Vis kilden til Gudrunskvæde I. (Goþrúnarkviþa I)

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9"  
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Guðrúnarkviða in fyrsta]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Den fyrste Gudrunkvida]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Förste Sang om Gudrun]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Första kvädet om Gudrun]] !! 
|-
!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Goðrúnarkviða (I)]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Gudrunskvæde I. (Goþrúnarkviþa I)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Det første Kvad om Gudrun (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Det första Gudrun kvädet]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Første Kvad om Gudrun (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Första kvädet om Gudrun (NFS)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=1. Qvad om Gudrune (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Första kvädet om Gudrun (PAG)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Første Gudrunskvad (V.B.Hjort)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Qvädet I. om Gudrun (AAA)]] !! 
|-
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Det første Gudrunskvad]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Första kvädet om Gudrun (KL)]] !! 
|-
|}


<center><big>'''[[Den ældre Edda - Norrøne oldkvad fra vikingetiden|Den ældre Edda]]'''</big>[[Fil:Reprint Add.jpg|right|210px|link=https://heimskringla.no/wiki/Heimskringla_Reprint]][[Fil:Gjessing Edda Cover.jpg|thumb|200px|link=https://www.bod.dk/bogshop/den-aeldre-edda-gustav-a-gjessing-9788743016083| <center>G. A. Gjessing: '''Den ældre Edda''' <br>'''[[Heimskringla Reprint]]'''</center>]]

oversatt av<br>'''[[Gustav Antonio Gjessing|G. A. Gjessing]]'''

Kristiania<br>1899


<big>'''Gudrunskvæde I'''</big><br>(Goþrúnarkviþa I)</center>



Gudrun sad ved Sigurds lig. Hun græd ikke som andre kvinder; men hun var ferdig at sprenges af sorg. Frem gik baade kvinder og mænd for at trøste hende; men det faldt ikke let. 

Det er sagt, at Gudrun havde spist af Faavnes hjerte, og hun forstod derfor fuglens røst. 

End er dette kvædet om Gudrun: 

