Vis kilden til Den Høies ord (Hǫ́vamǫ́l)

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Hávamál]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Håvamål]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Den Højes Tale]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Den Höges sång]] !! [[Fil:Faeroysk.gif|32px|link=Nökur örindi úr »Hávamáli« (gamalt eddukvæði)]]
|-
!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Hávam&#491;&#769;l]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Den Høies ord (Hǫ́vamǫ́l)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Havamál]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Håvamål (Den Höges sånger)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Havi-Maal]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Den höges ord (NFS)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Den Højes Taler]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Den Höges Sång (PAG)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Runatalo þattur Oþins]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Odins höga sånger (AAA)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Af Håvamål (C. A. E. Jessen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Den Höges sång (KL)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Den Højes Sang (F.W.Horn)]] !!  !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Hávamál (F.W.Horn 1887)]] !!  !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Havamaal (FM)]] !!  !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Uddrag af Hávamál]] !!  !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Odins høie Sang (B.C.Sandvig)]] !!  !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Rune-Capitlet (B.C.Sandvig)]] !!  !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Vers af Havamaal]] !!  !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Højsangen (V.B.Hjort)]] !!  !! 
|-
|}


<center><big>'''[[Den ældre Edda - Norrøne oldkvad fra vikingetiden|Den ældre Edda]]'''</big>[[Fil:Reprint Add.jpg|right|210px|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]][[Fil:Gjessing Edda Cover.jpg|thumb|200px|link=https://www.bod.dk/bogshop/den-aeldre-edda-gustav-a-gjessing-9788743016083| <center>G. A. Gjessing: '''Den ældre Edda''' <br>'''[[Heimskringla Reprint]]'''</center>]]

oversatt av<br>'''[[Gustav Antonio Gjessing|G. A. Gjessing]]'''

Kristiania<br>1899


<big>''' Den Høie's ord '''</big><br>(H&#491;&#769;vam&#491;&#769;l)</center>


<blockquote>
'''1.'''
<br>Alle de døre, 
<br>før ind du gaar, 
<br>skue til du skal,
<br>skotte til du skal; 
<br>thi uvist er, 
<br>hvor uven sidder 
<br>borte i benkekraa. 
<br><br>'''2.'''
<br>Gavmilde held! 
<br>gjest er ind traadt; 
<br>hvor skal han sette sig? 
<br>haardt den haster, 
<br>som held sig skal 
<br>søge i snekkens stavn. 
<br><br>'''3.'''
<br>Ild den trenger, 
<br>som ind er traadt 
<br>og om knæ er kold; 
<br>mad og klæder 
<br>den mand trenger, 
<br>som faret har om fjeld. 
<br><br>'''4.''' 
<br>Tvætt den trenger,
<br>som treder til bords, 
<br>hilsen og haandedug; 
<br>velvilligt sind, 
<br>var det at faa, 
<br>tale og taushed til. 
<br><br>'''5.'''
<br>Vid den trenger, 
<br>som vidt ferdes, 
<br>hjemme alt lempes let; 
<br>til under er, 
<br>den, intet kan 
<br>og blandt kloge kommer. 
<br><br>'''6.'''
<br>Ei af dit skjøn 
<br>du skryde skal, 
<br>heller vær vár i hug; 
<br>naar klog og taus 
<br>kommer til gaards, 
<br>sjelden sig vár forsér; 
<br>fastere ven 
<br>faar en aldrig 
<br>end meget mandevid. 
<br><br>'''7.'''
<br>Varsom gjest, 
<br>som til gilde naar, 
<br>tier i taushed stil; 
<br>lytter med ører,
<br>med øjne ser; 
<br>føler saa klog sig for. 
<br><br>'''8.'''
<br>Sæl er den,
<br>som selv sig faar 
<br>lov og lindrings-ord; 
<br>mer utrygt det,  
<br>en eie skal 
<br>inden andens bryst.
<br><br>'''9.'''
<br>Sæl er den, 
<br>som selv eier 
<br>for livet lov og vid;
<br>thi onde raad 
<br>en ofte faar 
<br>udaf andens bryst.
<br><br>'''10.''' 
<br>Byrde ei bedre 
<br>bær’ du paa vei 
<br>end meget mandevid 
<br>bedre end guld 
<br>paa grund ei kjendt, 
<br>trengendes trøst er det. 
<br><br>'''11.''' 
<br>Byrde ei bedre 
<br>bær’ du paa vei 
<br>end meget mandevid 
<br>veikost verre 
<br>du paa vang ei faar 
<br>end overmaal af øl. 
<br><br>'''12.'''
<br>Ei er saa godt, 
<br>som godt er kaldt, 
<br>øl for mande-æt; 
<br>mindre manden, 
<br>jo mer han drikker, 
<br>mon vide til sit vid. 
<br><br>'''13.'''
<br>Glemsels heire 
<br>over gilder staar, 
<br>stjeler den svendes sands; 
<br>i den fugls fjedre 
<br>jeg fjetret blev 
<br>hist i Gunnlod’s gaard. 
<br><br>'''14.'''
<br>Drukken blev jeg, 
<br>blev døddrukken 
<br>hos Fjalar den frode jeg; 
<br>bedst er drikken, 
<br>bærer med sig 
<br>fra den hver svend sin sands. 
<br><br>'''15.'''
<br>Klog og taus skal 
<br>kongesønnen 
<br>være og djerv til dyst;
<br>glad og munter 
<br>hver mand være, 
<br>til ledet er hans liv. 
<br><br>'''16.'''
<br>Livrædd mand 
<br>tror livet trygt, 
<br>er vár han kun for kamp; 
<br>men ælde gi’r 
<br>ham ingen fred, 
<br>om geir end gi’r ham den. 
<br><br>'''17.'''
<br>Glor den fjante, 
<br>som gjester folk, 
<br>mumler han eller maaber 
<br>alt saa snart 
<br>en slurk han faar, 
<br>viser sig mandens vid. 
<br><br>'''18.'''
