Vis kilden til Borgarþingslög (Efter Cod. Stockh. C. 15)

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9" 
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Efter Cod. Stockh. C. 15]] !! !! !! !! !! 
|-
|}


<center><big><big>'''[[Norges gamle Love indtil 1387 (Förste bind)|Norges gamle Love]]'''</big></big>


'''[[Rudolf Keyser biografi|R. Keyser]]''' og '''[[Peter Andreas Munch biografi|P. A. Munch]]'''

Christiania 1846.


<big>'''IV. Den ældre Borgarthings- eller Vikens Christenret'''</big><br><small>Efter Cod. Stockh. C. 15.</small>


<big>'''III.'''</big>
</center>


'''Her hæfuer up kristin bolken. oc hans græinir.'''

'''1''' Þet er uphaf lagha vara. al austær skullum lutta. oc gefuazst kristi. rökia kirkiur. oc kænni menn. föda skall baru huært er boret verdr i þenna hæim. kristna oc till kirkiu bera. nema þet se med örkymblum alet. þau skullu mykill vera a þæim manne. er modr ma æigi mat gefua. hælar horfua i ta stad. en tær i hæll stad. haka millum hærda. nacke a brioste framme. en kalfuar framman a bæinum. Augun aftan i nacka. höfuær sæls suæifuer. eda hundz hafud. Þet skall at forre<ref>Saaledes i Mbr.</ref> föra. oc röyra þer sem huarke gengr ifuir menn ne fenadar. þet er forfue hins illa. Nu er þet barn annat. er bælgboret er. bælgr þer sem andliz skop skyldi vera. Þet er ollum monnum andsynt. at sa madr ma ser æigi mattar afla. þo at han verde vaxsen. þet skal till kirkiu bera oc latta primsigna. oc læiggia firir kirkiu dyr. oc giæte hin nanaste till þess. er ond er or. þet skall grafua i kirkiu garde. oc bidia firir soll þes sem bazst kan. latta verda at þæiri von er gud vill. Nu skall barn bera till hafniugiar. Sa skall madr fylgia. oc su kona. er gerast ma gudsifiar. víd fadur barns oc modor. Nu lidr opt at barne a vægum vti sua at þui er hæt vid bana þa skullu þau klæde af væfia. oc mæle karlmadr firir. en kona æftir. oc næmfna barn a nafm. Ek skiri þik i namfne fadur. oc sunar. oc andans hælgha. oc mæla sna þrissuor. karlmadr skall rækia i lofua ser. oc taka up raka sin med þumals fingri ridi i kross i krismu stad a brioste oc medall hærda. vndir nasar oc öyru. i hiassa. En ef vant<ref>Saaledes i Mbr.</ref> er sua mykit. at þer ma barn i hyllia. þa skall þrysuor i drepa. oc þrissor at ordom kuedda sa. En ef vant er æigi sua mykit. at þer ma barn i hyllia. þa skall rída a. medr hende sinni vatne. en vatn er tíll. dogh ef dogh er till. sio ef sior er till. snio ef snior er till. oft

----
Jvfr. Cap. 27. F. II. 44. Cap. 1. I. 1—3.
----

ero litlar lifs dræggiar. Þet barn lifnar. oc hiarnar vidr. oc verdr boret kuikt till kirkiu. sægia skullu þau preste skirn sina. Ef þan hafua sua at ordom kuedet. sem skillt er i rette manna. þa skall prestr brimsigna þet barn. þa hefner þet barn fulla skirn. Engum maune þærf tuisuor i vatn at drepa. En ef þan hærma æigi ret firir preste. þa skall prestr skira þet barn skirn fullri. En ef þet barn döyr a læidu med slikri skirn sem nu er tolld. þet barn skall grafua i kirkiu garde. sua sem prestr hafue skirt. Gridkonor oc grankonor skullu vera vidr sengfor. huærriar kono. till þess er barn er födzt oc huærfua æigi fyr fra henne. eu þær hafua lagt barn at modor brioste. En ef þet barn er andat er menn koma till. annat sinni. Ma þer a sia annat tuæggia handa stad. eda banda. er þet kyrkt eda knæft. oc mæler moderen i vitti. þa hæitir hon mordenge. at barne sinu. hon hefuer firir gort fe oc fridi i lande oc lausum öyri. oc fare a land hæidit oe kome allre þer sem kristnir menn ero. Þui er værra hæidit mord en kristit. at firirfaret er þess manz sall er hæidin döyr. Ef hon mæler i vuitti. er menn koma till hennar. gange till scripta. oc böte engu fe firir. Nu ef madr byr i æinmanne mycklu. adrum monnum fiarre. oc verdr sua bradom boret. at æigi ma konom vidr koma sengfor kono. Ero þau .ij. hion. oc gengr at barne þæira. þa skall fader halda a oc modr. oc skira þet barn skirn fullri. skiri sem nu er talt i rette manna. oc skillia þo æigi hiona lag sitt hælldr en barn þæira döy hæidit. Nu skall kona æigi föda længr barn sit vidr briost sit. en .ij. fastur. oc till hinnar þridiu. En ef bonde hennar mæler. at hon skall barn sitt af brioste ser latta. oc hefner han kuænriki sua mykit. at hon vill æigi at ordom hans lata. þa er hon sæck .iij. morkum af sinu æinu fe. ef hon födr længr vidr briost sit. En ef han gar æigi hælldr en hon. þa ero þau sæk .iij. morkum sylfrs vid biskup af bæiggia þæira fe.


