Vis kilden til Bjergfolk i forskellige høje

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Bjergfolk i forskellige høje]] !!  !! 
|-
|}


<center><big>'''[[Mytiske sagn (på dansk)|Folkeæventyr og mytiske sagn]]'''</big>


<big>'''Danske sagn'''</big><br>'''som de har lydt i folkemunde'''

'''Ny række'''<br>Bind I, s. 12

Samlede og for størstedelen optegnede<br>af

'''[[Evald Tang Kristensen]]'''

København 1928


<big>''' Bjergfolk i forskellige høje '''</big></center>



25. Ved ''Brunshaab'' var der en Høj med to store Værelser, altsaa var der Bjærgfolk i den.
<br>''Brandstrup. ''


26. Der er en Historie om Bjærgmanden i Grydepotte-Sande i ''Ringive'' Sogn.
<br>''1892. J. Richter, Ringive. ''


27. Ved Østgrændsen af ''Laastrup'' og ''Skals'' er nogle Høje, der i Følge Sagnet i Oldtiden beboedes af Jættefolk, fra hvilke Beboerne i ''Skals'' Sogn, der almindelig er temmelig anselige af Vægst og Ydre, siges at nedstamme.
<br>''Hertz. ''


28. Paa Gaardmand Hans Pedersens Grund i ''Ejlskov'' imod Rakkelbro(?) til er en Levning af en Høj, som kaldes ''Gildehøj, '' den synes at have været af betydeligt Omfang og Størrelse, men er for mange Aar siden udgravet. Her skal have været Bjærgfolk i gamle Dage. Dog havde disse Bjærgfolk her paa Egnen især deres Bolig i det saakaldte ''Hjortebjærg'' paa ''Haarslev'' Husmænds Grund, som bestaar af to ved hinanden liggende Banker, en større og en mindre.
<br>''R. Balslev, Haarslev. ''


29. En gammel Kone her i Byen havde gaaet og kjørt Plov for hendes Bedstefader, og da kom der en bitte Mand op af ''Burbjærg, '' som var lige ved Siden af den Bakke, hun gik paa. Han havde en trekantet Hat paa og stod der en lidt, og saa sank han ned i Bakken igjen.
<br>&nbsp;&nbsp; Hun vilde have haft hendes Sønnesøn til at grave i Bakken og finde Bjærgmanden og hans Sager, den Gang hun var bleven en gammel Kone, og han grov nok ogsaa, men fandt ingen Ting.
<br>''Jensine Degn, Nordby, Samsø. ''


30. Paa Vejen til ''Ledreborg'' strags uden for Roskilde paa højre Haand fra Byen er ''Peblingehøj, '' som længe har været Gjenstand for Almuens Overtro. Nisser og Troldmænd mentes at opholde sig paa den. Man vovede ikke at saa eller pløje paa den indtil for 6 Aar siden.
<br>''Oldn. Ark. Kbh. 1808. B. Thorlacius. ''


31. I en lille Høj ved Engsiden tæt østen for ''Søndergaard'' har der været Bjærgfolk.
<br>''Kristen Mikkelsen, Elkjær, Grene. ''


32. I Sognet ''Helgenæs'' er der et højt Bjærg, kaldet ''Ellemandsbjærg, '' om hvilket berettes, at det har været befængt med Trolde, og det er det første Sted i Jylland, som Søfolk faar at se, naar de kommer fra Kjøbenhavn.
<br>''Resen VI, 600. ''


33. Min Fader tjente i en Gaard her i Byen i Hø og Korn og til Højtid. Saa kom han og Manden, han tjente ved, i Tanker om, at de vilde gaa op til ''Troldkirke'' og feje og gjøre rent til Højtid, og de tog en Lime og et Trugfuld Sand med. De fejede og strøede, men Morgenen efter, da de gik derop igjen, var det saa overtrampet over det hele af ene smaa Fødder.
<br>''Lars Hansen Dun, Sønderholm. ''


34. Der var en grumme kjøn Stenstue her oppe i ''Storehøj'' lige norden for vor Gaard, men den blev jo split ad for nogle Aar siden, og nu er der ikke en Sten tilbage af den. Der sidder blot nogle store Sten omkring hist og her i Kanten af Højen. De Folk, der var her førre, de fejede altid den Stue til Højtiderne, samtidig med at de fik fejet her i Gaarden. Saa laa der altid Morgenen efter en bitte Skilling i Mundingen af Højen. Folk talte ogsaa om, at der brændte Lys i den Høj.
<br>''Maren Kristensdatter, Folderbakke, Hørby. ''


Efter den nuværende Mands Beskrivelse skal denne Jættestue have været usædvanlig stor og smuk. Det var hans Fader, der ødelagde den og solgte Stenene til Landevejsanlæg.
<br>''E. T. K. ''


35. Ved Gaarden ''Stenbæk'' mellem Smøle og Vemmingbund har ligget tre Høje, der nu alle er udslettede. Der var Underbostøj, og en gammel Kone i Gaarden fortalte, at hun kunde se, naar de bagte i Højene.
<br>''Broager. ''


36. En Kjæmpegrav nu ''Gaarsted Høj'' kaldet i ''Undersled'' Sogn ... og tydelig røbe de hule Drøn, som gjenlyde ved at slaa paa denne Høj, at den indvendig er hul, hvilket gamle Folk endnu betyde at maa være Tilfældet, da de som Børn have nedstukket i samme Hyrdestave, der ere faldne fra dem, og hvis Nedfald i det dybe de tydelig kunde høre.
<br>''Oldn. Ark. Understed 1808. G. Abel, Præst. ''


37. A havde en Morbroder ovre i ''Hvidemose-Bakken, '' og ham har a hørt om, te han som Dreng gik og vogtede Køer i noget Kjær, der var der. Saa en Dag han kom paa Toppen af en Lyngbakke, de kalder ''Mørksøkol, '' da opdagede han et stort dybt Hul ned i Bakken, og han kunde ingen Bund se. Ordet gik, at der boede en Bjærgmand i den Bakke. Han satte nu hans Træsko ved Siden af denher dybe Grav for at finde den igjen, og Træskoene fandt han, men Graven var der ikke. Alt det fortalte de mig, lav a var en Knægt.
<br>''1910. Christen Sørensen Thomaskjær, Virklund.''



[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på dansk]]
[[Kategori:Folklore]]
[[Kategori:Evald Tang Kristensen]]