<br>Ene den ved, 
<br>som vidt ferdes, 
<br>og har faret flest, 
<br>hvad for sind 
<br>hver svend gjemmer, 
<br>har samling han og sands.
 <br><br>'''19.'''
<br>Mjødkrus ei spar, 
<br>dog med maade drik, 
<br>tal til tarv eller ti;
<br>ingen til last 
<br>legger dig det, 
<br>at snart du sove gaar. 
<br><br>'''20.''' 
<br>Slugvoren mand, 
<br>sandser han ei sig, 
<br>æder sig livs forlis; 
<br>tidt gjør maven, 
<br>tossen til nar, 
<br>kommer blandt kloge han. 
<br><br>'''21.'''
<br>Hjordene ved, 
<br>naar hjem de skal, 
<br>og gaar af græsgang da;
<br>men uklog mand, 
<br>han aldrig ved 
<br>paa sin mave maal. 
<br><br>'''22.''' 
<br>Usæl mand 
<br>og ond af sind 
<br>haaner hvad som helst 
<br>hvad at vide var, 
<br>det ved han ei - 
<br>sig selv ei fri for feil. 
<br><br>'''23.''' 
<br>Vidløs mand 
<br>vaager al nat, 
<br>har hvad som helst i hug; 
<br>er mødig saa, 
<br>naar morgnen gryr; 
<br>alt er da ynk som før. 
<br><br>'''24.''' 
<br>Uvittig mand 
<br>tror alle dem 
<br>venner, som venlig ler; 
<br>ei han ser 
<br>snarer ham lagt; 
<br>sidder blandt snilde han.
<br><br>'''25.'''
<br>Uvittig mand 
<br>tror alle dem 
<br>venner, som venlig ler; 
<br>tidt han ser 
<br>til thinge stedt, 
<br>talsmænd han teller faa. 
<br><br>'''26.'''
<br>Uvittig mand 
<br>tror alt vide, 
<br>har han i vraa sig vern; 
<br>sandser ei det, 
<br>hvad han svare skal, 
<br>naar folk ham fritter ud. 
<br><br>'''27.'''
<br>Uvittig mand 
<br>blandt andre stedt, 
<br>tryggest det er, han tier; 
<br>ingen det ved, 
<br>han intet kan, 
<br>mæler han ei for mangt. 
<br>Den, intet ved, 
<br>han ved end ei; 
<br>han mæler altfor mangt. 
<br><br>'''28.'''
<br>Ferm den tykkes, 
<br>som fritte kan, 
<br>saa og fortelle selv; 
<br>mande-æt ei 
<br>magter dølge 
<br>hvad gaar fra mand til mand. 
<br><br>'''29.'''
<br>Ypper den, 
<br>der aldrig tier,
<br>nok af unødig snak;
<br>snarmælt tunge, 
<br>har tugt den ei,
<br>galer sig tidt fortred. 
<br><br>'''30.'''
<br>Ingen til spot 
<br>skal anden have, 
<br>treffer i lag han end til; 
<br>spotte kan mangen, 
<br>som spurgt ei blir 
<br>og sidde faar i fred. 
<br><br>'''31.'''
<br>Tryg den tykkes, 
<br>som tar til flugt, 
<br>den gjest, som spotter gjest; 
<br>grant han ei ved, 
<br>som i gilde ler, 
<br>han holdt med gramme gjøn. 
<br><br>'''32.'''
<br>Svende saa mange 
<br>er saare tro, 
<br>forliges dog ei i lag; 
<br>altid volder 
<br>det evig strid, 
<br>trætter gjest med gjest. 
<br><br>'''33.'''
<br>Tidlig sig mad
<br>man som tiest faa,
<br>gaar en til grandfolk ei;
<br>sidder han snogen,
<br>ser slugen ud, 
<br>spørge kun sparsomt ved. 
<br><br>'''34.'''
<br>Omvei lang 
<br>er til utro ven, 
<br>staar end ved sti hans hus; 
<br>men gjenvei gaar 
<br>til goden ven, 
<br>er han end langt af led.
<br><br>'''35.'''
<br>Gaa man skal, 
<br>gjest skal ei være 
<br>stadig paa samme sted 
<br>likt vorder led, 
<br>om lenge han
<br>bier i andens benk. 
<br><br>'''36.'''
<br>Bo er bedre 
<br>- brøstfeldigt end - 
<br>hjemme er husbond hver; 
<br>kun taugbendt tag 
<br>og to gjeder - 
<br>bedre er det dog end bøn.
<br><br>'''37.'''
<br>Bo er bedre 
<br>- brøstfeldigt end - 
<br>hjemme er husbond hver; 
<br>bløder dens hjerte, 
<br>som betle skal 
<br>sig mad til hvert et maal. 
<br><br>'''38.'''
<br>Fra sine vaaben 
<br>paa vang man skal 
<br>et fjed ei fjerne sig; 
<br>uvist at vide, 
<br>naar paa vei der kan 
<br>spørges om spyd for svend.
<br><br>'''39.''' 
<br>Fandt ei saa god jeg 
<br>og gavmild mand, 
<br>han tog ei tak igjen; 
<br>eller saa rund 
<br>med rigdom sin, 
<br>at led var løn, han fik. 
<br><br>'''40.'''
<br>Velstand den, 
<br>en vundet har, 
<br>negte ei nogen sig; 
<br>tidt faar uven, 
<br>hvad tenkt var ven; 
<br>gaar verre end ventet mangt. 
<br><br>'''41.'''
<br>Vexle skal venner 
<br>vaaben og klæder, 
<br>det sees paa dem selv;
<br>ligt lønnende 
<br>lengst er venner, 
<br>om alt gaar ellers vel.
<br><br>'''42.''' 
<br>Ven skal man 
<br>sin ven være, 
<br>gave mod gave fly; 
<br>mod haan skal mænd 
<br>til haan tage, 
<br>mod løgn til tale løs.
<br><br>'''43.'''
