Vis kilden til Oddruns Klage (Olaf Hansen)

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Oddrúnarkviða]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Oddrungråten]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Oddruns Klage]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Oddruns gråt]] !! 
|-
!  !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link= Oddrunsgraad (Oddrúnargrátr)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Oddruns Klage (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Oddruns klagan (NFS)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Oddruns Klagesang (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Oddruns klagan (PAG)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Oddrunes Klage (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Oddruns gråt (AAA)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Oddruns Klage (V.B.Hjort)]] !!  !! 
|-
|}


[[Fil:Reprint Add.jpg|right|210px|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]]<br>
[[Fil:OH Edda cover.jpg|thumb|200px|link=https://www.bod.dk/bogshop/den-aeldre-edda-olaf-hansen-9788743010982| <center>Olaf Hansen: '''Den ældre Edda''' <br>'''[[Heimskringla Reprint]]'''</center>]]
<center><big>'''[[Den ældre Edda]]'''</big>


Oversat af<br>'''[[Olaf Hansen]]'''<br>1911


<big>'''Oddruns Klage'''</big></center>


Der var en Konge, som hed Heidrek. Hans Datter hed Borgny. Hun havde en Elsker, der hed Vilmund. Borgny laa i Barnsnød, men kunde ikke føde, før Oddrun, Atles Søster, kom til. Oddrun havde været Gunnar Gjukesøns Elskede. Herom handler dette Kvad.

