VI. Ynglingatals Forfatter

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Norsk.gif


Den ældste Skaldedigtnings Historie


Sophus Bugge
1894


VI. Ynglingatals Forfatter


Som Forfatter af Ynglingatal nævner den islandske Tradition i 13de Aarh. enstemmig(1) Þjóðólfr ór Hvini eller Þjóðólfr enn hvinverski. Ved Hvin forstodes Bygden om Kvinnesdalselvens Udløb paa Agder.

I Forbindelse med Traditionens Udsagn, at Ynglingatals Forfatter var fra Hvin i det sydvestlige Norge, er det værdt at fremhæve, at Digtets Vers, som det synes, godtgjør, at dets Forfatter var localkjendt paa Vestfold i det sydøstlige Norge. Jeg henviser særlig til V. 45, 46 om Øystein:

Ok nú liggr
á radar braddi(2)
þars élkaldr
hjá jǫfur Gauzkum
Vǫðlu straumr
at vági kømr.

«Og nu ligger han paa Randen af «Råen» der, hvor Vadlas iskolde Strøm kommer forbi Kongens Grav til den gautske Bugt»(3).

Ordet raðar af rǫð er den til Nutiden bevarede terminus technicus for den Vold af Sten og Gras, som paa Vestfold strækker sig langs Søen; se Fritzners Ordbog. Versets Ord viser ogsaa for øvrigt Kjendskab til Stedsforholdene. Se Nicolaysen i Aarsberetning fra Selsk. til Fortidsm. Bevaring 1852 S. 25—32; P. A. Munch Saml. Afh. udg. af G. Storm II S. 369 Anm.

Hvorledes skal nu det nævnte Forfatternavn forklares, nåar Ynglingatal, som jeg har søgt at vise, er digtet i Britannien ikke før c. 950?

Blandt Kjæmperne paa Ormen lange i Slaget ved Svolder nævnes Þorgrímr ór Hvini Þjóðólfsson(4). Nu er vistnok ikke alle Navne paa Kjæmperne paa Ormen lange historiske i denne Forbindelse. Men det kan ikke paavises, at Navnet Torgrim Tjodolvssøn fra Hvin tidligere har hørt hjemme i nogen anden Fortælling eller nogen anden Tid, og det tør derfor antages for historisk. Der har altsaa levet en Nordmand ved Navn Þjóðólfr ór Hvini i anden Halvdel af 10de Aarh., og han kan have været voksen allerede ved Aar hundredets Midte. Ham antager jeg da for at være Forfatter af Ynglingatal. Min Formodning, at det er Torgrims Fader Tjodolv fra Hvin, som tidligst c. 950 har digtet Ynglingatal, bestyrkes derved, at en anden Optegnelse synes at vise, at denne Torgrims Fader var Skald. Haandskriftet A af Skáldatal anfører(5) nemlig, at Tjodolv fra Hvin har digtet om Jarlen Strutharald(6). At dette Navn her er rigtigt, synes ikke tvivlsomt, da den Høvding, som nævnes(7) umiddelbart efter ham i Skáldatal, er Sigvalde Jarl, som jo var Strutharalds Søn; og dernæst følger Harald Torkellssøn, som var Strutharalds Sønnesøn. I Overensstemmelse hermed har flere Litteraturhistorikere(8) erklæret Tjodolv fra Hvin, som digtede om Strutharald, for at være Sønnesøn af Harald Haarfagres Skald og Fader til Torgrim, som var med i Slaget ved Svolder. Strutharald var Jarl i Skaane eller Sjælland og Fader til Sigvalde, Torkell høie og Heming. Han kan ikke være død før 984. Det fortælles, at det var i det efter ham og Kong Harald Blaatann holdte Gravøl, at Jomsvikingernes Tog til Norge blev besluttet(9). Hvor Tjodolv har lært Strutharald at kjende, i Danmark eller blandt de Danske i England, lader sig ikke bestemme.

Naar altsaa paa et Sted af Skáldatal Þjóðólfr ór Hvini uden noget Tillæg «den yngre» eller lignende betegner en norsk Skald, som har levet i anden Halvdel af 10de Aarh., saa synes den Antagelse ikke meget dristig, at Þjóðólfr ór Hvini som Navn paa Forfatteren af Ynglingatal (om hvilket Digt jeg tror at have gjort det sandsynligt, at det er forfattet tidligst c. 950) fra først af har skullet betegne den Skald, som levede ved Midten og i anden Halvdel af 10de Aarh., og ikke Harald Haarfagres Skald.

Haustlǫng tillægges i Snorres Edda Þjóðólfr hvinverski. Digtet beskriver Billederne paa et Skjold, og Skalden siger i sit Digt, at han har faaet dette Skjold af Torleiv. Denne Torleiv maa være Torleiv spake, thi i Skáldatal siges det, at Tjodolv fra Hvin har digtet til Torleiv spake. Nu levede der under Haakon Jarl, Olav Tryggvessøn og Eirik Jarl en norsk Høvding ved Navn Torleiv spake. Han skal have været en Dattersøn af den Mand af samme Navn, som var Horda-Kaares Søn. Han opfostrede Eirik Jarl og indtog senere under denne en anseet Stilling. Han havde et Sammenstød med Skalden Hallfred. Ragnvald Jarls Farfader var en Sønnesøn af denne Torleiv spake. Vi se saaledes, at intet i de ydre historiske Forhold hindrer den Antagelse, at den Tjodolv fra Hvin, som digtede Haustlǫng, har levet i Slutningen af 10de Aarh.




Fotnoter:

( etter fotnoten fører tilbake til teksten)

  1. Se Sn. E. ed. AM. III, 253, 261, 398.
  2. Cod. A.M. 38 fol. (Jöfrask.) har broddi. Men cod. A.M. 35 fol. og cod. A.M. 37 fol. har braddi. Dette er sandsynlig det oprindelige. Af bradd n. «Kant, Rand, Bred», som nu bruges i Valdres, Hadeland og paa flere Steder i Norge (se Aasen); jfr. ags. brerd, breord m. Forvanskningen branði i Fris. forklares let deraf, at Skriveren ikke har forstaaet bradd i.
  3. Verset er sproglig vigtigt derved, at Præpos. hjá, der ellers forbindes med Dativ, her, hvor Bevægelse til Stedet udtrykkes, forbindes med Accusativ.
  4. Se Heimskr. Ól. s. Tr. Kap. 102 ; s. Ól. Tr. af Odd, udg. af P. A. Munch S. 55, 64, 104; Fms. II, 252.
  5. Sn. E. III, 259.
  6. Uppsala-Haandskriftet har Sveinn jarl, som er ubekjendt.
  7. Sigvalde nævnes ogsaa i Uppsala-Hskr., derimod ikke Harald Torkellssøn.
  8. Jón Sigurðsson i Sn. E. III, 268 not. 1, 401; F. Jónsson Litt. Hist, I, 438.
  9. Se Munch, Det norske Folks Hist. b 100, 103, 106, 109, 111; Maurer Bekehrung I, 250 f.