<br>Ven skal man 
<br>sin ven være, 
<br>ham selv og saa hans ven; 
<br>men ingen mand 
<br>med uvens ven 
<br>være skulde ven. 
<br><br>'''44.'''
<br>Véd du, har ven du, 
<br>som vel du tror, 
<br>vil af ham du fordel faa, 
<br>vexle du gaver 
<br>og vennesind, 
<br>far ham at finde tidt.
<br><br>'''45.'''
<br>Har du en anden,
<br>du ilde tror, 
<br>vil af ham du dog fordel faa; 
<br>fagert du tale 
<br>men falskt tenke, 
<br>lønne med løsord løgn. 
<br><br>'''46.'''
<br>End er om den, 
<br>du ilde tror, 
<br>og tvil om hans tro du har;
<br>smile du til ham 
<br>og sledsk tale, 
<br>løn være gave lig. 
<br><br>'''47.'''
<br>Ung var jeg før,
<br>ensom jeg fór, 
<br>gik jeg da vild af vei; 
<br>rig jeg tyktes 
<br>traf jeg en anden, 
<br>mand er mands gammen. 
<br><br>'''48.''' 
<br>Modig og gavmild 
<br>mand bedst lever, 
<br>sjelden sig sorger gjør; 
<br>udygtig mand 
<br>ved alt ræddes; 
<br>klynker ved gaver gnidsk. 
<br><br>'''49.'''
<br>Gangklæder mine 
<br>gav jeg paa vang 
<br>til tvende træmænd hen; 
<br>karle de tyktes,
<br>da de klæder fik, 
<br>naadslig er nøgen mand. 
<br><br>'''50.'''
<br>Tørker toll, 
<br>som ved torpet staar,
<br>verner ei bark ei bar; 
<br>saa med hver én, 
<br>hvem ingen har kjær, 
<br>hvi skal han lenge leve!
<br><br>'''51.'''
<br>Mer hed end ild 
<br>blandt uvenner 
<br>blusser fryd i dage fem 
<br>men paa den sjette 
<br>den slukner hen, 
<br>og visner venskab alt. 
<br><br>'''52.'''
<br>Gave kun stor 
<br>du give ei,   
<br>tidt lov med lidt er kjøbt;
<br>med brødlev halv
<br>og halvfyldt krus
<br>fik jeg mig følgesvend.
<br><br>'''53.'''
<br>Grundt vand ved strande, 
<br>grundt vand i søer, 
<br>grundt er og svendes sind; 
<br>ei alle mænd 
<br>blev jevnkloge; 
<br>halv overalt vor æt! 
<br><br>'''54.'''
<br>Middels klog 
<br>hver mand være, 
<br>aldrig altfor klog; 
<br>for de folk 
<br>er fagrest liv, 
<br>som vel helt meget ved.
<br><br>'''55.'''
<br>Middels klog
<br>hver mand være 
<br>aldrig altfor klog;
<br>klog mands sind
<br>er sjelden let,
<br>véd den, det eier, alt.
<br><br>'''56.'''
<br>Middels klog 
<br>hver mand være, 
<br>aldrig altfor klog; 
<br>ingen sin skjebne 
<br>skue paa forhaand, 
<br>ham er sorgløsest sind. 
<br><br>'''57.'''
<br>Brender af brand 
<br>brand, til den brendt er, 
<br>lue tendes af lue; 
<br>mand ved, hvad mæles, 
<br>af mand blir kjendt, 
<br>men ved taushed taabe kun. 
<br><br>'''58.'''
<br>Tidlig den staa op,
<br>som tage vil
<br>andens eie og liv; 
<br>liggende ulv 
<br>laar ei henter, 
<br>sovende mand ei seier.
<br><br>'''59.'''
<br>Tidlig den staa op,
<br>som har tjenere faa,
<br>og til sin syssel se;
<br>mangt en sinker
<br>ved morgensøvn,
<br>rask alt halvt er rig.
<br><br>'''60.'''
<br>Paa tørre ved 
<br>og tekke-næver, 
<br>paa det véd mand sig maal; 
<br>paa den ved, 
<br>som vare kan 
<br>høst og det hele aar. 
<br><br>'''61.'''
<br>Toet og mæt 
<br>til thing du rid 
<br>om end i daarlig dragt;
<br>ved sko og brog 
<br>du skam dig ei, 
<br>ei heller ved din hest, 
<br>er den end ei saa god. 
<br><br>'''62.'''
<br>Snager og sturer, 
<br>til sø kommen,
<br>ørn ved ældgamle hav; 
<br>saa er en mand, 
<br>blandt mange stedt, 
<br>der talsmænd han teller faa. 
<br><br>'''63.'''
<br>Fritte og tale 
<br>hver tenksom mand, 
<br>om klog han kaldes vil;
<br>én tør vide; 
<br>ei anden maa, 
<br>med tre al verden véd. 
<br><br>'''64.'''
<br>Sin magt skulde 
<br>hver myndig mand 
<br>have i tømme holdt; 
<br>finder han først 
<br>blandt fremferdsmænd, 
<br>at ingen er aller størst. 
<br><br>'''65.'''
<br>- - - - -
<br>For ord, som er 
<br>en anden sagt, 
<br>en lidt faar svide saart. 
<br><br>'''66.'''
<br>Mangesteds kom jeg 
<br>meget for tidlig, 
<br>sommesteds og for sent; 
<br>ét gilde endt, 
<br>andet ei stelt, 
<br>sjelden treffer léd i lag. 
<br><br>'''67.''' 
<br>Hist og her blev 
<br>hjem jeg buden, 
<br>trengte jeg ei mad til maals, 
<br>eller to laar hang 
<br>hos trofast ven 
<br>for ét, som der jeg aad. 
<br><br>'''68.'''
<br>Ild er bedst 
<br>for jordens slegt 
<br>og syn af solens lys, 
<br>faar en saa have 
<br>sin helse til, 
<br>fri for last i sit liv.
<br><br>'''69.'''