<blockquote>
1. 
<br>Der gaar et Sagn
<br>fra gamle Dage
<br>om en Mø, der kom
<br>til Mornaland.
<br>Ingen over Muld
<br>formaaed at yde
<br>Heidreks, Drottens,
<br>Datter Hjælp.
<br>
<br>2. 
<br>Da hørte Oddrun,
<br>Atles Søster,
<br>at Møen laa
<br>og var meget syg -
<br>Hun hented en bidslet
<br>Hest fra Stalden,
<br>lagde en sort
<br>Sadel paa den –
<br>
<br>3. 
<br>Fløj saa afsted
<br>paa den flade Muld,
<br>til hun naaed Hallen
<br>med det høje Tag.
<br>Sadlen hun rev
<br>at det slunkne Dyr
<br>og gik saa ind
<br>gennem al den Borg.
<br>
<br>''Oddrun'':
<br>4. 
<br>”Hvad berømmes nu mest
<br>*
<br>Hvad nyt er der hændt
<br>i Hunernes Land?”
<br>
<br>''En Terne'':
<br>”Borgny vrider sig
<br>i Veer her,
<br>din Veninde, Oddrun -
<br>Kan du ikke hjælpe?"
<br>
<br>''Oddrun'':
<br>5. 
<br>”Hvem har forvoldt,
<br>hun er vaandeplaget?
<br>Hvorfor fik Borgny
<br>saa brat en Sot?”
<br>
<br>''Ternen'':
<br>”Vilmund han hedder,
<br>Høvdingers Ven!
<br>Han vikled hende ind
<br>i det varme Lagen.”
<br>
<br>6. 
<br>Flere Ord
<br>faldt der ikke, tror jeg.
<br>Hun satte sig mildt
<br>foran Møens Knæ.
<br>Stærkt sang Oddrun,
<br>stridt sang Oddrun,
<br>kraftige Kvad
<br>over Kvinden, der laa.
<br>
<br>7. 
<br>En Pige og en Dreng
<br>saa nu Dagens Lys,
<br>Høgnes Drabsmands
<br>dejlige Børn.
<br>Den dødssyge
<br>vilde sige noget,
<br>og saadan faldt
<br>hendes første Ord:
<br>
<br>8. 
<br>”Hulde Magter
<br>være hos dig i Nød,
<br>Frigg og Freya
<br>og flere Guder,
<br>fordi du hjalp mig
<br>af denne Pine!”
<br>
<br>''Oddrun'':
<br>9. 
<br>”Jeg ilede hid
<br>og yded dig Hjælp,
<br>skønt du aldrig har været
<br>værd at hjælpe.
<br>Men lovet jeg har
<br>- og jeg holdt hvad jeg loved -
<br>altid at hjælpe
<br>i al Slags Nød.”
<br>
<br>''Borgny'':
<br>10. 
<br>”Syg er du, Oddrun,
<br>og sanseløs!
<br>Du siger jo alt,
<br>hvad du siger, af Nag.
<br>Jeg fulgte dig dog,
<br>hvor du færdedes.
<br>som om du og jeg
<br>var Døtre af Brødre.”
<br>
<br>''Oddrun'':
<br>11. 
<br>”Husk, hvad du ytred,
<br>den Aftenstund
<br>jeg laved Gunnar
<br>et Leje i Stand.
<br>Aldrig vilde
<br>en anden Mø
<br>gøre sligt, sagde du -
<br>men saadan var jeg.”
<br>
<br>12. 
<br>Den sorgtrætte Viv
<br>satte sig ned,
<br>fortalte om al
<br>sin tunge Kvide.
<br>
<br>13. 
<br>”Jeg fostredes op
<br>i en Fyrstesal
<br>yndet af alle
<br>- man ønsked det saa.
<br>Men kun fem Vintre
<br>gik jeg fro og rig
<br>i min Faders Hus -
<br>saa faldt ''han'' fra.
<br>
<br>14. 
<br>Jeg husker den trætte
<br>Høvdings Ord,
<br>de sidste, han ytred,
<br>inden han døde:
<br>Mig skulde man sende
<br>til Sydens Land,
<br>guldringeprydet,
<br>til Grimhilds Søn.
<br>
<br>15. 
<br>Men Brynhild, bød han,
<br>skulde bære en Hjælm.
<br>Til hende valgte han
<br>Valmøens Lod.
<br>Ypperlig som hun
<br>vilde ingen blive,
<br>sagde han, skaanede
<br>Skæbnen hende.
<br>
<br>16. 
<br>Brynhild sad bold
<br>i Bure og væved,
<br>raadede over
<br>Riger og Folk.
<br>Jord og højen
<br>Himmel drøned,
<br>da Fafners Bane
<br>blev Borgen var.
<br>
<br>17. 
<br>Der voges, der voges
<br>med det vælske Sværd;
<br>Borgen, hvor Brynhild
<br>boed, blev brudt.
<br>Der gik en Tid,
<br>en ganske kort -
<br>saa vidste hun
<br>hver deres Svig.
<br>
<br>18. 
<br>Hun tog den haardeste
<br>Hævn derfor.
<br>Alle led vi
<br>længe derunder.
<br>Vidt skal det rygtes
<br>Verden over,
<br>at hun søgte Døden,
<br>da Sigurd faldt.
<br>
<br>19. 
<br>Da blev jeg Gunnar
<br>god og elsked
<br>Ringenes Bærer,
<br>som Brynhild skulde. –
<br>Saa bød de røde
<br>Ringe og loved
<br>Atle Bøder,
<br>der ikke var smaa –
<br>
<br>20. 
<br>Og femten Gaarde
<br>for at faa mig,
<br>og Granes Kløvvægt,
<br>ønsked Kongen den.
<br>Men Atle sagde,
<br>han aldrig vilde
<br>sælge Møer for Guld
<br>til Gjukes Søn.
<br>
<br>21. 
<br>Vor Elskov var os
<br>dog altfor stor.
<br>Jeg lagde mit Hoved
<br>til Heltens Skulder.
<br>Der mumledes meget
<br>blandt ''mine'' Frænder -
<br>de sagde, de tit
<br>havde truffet os sammen.
<br>
<br>22. 
<br>Atle svared,
<br>jeg var altfor god,
<br>Last og Lyde
<br>var langt fra mig.
<br>Men aldrig skulde
<br>den ene sige
<br>sligt om en anden,
<br>hvor Elskov raader.
<br>
<br>23. 
<br>Atle lod Ryttere
<br>ride afsted
<br>gennem Mørkeskov -
<br>efter mig de spejded.
<br>De kom, hvor de ej
<br>skulde kommet - did,
<br>hvor samme Lagen
<br>laa om os begge.
<br>
<br>24. 
<br>Vi bød dem røde
<br>Ringe af Guld
<br>for ikke at sige
<br>Atle noget.
<br>De jog afsted
<br>ad Hjemmet til,
<br>gik ind og sagde
<br>det altsammen.
<br>
<br>25. 
<br>Det gjaldede lydt
<br>fra gyldne Hove,
<br>da Gjukes Sønner
<br>red i Gaarden ind.
<br>De skar Høgnes Hjerte
<br>af hans Heltebryst
<br>og slængte den anden
<br>i en Ormegaard.
<br>
<br>26. 
<br>''Jeg'' var sejlet
<br>paa Besøg til Geirmund
<br>for at brygge ham Øl
<br>endnu en Gang. -
<br>Den kloge Høvding
<br>tog Harpen og spilled,
<br>vilde, at jeg
<br>skulde hjælpe ham ud.
<br>
<br>27. 
<br>Jeg lyttede til
<br>fra Læsøs Strand,
<br>Strengene tolked
<br>saa tung en Kval.
<br>Jeg brød fluks op
<br>med alle Terner,
<br>agted at frelse
<br>Fyrstens Liv.
<br>
<br>28. 
<br>Saa satte vi hjem
<br>over Sundet igen -
<br>nu øjned jeg alle
<br>Atles Gaarde.
<br>
<br>*
<br>
<br>29. 
<br>Da kom Atles
<br>ynkelige Mor
<br>krybende ud
<br>- alt ondt hende ramme -
<br>gnaved sig ind
<br>til Gunnars Hjærte,
<br>forinden jeg
<br>kunde hjælpe min Drot.
<br>
<br>30. 
<br>Jeg undres ofte,
<br>at jeg ikke døde,
<br>Slangeleje-Dis,
<br>efter denne Sorg.
<br>Jeg syntes, jeg elsked
<br>Sværdskænkeren,
<br>den raske Helt,
<br>saa højt som mig selv.
<br>
<br>31. 
<br>Du sad og lytted,
<br>mens jeg sagde dig alt
<br>det onde, som jeg
<br>og de andre taalte.
<br>Hver maa leve,
<br>som hans Længsel er.
<br>Aarene mildned
<br>Oddruns Kvide.”
</blockquote>


----


'''Anmærkninger''':

Vers 7:3. Høgnes Drabsmand d.e. Vilmund. Hvis Høgne er Gjukungen Høgne, staar vi her for en Form af Sagnet, der ellers ikke er kendt.
<br>Vers 23. Langt om længe fatter Atle alligevel Mistanke.
<br>Vers 25. Efter dette Digt dræber Atle altsaa Gjukungerne for at faa Hævn.
<br>Vers 26:5. Høvdingen er Gunnar.
<br>Vers 29:3. Slangeleje (Guld) - Dis d.e. Kvinde. Foruden Motiveringen af Drabet er ogsaa Oddruns Forsøg paa at hjælpe Gunnar egent for dette Digt.

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:Olaf Hansen]]