<blockquote>
1. 
<br>I old Gudrun 
<br>mod grav stunded, 
<br>der hun sorgfuld sad 
<br>ved Sigurds lig; 
<br>ei hun hulked, 
<br>ei hænder slog, 
<br>ei klynked saart 
<br>som kvinder helst. 
<br>
<br>2. 
<br>Frem der ginge 
<br>gjæve jarler, 
<br>søgte fra sorgen 
<br>svar hende drage; 
<br>dog ei Gudrun 
<br>græde magted, 
<br>saa mod i hug — 
<br>maatte hun sprenges. 
<br>
<br>3. 
<br>Sad der ædle 
<br>jarlekvinder 
<br>guldsmykkede 
<br>for Gudruns knæ; 
<br>hver af dem nevnte 
<br>sin nød saa tung, 
<br>den, hun bitrest 
<br>baaret havde. 
<br>
<br>4
<br>Kvad da Gjavlaug, 
<br>Gjukes søster: 
<br>«Mig ved jeg meste 
<br>modgang paa jord: 
<br>fem mænds tab jeg 
<br>fik at bære, 
<br>tvende døtres, 
<br>trende søstres, 
<br>otte brødres, 
<br>end jeg dog lever.» 
<br>
<br>5.
<br>Dog ei Gudrun 
<br>græde magted, 
<br>saa var hun sorgfuld 
<br>ved slagne mand 
<br>og harm i hug 
<br>ved høvdings lig. 
<br>
<br>6.
<br>Kvad da Herborg, 
<br>Huners dronnining: 
<br>«Haardere har jeg 
<br>harm at nevne: 
<br>sønnerne syv 
<br>i sydens land, 
<br>husbond dertil 
<br>i hærferd faldt. 
<br>
<br>7.
<br>Fader og moder, 
<br>fire brødre, 
<br>dem paa vove 
<br>vinden sveg, 
<br>brød mod borde 
<br>bølgeslaget. 
<br>
<br>8. 
<br>Selv fik jeg smykke, 
<br>selv fik jeg stelle, 
<br>selv deres lig 
<br>legge tilrette; 
<br>før aar gik ud 
<br>det alt jeg led, 
<br>saa ei nogen 
<br>min nød lindred. 
<br>
<br>9. 
<br>Fik jeg saa fangen 
<br>i fjendevold 
<br>siden være 
<br>i samme aar; 
<br>skrud jeg fested, 
<br>og sko jeg bandt 
<br>for hersens viv 
<br>hver en morgen. 
<br>
<br>10. 
<br>Hun mig skræmte 
<br>af skinsyge 
<br>og med haarde 
<br>hugg mig jaged; 
<br>havt jeg har ei 
<br>husbond bedre, 
<br>aldrig heller 
<br>husfru verre.» 
<br>
<br>11. 
<br>Dog ei Gudrun 
<br>græde magted, 
<br>saa var hun sorgfuld 
<br>ved slagne mand 
<br>og harm i hug 
<br>ved høvdings lig. 
<br>
<br>12.
<br>Kvad da Gullrond, 
<br>Gjukes datter: 
<br>«Faa ved du trøstord. 
<br>fostre! at sige 
<br>det unge viv, 
<br>hvor vís du er.» 
<br>Bød hun, ei hylle 
<br>om høvdings lig. 
<br>
<br>13.
<br>Slog hun svøbet 
<br>fra Sigurd bort, 
<br>drog hyndet hen 
<br>mod hustru’s knæ: 
<br>«Kjend din kjære, 
<br>kys hans læbe, 
<br>som du favned 
<br>fyrsten i live.» 
<br>
<br>14.
<br>End én gang ham 
<br>Gudrun skued, 
<br>saa blodstenket 
<br>den boldes haar, 
<br>brustet høvdings 
<br>blik det klare, 
<br>fyrstens bringe 
<br>flengt af staalet. 
<br>
<br>15.
<br>Bøiet Gudrun 
<br>mod bolstret sank, 
<br>lokker løsned, 
<br>lued kinden, 
<br>og taarers regn 
<br>randt hende i skjød. 
<br>
<br>16. 
<br>Græd da Gudrun, 
<br>Gjukes datter. 
<br>saa tunge brast 
<br>de taarer frem, 
<br>og gjalled til 
<br>de gjæs paa tun, 
<br>dyre fugle, 
<br>dronningen aatte 
<br>
<br>17. 
<br>Kvad da Gullrond, 
<br>Gjukes datter: 
<br>»Kjendte jeg eders 
<br>kjærlighed størst 
<br>i mande-æt 
<br>oven mulde; 
<br>aldrig var glad du 
<br>ude, ei inde, 
<br>uden hos Sigurd, 
<br>du, søster min!» 
<br>
<br>18. 
<br>Kvad da Gudrun, 
<br>Gjukes datter: 
<br>«Saa var min Sigurd 
<br>mod sønner Gjukes. 
<br>som geirløg rank 
<br>af græs op skudt, 
<br>som blanke sten 
<br>paa baand dragen, 
<br>som ædelsten 
<br>paa ædlings bryst. 
<br>
<br>19. 
<br>Drottens svende 
<br>syntes jeg og 
<br>høiere end hver 
<br>en Herjan's dis; 
<br>nu er saa lav jeg, 
<br>som løvet tidt 
<br>i krattet er, 
<br>ved kongens død. 
<br>
<br>20. 
<br>Savner paa benk jeg, 
<br>savner paa bolster 
<br>min gjensvars-ven; 
<br>Gjukunger volder, 
<br>Gjukunger volder 
<br>min grumme vé, 
<br>egen søsters 
<br>saa saare graad. 
<br>
<br>21. 
<br>Legge for folk I 
<br>land saa øde, 
<br>som I har sveget 
<br>svorne eder; 
<br>skal du ei, Gunnar! 
<br>guldet nyde, 
<br>bane de bauge 
<br>bringe dig vil, 
<br>som du Sigurd 
<br>svor de eder. 
<br>
<br>22. 
<br>Tidt var i gaarden 
<br>glede større, 
<br>da min Sigurd 
<br>sadled Grane, 
<br>og til Brynhild 
<br>de beile fór 
<br>— usle væsen — 
<br>med varsel ondt.» 
<br>
<br>23.
<br>Kvad da Brynhild, 
<br>Budles datter: 
<br>«Baade hun bonde 
<br>og børn savne, 
<br>som dig, Gudrun! 
<br>til graad lokked, 
<br>og i morges 
<br>mæle dig gav.» 
<br>
<br>24.
<br>Kvad da Gullrond, 
<br>Gjukes datter: 
<br>«Ti du, lede! 
<br>med tale slig; 
<br>ædlingers uferd 
<br>du altid var, 
<br>jager hver mand dig, 
<br>til mén kun skabt, 
<br>du sorg saa saar 
<br>for syv konger, 
<br>kvinders verste 
<br>vennespilde.» 
<br>
<br>25. 
<br>Kvad da Brynhild, 
<br>Budles datter: 
<br>«Ondt alt ene 
<br>Atle volder, 
<br>Budle baarne 
<br>broder min. 
<br>
<br>26. 
<br>Da i Huners 
<br>hal vi to saa 
<br>ormeleiets 
<br>ild paa fyrsten — 
<br>siden det møde 
<br>jeg saart har bødt, 
<br>angst af det syn 
<br>jeg altid bar.» 
<br>
<br>27. 
<br>Stod hun ved støtten, 
<br>sterk hun sig gjorde, 
<br>brendte Brynhild, 
<br>Budles datter, 
<br>ild af øine, 
<br>edder hun fnyste, 
<br>der saar hun saa 
<br>paa Sigurds lig. 
</blockquote>

Gudrun gik bort derfra i skog og ødemarker og fór helt til Danmark og var der hos Thora Haakonsdatter i syv halvaar. Brynhild vilde ikke leve efter Sigurd. Hun lod otte af sine træle og fem trælkvinder drebe. Saa gav hun sig banesaar med sverdet, saaledes som det er fortalt i det korte Sigurdskvæde. 


----


'''Noter:'''

12): ''fostre'' ɔ: fostermoder. — 18): geirløg ɔ: «spydløg», rankvoxen løgvæxt.
<br>19): ''Herjan'' ɔ: Oden. 
<br>26): ''ormeleiets ild'' ɔ: guldet (som smykkede Sigurd). 

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norsk]]
[[Kategori:Den eldre Edda]]
[[Kategori:Gustav Antonio Gjessing]]