'''Vm laga stæfnur þær er bonde skall latta skira barn sitt.'''

'''2''' Nv ero .iiij. laga stæmfnur a .xij. manodom. at bera barn till hafnengar. Oll born þau er föd verda. a iola not hina fyrstu. þau<ref>Her mgl. i Mbr. eet Blad.</ref> ............


<center>'''* * *'''</center>


'''3''' ... þa skall han liggia .vij. nettr matlauss. adr en han ette hnnd eda kott. eda ross. oc sægi hinum fyrsta kænni manni. er han finnr. at han hefuer vatan ettet vidr naudsyn sina. oc böte engu fe firir. En ef han löynir oc vill ængum sægia. oc verda þo funnin bæin i budar stad han.<ref>Saal. i Mbr.</ref> þa ma biskups armadr gefna honum sok a. Engi skall kiot etta sidan .vij. vikur ero till paska dags. nema hann böte .iij. morkum. En ef madr ettr kiot sidan .vj. vickur ero till paska dags. han hefuer firir gort fe oe fridi.

----
Jvfr. Cap. 2. I. 4. Cap. 3. I. 5. 6. II. 2.
----

þet hæitir allra manna fasta. En ef madr ettær kiot a friadag. eda i ymbru dagum. sæckr .iij. morkum. En ef madr ettær kiot a þæim daghum. er fasta skyldi. sæckær sliku sem dagriki er till. En ef madr er daguillr. ettær kiot a fastu dagum oc kömr madr in till hans. oc spyr han. hui ettær þu kiot i dag. en adrer menn fasta. spytir han vt þæim bitta er þa hefuer han i munni ser. gange till skripta oc böte engu fö firir. En ef han suælgir þæim nidr. oc tæckr annan. böte sliku sem dagriki er till. En ef madr er staddr i æinmanne. oc verdr dagvillr. ettær a friadag. gange till scripta. oc böte engu fe firir. oc sua þo at þæir se .ij. En ef þæir ero .iij. oc etta þæir kiot a friadag. böte .iij. morkum silfrs huær þæira. æigi matto þæir aller daguillir vera.


'''Vm bæssa logh. þau er han gerde.'''

'''4''' Um radafar þer sem abyrgdir manna ero soman komnar. oc vill madr þet riufua. þa gerde bæssi þer logh till oc þau hafa æ veret sidan. Ef madr vill æigi kono hafua. þa er han hefuer fæsta. Ræidi henne sua mykit fe. sem han hafde iatt mott henne. oc sua mykit fe sem henne skylldi hæiman fylgia. En ef kona vill æigi malom hallda. vid man. eda forrædess menn hennar böte slikum rette sem adær skylldi hon tacka. oc er þa i sialf saght i sundr rada fare. En ef æigi komo abyrgdir manna soman. þa skall sa er riufua vill. böta .iij. morkum. þet er þa sem vmælt se. oc hæitir handsals rof.


'''Vm brullaups giærd.'''

