Vis kilden til Marcus Skeggiasons Eiriks-Drapa (B.C.Sandvig)

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !![[Fil:Original.gif|32px|link=Eiríksdrápa]]  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Eiriks-Drapa (B.C.Sandvig)]] !!  !! 
|-
|}


<center>'''[[Danske Sange af det ældste Tidsrum]], <br>indeholdende blant andet nogle Danske og Norske Kongers Bedrifter'''


Oversat af<br>'''[[Bertel Christian Sandvig biografi | Bertel Christian Sandvig]]'''<br>København, 1779


'''<big>Fragmenter af Marcus Skeggiasons<br><big> Eiriks-Drapa'''</big></big></center>



<blockquote>
::Gode Raads Forfremmer reiste 
::Øst til Garderiges Fyrster: 
::Med Guld æred' klogen Konge 
::Tappre Mænd, som slide Ringe. 
::Vidt berømt i østre Lande 
::Blev blidtalend' Eenvolds-Hersker; 
::Ingen var som jo den gode 
::Konges Navn udbrede vilde. 

 
::Først om Vaaren Venders Fiende 
::Gik fra østre Garderige, 
::Først om Sommeren bar' hule 
::Skibe Kongen ud paa Søen. 
::God Bør holdt forinden Borde 
::Da Knuds Broder uden Storme. 
::Let Bedragernes Forøder 
::Ærgerrig ved Danmark landed'. 

 
::Tappre toge Guld af Yngven, 
::Gavmild gav han Sverd og Skibe; 
::Erik ofte gav og store 
::Gaver sine tappre Hofmænd. 
::Hillda's Sterke ringbepryded' 
::Deres Arme: Men hans store 
::Gavmildhed i den berømte 
::Stad dem meer lyksalig' giorde. 


::Ulve dræbte Venders Herre, 
::Straf gik over Søens Røv're; 
::Tyvens Hænder blev' afhugne. 
::Mænds Ugierninger blev' straffed'. 
::Aldrig hørte man af Erik 
::Een uretviis Dom blev fældet; 
::Ney! Den Seierherre vidste 
::Til sit Gavn Guds Lov at holdes. 


::Æreprydet Sverdtings Holder 
::Havde Riigdom, modigt Hierte 
::God Hukommelse og andet 
::Mand-Vid uden Lasters Blanding. 
::Alle Dyder havde Kongen, 
::Mange Sprog heel ung han lærte; 
::Saa var stridedristig' Erik 
::Bedre end de fleste Konger. 

 
::Det skal prises at den Lofdung 
::Langt til Rom hen vilde reise, 
::Da saae han fra Fast-Land skildte 
::Porte for Venedigs Øer. 
::Fem Hoved-Skioldungers Broder 
::Gik til Bar, Guds Verk at fremme, 
::Altid skal Guds Værn beskierme 
::Saa berømmelig en Fyrste. 

 
::Da besøgte Haralds Broder 
::Helligdommene om Staden, 
::Ringe bortgav Yngves Afkom, 
::Penge-Skrin, med rødt Guld fyldte 
::For sin Siel med trætte Fødder 
::Gik han giennem Munkes Lande. 
::Erik med sit Følge reiste, 
::Og paa Reisen Rom besøgte. 


::Erik fik i fremmed' Lande 
::Erkestoel i Sachsens Grændser, 
::Ved Skioldungens Ord vi glade 
::Modtog' Tilgift til vor Lykke. 
::Ei har anden Konge skaffet 
::Lige stort til Folkets Nytte: 
::Hvad han krævede, det gav ham 
::Christi Ven, den søndre Pave. 


::Landet, som den Budlung eied', 
::Torde Vender ei beholde. 
::De Troløse brøde Freden, 
::Giorde ondt sig selv til Skade. 
::Yngve styred' did sin Flode, 
::Giennem Bølgers skummend' Brølen, 
::Masten skialv: paa Bølgen vugg'des 
::Søesprengt Skib for Venders Borge. 


::Stridbar Helt gav Krigsmænd Skiolde, 
::Saa at en tog mod den anden; 
::Høit lød' sammenordned' Skiolde, 
::Hærens Mængde blev opstilled. 
::Striden voxte omkring Helten, 
::Spyd frembare Kongens Stridsmænd, 
::Selv gik Erik i Sverd-Larmen, 
::Kobberklædt med Hielm paa Hoved. 


::Hedensk Hær forsvared' Borge, 
::Didhen løb man, som til Striden, 
::Tappre Mænd til Blodbad dreves; 
::Faner fløi om sterke Hilmer. 
::Erik Pileregn opvakte; 
::Eggen Stridsmænds Liv forkorted', 
::Jernet sang og tappre fældtes,  
::Sveden faldt paa hede Liighob. 