<br>Ei arm i alt, 
<br>om end ei karsk: 
<br>én er af sønner sæl, 
<br>én af frænder, 
<br>én af formue nok, 
<br>én af velgjort verk. 
<br><br>'''70.'''
<br>Bedre for livfør 
<br>end livløs mand, 
<br>karsk faar altid ko; 
<br>baal for rigmand 
<br>jeg brende saa – 
<br>ude laa død for dør. 
<br><br>'''71.'''
<br>Halt rider hest, 
<br>haandløs gjæter, 
<br>døv holder stand i strid;
<br>blind er bedre
<br>end baalbrendt mand, 
<br>nytter ei nogen et lig. 
<br><br>'''72.'''
<br>Søn er bedre, 
<br>om sent og født, 
<br>der husbond heden gik; 
<br>bautastene 
<br>staar ei stien nær, 
<br>reiser ei slegt dem for slegt. 
<br><br>'''73.'''
<br>Skjønt to i én hær, 
<br>tunge vóg hoved; 
<br>i kappe hver 
<br>knoer jeg venter.
<br><br>'''74.''' 
<br>Nat hilser glad, 
<br>den sin niste tror; 
<br>smaa er snekkens rær; 
<br>utryg er efteraarsnat; 
<br>veir i fem døgn 
<br>vexler hel tidt, 
<br>men i maaned mer. 
<br><br>'''75.'''
<br>Ei den véd, 
<br>som intet véd: 
<br>mangen for guld bliver gjæk; 
<br>én er rig, 
<br>en anden arm - 
<br>legg ham ei det til last. 
<br><br>'''76.'''
<br>Fæ, det dør, 
<br>frænder dør, 
<br>saa en selv og dør; 
<br>men ærens ry, 
<br>det aldrig dør 
<br>for hver, som navn opnaar. 
<br><br>'''77.'''
<br>Fæ, det dør, 
<br>frænder dør, 
<br>saa en selv og dør; 
<br>ét jeg ved, 
<br>som aldrig dør:
<br>dom om hver en død.
<br><br>'''78.'''
<br>Fold saa jeg fuld
<br>for Fitjung’s børn – 
<br>nu bær’ de stodderstav; 
<br>saa ei eie 
<br>som øiets blink –
<br>vankelmodigste ven. 
<br><br>'''79.'''
<br>Uvittig mand 
<br>om han eie faar 
<br>gods eller kvindes gunst: 
<br>trods ham trives 
<br>men tanker ei - 
<br>gaar i daarskab drøit han frem. 
<br><br>'''80.'''
<br>Røbes det ret,
<br>blir om runer spurgt, 
<br>rundne fra guder,
<br>dem skabermagter skar, 
<br>tegned den taler stor –
<br>tryggest, han tier da.
<br><br>'''81.''' 
<br>Ved kveld ros dag, 
<br>kone, er hun brendt,
<br>klinge, er den brugt, 
<br>kvinde, er hun gift, 
<br>is, kom du over, 
<br>øl, er det drukket. 
<br><br>'''82.'''
<br>I storm feld stok, 
<br>i stille paa hav ro, 
<br>i mørke med mø tal, 
<br>mange er dags øine; 
<br>krev fart af skib, 
<br>af skjoldet vern, 
<br>af klinge hugg, 
<br>og kys af mø. 
<br><br>'''83.'''
<br>Ved ild drik øl, 
<br>paa is du skrid, 
<br>kjøb smudsigt sverd 
<br>og slunken hingst, 
<br>fød hjemme hest 
<br>og hund paa støl.
<br><br>'''84.'''
<br>Kvindes ord 
<br>skal ingen tro, 
<br>ei hvad er mælt af mø; 
<br>paa hvirvlende hjul 
<br>blev dem hjerter skabt – 
<br>letsind i bryst dem lagt. 
<br><br>'''85.'''
<br>Bristende bue, 
<br>brendende lue, 
<br>gabende graaben, 
<br>galende kraake, 
<br>rytende rone, 
<br>rodløse stamme, 
<br>svulmende sø, 
<br>sydende kjedel, 
<br><br>'''86.'''
<br>Flyvende fligspyd, 
<br>faldende bølge, 
<br>natgammel is, 
<br>ormen i ring, 
<br>bruds ord paa bolster, 
<br>brustne klinge, 
<br>bjørnens legen 
<br>og barn af konge, 
<br><br>'''87.'''
<br>Sygnende kalv, 
<br>selvraadig træl, 
<br>fjende nys feldt 
<br>fristende volve. 
<br><br>'''88.'''
<br>Tidlig saadd sæd 
<br>tro ei nogen, 
<br>ei heller søn for snart;
<br>raader veir for sæd
<br>og vid for søn – 
<br>tvivlsomme begge to. 
<br><br>'''89.'''
<br>Broders morder, 
<br>selv mødt paa vei, 
<br>halvbrendte hus,
<br>hesten hel snar –
<br>folen ei duer, 
<br>om fod er brudt –
<br>vær ei saa tryg, 
<br>du tror alt det. 
<br><br>'''90.'''
<br>Saa kvinders tro, 
<br>der tenker falskt, 
<br>som fór du paa glatis 
<br>med ganger uskodd, 
<br>toaaring kaad, 
<br>ei temmet vel, 
<br>stevned i storm 
<br>med styreløst skib, 
<br>eller halt jog rén 
<br>paa høifjeld bart. 
<br><br>'''91.''' 
<br>Klart jeg nu taler, 
<br>kjender jo begge: 
<br>falsk er mands hug mod mø; 
<br>fagrest er talt, 
<br>naar falskest tenkt.; 
<br>sligt snærer ædles sind. 
<br><br>'''92.'''
<br>Fagert den tale, 
<br>friste med gaver, 
<br>som vinde vil vivs gunst; 
<br>lyse ternes 
<br>legem rose –
<br>beiler vel fanger brud. 
<br><br>'''93.'''
