Vis kilden til Harra Pætur og Elinborg (Hr. Peter og Elinborg)

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Harra Pætur og Elinborg (Hr. Peter og Elinborg)]] !!  !! [[Fil:Faeroysk.gif|32px|link=Harra Pætur og Elinborg]]
|-
|}


<center>'''[[Færøiske kvæder i dansk oversættelse]]'''


<big>'''Hr. Peter og Elinborg'''</big><br>


Oversat fra færøsk af
<br>[[Anker Eli Petersen]]
<br>© 2005.
</center>


<blockquote>1.
<br>Det var Hr. Peter og Elinborg,
<br>de var børn så unge,
<br>fattede kærlighed for hinanden,
<br>skæbnen er ofte tung.

<br><br>&nbsp;&nbsp;&nbsp; Omkvæd:
<br>''Nu har jeg lyst til at gå til dans''
<br>''medens roser og liljer de gror som bedst.''

<br><br>2.
<br>Det var Hr. Peter og Elinborg,
<br>de var børn så rige,
<br>fattede kærlighed for hinanden,
<br>sådan er skæbnen for mange.

<br><br>3.
<br>Han lagde sine arme om jomfruens hals,
<br>kyssede hende blidt:
<br>"Hvor længe vil du Elinborg,
<br>min forlovede, vente på mig?"

<br><br>4.
<br>"Jeg vil vente i syv vintre,
<br>mod min families råd,
<br>jeg ægter ingen levende mand,
<br>mens jeg er i live.

<br><br>5.
<br>Jeg vil vente i syv vintre,
<br>mod min familjes vilje,
<br>jeg ægter ingen levende mand,
<br>selv ikke kongen, hvis han foretrak mig."

<br><br>6.
<br>Hr. Peter stiger
<br>op i den rejste fløj,
<br>"Jeg forbyder alle mænd
<br>at se på min fæstemø!"

<br><br>7.
<br>Hr.Peter stiger
<br>op i den rejste stavn,
<br>"Jeg forbyder alle mænd
<br>at sove i hendes favn!"

<br><br>8.
<br>Da syv vintre var hengået,
<br>begyndte Elin at længes,
<br>hun svøbte sig i sin kåbe blå
<br>og stillede sig ved glasvinduet.

<br><br>9.
<br>Elin står ved glasvinduet,
<br>hvor hun ser vidt omkring,
<br>der ser hun en fager skude
<br>glide over havet.

<br><br>10.
<br>"Jeg kender disse sejl så vel,
<br>jeg kender denne rig,
<br>jeg kan kende denne skude
<br>som Hr. Peter ejer."

<br><br>11.
<br>Så går Elin ned til stranden,
<br>skibet lagde til,
<br>det var en fager knar
<br>som lå ved denne brygge.

<br><br>12.
<br>"Hør, i rige købmænd!
<br>hvad har i der at sælge?"
<br>"Vi har skrud og røde skarlagen,
<br>det bedste fruen har set:"

<br><br>13.
<br>"Jeg er ikke til meget for skrud
<br>og ej heller det røde skarlagen,
<br>min broder er i udlandet,
<br>derfor sørger jeg mig til døde."

<br><br>14.
<br>Han er ikke din broder,
<br>han er din bejlersvend,
<br>han opholder sig i Danmark,
<br>og hersker over en borg.

<br><br>15.
<br>Han opholder sig i Danmark,
<br>de kalder ham Peter den rige,
<br>han fæstede en af de danske fruer,
<br>hun er ej Deres lige."

<br><br>16.
<br>Så går Elin op fra stranden,
<br>hun svøber sig i skind,
<br>så går hun på højen loft,
<br>ind for Erik sin bror.

<br><br>17.
<br>"Vær hilset Erik, min broder,
<br>hør hvad jeg beder dig om:
<br>vil du være min styrmand
<br>over det salte hav?"

<br><br>18.
<br>"Sæt dig ned her ved mit bord,
<br>drik med mig i dag,
<br>det er ikke kvinde skik
<br>at sejle det salte hav."

<br><br>19.
<br>Elin gik ud fra hallen,
<br>hun var nok meget vred:
<br>"Jeg skal aldrig bede dig om
<br>flere tjenester i mit liv!"

<br><br>20.
<br>Hun samler alle sine piger
<br>om sig i en ring,
<br>så tog hun en sølvsaks frem
<br>og klipper deres hår omkring.

<br><br>21.
<br>Hun samler alle pigerne,
<br>og klipper deres hår,
<br>siden lærer hun dem alle
<br>det jyske riddersprog.

<br><br>22.
<br>Hun samler alle pigerne,
<br>laver dem ridder tøj,
<br>så går de alle ned til stranden,
<br>der hvor Elin står.

<br><br>23.
<br>Erik går ned til stranden
<br>denne samme dag,
<br>"Jeg vil være din styrmand
<br>over det salte hav."

<br><br>24.
<br>"Jeg sværger ikke med mindre
<br>end min sølvring:
<br>her skal intet mandfolk med
<br>indenfor skibets lønning!