 
::Blodet drev paa røde Skioldrand, 
::Svigens Hævner dræbte mange. 
::Hvor den unge Konge fremgik, 
::Løde Sverd og Brynjer sprunge. 
::Hedensk Hær omsider ønsk'de 
::Udgang af den gamle Søeport. 
::Borgen som laae Marken nærmest 
::Maatte og gaae ham tilhaande. 

 
::Da forskrækdes Hedning-Hierter 
::Over hele Vende-Landet: 
::Folk utalligt brændte Ilden; 
::Erik brændte deres Sale. 
::Gniste tændte Huses Gavle, 
::Vidt og bredt nedfaldt Palladser, 
::Tilig var det da men skued' 
::Luen op mod Himlen række. 


::Erik blev da Seierherre, 
::Venderne paa Timen flyede; 
::Da de grumme bleve straffed', 
::Seieren blev dem betaget. 
::Yngve kiendte sig ved Arven, 
::Folk til Lydighed blev' tvungne. 
::Folkevennen Landet styrde, 
::Som Kong Svends før havde været. 


::Landes Herre med sin Flode 
::Søeomskyldte Strand omringed': 
::Da med Spyd og runde Skiolde 
::Indeluktes vaade Havbred. 
::Erik, Hersernes forfremmer, 
::Omgav Landets Kyst med Vaaben; 
::Da stridlysten han omringed' 
::Eydans Land med røden Skioldborg. 


::Vide bygde Viisdoms Elsker 
::Stærkbefæsted' Hoved-Kirker. 
::Han den tappre, Hærens elskte, 
::Den af alle Konger beste, 
::Lod indvie fem sterkvægged' 
::Kirker, byggede af Stene, 
::Prægtig', pryded' med Tapeter, 
::Norden hen for Saxlands Grændser. 


::Fraklands Hersker dyre Gaver 
::Sendte til Biørns milde Broder; 
::Ham, Skioldborges Giennembryder, 
::Vare Keys'rens Gaver kiere. 
::Thi han, Kongernes Samtaler, 
::Skienkte veibekiendte tappre, 
::Som paa Veien Joters Eier 
::Skulde følge hen til Cefar. 

 
::Døglingen i Danmark bygde 
::Erkestoel ved Lund i Skaane, 
::Den af alle dem bliir dyrket, 
::Som af Dansk Sprog sig betiene, 
::Kongen fremmed' Kirkens Vælde, 
::Da man spurgte Øzur blive 
::(Hannem viiste Folkeprøv'ren 
::Himlens Vei) til Biskop viet. 


::Det skal prises, at den store 
::Konge, Hjertets Saar at læge, 
::Foer Nord fra; den Jarletvinger 
::Lægedom for Sielen søgde. 
::Til en bedre Part af Verden 
::Vilde vores Budlung reise, 
::Til Jorsals fredtrygge Bygder, 
::Og et reent Liv saa begynde. 


::Mænd udaf de store Borge 
::Bar' den tappre Helt i Møde 
::Kors og steenbepryded' Skrine, 
::Der blev siunget, klokker ringde; 
::Aldrig har i andens Vælde 
::Nogen Konge nydt slig Ære. 
::Nei! ei nogen Mand skal lignes 
::Herudi ved Danskes Hersker. 


::Den høiviise Hillding modtog, 
::Folket priste denne Gierning, 
::Guld i Micklagard af Herren 
::Selv; en halv Læst og ei mindre. 
::Han fik ogsaa Cefars Klæder. 
::Erik gaves flere Gaver, 
::Han som Hersers Magt forsøger 
::Gav ham sex og otte Krigsskib'. 


::Altings Styrer tappre Konges 
::Siel i fremmed' Lande kræved'. 
::Han ei naaede Alderdommen; 
::Dette Dødsfald spurgtes vide. 
::Nu begræde Siklings Henfart 
::Tappre Mænd i hele Verden. 
::Hæren faldt af Sorg hos Graven; 
::Sorg betog den hele Verden. 


::Aldrig kunde Sverdets tappre 
::Svingere hans Vrede taale; 
::Skiold ei løftedes imod ham, 
::Det forsøgt' end ei en Konge. 
::Skrækkelig var Jarlers Hevner, 
::Landets Forsvar frygted' alle. 
::Ingen Konge, skiønt hvor tapper, 
::Torde staae mod Danskes Hersker. 


</blockquote>

<br><br>

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Dróttkvæði og Rímur]]
[[Kategori:Bertel Christian Sandvig]]