<br>Elskov aldrig 
<br>andre man skulde 
<br>legge haardt til last; 
<br>tenksom slaar tidt,
<br>hvad ei taabe slaar, 
<br>hin den lokkende lød. 
<br><br>'''94.'''
<br>Legge du aldrig 
<br>andre til last, 
<br>hvad times mangen mand; 
<br>dumme fra kloge 
<br>gjør døgnets børn 
<br>hin svare sandsers magt. 
<br><br>'''95.'''
<br>Hugen kun ved, 
<br>hvad bor hjertet nær, 
<br>ene om sit sind den er; 
<br>varmhjertet mand 
<br>er ei verre sott 
<br>end fryd ei at finde mer.
 <br><br>'''96.'''
<br>Sanded jeg det, 
<br>da i siv jeg sad 
<br>og lengted mod min lyst; 
<br>legem og liv var 
<br>livsalig mø mig, 
<br>derfor dog mer ei min. 
<br><br>'''97.'''
<br>Billings mø jeg 
<br>paa bolster fandt 
<br>sove som solen lys; 
<br>jarls lykke 
<br>tiden mig tyktes, 
<br>om ei favne den mø jeg fik. 
<br><br>'''98.'''
<br>«End mod aftnen, 
<br>Oden! du komme, 
<br>vil vinde du det viv; 
<br>vé kun og vaade, 
<br>véd fler end to 
<br>sammen slig en synd.»
<br><br>'''99.''' 
<br>Hen jeg gik, 
<br>hige jeg tyktes, 
<br>fra sands og samling bort;
<br>haabed for vist, 
<br>have jeg skulde 
<br>al hendes lengsel og lyst. 
<br><br>'''100.''' 
<br>Kom jeg saa end, 
<br>at al den djerve 
<br>vagtflok vaagen stod; 
<br>med blus i brand 
<br>og baaren spaan 
<br>blev vaadesti mig vist.
<br><br>'''101.''' 
<br>End mod morgnen, 
<br>som jeg atter kom, 
<br>sovnet var salens vagt; 
<br>tæve da traf jeg 
<br>ved trofast vivs 
<br>leie lenket fast. 
<br><br>'''102.''' 
<br>Mangen mø god, 
<br>er grant hun kjendt, 
<br>mod mænd bær’ svig i sind; 
<br>det jeg prøved 
<br>da prude viv 
<br>jeg lokked mig til lyst; 
<br>sanked al haan mig
<br>den snilde mø, 
<br>og vandt jeg slet ei det viv. 
<br><br>'''103.'''
<br>Hjemme vær glad
<br>og mod gjester huld,
<br>vár om dig selv dog vær;
<br>mindsom og maalsnild,
<br>vil mangt du vide,
<br>tidt om det gode tal;
<br>tosse han kaldes,
<br>som tale ei ved;
<br>uvittigs art er det.
<br><br>'''104.'''
<br>Jotnen graa traf jeg,
<br>kom atter hjem,
<br>stum vandt jeg der ei stort;
<br>mælte til gavn mig
<br>med mangt et ord
<br>i Suttungs sale hist.
<br><br>'''105.'''
<br>Gunnlod gav mig
<br>paa gyldenstol
<br>drik af den dyre mjød; 
<br>løn saa léd jeg
<br>lod hende faa
<br>for sin trøste tro,
<br>for sin hede hug.
<br><br>'''106.'''
<br>Rate’s mund
<br>lod jeg rum mig faa
<br>og bide der i bjerg 
<br>over og under 
<br>laa jotners vei, 
<br>lagde saa liv jeg til. 
<br><br>'''107.'''
<br>Vel kjøbt lykke 
<br>vel jeg har nydt, 
<br>færrest for klog slaar feil;
<br>thi Odrere 
<br>op nu er kommen 
<br>til mandehjemmets hegn. 
<br><br>'''108.'''
<br>Uvist, om jeg 
<br>end var kommen 
<br>ud af jotners gaard, 
<br>uden Gunnlod’s hjelp, 
<br>det gode viv, 
<br>som armen om mig slog. 
<br><br>'''109.''' 
<br>Ret næste dag 
<br>Rimthurser drog 
<br>at høre til den høie 
<br>i den høies hal; 
<br>fritted om Bolverk 
<br>frelst var hos guder, 
<br>eller ham Suttung slog. 
<br><br>'''110.'''
<br>Ed paa ringen
<br>Oden jo svor 
<br>hvi da hans tilsagn tro? 
<br>Suttung daared 
<br>for drikken han 
<br>og voldte Gunnlod graad. 
<br><br>'''111.'''
<br>Tid er at tale 
<br>fra talerstol 
<br>ude ved Urds brønd; 
<br>saa jeg og tied, 
<br>saa jeg og tenkte, 
<br>lytted til mandemaal. 
<br>Om runer jeg hørte, 
<br>ei om raad de taug 
<br>ved den høies hal, 
<br>i den høies hal 
<br>hørte jeg saa det sagt: 
<br><br>'''112.''' 
<br>Raader dig, Loddfaavne! 
<br>raad du nemme; 
<br>nyttige, nemmer du, 
<br>gode, om gjemmer du: 
<br>reis ei ved nat dig, 
<br>røgter ei vagt du, 
<br>eller dig tvinger trang. 
<br><br>'''113.'''
<br>Raader dig, Loddfaavne!   
<br>raad du nemme;
<br>nyttige; nemmer du, 
<br>gode, om gjemmer du: 
<br>sov ei hos kvinde 
<br>kyndig i troldom, 
<br>saa hun dig favner fast. 
<br><br>'''114.'''
<br>Hun saa gjør, 
<br>du gi’r ei agt
<br>paa thing og konges krav; 
<br>mad by’r dig mod 
<br>og mænds samkvem, 
<br>sorgfuld du sove gaar. 
<br><br>'''115.'''
<br>Raader dig, Loddfaavne!
<br>raad du nemme; 
<br>nyttige, nemmer du, 
<br>gode, om gjemmer du:
<br>andens kvinde 
<br>aldrig du maa dig 
<br>hilde til hjertensven. 
