Valravn og Dankongen

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

"...styred deres Snekke fra Land"
middelaldermotiv

Dansk folkedigtning

Ridderviser
46. Valravn og Dankongen.

Danske Folkeviser i Udvalg
Ved Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen

1. Hr. Ravn han rider sig under Ø,

fæsted liden Gerborg, saa væn en Mø.

Saa vide som Løven udspringe.

2. Saa kom der Orlog paa det Land,

i Leding skulde hver Kongens Mand.

3. Liden Gelborg stander ved Borgeled,

hun tæller de Kongens Mænd, som de red.

4. Først da rider Hr. Iver Helt,

dernæst rider Kongen selv.

5. Saa da rider hin rige Valravn,

han minded stolt Gerborg, tog hende i Favn.

6. De til Stranden udbare

baade Anker og Aare.

7. De Kongens Mænd styred deres Snekke fra Land,

liden Gerborg daaned paa hviden Sand.

8. Valravn sidder inden Skibsbord,

han sad der tre Dage, mælte ikke et Ord.

9. Det mælte Kongen i Fremmerstavn:

„Hvi sørger du saa, hin rige Valravn?

10. Du skæmte dig med din gylte Ljud,

liden Gerborg vorder ret aldrig din Brud.“

11. Dankongen mælte et Vredesord:

„I kaster Valravn ud for Skibsbord!“

12. Længe stod Kongen og saa derpaa:

Valravn tog den Sti, til Bunden laa.

13. De Kongens Mænd lægger deres Snekke for Land,

Dannerkongen tren der først paa Sand.

14. Jomfruen stod ved Borgeled,

hun talte de Kongens Mænd, som de red.

15. Frem saa red da al den Skare,

hun kunde ikke blive Valravn vare.

16. „I ere velkomne, I Kongens Mænd,

hvor er Ravn, min Fæstemand?“

17. „Hin rige Hr. Ravn han er nu død;

liden Gerborg, bliver min Fæstemø.“

18. „Er hin rige Valravn nu død,

aldrig bliver jeg eders Fæstemø.“

19. Liden Gerborg med sit Guld saa rød

hun gav sig i Kloster under Ø.

Saa vide som Løven udspringe.