Sporrings Relation angaaende Findmarcken

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif



Hans Hammond
Sporrings Relation
angaaende Findmarcken
[1]

1734


Aarsagen at ieg har paataget mig at skrive denne Relation angaaende Findmarken, er

1) Fordi at adskillige af mine venner det haver forlanget

2) At ieg kunde meddeele mine Kiere Landsmænd en fuldkommen idee om Findmarckens beskaffenhed, hvilcken Provintz ieg er forsickret, endskiönt dend er en dependentz af Danmarck og Norges Riiger, og ligger i et Land som tilhörer Hands Kongelig Mayestet, er mange af Danske og Norske folck, ligefaa ubekiendte som Italien og Franc-Riige. Dette er Aarsagen at ieg har understaaet mig at melde, at Findmarcken icke er en öe, og at Findmarcken icke er separeret fra Norge ved nogen particulair Lov; Og kand det icke feile at De som er underrettet om Findmarckens Beskaffenhed, io vil undre sig over at ieg har meldet noget derom, som De, vel muelig, vil meene var enhver bekiendt, nemlig fordi at De vidste det, i sær at Findmarcken icke er nogen öe, hvilcket om nogen derom vilde tvifle, af Land-Cartet kunde erfahres; men dersom De vil observere, at ieg alleene har paataget mig denne Relation for at underrette De som derudjnden vare uviidende, vil ieg forhaabe at De igiennemlæser dend med dis-större taalmodighed.

Skulde dette ringe skrifft forekomme Dennem, som om Findmarckens væsen og beskaffenhed er bedre bekiendt end ieg, vil ieg forestille mig at De kand falde paa dend tancke, det ieg j visse ting kunde og burde have givet bedre oplysning end skied er; Men ieg vil derhos udbeede at De vil beviise mig dend store godhed og tilmelde mig Deris gode betenckning og nærmere oplysning derudjnden, da ieg med allerstörste tacknemmelighed, skal tilskrive Dennem min relations fuldkommenhed.

Hvor vanskelig det ellers har været for mig, at skrive alle til villie, det indstiller ieg til Dennem som forstaar bedre derover at skiönne, end ieg har motiver til min forsvar at fremföre.

Men at ieg har endtholdet mig fra affecter, det meeste ieg har kundet, det bevidner ieg, saavist som ieg er forbunden at leve

Eenhvers bereedvillige ven og tiener J. Sporring

Kiöbenhafn dend 7 Januarij 1734.


______________


3 Cap: om Indbyggernes Religion.

Samisk tromme

At ieg icke skulde confundere de Findmarske jndbyggere blandt hinanden, maa ieg tage mig dend frihed at erindre, at der vil giores forskiel paa de tvende Sorter Boemænd og Finner; De förste, som er kommen fra Nordlandene og andre Stæder i Norge, saaledis kaldet, fordi de ere boefaste og boer gemenlig paa et Sted, De sidste maa igien deeles i tvende sorter, neml. field og Söefinner; Disse har i forrige tiider voren mistenkte for at skulde kunde omgaaes med troldom; Og effterdi af mig er forlanget derom at give nogen omstendelig oplysning, vil ieg og gierne meddeele det som ieg af gamle Documenter og breve har kundet udleede.

Det er vel de fleeste bekandt at Finnerne hafde i gamle tider inventeret et slags instrument, kaldet Runne-bommen; bemelte Runnebomme, skal hafve voren giordt af furre træ, udhuulet som en stor rund dog aflang Skaal, ofvertrocken med bereed Reen eller bucke skind ligesom paa en tromme, i bunden udskaaren tvende aflange huller, ved enderne skal hafve hengt to Ræve ören, et Ræve tryne og en Ræve kloe, som skulde være dends zirat. Paa skinner af denne bomme, skal med kaagt olderbarck, have voren fem roder afmaler. (1) adskillige figurer af Mennisker, hvoraf eendeel skal hafve betegnet de 3 Personer i Guddommen og endeel Christi Moder. (2) tvende circler som betegnede Soel og maane, item tvende Kiercker, til hvilcke i modgang og nöd blev lofvet penge og voxlys, og naar som De kunde blive hiulpne, blev det udlovede leveret til dend Præst, ved dend Kiercke, De sögte til, som egentlig betegnede dend paa bommen afmalede. (3) eendeel menniskers liignelse som betegnede Diævlene. (4) trende smaa figurer som skulde betegne Helvedis, ild, Helvedis tiære kiedel og helvedis grav (5) trende billeder og figurer, hvoraf det förste skulde betegne Storm, det andet godt veyr og det tredie en vild Reen som igien skulde betegne lycke eller ulycke med Rens Dyr, etc:

