Sifa
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► | ![]() |
Sifa
i dansk oversættelse ved
Carl Andersen
1862
Sifa kaldes en Klippe i Kvindeskikkelse, der staaer oppe paa Brinken ovenfor Hvam i Vatnsdal; det er en Troldkvinde, der blev omskabt til en Steen.
Det skete nemlig en Juleaften i gamle Dage, at en Præst der forrettede Gudstjeneste i et Bedehuus, som stod foran paa Ladet. Om Kvelden var Sifa bleven vred over Klokkeringningen; derfor gik hun om Natten ud paa Brinken og kastede sin Stav efter Kirken, i den Hensigt at sønderbryde den og dræbe Præsten og Alle dem, der vare derinde. Men i Flugten gik Staven itu; det ene Stykke, der nu ligger imellem Fjeldet og Hjemmemarken, er en stor Klippe, men det andet Stykke, der faldt ned paa Ladet, benyttes siden som Hestesteen[1]. I det Samme saae Troldkvinden sig om og saae Dagen rødme i Øst; da blev hun selv til en Steen paa Stedet, hvor hun stod.
Fodnoter
- ↑ Hestesteen kaldes en stor, med en Ring eller et Hul forsynet Steen; den staaer i Almindelighed paa Ladet foran Gaarden og benyttes af den Fremmede til at binde Hesten ved, saalænge hans Besøg varer.