<br><br>'''116.'''
<br>Raader dig, Loddfaavne!
<br>raad du nemme; 
<br>nyttige, nemmer du, 
<br>gode, om gjemmer du: 
<br>om ad fjeld eller fjord 
<br>fare dig lyster, 
<br>faa du dig niste nok. 
<br><br>'''117.'''
<br>Raader dig, Loddfaavne! 
<br>raad du nemme; 
<br>nyttige, nemmer du, 
<br>gode, om gjemmer du: 
<br>onde mand du 
<br>aldrig lade 
<br>vide vanheld dit; 
<br>af onde mand 
<br>du aldrig faar 
<br>for din tillid tak.
<br><br>'''118.''' 
<br>Saa jeg til ulivs 
<br>saare en mand 
<br>ord af kvinde arg; 
<br>tredske tunge 
<br>tog ham af dage,  
<br>og for ei skjellig skyld.
<br><br>'''119.''' 
<br>Raader; dig Loddfaavne! 
<br>raad du nemme; 
<br>nyttige, nemmer du 
<br>gode, om gjemmer du: 
<br>vid, har du ven, 
<br>som vel du tror, 
<br>far ham at finde tidt; 
<br>thi gror med krat 
<br>og græs saa høit 
<br>den gangsti, ingen gaar. 
<br><br>'''120.'''
<br>Raader dig, Loddfaavne! 
<br>raad du nemme; 
<br>nyttige, nemmer du, 
<br>gode, om gjemmer du: 
<br>god mand drag dig 
<br>til gammensord, 
<br>trøstord i tide lær. 
<br><br>'''121.''' 
<br>Raader dig, Loddfaavne! 
<br>raad du nemme; . 
<br>nyttige, nemmer du, 
<br>gode, om gjemmer du:
<br>mod din ven 
<br>være du aldrig 
<br>først til bratte brud; 
<br>sorg tærer sind, 
<br>om ei sagt du faar 
<br>til én din hele hug. 
<br><br>'''122.'''
<br>Raader dig, Loddfaavne! 
<br>raad du nemme; 
<br>nyttige, nemmer du, 
<br>gode, om gjemmer du: 
<br>ord skal du 
<br>aldrig skifte 
<br>med en daare dum. 
<br><br>'''123.'''
<br>Thi af onde mand 
<br>du aldrig vil 
<br>for godt faa løn igjen;
<br>men gode mand 
<br>dig gjøre kan
<br>mildt i munde dømt. 
<br><br>'''124.'''
<br>Sambyrd er sluttet, 
<br>naar sige en faar 
<br>en anden al sin hug; 
<br>alt er bedre 
<br>end usand være, 
<br>ei ven, den kun godord gi’r. 
<br><br>'''125.'''
<br>Raader dig, Loddfaavne! 
<br>raad du nemme; 
<br>nyttige, nemmer du,
<br>gode, om gjemmer du: 
<br>træt med den verre 
<br>ei tre ord end; 
<br>bedre sig bøied tidt, 
<br>der hvor den verre vóg. 
<br><br>'''126.'''
<br>Raader dig, Loddfaavne! 
<br>raad du nemme; 
<br>nyttige, nemmer du, 
<br>gode, om gjemmer du: 
<br>sko du ei gjøre, 
<br>skaft ei til vaaben, 
<br>er til dig selv det ei; 
<br>sko kan trenge, 
<br>skaft være vindt, 
<br>da er dig ønsket ondt.
<br><br>'''127.'''
<br>Raader dig, Loddfaavne! 
<br>raad du nemme; 
<br>nyttige, nemmer du, 
<br>gode, om gjemmer du: 
<br>ser du skade voldt, 
<br>du det skade kald, 
<br>giv ei din fjende fred. 
<br><br>'''128.''' 
<br>Raader dig, Loddfaavne! 
<br>raad du nemme; 
<br>nyttige, nemmer du, 
<br>gode, om gjemmer du: 
<br>glad ved det onde 
<br>aldrig du være, 
<br>i det gode din glede find.
 <br><br>'''129.''' 
<br>Raader dig, Loddfaavne! 
<br>raad du nemme; 
<br>nyttige, nemmer du, 
<br>gode, om gjemmer du: 
<br>op du stirre 
<br>i strid ei skal –
<br>gribe kan galskab 
<br>gjæves sønner –
<br>at folk dig forfjetrer ei. 
<br><br>'''130.'''
<br>Raader dig, Loddfaavne! 
<br>raad du nemme; 
<br>nyttige, nemmer du, 
<br>gode, om gjemmer du: 
<br>vil du kvinde god 
<br>faa til gammensord 
<br>og fange fryd deraf, 
<br>fagert da lov 
<br>og fast lad staa; 
<br>forsmaadd er ei gave god. 
<br><br>'''131.'''
<br>Raader dig, Loddfaavne! 
<br>raad du nemme; 
<br>nyttige, nemmer du, 
<br>gode, om gjemmer du:
<br>vár du være,
<br>for vár dog ei,
<br>várest du vær mod øl; 
<br>og mod andens viv 
<br>og mod det tredje, 
<br>at tyv dig ei narrer. 
<br><br>'''132.'''
<br>Raader dig, Loddfaavne! 
<br>raad du nemme; 
<br>nyttige, nemmer du, 
<br>gode, om gjemmer du: 
<br>til haan og spot 
<br>have du aldrig 
<br>gjest eller ferdesfolk. 
<br><br>'''133.'''
<br>Ofte ei ved ret 
<br>de indendørs, 
<br>hvad folk der farer frem; 
<br>ingen saa brav, 
<br>at brøst ei følger, 
<br>saa arm, at han intet kan 
<br><br>'''134.'''
<br>Raader dig, Loddfaavne! 
<br>raad du nemme; 
<br>nyttige, nemmer du, 
<br>gode, om gjemmer du: 
<br>graahærd taler 
<br>gjekke du aldrig, 
<br>lidt godt er af gamle talt; 
<br>tidt fra skrumpne skind 
<br>kommer skjønsomt ord –
<br>som med kaller har kaar, 
<br>med gubberne gaar 
<br>og stavrer med stakler om. 