'''5''' Nv skall ængi madr fa ser kono sidan .ix. vícknr ero till pascha. En ef han fær sidan. sæckr .iij. morkum. En ef sidan fær er .vij. vickur ero till pascha. firir gort fe oc fridi. Engi madr skall fa kono sidan .iij. vickur ero till Jons vacku. oc æigi sidan .iij. vickur ero till Michials messo. oc æigi sidan .iij. vickur ero till iola. En ef madr fær ser kono a æina huæria þesse tid. sæckr .iij. morkum. En ef madr fær ser kono sunnu dag at kuælldi. þet er fang tidd ret. oc sua manadag at kuælldi. En ef madr fær ser kono tysdag at kuælldi. sæckr .iij. morkum. En madr fær ser odens dag at kuældi. þet er fang tid rett. En ef madr fær þorssdag at kuældi. sæckr .iij. morkum. En friadagh at kuælldi. þet er fang tid ret. En ef madr fær kono laughar dag at kuælldi. sæckr .iij. morkum. Sua ef madr fær kono ymbrudagh æinhuærn. sæckr .iij. morkum. En ef fær kono messo netær eda fastu nettær. nema kiænne menn lofue. sæckr sliku sem dagriki er till.


'''Huærsu skillt byggia ma.'''

'''6''' Nv skall ængi madr fa frendkono sinnar skylldri. en at .vij. kne. oc at fimta manna frendlæif. En ef madr byggir skylldra. þa skal armadr biskups gera lagha

----
Jvfr. Cap. 4. II. 4. Cap. 5. I. 7. II. 5. Cap. 6. I. 15. II. 6.
----

stæfnu .iiij. manada. at þau skilli hionalagh sit. En ef þan villia æigi þa skilliast. þa skall böta huart þæira .iij. morkum. Gera skall þæim adra .iiij. manada stæmfnu. en ef þau sittia vm þa. böte en .iij. morkum huart þæira. þa skall gera þæim hina þridiu .iiij. manadr stæmfnu. en ef þau sittia vm þa. böte en huart þæira .iij. morkum. Nu skall gera þæim hina .iiij. manadar stæmfnu. En ef þan villia æigi þa en skillia hionalag sit. þa hafua þau firir gort fe oc fridi. landi oc lausum öyri. oc fare a land hæidit. Nu fæstir madr ser kono oc græfst up frændsæmi med þæim. eda skyldsæmi. þa skall biskups armadr fa till tallu men .ij. en adra .ij. sa er þet radafar hefuer fæst. tæls saman frendsæmi þæira. þa skall þet radafar slita fe laust þo at þet se huarkes þæira villi. Nu ero þæir .iij. gudsifiar. er aller ero iamdyrir. at frendsæmi. Su er æin at hæfia barn or hæidnum dome. Su er annur. at hallda barne vndir primsignam.<ref>Skrivfeil f. ''primsignan''.</ref> Su er hin þridia. at hallda a barne er biskup færmir. En ef madr fær gudsifuu<ref>Saaledes i Mbr.</ref> sinnar þa skall gera slika stæfnu þæim till skillnadar. sem þan bygdi frendsæmi. sittr æina stæfnu böte .iij. morkum. sex morkum firir .ij. .ix. morkum firir .iij. þa ero .xviij. þa skall gera þæim hina .iiij. manadar stæmfnu. En ef þau sittia vm þa. þa hafua þau firir gort fe oc fridi. landi oc lausum öyri.


'''Vm hiona skillnad.'''

'''7''' En ef hion villia skilliast. þa skall gera þui þæira er vældr manadar stæfnu. at þet hnærfui aftr till bunadar. En ef þet vill æigi böte .iij. morkum firir æina lagha stæfnu. oc vm allar stæfnur æftir fyrra skillorde. En ef madr tæckr kono. oc a ser æignar kono. sæckr .iij. morkum.<ref>Ovenover er med finere Stiil, men gammel — maaskee endog den samme — Haand skrevet: ''.xij. aurum''.</ref> Sua ef kona tækær ser man vndir bonda sin. þa er hon auk sæk .iij. morkum<ref>Ovenover: ''.xij. aurum'', paa samme Maade og med samme Haand som paa foregaaende Sted.</ref> oc skillia æigi. þui hældr hiona lagh sit.


'''Vm þær konor er madr verdr vbota madr a. ef han liggær legre eda fær fange.'''

'''8''' þær ero konor .xvij. er madr verdr vbota madr er han liggr legre. eda fær fange. æin er modr. Annur er dotter. Þridia er systir. .iiij. er sunar dotr. .v. er dottor dottr. .vj. er brodor bottr. .vij. er systur dotter. .viij. er stiupmodr. .ix. er sunar kona. .x. er brodor kona. .xi. er stupdottr.<ref>Maaskee Feilskr. f. ''stiupdottr''.</ref> .xij. er modr kono manz. .xiij. er systir kono manz. .xiiij. er fadur systtir. .xv. er modor systir. .xvj. er fadur modr. .xvij. er modor modr. Sa er liggr æina hueria þessa kono. han hefuer firirgort fe oc fridi. lande oc lausum öyri. oc a biskup fe hans halft. en konongr halft. ocfare af lande brot. oc kome æigi aftr fyr en han hefuer script þa int. er biskup lagde up vidr han.