Naar nu Finnen vilde hafve noget ved Runnebommen at viide eller forrettet, hafde hand tvende hamre af Reen horen med hvilcke hand idelig banckede paa bommen og derhos et udhuulet messing dechel med en mæssing ring ofventil, som kaldtes palm, men for end hand dermed begynte kaarsede hand sig först og saae i det samme paa Runnebommen, læste derpaa fader vor paa carelsk og continuerit sin bön med disse ord, ja Du Gud som har skabt Himmel og Jord; Soel og Maane, Stierner, alle mennisker, ia fugle; ia alle fiske i Hafvet; hielp nu og der ved saag paa sine billeder, Imidlertiid blev alt Finnen ved at bancke med Hammeren; ved hvilcken bancken messing dæchelen; endelig maatte begifve sig til en af siiderne; ieg meener til en af de afftegnede billeder eller figurer; som for exempel, naar han vilde viide, om een Barsell qvinde skulde faae hielp i barns nöd og dechelen; i det hand spillede på bommen med Hammeren, blev staaende paa det billede som betegnede Christi moder (et af Stæderne maatte dend ufeylbahr blive staaende) saa skulde det betyde saa meget som at Christi moder upaatviflelig; hialp dend qvinde som saaledis var i nöd; Og om nu saa indfalt, at barsel qvinden blev hiulpen, giorde Finnen sig dend indbildning, at det var skied ved og formedelst hans Runnebomme, eller og han vilde hafve Storm til at beskadige baader og Skiibe med, og dæchelen blev staaende paa dend figur ilmaris, som betegnede Storm og uveyr skulde der endelig en Storm paafölge; Nu er der ingen ond tiid paa Storm og uveyr i Findmarchen, som naar dend indfalt, og de Personer, Skiibe eller baader derved kom til ulycke, som Finnen hafde ondt öyemerke til, skal hand strax hafve giordt sig de tancker, at det skiede, som melt, ved og formedelst hans Runnebom.

Jeg har ellers ladet mig fortelle, at naar Finnen vilde hafve hefn over een Tyv, spillede hand med Hammeren paa bommen at dæchelen dantzede rundt om bommen indtil dend kom need paa een af de figurer som betegnede een af Diævlene, saa skulde derpaa fölge at tyfven blev optörket som et stöcke træ. Item har ieg ladet mig fortelle, at i det der blev spillet paa Runnebommen, skal Finnen ogsaa hafve kundet erholder Svar om det eller det skulde skie, eller om det var sant eller icke, paa samme maade som to Mennisker stoed og taltes ved, og dend eene gav dend anden svar paa sit spörsmaal. Jeg lader dette staae ved sit værd, men om saa har voren er det let at slute ved hvem De saadant svar har erholdet, og hvorledis Sathan har sögt leylighed at betiene sig af disse uoplyste menniskers vankundighed, hvis gandske væsen med disse Runnebommer har været meere en indbildning end effect, og meere afguderie end troldom.

Udi aaret 1692 den 9 February, har een Find ved nafn Anders Paalsen, gammel effter egen beretning 100 aar for Retten voren actioneret fordi hand hafde hafft omgang med bemelte saa kaldet Runnebomme, men da hand af Retten nöye var bleven examineret og endelig hafde tilstaaet endeel af hans omgang dermed finder ieg at Hand protesterer paa sin uskyldighed, at ingen kand klage over ham at hafve giordt noget Mennilke ondt i ringeste maader, at Hand icke har forsoren Gud i Himmelen eller sin Christendom, men naar hand saaeg paa de afmalede guder, meente Hand dermed Gud i Himmelen, og effterdi hand fornemmer at det er Öfrigheden imod at Hand bruger Runnebommen, vil hand den nu forlade og ligesom andre Mennisker troe paa dend Sande Gud, Hvorfore Dommeren som i det foregaaende af acten benefner Finnen med dend character Troldmand, fandt for godt at forhale med endelig Dom, indtil Resolution fra höyere Steder indlöeb, men forinden Dommeren fick sit udtog af Protocollen færdig, var paa samme Sted et galt Menniske, som gick med en öxe hen i Finnens arrest og sloeg ham dermed ihiel, og da Dend galne blev adspurt, hvorfor Hand giorde det, svarede hand: at Hand meente at have magt at slae een Troldmand ihiel, hvor hand fandt ham.

