Vegtams Kvæde (B.C.Sandvig)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Forsøg til en Oversættelse af Sæmunds Edda

Oversat af
Bertel Christian Sandvig
1785

Vegtams Kvæde

1. Samled’ var’ Aser

Alle paa Tinge,

Og Asynjer,

Alle til Stevne.

Derom raadsloge

Rige Guder

Hvorfor de drømte

Ilde om Balder.

2. Ret benouet

For Hroptur var Blunden;

Lykken i Søvne

Ustadig syntes;

Jetter spurgde

De spaavise Koner,

Om det skulde

Ont betyde.

3. Frettir sagde:

Ullars Slægtning

Feig mon være,

Den meest elskede.

Frigg og Svafnir.

Fik da Angest,

Samt andre Guder

Som da bestutted'

4. At ville sende

Bud hver Skabning,

Fred at udbede,

Ei skade Balder.

Hver en Skabning

Eeden aflagde,

Frigg tog alle

Eeder og Løvter.

5. Valfader frygted'

Eders Mangel,

Og troede Lykken

Da bortvige.

Aser kaldte

Godt Raad kræved’

Paa det Møde

Blev talt meget.

6. Op stod Odin,

Folks Beskytter,

Og han paa Sleipner

Sadelen lagde.

Og nedreed derfra

Til Niflheim,

En Hund ham mødte,

Som fra Hels Boelig kom.

7. Blodbestænkt var han

For paa Brystet,

Kiæft mordgierrig,

Og Underkiæben.

Imod han giøede,

Galders Fader,

Aabned’ Gabet,

Giøede længe.

8. Frem reed Odin,

Jordveien rysted’,

Indtil han naaede

Hels høie Boelig.

Da reed Yggur,

Øst for hendes Dør,

Der hvor han vidste

Spaaqvinden ligge.

9. For den Vise han

Valgalder qvæded’,

Saae mod Norden,

Stave paalagde,

Viisdom fortalde,

Svar udbad sig,

Til Liiget nødig

Opstod og talde:

10. Hvad Mand er det vel,

Ubekiendt mig,

Som mig foraarsager

Sindet sorgfuldt.

Jeg var sneebedækket,

Og med Regn vædet,

Med Dug bedryppet,

Død var jeg længe.

11. Vegtamr jeg heder,

Valtams Søn er jeg.

Siig mig Nyt fra Hel,

Jeg dig fra Verden.

Hvem ere Bænke

Guld bestrøede,

Seng faverlig

Guld-besvømmet?

12. Her staaer for Balder

Miød velbrygget,

Drik hin reene

Ligger Skiold over;

Men af Slægten

I stor Smerte.

Nødig talte jeg

Nu vil jeg tie.

13. Tie ey, Spaaqvinde!

Dig vil jeg spørge,

Og alt vide;

End vil jeg vide,

Hvem skal Balder

Til Bane vorde,

Og Odins Søn

Livet røve?

14. Haudur bær’r sin høye

Priised’ Broder derhen.

Han skal Balder

Til Bane vorde,

Og Odins Søn

Livet røve;

Nødig talde jeg,

Nu vil jeg tie.

15. Tie ey, Spaaqvinde!

Dig vil jeg spørge,

Og alt vide;

End vil jeg vide,

Hvem skal paa Hauder

Hævn udøve,

Eller Balders Bane

Paa Baal legge?

16. Rinda faaer Søn

I vestre Sale,

Denne Odins Søn

Een Nat gammel strider.

Haand ei toer han,

Ei Hoved kiemmer,

Før paa Baal han bærer

Balders Modstander.

Nødig talde jeg,

Nu vil jeg tie.

17. Tie ey, Spaaqvinde!

Dig vil jeg spørge,

Hvad er det for Møer

Som, naar de vilde, græde,

Og mod Himlen kaste

Halsens Klæder?

Siig det aleene,

Du før ey sover!

18. Ey er du Vegtamr,

Som jeg forhen troede,

Heller’ er du Odin,

Folks Beskytter!

Ey er du Spaaqvinde,

Ey viis Kone,

Heller’ er du Moder

Til tre Thurser.

19. Hiem rid du, Odin!

Du kan rose dig!

Saa kommer ingen

Meer at spørge mig,

Indtil Loke

Slipper af Lænker

Og Gude-mørk

Forstyrrend’ kommer.

Note: I Sandvigs oversættelse er versene ikke nummererede. Dette fungerer i en trykt udgave, men bliver uoverskueligt i en digital, derfor har versene her fået fortløbende numre efter den rækkefølge de står i i den trykte udgave. / clm.