----
Jvfr. Cap. 7. 1. 17. Cap. 8. I. 15. II. 11.
----


'''Vm rett kuænna oc<ref>Feilskr. f. ''er''.</ref> skirskotta till rettar sins.'''

'''9''' Nv ef kona gengr bia millum. oc barn þet er hæitir kuænna læidir. hin millzsti. þet skall hafua .iij. iæmlængdr. oc kömr mot henne madr. oc misgerer vid hana. gengr hon till biar. oc sægir monnum. oc gefuer sok æftir þui. sem misgort var. till hennar. en barn stændr i hia oc sannr. sægir at sa misgerde er hon gefuer sok. þæir ætghu vitni at bera a þingi. er hon skirskottade vndir vlutta sinum. su skirskottan hennr oc sannan barns. ber henne vitni till fullz rettar. æftir þui sem sok er till gefuen. Nu ef kona gengr læidiss lauss. bia i millum. kömr madr i mote henne oc brytr hana till suæfnis. oc ef han bær hana. eda bindr oc er hon blo eda blodogh. þa er. han sæckr .iij. morkum firir bond en .vj. firir ben. oc adrum .vj. firir hialægr. Nu ef æigi ero siandz vattar till. oc skirskottar hou vndir fyrstu men er hon fínnr. þa skirskottr hon till halfrettes æidar. æftir þui sem hon hefuer sok till gefuet. En ef hon gengr vm hin fyrsta bö. þa skirskottar hon till æidar hins sama. oc .xij. aura at tryggua kaupi. Gengr hon vm .ij. oc till hins þriðia. þa er æidær en ecki fe.


'''Huærsu kona skall sægia laungegno<ref>Feilskr. f. ''taungetno''?</ref> barne till fadærnis. oc um ret a kono.'''

'''10''' En ef kona er med barne. þui er logett<ref>Feilskr. f. ''laungetet'', see foran S. 358.</ref> er. kömr værkr a hond henne. æftir monnum skall þa ganga. sa er varduættir mall hennr. læida þingat till dura. sem kona huilir inni. oc spyria hana huæim hon sægir fadærni a hond. adr en barn se födzt. En ef hon sægir. oc ma höyra ord hennar. þa skall han skirskotta sagorde hennar vndir vatta. huæim hon sægir fadærni a hond. Sua ero oc konor vatbærer<ref>Saaledes i Mbr.</ref> vm þet mall sem kallar. En su kona er i herade. er þet ordlag hefuer fenget. þa a madr at snæria halfrettes æld firir. böta halfuum rette. æita halfuer fadr at barne.


'''Vm upphalld fylkis kirkna. oc stafnu giærdir þær sem vidr liggia.'''

'''11''' Nv ero .vj. fylkis kirkiur i þæima þrem fylkium. æin er i Konunggiællu. Annur er Suærtiborg. .iij. a Tunum. .iiij. a Akre. i Oslos herade. fimta a Sæm. .vj. a Hæidaræimi. En ef fylkill kirkia at falle verdr. þa skall gera till tuæggia .xij. manadr stæmfnur. ollum fylkis monnum. at hallda up fylkis kirkiu sinni. En ef æigi er þa gor. sæckir aller fylkis menn .xv. morkum. Þa skall gera þæim adra .ij. .xij. manadr stæmfnu. en ef æigi er þa gor. sæckir en .xv. morkum. En skall gera þæim hina þridiu .ij. .xij. manadar stæfnu. en ef þæir sittia vm þa. sæckir .xv. morkum. þa er halfuær .v. tigær marka. Nu skall gera þæim hina .iiij. .xij. manadr stæfnu. En þa er æigi buin. þa er sa æin hernadr lofuadr konunge innan lanz at hæria ollum monnum till kristins doms. han skall æigi menn drepa oc æigi hus brenna. en fe

----
Jvfr. Cap. 9. II. 13. Cap. 10. II. 14, Cap. 11. I. 8. II. 16.
----

þæira skall han allt at hærnade hafua. En þeghar er menn etta af nyiu korne. þa skall hæfia at nyiu stæfnu giærd vidr þa. at þæir hafue up gort fylkiss kirkiur sinar.


'''Vm uphalld högenda kyrkna.'''

