Skjaldemjøden (Nordisk Mytologi efter Kilderne)

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Nordisk Mytologi efter Kilderne

Kr. Arentzen og St. Thorsteinsson
1891


Skjaldemjøden.


Guderne havde Krig med Vanerne. De sluttede Fred med hinanden og gik til et Kar og spyttede deri. Da de skiltes ad, vilde Guderne ikke lade det Fredsmærke forgaa, men skabte deraf en Mand ved Mavn Kvaser, der var saa viis, at ingen kunde spörge ham om noget, som han ikke kunde svare paa. Han drog siden om i Verden, for at lære Menneskene Visdom. En Gang kom han til Gæstehud hos to Dværge, Brødrene Fjalar og Galar. De lokkede ham afsides, dræbte ham og lode hans Blod løbe i tre Kar. De blandede Blodet med Honning, og deraf opstod saa en Mjød, der har den Egenskab, at enhver, der drikker deraf, bliver Skjald eller Vismand. Til Aserne sagde de, at Kvaser var bleven kvalt af sin megen Visdom.
  Disse Dværge indbøde en Jætte ved Navn Gilling og hans Kone til sig. De foreslog ham at ro ud med sig paa Søen for at fiske. Da de for langs Stranden, roede Dværgene ind i en Brænding, og Baaden kæntrede. Jætten kunde ikke svømme og omkom. Dværgene fik Baaden vendt og roede til Land. De fortalte Gillings Kone, hvad der var sket, hun blev ilde til Mode derved og græd höjt. Da spurgte Fjalar hende, om det ikke kunde lette hendes Sind at se ud paa Søen, hvor hendes Mand var omkommen, og hun sagde Ja dertil. Han sagde saa til sin Broder, at han skulde stige op over Dören, naar hun gik ud, og lade en Kværnsten falde ned i Hovedet paa hende, da han var ked af hendes Hylen. Og denne gjorde det. - Da Suttung, Gillings Sön, spurgte dette, drog han hen, greb Dværgene, bragte dem ud paa Søen og satte dem paa et Skær, som overskylledes i Flodtiden. De bade ham om at skaane deres Liv og tilbøde ham som Bod for Faderen den kostelige Mjød, og dette Forlig kom i Stand imellem dem. Suttung bragte Mjøden hjem, gemte den i et Bjærg og satte sin Datter Gunlød til at vogte den.
  Odin drog en Gang hjemmefra og kom til et Sted, hvor ni Trælle sloge Hø. Han spurgte dem, om han skulde hvæsse deres Leer, og de sagde Ja dertil. Da tog han en Slibesten frem af sit Bælte og hvæssede dem. Trællene syntes, at Leerne nu bede meget bedre end for, og bade ham om at sælge dem Slibestenen. Han forlangte en rimelig Pris for den, og alle Trællene vilde købe den. Han kastede saa Slibestenen op i Luften; alle vilde gribe den, og Enden paa Legen blev, at den ene skar Halsen over paa den anden med sin Le. -
   Odin søgte Natteleje hos en Jætte ved Navn Böjge, der var en Broder til Suttung. Denne beklagede sig for ham over, at hans ni Trælle havde dræbt hverandre, og at han ikke havde noget Haab om at faa Arbejdere. Odin, der kaldte sig Bølværk, tilbød at paatage sig de ni Mænds Arbejde mod en Drik af Suttungsmjøden. Böjge sagde, at han ingen Raadighed havde over Mjøden, og at Suttung vilde have den alene for sig selv, men han vilde drage med ham og forsøge, om de kunde faa den. Bølværk forrettede nu om Sommeren ni Mænds Arbejde for Böjge. Ved Vinterens Begyndelse forlangte han sin Lön, og de droge saa bægge af Sted. Böjge fortæller Suttung, hvad han og Bølværk vare komne overens om, men Suttung vil ikke ud med en Draabe af Mjøden. Da sagde Bølværk til Böjge, at de skulde hitte paa en List for at faa fat i Mjøden; og Böjge samtykkede deri. Bølværk tog saa et Bor frem og sagde, at Böjge skulde gennembore Bjærget, hvori Skjaldemjøden var gemt. Denne giver sig i Færd dermed og siger efter nogen Tids Forløb, at Bjærget nu er gennemboret, Bølværk blæste saa ind i Hullet, men Fliserne flöj ud imod ham. Da mærkede han, at Böjge vilde svige ham, og bad ham gennembore Bjærget for Alvor. Böjge borede saa igen. Bølværk blæste nu anden Gang og da flöj Fliserne indad. Han forvandlede sig saa til en Orm og krøb ind i Hullet. Böjge stak efter ham med Boret, men naaede ham ikke, Bølværk gik hen til Gunlød og laa hos hende i tre Nætter. Hun tillod ham saa at drikke tre Drag af Mjøden. Han tömte et Kar i hvert Drag og havde saaledes al Mjøden. Derpaa iførte han sig Ørneham og flöj af Sted af alle Kræfter. Da Suttung saa Ørnen flyve af Sted, iførte han sig ogsaa Ørneham og flöj efter den. Da Aserne saa Ørnen komme flyvende, satte de deres Kar ud i Gaarden. Saa snart Odin kom inden for Asgaard, kastede han Mjøden op i Karrene. Suttung havde imidlertid været saa nær ved at naa ham, at han lod noget af Mjøden gaa ud den anden Vej. Dette brød ingen sig om, men enhver, som vilde, kunde tage det; og det kaldes de daarlige Skjaldes Del. Det andet derimod gav Odin til Aserne og de gode Skjalde.