Vejtamskvide (C. A. E. Jessen)
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
||
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
|||
![]() |
![]() |
![]() |
||||
![]() |
![]() |
|||||
![]() |
![]() |
|||||
![]() |
||||||
![]() |
||||||
![]() |
||||||
![]() |
||||||
![]() |
||||||
![]() |
||||||
![]() |
||||||
![]() |
Oversat af
Carl Arnold Edwin Jessen
Udgivet 1867
Sammen vare Æser
alle på Tinge,
og Åsynjer komne
til Stævne alle;
og Råd de granskede,
rige Guder,
hvi Balder monde tynges
af bange Drømme.
Op stod Odin,
Ætternes Fader;
og han på Slépne
Sadel lagde;
ned red han dedenfra
ad Nivl-Hel til;
Hundehvalp han mødte,
som fra Hel-Hjem kom.
Blodig den var
om Brystet fremme;
om Galder-Fader
gøede den længe.
Frem red Odin;
Jord- Vej rungede;
kom han til det høje
Hels Hus.
Red da Odin
østen for Døren,
der, hvor han vidste
Vølvens Gravsted.
For den vidskabs-vældige
Val-Galder kvad han,
til nødig hun sig rejste,
og med Ligs Røst kvad:
»Hvem er den blandt Mænd,
mig u-kendte,
som mig haver øget
mødig Uro?
Var jeg snet med Sne,
og slagen med Regn,
og med drivende Dugg;
død var jeg længe.«
»Vej -tam jeg heder;
Søn jeg er af Val-tam;
mæld om Helhjem mig du;
så mon jeg om Mandhjem.
For hvem er på Bænkesæder
Ringene strøt,
fager Gulv -Sal
med Guld prydet?«
»Her stander for Balder
Mjød brygget,
skære Drikke
med Skjold dækt,
mens på Åse-Sønnen
såre her væntes. [?]
Nødig jeg talede;
nu mon jeg tie.«
»Ej tie du, Vølve;
dig vil jeg fritte,
til alt jeg øjner;
end vil jeg vide:
hvem mon for Balder
til Bane vorde,
og fra Odins Søn
Livs-Alder rane?«
»Frem skrider Hød
under høje Hjælmrand; [?]
han mon Balder
til Bane vorde,
og fra Odins Søn
Livs-Alder rane.
Nødig jeg talede;
nu mon jeg tie.«
»Ej tie du Vølve;
dig vil jeg fritte,
til alt jeg øjner;
end vil jeg vide:
over Høds Had
hvem skal Hævn tage,
eller Balders Banemand
på Bål lægge?«
»[V]Rind føder
i Vester-Sale;
den Søn af Odin
mon natgammel stride;
Hånd han ej tór,
ej Hoved kæmmer
før på Bål han bær
Balders Drabsmand.«
»Ej tie du Vølve,
dig vil jeg fritte,
til alt jeg øjner;
end vil jeg vide:
Hvem er de Møer,
der græde ville,
og Hals-Flige
til Himlen kaste?«
»Ej er Du Vej-tam,
som vide jeg trode:
snarere er Du Odin,
den ældgamle Fader.«
»Ej er du Vølve,
eller vís Kvinde;
snarere er du trende
Tursers Moder.«
»Hjem rid nu, Odin;
Ry du nyde.
Så stævne hid ingen
mer af Mænd mig at søge, [?]
til løs Loke
lades af Bånd,
og til rejser sig hint ramme
Ragna-Røk.«