'''12''' En ef heradz kirkia at falle verdr. þa skall gera till heraz monnum stæfnu .xij. manada frest. at þæir hafue gorfua heradz kirkiu sina. En ef æigi er gor i þa stæfnu. sæckir aller heradz menn .iij. morkum. þa skall gera þæim adra .xij. manadr stæfnu. en ef æigi er þa en gor. sæckir .iij. morkum. Nu skall gera þæim hina .iij. .xij. manadr stæfnu. en ef æigi er þa gor. sæckir .iij. morkum. þa ero .ix. merkr þa skall gera hina .iiij. manadar stæfnu. En þa er æigi gor. þa er huær bonde sæckr .iij. morkum er i þæirri kirkiu sokn ero. En ef madr gerer ser högenda kirkiu a iordu sinni sialfs. fællr su nidr. þa skall gera slikar stæfnur till upgiærdar sem till heradz kirkiu. sæckr .iij. morkum firir æina stæfnu. En .vj. firir tuær. en .ix. morkum firir .iij. gera skall honum hina .iiij. .xij. manadr stæfnu. En ef æigi er þa up gor. þa a konungr bö þen en bonde ecki i. oc hallde konungr up kirkiu giærd. En ef su kirkia at falle verdr. er konungr let gera. þa skall bonde sa er iord atte. stæfna þing. eda ærfingi hans. oc bioda kirkiu giærd up at hallda. þa a bonde sialfuær iord sina. þet hæitir aftær lausnar iord med kirkiu giærd. En ef madr gerer kirkiu a annars manz iordu. verdr su at nidr falle. hafne landz drotten slikar stæfnur till. till upgiærdr sem till heradz kirkiu. oc slikar sæctir sem fyr sægir. En ef hon er æigi þa gor. þa skall han fara utlægr. till þess er han a kost. at gera kirkiu up.


'''Vm kirkiu gard oc græftar stade.'''

'''13''' Gardr skall vera vm kirkiu hueria. En ef han at falle uerdr. þa liggia .iij. merkr vidr allan. En .vj. aurar vidr fiordong huern. oc sua þo at æit lid se a. fiordonge. nidr fallet. þa er sem allr fiordongr se nidr fallen. a kirkiu garde. kirkiu garde er skipt i fiordonga till griæftar. Skall grafua lænda menn anstan at kirkiu oc i landsudr vndir vxa<ref>upsa — de Övrige.</ref> dropa. ef þæir æigu lut i kirkiu giærd. En ef þæir æigu æigi lut i kirkiu giærd. þa skullu þæir liggia i bonda legho. þa skall grafua hauldzmen. oc þæira born. þa skall grafa löysingia oc þæira born. En nest kirkiu garde. þa skall grafua hion manz. oc þa menn er rekner ero at siofuar strandu. oc hafua harskurdi noröna. En ef madr læggær man i frialsgiæfua lego sæckr .vj. aurum. En ef madr græfner frialsgiæfua i löysinga lego. sæckr .xij. aurum. Græfuer löysingia i hauldmanz lego sæckr .iij. morkum. En ef madr græfuer þet lik up. er loder limum soman. sæckr .xij. anrum.

----
Jvfr. Cap. 12. I. 8. II. 17. Cap. 13. I. 9. II. 18.
----


'''Huat biskup er monnnm skyldugær. oc prestær i herade.'''

'''14''' Nv er biskup skyldr at vigia allar kirkiur. fara till fylkis kirkiu með menn .xxx. oc vera netær fim. En till heradz med menn .xv. oc vera þer .iij. nettær. Nu hældr viging a kirkiu æ medan hornstæfuer standa. þo at vm þurfui at böta. þa hæita þet kirkiu bötær. Nu skall biskup koma till huæriar græftar kirkiu a huærium .iij. vettrom. Ef han kömær æigi. þa a han at missa þæirar giptar. er han skyldi taka a þæim .xij. manadum. i þui herade. ef böndr villia vid han log hafua. han skall skyldr vera. at færfma born manna a huærium .iij. vettrom. oc væita þæim scriptir er þurfuu. oc fa krismu huærium preste til heradz kirkiu. oc sua till högenda kirkiu. En ef madr ber barn sit till högenda kirkiu. at lata skira. oc er þui hætt víd dauda. kuædr prestr næi víd at skira. þa er prestr sæckr .iij. morkum vid biskup. oc .iij. morkum vid fadur barnsens. ef þet döyr hæidít.


'''Vm naudsyn æftir preste i herade.'''