Dog er det langt fra min tancke, at vil forfegte Finnernes forrige væsen; thi eenhver maa tilstaa at De har i en höy grad, med afguderie voren beblendet; men alt saadant er nu gandske udryddet ved de höypriiselige anstalter, som Sal: og Höyloflig ihukommelse Kong Friderich dend Fierde allernaadigst anordnede, ved De til Findmarken og Nordlandene afskickede Missions betiente, som saaledis med Dem har arbeydet, at De nu en general ere henbragte til dend rette troes bekiendelse, og gandske afvante fra Deris gamle afgudiske væsen, saa Deris Religion er nu dend samme som over alt i Danmarck og Norge; udi hvilcken. De har saa god og fuldkommen oplysning som andre i de fleste Steder her i Riigerne og det effter dend reene augsburgske bekiendelse; Og finder mand icke udi gandske Findmarcken nogen slags Kættere, maa skie fordi Landet er saadanne alt for uangenæm, og der intet er at fiske for Dennem hos disse fattige Indbyggere, der neppe kand ernære sig selv, mindre saadanne Rovfugle; Dog nægtes icke at mand paa nogle faae aar, har seet endeel nye Danske Skriffter og smaạe pieces, der synes at före noget nyt med sig; Enten samme ere opsente af De Octroyerede eller andre, mig ubekiendt, mens saasom endeel af samme böger icke ere approberede, kiærer De fleeste sig icke dereffter, men bliver ved det gamle. För, end ieg sluter hermed maa ieg kortelig melde at paa afgangne Velærværdige Hr. Lector von Vestens foregaaende memorial, hafde Höystbemelte Hands Kongelig Mayestet allernaadigst pardoneret De Finner som for velbemelte Hr, von Vesten godvillig vilde aabenbare Deris gamle afguderie for dend Straf som De ellers derfor burde have sig forventet, hvorpaa alle Finnerne godvillig leverte sine Runnebommer fra sig til Hr. von Vesten, som bragte Dem med sig til Trundhiem.

Boemændene har i mange og lange tiider icke voren mistenckte for noget afguderie, thi siden reformationen veed mand icke rettere, end De har voren gode Lutheraner. Jeg vil icke synderlig tale om hvad som er passeret i de aaringer 1662 og 1663, hvor da icke allene eendel qvinder virkelig har voren actioneret for at kunde omgaaes med Troldom, men end og voren Dömte derfor at Straffes paa jld og baal; Saadan Straf har meere voren grundet paa eegen bekiendelse end vidnisbyrd; thi De har vedgaaen (1) at naar De fick lyst til Troldom, er det skied af dend aarsag, at De vilde hafve lycke til fæe og andre Creaturer, hvorfor De aabenbaret sig dermed for andre qvinder, som De vidste dermed kunde omgaaes; hvorpaa De strax fick noget ind at drikke eller æde, saa har Sathan dereffter præsenteret sig for Dennem i differente gestalter og forlanget af Dem at De skulde tiene ham, som De og derpaa har indgaaet, fra hvilcken tiid De har har kundet omskabe sig i adskillige fugle og andre Dyrs liignelser, og derved befordret sin reyse hvorhen De ville. (2) at kunde omskabe sig i en Sælhunds gestalt, i hvilcken De kunde drage ud paa Söen, at omhvelve de Baader som De hafde ondt i sinde med, som De og har tilstaaet virkelig, neml: effter Deris indbildning, at være skied. (3) at De kunde forgiöre faar og fæe paa adskillige maader, som De ligeledis har tilItaaet offte at være skied.

Dend förste qvinde som i denne Skönning, har voren angreben, er for Retten bleven frembragt dend 6 November 1662, som da Hun fornam hvorledis det vilde gaae hende, udlagde fleere og disse igien andre, indtil det omsider kom ud paa tvende umyndige bören, som iligemaade med troldom skulde være befengt, hvis bekiendelse baade har voren vidtlöfftlig, latterlig og derhos gandske uriimelig, hvorofver Dommeren tog i betenckning at Dömme i samme Sag, för end hand fick confereret med Laugmanden, som hvorledis det siden aflöeb, har ieg ei kundet faaen nogen underretning om.

Men at ieg kunde komme til mit forrige igien, da er Boemændene temmelig i Deris Christendom oplyste, og som De daglig udstaar mange fahrligheder paa Söen, lærer De nock deraf at hafve Gud for öynene. Paa de Steder, hvor der hafves lang Kiercke vey, findes gemeenlig en Huus postille hos een af det Steds beboere, saa at naar ondt veyr, som offte skier, indfalder, gaaer De öfrige af Indbyggerne, om Söndagene didhen for at Siunge og beede.


Fodnoter

  1. Denne Relation angaaende Finmarken er af Sal: Hr. HANS HAMMOND, Sognepræst til Rachestad, overladt i Manuscript til det Norske Topogiaphiske Selskab, paa det Vilkaar, at naar det Ord for Ord er trykket i Selskabets Journal, det da afleveres til den Deichmanske Donation; og med Erklæring: at han efter al Correspondence ikke vidste, hvad denne SPORRING var, eller mindste om hans Levnets-Löb.


Kilde

Topographisk Journal for Norge, sjette Hefte, 1793