Torbens Datter

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

"Saa red han over de sorte Heder"
Maleri af Hans Agersnap.

Dansk folkedigtning

Ridderviser
35. Torbens Datter.

Danske Folkeviser i Udvalg
Ved Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen

Vi vare saa mange Søskende smaa,

— under Lide —

saa aarlig faldt os Faderen fraa.

Der Dagen han dages, og Duggen den driver saa vide.

1. Om en Søndag ad Aften skured de deres Spjud,

— under Lide —

om en Mandag ad Morgen rede de saa vrede ud,

Der Dagen han dages, og Duggen den driver saa vide.

2. Der de komme for norden Skov,

der gik Hr. Torben og holdt sin Plov.

3. „Her gaar du, Hr. Torben, favr og fin,

jeg vil nu have Bod for Frænde min.“

4. „Jeg vil give eder Hus og Gaard,

dertil min Datter, saa væn en Maar.“

5. „Vi er ikke kommen for Hus eller Jord,

men vi er kommen for dit Hjerteblod.“

6. Saa hugge de Hr. Torben saa smaa

alt som Løv, udi Lunden laa.

7. Saa rede de til Hr. Torbens Gaard,

ude stod hans Datter, den væne Maar.

8. Ude stod hans Datter, saa smal som en Vaand,

med et Guldkar paa hver sin Haand.

9. Hun skænked deri med Lyst og Spil,

hun drak først sin Faders Banemand til.

10. „Havde jeg vidst, du havde været saa god,

aldrig skulde jeg set din Fa'rs. Hjerteblod.“

11. „Og har I slaget min Fader til Død,

da har I gjort mig saa stor en Nød.“

12. „Har jeg nu ikke gjort vel mod dig,

da skal du herefter have saa godt som jeg.“

13. Han satte hende paa Ganger graa,

saa slog han over hende Kaaben blaa.

14. Saa red han over de sorte Heder,

— under Lide —

aldrig saa hun sin Fader mere.

Der Dagen han dages, og Duggen den driver saa vide.