'''15''' En þenn man skall sænda æftir preste er hyggia kan at orde oc æidi. Prestær skall fara i naudsynir huart sem er not eda dagr oc væita script oc þionosto. En ef han vill æigi fara. oc döyr han þionosto lauss. þa er han sæckr .iij. morkum. Nu skall prestr fara till .iij. lika vm dag. oc synggia liksong ifnir ollum. han skall skildr vera. at vigia .iij. laugar vm dag. oc vera at hinni þridiu ef han vill. han skall skyldr vera. at lessa .iij. bok lester ifuir huerium manne er hafua vill. eda sæckr .iij. morkum. þui at æins flæiri. at med fe kaupi. eda han villi væit hafua.


'''Vm leghær kaup or græftar ran.'''

'''16''' En ef menn flyttia lik till kirkiu. þa skullu þæir legkaup hafua buitt preste. eda uæd læiggia. eda vardzlu man fa. þen er vædi se iamgodr. En ef þæir bioda engan þen lutt. þa skall firirbioda þæim lik nidr at sættia. En ef þæir sættia nidær at forbode prest. þa ero þæir sæckir .iij. morkum. En han skall sua bera vitni vm þet mall. hafua stola a halse ser. oc suæria þess. at þæir væittu honum þet græftar ran.


'''Huersu tiund skall gera.'''

'''17''' Nv er madr skyldr. at gera bæde. hafuud tíund. oc auaxtar tiund. sa sem fiar ma afla oc skipta i .iiij. stade. a biskup fiordong. annan kirkia. hin þridia prestr. hin fíorda æigu böndr. at skipta fatökra manna i millum. ef madr vill æigi gera hafnud tiund sina. þa a biskups armadr at gera honum .iij. manadr stæfmnu at gera hafuud tiund sina. ef þa er æigi gor sæckr .iij. morkum. oc gera honum adra .iij. manadr stæfnu. ef þa er æigi gor. sæckr .iij. morkum. þa skall gera hina þridiu .iij. manadr stæmfnu. en ef han sittr vm þa. sæckr .iij. morkum. þa skall gera honum hina .iiij. manadr stæfnu. En ef æigi er þa gor. þa hefuer han firirgort fe oc fridi. landi

----
Jvfr. Cap. 14. I. 10. II. 19. Cap. 15. I. 12. II. 20. Cap. 16. I. 12. II. 21. Cap. 17. I. 11. II. 22.
----

oc lausum öyri. oc tacke biskup<ref>Dette Ord er senere tilskrevet over Linien med en gammel, dog uvist om med den samme Haand.</ref> af fe hans .iij. merkr. en konungr þet sem auk er. En ef madr vill æigi gera auaxtar tiund sina. þa skall biskups armadr fara till heradz kirkiu. oc gera ollum monnnm fimt till. er vgort hafua. En þæir hafue gort auaxtar tiund sina. sæckr huær .vj. aurum er æigi hefuer gort innan fimtar. þa skall gera honum en adra fimt. gialldi þa en .vj. aura. oc late æ sua till þess. er hinum læidizt. En sa er tiund hæimtar kallar. hin æigi ret gort hafua. þa skall han standa firir æin æidi sinum. suæria sua. at han hefuer rett gort tiund sina. þa skall hin þui lita at laghum.<ref>I den övre Marg er her med en, rimeligviis forskjellig, men vist ikke meget yngre Haand tilskrevet, dog uden noget Henföringstegn: „æftir skræidar tiund skall till hiællz gangæ æn till ladæs af kornne.“</ref>


'''Huat sa prestr er skilldugr er tæckr tiund.'''

'''18''' En sa prestr er tiund tæckr af bondom þa skall han skyldr. at væita þionosto. bæde kuikum oc daudum. þa er hafua þærf. Olia bonda oc huspröyiu. oc barn þæira ælzsta. oc tacka firir .ij. aura vegna. En öyri firir natsætteng. Nu skall prestr æigi fara sua langt fra kirkiu. at han meghe æigi höyra klukkur aftr. nema han hafue med ser alla þa lutti. er han þærf væita þionosto kuikum oc daudum. En ef han hefuer æigi sua sæckr .iij. morkum. Nu skall prestr æigi or herade fara. nema han hafe lof heradz manna. eda han fare till presta moz.


'''Vm messo dagha. þa er iamdyrir ero drotens degi.'''

