Vis kilden til Lausavísur: Snorri Sturluson (B2)

{| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse"
|- style="background-color:#e9e9e9" 
!align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg språk''' !!align="center" valign="top" width="10%" | Norrønt !!align="center" valign="top" width="10%"| Islandsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Norsk !!align="center" valign="top" width="10%"| Dansk !!align="center" valign="top" width="10%"| Svensk !!align="center" valign="top" width="10%"| Færøysk
|-
! Denne teksten finnes på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Lausavísur: Snorri Sturluson (B2)]] !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Lausavísur: Snorri Sturluson (B2)]] !! !! 
|-
|}


<center>'''[[Den norsk-islandske skjaldedigtning]]'''


ved<br>[[Finnur Jónsson]]<br>1912-1915


'''Snorri Sturluson'''<br>''Islandsk hövding og skjald, 1178-1241.''


<big>'''Lausavísur'''</big></center>


::'''1.''' ''(1221)'' Bj&#491;rn frák brýndu járni 
::(bragð gótt vas þat) lagðan, 
::gerði Guðlaugr fyrðum 
::geysihark, í barka; 
::auðkýfingr lét ævi 
::óblíðr fyr Grásíðu; 
::hv&#491;ss vas hon heldr at kyssa; 
::harðmúlaðr vas Skúli.


::'''2.''' ''(1226)'' Els, varð mynd á m&#491;&#769;lum, 
::meir á skylt til þeira 
::stála hjarls en Sturlu 
::starr reifandi Skeifu; 
::seggr vas samr at þiggja 
::sárb&#339;tr, es því m&#339;tir, 
::margr verðr hræddr of hodda 
::hald, en tregr at gjalda.


::'''3.''' ''(1229)'' Raun ’s, at eigi einir 
::Eyfirðingar heyja 
::(drótt es sein til sátta) 
::snarþing fetilstinga, 
::es þingviðir þorðu 
::þramskýs (í gný býjar 
::títt gekk &#491;ld of óttu 
::inn) harmsakar minnask.


::'''4.''' ''(1238)'' Herfanga bauð Hringi 
::hjaldr einsk&#491;puðr galdra 
::(Gautr hvatti þrym þreyta 
::þann) ok Hilditanni; 
::oflengi veldr Yngva 
::ósætt, en vel mætti 
::herstefnandi hafna 
::hans dóm, v&#491;lundr rómu.


::'''5.''' ''(1239)'' Tveir lifið, Þórðr, en þeira 
::þá vas &#339;ðri hlutr br&#339;ðra 
::(rán vasa lýðum launat 
::laust) en sex á hausti; 
::gera svín, en verðr venjask 
::v&#491;&#769;r ætt, ef svá mætti, 
::ýskelfandi, ulfar, 
::afarkaupum, samhlaupa.


::'''6.''' Eyjolfi ber, elfar 
::ulfesðjandi, kveðju 
::heim, þás hónum sómi 
::heyra bezt með eyrum; 
::þvít skilmildra skálda 
::sk&#491;rungmann lofak &#491;rvan; 
::hann lifi sælstr und sólu 
::sannauðigra manna.


::'''7.''' Komk inn, þars sat svanni 
::svanna vænstr í ranni, 
::Gerðr leysti sú svarðar 
::svarðakr raðar garða.


----


&nbsp;&nbsp; '''1.''' Frák Bj&#491;rn lagðan í barka brýndu járni — þat vas gótt bragð —; Guðlaugr gerði fyrðum geysihark; óblíðr auðkýfingr lét ævi fyr Grásíðu; hon vas heldr hv&#491;ss at kyssa; Skúli vas harðmúlaðr = ''Jeg har hørt, at Björn blev stukket i halsen med skarpt jærn — del var et udmærket stik —; Gudløg gjorde mod mændene (Björn) et forfærdeligt anfald; den umilde rigmand lod sit liv for Gråside; den var temlig skarp at kysse; Skule havde (også) en hård mund (jfr. 1).''

&nbsp;&nbsp; '''2.''' Mynd varð á m&#491;&#769;lum; starr reifandi stála hjarls éls á meir skylt til þeira Skeifu en Sturlu; seggr vas samr at þiggja sárb&#339;tr; margr verðr hræddr of hald hodda, en tregr at gjalda, es því m&#339;tir = ''Sagen blev ordnet; den uböjelige kriger slægter mere Skeifa og hans æt på en Sturla; manden gik ind på at modtage sårbøder; mangen en bliver bekymret for pengenes besiddelse, men uvillig til at udrede, når det træffer sig.''

&nbsp;&nbsp; '''3.''' Raun ’s, at eigi heyja Eyfirðingar einir snarþing fetilstinga — drótt es sein til sátta —, es þramskýs þingviðir þorðu minnask harmsakar; titt gekk &#491;ld inn of óttu í gný býjar = ''Det har vist sig, at ikke holder Øfjords-mændene alene raske kampe — mænd er sene til fred —, eftersom krigerne turde mindes (hævne) deres smærte; tit gik mændene ind om morgenstunden, da det buldrede i gården.''

&nbsp;&nbsp; '''4.''' Einsk&#491;puðr galdra bauð Hringi ok Hilditanni herfanga hjaldr; Gautr hvatti þreyta þann þrym; oflengi veldr v&#491;lundr rómu ósætt Yngva, en vel mætti herstefnandi hafna hans dóm = ''Tryllesangenes eneste skaber (Odin) bød Ring og Hildetand at kæmpe, Gøt bød at holde den dyst; altfor længe volder kampsmeden ufred mellem fyrsterne; men hærstyreren kunde godt vrage hans dom.''

&nbsp;&nbsp; '''5.''' Lifið tveir, Þórðr, en sex á hausti, en þá vas &#339;ðri hlutr þeira br&#339;ðra; rán vasa launat lýðum laust; ýskelfandi, úlfar gera svín samhlaupa, ef svá mætti; en v&#491;&#769;r ætt verðr venjask afarkaupum = ''Nu lever (kun) I to, Tord, men seks i sidste efterår; da var de brødres lod bedre; plyndringen blev ikke lönnet mændene blidt; kriger, ulvene bevirker, at svinene slutter sig sammen, hvis det kunde mage sig således; men vor slægt må vænne sig til hårde handeler.''

&nbsp;&nbsp; '''6.''' Elfar ulfseðjandi, ber Eyjolfi kveðju heim, þás sómi hónum heyra bezt með eyrum; þvít lofak &#491;rvan sk&#491;rungmann skilmildra skálda; hann lifi sælstr sannauðigra manna und sólu = ''Søfarer, bring Eyjolv min hilsen, som det sommer sig bedst for ham at høre med sine øren; ti jeg priser den raske dygtige blandt de retskafne skjalde; leve han som den rigeste af alle i sandhed rige mænd på jorden.''

&nbsp;&nbsp; '''7.''' Komk inn, þars svanni, svanna vænstr, sat í ranni; sú Gerðr svarðar garða raðar leysti svarðakr = ''Jeg kom ind, hvor kvinden, dejligst af kvinder, sad i huset, den kvinde var ifærd med at rede sit udslagne hår.''

{{DEFAULTSORT:Lausavisur: Snorri Sturluson (B2)}}

[[Kategori:Alfabetisk indeks]]
[[Kategori:Tekster på norrønt]]
[[Kategori:Finnur Jónsson]]
[[Kategori:Snorri Sturluson]]
[[Kategori:Dróttkvæði og Rímur]]