<br><br>25.
<br>Jeg sværger ikke med mindre
<br>end mit sølvkors:
<br>her skal intet mandfolk med
<br>ombord på skibet med os.

<br><br>26.
<br>"Jeg sværger ikke med mindre
<br>end min sølvkårde
<br>her skal intet mandfolk med
<br>indenfor skibets borde!"

<br><br>27.
<br>Det var altså Elinborg,
<br>hun tager sine smykker på,
<br>så går hun til styrepinden
<br>og ternerne begynder at ro.

<br><br>28.
<br>De drev omkring på det mørke hav
<br>i to måneder,
<br>ingen vætte (nisse) hjalp dem med
<br>at se noget land.

<br><br>29.
<br>De drev omkring på det mørke hav
<br>i tre måneder,
<br>ingen vætte hjalp dem med
<br>at finde noget land.

<br><br>30.
<br>Ingen vætte hjalp dem med
<br>at finde noget land,
<br>foran den stejle brænding
<br>faldt den bølge blå.

<br><br>31.
<br>Da talte fru Elinborg,
<br>sagde dissee ord:
<br>"Vi må love almisse,
<br>så vil vi se land!"

<br><br>32.
<br>Nogle lovede en,
<br>Elin lovede to,
<br>da begyndte tågen at lette,
<br>og de fik land i sigte.

<br><br>33.
<br>Alle lovede en og to,
<br>Elin lovede tre,
<br>da begyndte tågen at lette
<br>og de fik landkending.

<br><br>34.
<br>Det var tidligt om morgenen,
<br>solen står op bag fjelde,
<br>da begyndte tågen at lette
<br>ved hr. Peters borg.

<br><br>35.
<br>Fredagen i påskeugen
<br>sejlede de ud,
<br>de fik ikke landkending
<br>før Sankt Mortens dag.

<br><br>36.
<br>De kaster sine ankre
<br>på den hvide sand,
<br>først af alle stiger frøken
<br>Elinborg i land.

<br><br>37.
<br>Midt på selve græsplænen
<br>aksler hun sit skind,
<br>og således går hun
<br>i de høje haller ind.

<br><br>38.
<br>"Hil dig, Hr. Peter
<br>her ved dit brede bord,
<br>er det sådan, agtede svende
<br>holder sine ord.

<br><br>39.
<br>Sid vel, Hr Peter,
<br>og den danske frue,
<br>er det sådan, agtede svende
<br>holder sine løfter?"

<br><br>40.
<br>Hr. Peter bøjer sig over bordet
<br>med sølvbæger i hånden:
<br>"Gud velsigne de to øjne,
<br>jeg kendte dem straks igen!

<br><br>41.
<br>Hør mig, frøken Ingibjørg,
<br>bliv ikke vred på mig,
<br>jeg vil følge min nevø
<br>tre dage på hens vej.

<br><br>42.
<br>Jeg vil følge min nevø
<br>tre dage på hans vej,
<br>er jeg ikke tilbage den fjerde,
<br>så ser du mig ikke igen!"

<br><br>43.
<br>Da svarede frøken Ingibjørg,
<br>med tårer på sin kind:
<br>"Det er ikke din nevø,
<br>det kan jeg sagtens se."

<br><br>44.
<br>Da svarede frøken Ingibjørg,
<br>tårer glimter på kinden:
<br>"Det er ikke din nevø,
<br>det kan jeg sagtens se!"

<br><br>45.
<br>Da svarede frøken Ingibjørg
<br>for tredje gang:
<br>"Hun har godt nok mandige træk,
<br>men håret er en kvindes."

<br><br>46.
<br>De fulgtes ned til stranden
<br>alle i en hob,
<br>Hr Peter og Elinborg,
<br>og Ingibjørg som den tredje.

<br><br>47.
<br>Ingibjørg står på den hvide strand,
<br>hun græder nok så såre,
<br>Elin står i forstavnen,
<br>ligeglad med hendes tårer.

<br><br>48.
<br>"Lev vel frøken Ingibjørg,
<br>du smukke danske kvinde,
<br>nu har jeg fået min fæstemand,
<br>som du lånte for en stund.

<br><br>49.
<br>Lev vel frøken Ingibjørg,
<br>med dit elverlevned,
<br>nu har jeg fået min fæstemand,
<br>som du lånte af mig så længe.

<br><br>50.
<br>Ingibjørg vendte grædende
<br>tilbage til sin borg,
<br>Hr. Peter sejler glad
<br>hjem med Elinborg.

<br><br>51.
<br>Der blev drukket til deres bryllup,
<br>deres liv var lykkeligt,
<br>så gik de begge i samme seng,
<br>Hr. Peter og hans viv.

<br><br>52.
<br>Drag mod øst, drag mod vest,
<br>drag til verdens ende!
<br>De kommer begge i samme seng,
<br>som Gud vil sammen sende.</blockquote>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Anker Eli Petersen]]
[[Kategori:Færøyske kvad]]