<br><br>'''135.'''
<br>Raader dig, Loddfaavne! 
<br>raad du nemme; 
<br>nyttige, nemmer du, 
<br>gode, om gjemmer du:
<br>vær gjest ei gram, 
<br>ei fra grind ham driv, 
<br>trengende vær til trøst. 
<br><br>'''136.''' 
<br>Sterk er den stang, 
<br>som stige skal 
<br>alle til indgang fri; 
<br>gave du und, 
<br>ellers ønskes dig 
<br>paa lemmer alskens ondt. 
<br><br>'''137.'''
<br>Raader dig, Loddfaavne! 
<br>raad du nemme; 
<br>nyttige, nemmer du, 
<br>gode, om gjemmer du:
<br>der du øl drikker, 
<br>søg dig jordens kraft! 
<br>jord staar mod øl, 
<br>ild mod sygdom, 
<br>ég mod haardsott, 
<br>ax mod troldom, 
<br>hal mod huskiv, 
<br>mod had maanen, 
<br>græsgang mod gnagsott, 
<br>mod gift runer,
<br>faste jord mod flom. 
<br><br>'''138.'''
<br>Véd jeg, jeg hang 
<br>paa vindige træ 
<br>alle de nætter ni, 
<br>med geir saaret 
<br>og given Oden,
<br>selv hen til mig selv; 
<br>oppe paa træet, 
<br>som ingen véd, 
<br>af hvad rod det randt.
<br><br>'''139.'''
<br>Med lev de ei hjalp mig 
<br>ei med læskedrik, 
<br>saa jeg mig nøie ned; 
<br>tog jeg op runer, 
<br>tog dem og raabte –
<br>faldt saa igjen, derfra. 
<br><br>'''140.'''
<br>Gavnraad jeg ni 
<br>fik af gjæve søn 
<br>til Bolthorn, Bestla’s far, 
<br>og drik jeg fik 
<br>af dyre mjød 
<br>øst udaf Odrere. 
<br><br>'''141.'''
<br>Spired af frø jeg 
<br>og fuldklog blev, 
<br>voxed og triv’des vel 
<br>ord mig af ord 
<br>ord fremkaldte, 
<br>verk mig af verk 
<br>verk fremkaldte. 
<br><br>'''142.'''
<br>Tegn vil du treffe,
<br>tolkede stave, 
<br>helt store stave, 
<br>helt sterke stave, 
<br>tegned dem taler stor, 
<br>gjorde dem guddomsmagt, 
<br>hug dem Rogna-Hropt. 
<br><br>'''143.''' 
<br>Oden hos æser, 
<br>for alver Daaen, 
<br>Dvalen for dvergeflok, 
<br>Alsvinn end 
<br>for jotners æt, 
<br>somme hugg jeg selv. 
<br><br>'''144.'''
<br>Kan du dem riste? 
<br>kan du dem raade? 
<br>kan du dem male? 
<br>kan du dem magte? 
<br>kan du til bøn dem? 
<br>kan du til blót dem? 
<br>kan du dem sende? 
<br>kan du dem slette? 
<br><br>'''145.'''
<br>Bedre er ubedt 
<br>end blót for stort, 
<br>gave til gjengjeld ser; 
<br>bedre er usendt 
<br>end udslettet; 
<br>Saa Thund dem hugg 
<br>før tiders gry, 
<br>der op han stod,
<br>hvor han atter kom.
<br><br>'''146.'''
<br>De kvad jeg kan, 
<br>som ei konges viv, 
<br>ei kvindebaaren kan;
<br>hjelp heder ét, 
<br>som dig hjelpe vil 
<br>mod sorger og søgsmaal 
<br>og savn tilhobe. 
<br><br>'''147.'''
<br>Kan jeg det andet, 
<br>som jordbørn trenger, 
<br>der leve som læger vil.
<br>- - - - -
<br><br>'''148.'''
<br>Kan jeg det tredje, 
<br>trenger haardt jeg 
<br>mod fjender baand og bast;
<br>egg jeg døver 
<br>for avindsmænd –
<br>bider ei sverd, ei svig! 
<br><br>'''149.'''
<br>Kan jeg det fjerde, 
<br>om folk legger 
<br>lenker om lemmer mig 
<br>saa jeg galdrer, 
<br>at gaa jeg kan, 
<br>brister mig baand af fod, 
<br>haandjern mig af haand. 
<br><br>'''150.'''
<br>Kan jeg det femte, 
<br>ser jeg fiendsk sendt 
<br>spyd at fare i flok; 
<br>flyver saa sterkt ei, 
<br>jeg standser det ei, 
<br>ser jeg det med mit syn. 
<br><br>'''151.''' 
<br>Kan jeg det sjette, 
<br>gjør svend mig mén 
<br>paa rod at raae træ; 
<br>mand, som maner 
<br>mig til ufred, 
<br>ham slaar mén før mig.
<br><br>'''152.''' 
<br>Kan jeg det syvende, 
<br>ser jeg flamme 
<br>om svende salen høj; 
<br>brender saa bredt ei, 
<br>jeg bjerger den ei, 
<br>den galdr jeg gale kan. 
<br><br>'''153.'''
<br>Kan jeg det ottende, 
<br>som alle er
<br>nyttigt at nemme ret; 
<br>hvor had opstaar 
<br>blandt høvdings børn,
<br>bøde jeg kan det brat. 
<br><br>'''154.''' 
<br>Kan jeg det niende, 
<br>om nød jeg har 
<br>at holde mit fartøi flot; 
<br>vind jeg stiller 
<br>paa vandflade 
<br>og jevner al den sø. 
<br><br>'''155.'''
<br>Kan jeg det tiende, 
<br>ser jeg troldkvinder 
<br>lege høit i luft; 
<br>jeg det volder, 
<br>de vende da 
<br>hamstjaalne hjem, 
<br>hugstjaalne hjem. 