'''19''' Nv ero .ij. messo daghar oc .xx. a .xij. manadum. þæir er iam dyrir ero drottens dægi .vj. aura dagær er huær. fim hinir fyrstu i iolom. Sette er .viij. dagr .vij. þrettande dagr. .viij. kyndils messo dagr. .ix. fiorde dagr paska. .x. kross messa. .xi. Halwardz messa. .xij. halga þorsdagr. .xiij. Jons vaka. .xiiij. Petærs vacka. oc Pals. .xv. Sælliu vacka. .xvj. Olafs vaka hin fyrri. .xvij. Lafrans vacka. .xviij. Mariu messa hin fyrri. .xix. Michials messa. .xx. Symonis et Jude. æin oc .xx. allra hæilagra messa. .ij. oc .xx. Andres messa. þesse mösso æftna skall hæilat<ref>Feilskrift f. ''heilagt''.</ref> lata. at sumar dægi er soll kömr i sudr. en a velrar degi er soll sætz. En adrer messo daghar. þæir sem hællgir ero halldner. a .xij. manadom. þa er .iij. aura dagær huær.


'''Ef prestr misbydr messo dagha.'''

'''20''' Nv ef prestr misbydr messo dagha. eda ymbru dagha. þa er han sæckr .iij. morkum. Prestær skall standa i songhus durrum. oc bioda þer messo daga. En ef menn etta a vtidum. eda vinna. böte prestr sliku sem dagriki er till. En ef messo dagr er a manadag. þa skall bioda a hinum fyrra drottens dægi. oc sua ef stændr a tysdag.

----
Jvfr. Cap, 18. I. 12. II. 24. Cap. 19. I. 14. Cap. 20. I. 13.
----


'''Her sægir vm sækt. oe hælgar brott.'''

'''21''' Nv ef madr verdr a uærki staddr. oe vinnr a hællgum dagum böte sliku sem dagriki er till. En ef frials madr verdr a uærki tækin. med anaudugum monnum. han bötr sæckt. en þan laupa lauss vndan. En ef anandugh hion verda æin auærki tæckin. sidan er bæilagt er. kömr biskups armadr at þæim oc mæler sua. hui vinnir þer a hælgum dagum. en þau suara sua. hælldr villdum mer hætta. drotten var vældr þui at mer vinnum. skirskotta skall han suarum þæira. þa a bonde at böta sækt firir þau. En ef þau suarra sua. mer valdum siolf at mer vinnum. þui at mer villium sua skynda oss. af æng. oc akre.<ref>Her er et Henvisningetegn og i Side-Margen er, som svarende hertil, skrevet med en anden gammel Haand, maaskee den samme som i ovenanförte Marginaltilsætning: "No. þa b(öte) bonde e(f) han vill". Tilsætningen er ellers næsten udslettet og nogle af de yderste Bogstaver bortskaarne.</ref> þa skall taka þet hiona manz. oc flyttia hæim till husæiganda. oc æsta han taks firir. stæfna bonda þing vm nettr .iij. oc læida .ij. manna vitni a þingi. vm suor þæira. han a. at döma sækt a hond honum .iij. aura ef þet van a þriggia aura dag. En .vj. aura ef þet van a .vj. aura dag. Ef bonde vill böta sækt firir hiona sit. þa er þet laust at laghum. þet hæitir hudar lausn. En ef han vill æigi böta sækt. þa skall biskups armadr fa man till. en allr heradz menn annan. sa skall hiding rada. er.hæimskastær er a þingi. En ef han hefuer hanna af hiding. þa skullu aller heradz men giallda þen værd aurum aftær. En bonde missi þes æins af uærdi. er han a hiona tall till. Engi skall lass gera a hællghum tidum er gyrda þurfui toghe eda ræippi. oc æigi skall klyfiar gera. a hælgum dagum þa ma sæctarlaust flyttia er madr ridr ofuan a. huart sem er vngær edr gamall. æigi skall braud backa mæira a hælgum dagum. en ettet verdr allt æftir. En þo at æin læifuær lifni æftir. þa er syngt er. þa skall böta firir þen æin læif sua sem allt læge. vettet. þet sem bakat var. En ef læggr up klifiar firir hælgi. bere sæktar laust till kuællz. ef æigi fællr ofuan. En ef ofuan fællr oc þærf up at læggia. böte dagriki firir. En ef madr flyttr bu sit bygda i millum. þærf han langt at fara. oc fær han hælmann firir miduicku dag. þa skall han sittia hæima fyrstan hælghan dag. þa ma han fara alla sæcktar laust sidan. En ef han sittr æigi hin fyrsta. böte dagriki firir huærn. Nu skall æigi bunka riufua. a hællgum daghum. nema þui at æins. at þæim stande ofuidri. En ef han ryfuer naudsynia laust böte dagri(ki) firir. Engi madr skall byrdi bera a hælgum dagum. þa er han bindi sik med badom fæztlum. en ef han ber böte dagriki firir. Sæckr manz hæitir byrdr oc er æin fættill i. han ma bera huart sem er syngt eda hæilagt. En ef konor hængia klæde ut firir hælgi. oc latta hanga uti a hælgi. hirdzla er þui værri. ef vtl hangr. böte engu fe firir. En ef vm suir oc vændir annat mot solo. eda hængir ut a hællgum daghum. þa a biskups

