føde, Sadsta-akka, hvilken ellers gemeenligen blandt Lapperne kaldes
Sarakka, i. e. Lappernes Venus. Vid. Cap. 4 P. I.
Salaneide, Soolens datter, i. e. den kraft og varme, hvorved Soolen virker at Snee og Kuld gaaer bort. Vid. Cap. 10 P. I.
Same-nemo, Lappe- eller Finne-navn.
Same-oima, Finne-væsen og hanteringer.
Sarwa, Brund-Rein, Rein-Tyr.
Schjapa, Simle- eller Hun-Rein.
Sergve-edni, Radienatzjes eller Lappernes høyeste Guds Hustrue.
Sjatze, Vand.
Sjatze-Olmai, folk som Lapperne indbilde sig at boo i vandene og raade for fiskene. Vid. Cap. 10 P. I.
Sjatzest, at døbes. Compositum Sarakka-sjatzest, at døbes i Sarakka navn.
Skjello, den Ring eller Plade, som kastes i vandet naar Lappiske børn skulle omdøbes. Vid. Cap. 7 P. I.
Sojara eller Soje-Olmai, et Character paa Runebommen, som Lappiske Noider consulere om Veyrliget, enten ded skal blive ondt eller godt.
Starbo, Thors Karls Hund, som vogter Noidens Krop medens hand ligger i sin Sviime. Vid.
Staupk, Bue.
Staupkedni, Bue-Moder. Vid. Jugsakka et Cap. 4 P. I.
Stelko, Børse.
Stelko-edni, Børse-Moder. Vid. ibid.
Sturennemo, den Lapperne troe at sende Smaakopper. Vid. Cap. 10 P. I.


T.
Tonto, de Lappiske Noiders Opvartere, som de af Saiwo faae til deres tjeniste, og ere deres Spiritus familiares og Hemmelige Raadgivere, dem de ellers kalde Saiwo- og Noide-gadse. Vid. Cap. 5 et 9 P. I.
Toor-olmai, Thors Stridsmand, i. e. Noidens Liv-garde medens hand sviimer og giør Jamikaimo-reysen.
Thelomantia mulierum Lapponicarum P. I. Cap. 12, non miranda, cum ad Oraculum Delphicum Dæmoni placuerit adhibere puellam, qvæ per ipsa pudenda excepisse fertur, qvæ ederet, responsa.


U et V.
Wæka, Belte.
Wærold, Himmel.
Wærro-mora eller Liot-mora kalde Lapperne den birke-trunt, hvilken de sette over deres begravne Damengare eller Offers partikler. Vid. Cap. 8 P. I.
Uddenemo eller Saiwo-nemo, Navn med hvilket Lapperne efter nogen i deres Saiwo kalde sine børn, naar de blive syge og ved anabaptismum Magicum omdøbes. Deraf er uden tvivl, at de Nordske kalde udnavn ded i Dannemark kaldes øge-navn. Vid. Cap. 7 P. I.
Uddenemo-skirjest, at declareres giendaab af Runebommen.
Uddenemo-laukest, virkelig at confereres nyt navn ved djevledaaben.
Weiko, Ringen, som Lapperne bruge til Viisere naar de slaae paa deres Runebommer.
Ugsakka, vid. Jugsakka.
Uljan, Satans Engle.
Wonkjel, Aarsgammel Simle- eller Qvie-Rein. 
Urik, aarsgammel Tyr-Rein.
Wubirs, Tre aar gammel Tyr-Rein.
Wuoko, Lappiske Noiders Gand-fugel. Vid. Cap. 9 P. I.
Wuornes-Laidde, Fugle som Lappiske Noider have til deres tjeniste at skade folk med og dyr. V. ibid.


Z.
Zidse kaldes Noide-gadser eller Lappernes Spiritus familiares i Findmarken.