<br><br>'''156.'''
<br>Kan jeg det ellevte, 
<br>skal ud til kamp 
<br>jeg med gamle venner gaa; 
<br>galdrer i skjold jeg, 
<br>skrider med magt de 
<br>karske kampen til, 
<br>karske kampen fra, 
<br>kommer karske fra alt 
<br><br>'''157.'''
<br>Kan jeg det tolvte, 
<br>om i træ jeg ser 
<br>svinge en snarekvalt;
<br>saa jeg rister, 
<br>runer maler, 
<br>at komme faar den karl 
<br>og tale maa med mig. 
<br><br>'''158.'''
<br>Kan jeg det trettende, 
<br>om thegnen ung 
<br>jeg vie skal med vand; 
<br>ei vil han falde 
<br>i fylking stedt, 
<br>ei segner den svend for sverd. 
<br><br>'''159.'''
<br>Kan jeg det fjortende, 
<br>skal for folket jeg 
<br>nevne hver gud ved navn; 
<br>æser og alver 
<br>alle jeg kjender, 
<br>neppe kan daaren det.
<br><br>'''160.'''
<br>Kan jeg det femtende, 
<br>som Thjódrere gol, 
<br>dverg for Dellings dør; 
<br>magt gol han æser 
<br>og alver held, 
<br>kløgt for krigergud. 
<br><br>'''161.'''
<br>Kan jeg det sextende,
<br>vil snilde mø’s 
<br>al lengsel jeg faa og lyst;
<br>hvidarmet viv 
<br>vender jeg hugen, 
<br>ændrer alt hendes sind. 
<br><br>'''162.''' 
<br>Kan jeg det syttende, 
<br>at sent fra mig vender 
<br>sig bort det unge blod. 
<br>Lenge de kvad 
<br>du, Loddfaavne! 
<br>kommer at savne saart; 
<br>gode, om du gjemmer, 
<br>nyttige, om du nemmer, 
<br>vel, om du vandt dem. 
<br><br>'''163.''' 
<br>Kan jeg det attende, 
<br>jeg aldrig lærer 
<br>mø eller mands viv – 
<br>alt det er bedst, 
<br>som én kun véd –
<br>- kommer af kvad det sidst –
<br>uden den ene, 
<br>som arm om mig slaar, 
<br>eller min søster selv. 
<br><br>'''164.''' 
<br>Lød nu «Høies ord» 
<br>i den Høies hal, 
<br>til bod for mandebørn, 
<br>til brøst for jotnebørn; 
<br>held den, som kvad! 
<br>held den, som kan! 
<br>nyde, den nemmed! 
<br>held dem, som hørte!
</blockquote>


----


'''Noter:'''

(13): ''Gunnlod'' ɔ: datter af jotnen Suttung, hvem Oden sveg for skjaldemjøden.  
<br>(14): ''Fjalar'' ɔ: Suttung. 
<br>(16): ''geir'' ɔ: spyd (om spyd end sparer ham). 
<br>(19): Man skal ikke holde sit krus tilbage, (men lade det fyldes) 
<br>(36): ''taugbendt tag'' ɔ: straatag festet med reb istedetfor sperrer eller lægter af træ. 
<br>(53): Forsøgsvis er læst: ''”Litil lá sanda – litil lá sæva”''.
<br>(62): ''Snager'' jvf. ''”snaka”'': ”lede efter noget”. Iv. Aas.
<br>(73): Tunge og hoved er som to i én hær; dog voldte ofte tungen hovedet banesaar.
<br>(83): ''støl'' ɔ: sæter.
<br>(85): ''rone'' ɔ: galt
<br>(87): ''volve'' ɔ: spaakvinde.
<br>(104): ''Jotnen graa'' ɔ: Suttung. 
<br>(106): ''Rate:'' navnet paa det bor, hvormed Oden gjennembored bjerget for at komme til Gunnlod. 
<br>(106): ''jotners vei'' ɔ: fjeldet. 
<br>(107): ''lykke'' eg. vel ”skjønheden” ɔ: den skjønne mø. ''Odrere'' ɔ: kjedlen, hvori skaldemjøden gjemtes. ''Mandehjemmets hegn'' ɔ: Midgard. 
<br>(109): ''Bolverk'' ɔ: Oden.
<br>(110): ''ed paa ringen'' ɔ: alterringen. 
<br>(112): ''Loddfaavne'' ɔ: en ung mand.
<br>(136): ''stang'' ɔ: bom, som stengsel for indgangen. 
<br>(137): ''gnagsott'' textens «bítsótt» ɔ: kvægsygdom paa grund af utøi. Jvf. Fritzn.: «beiti»; naar det syge kvæg slippes paa beite, friskner det til.
<br>(139): Jvf. Bugge: «Studier» I pag. 345 ff.
<br>(141): ''Bolthorn'' ɔ: en jotun. ''Bestla'' ɔ: Odens moder, Jvf. Bugge: Studier I. p, 529 f. 
<br>(142): ''Rogna-Hropt'', Jvf. Bugge Studier I. p. 533-541.
<br>(144): ''blót'' ɔ: ofring. 
<br>(145): Thund ɔ: Oden. 
<br>(151): Sigter til den overtro, at man kunde volde en ved at riste troldomsruner i en rod af friskt træ - jvf. Grette’s saga  kap. 41 f. 
<br>(158): ''«thegn»'' ɔ: fribaaren svend. Om den allerede i hedendomen fra kristne optagne skik at overøse det nyfødte barn med vand og give det navn, jvr, K. Maurer: «Ueber die Wasserweihe», München 1880, og Bugge: «Studier» l. pag, 371 ff. 
<br>(160): ''Delling'': en dverg. «Krigergud», texten: ''Hroptatý'' ɔ: Oden.

{{DEFAULTSORT:Den Høies ord (Håvamål)}}

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norsk]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:Gustav Antonio Gjessing]]