----
Jvfr. Cap. 21. I, 14.
----

armadr þau. nema hin villi böta firir dagriki er a. Engi skall oc hoggua vid af stufua. vm iola tíd. nema böte dagríki firir.


'''Vm fordæddo skap.'''

'''22''' A gud skullu aller menn trua en æigi a bolfuan eda blodskap. En ef madr verdr at þui sannr. at han fær med hæidin blot. þau er firir boden ero. at bokmale. þa er han sæckr .iij. morkum. En ef kona bitær fingr af barne sinu. edr to. oc gerer þet till langlifuis. sæckr .iij. morkum. Su er fordæda uæst. er firir gerer manne edr kono. ku eda kalfue. En ef fordædo skapr verdr i bædium manna. har eda nægll eda frauda fötær. eda þæir lutir adrer. er vener þikkia till giærninga. þa ma sok gefua .iij. monnum. eda konom till iamfs rettar. þæim er i likindum þickir tíll vera. En sa er æigi fær vndan borezst. firir gort fe oc fridi oc fare vtlægr. biskup a allr þær sæctir. sem vidr liggia stæmfnu giærdir æ till þess er madr verdr vbota madr. En þa a han af fe till .iij. marka. En konungr allt þet sem auk er. Þet er vbota uærk. er madr sittær vti. oc vækkir troll up. Þet er oc vbota uærk. er madr tynyr ser sialfuær. þet er oc vbota værk. er madr fær a fínmarkr at spyria spadom.


'''Vm þau mall er biskups armadr ma sökia at lagum.'''

'''23''' Nv ef þau moll verda gor i herade. er biskup lytær ret a. þa skall biskups armadr þing stæmfna i herade. skera bod up firir þingí. latta fara i herade. hnær bonde er skylldr at sökia heradz þing. Nu er þing sætt. þa skall biskups armadr up standa oc mæla sua. Ek hefuer sua höyrt. at sa madr hefuer misgort i herade. vm þet mall. er biskup lytær ret a. oc næmfna mann a nafm. oc sægia till sacka slikt sem er. Nu vill ek þet höyra at þer hafuer þetta mall fyr höyrt. þæir er þer ero a þingi. þa hæitir þet heradz flöyt. at laghum. þa ma biskups armadr sökia þet till sliks rettar sem vidr liggr at laghum. Stændr lyrittr æidr firir .iij. merkr huæriar. oc þæim er minni ero. En þegar mall er mæira. en .iij. marka mall. þa er halfs rettes æidr. En ef fære kallazt þet mall höyrt hafua. en fiordongr þing manna. þa fællr þet nidr. oc hæitír hans uphaf. þet ma han æigi sökia. En sökia ma han oll þau moll. er vitni væit. Nu er æin sokn a ollum biskups malom. Ekki er logfe a þui. aller menn ero skyldir till. at hægna kristni.


'''Vm ræidskiota biskups.'''

'''24''' Biskup skall koma i fylki huært a huærinm .xij. manadom. naudsynia laust. oc væita monnum þionosto. En böndr skullu gera biskupi ræidskiota. öyk huærn er selle eda sadull hofuer a komet. huært sem biskup vill fara. nema armadr latte annan væg bioda. En huær er æigi gerer giallde .íij. au<ref>Resten mangler. Af det sidste nu tilværende Læg sees eet Blad at være bortskaaret; men om der bagefter maaskee endnu har været et Læg til, kan ei skjönnes.</ref> ...

----
Jvfr. Cap. 22. I. 16. II. 25. Cap. 23. I. 17. II. 26. Cap. 24. II. 27. F. II. 44.
----


----


'''Noter:'''

<references />

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norrønt]]
[[Kategori:Lovtekster]]
[[Kategori:Rudolf Keyser]]
[[Kategori:Peter Andreas Munch]]