Det gamle Grønlands beskrivelse

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Det gamle Grønlands beskrivelse

af

Ívar Bárðarson
(Ivar Bårdssön)

Udgiven efter håndskrifterne

af

Finnur Jónsson

København

Levin & Munksgaard Forlag 1930

Som tillæg til min Grönlandske Topografi i Meddelelser om Grönland XX aftrykte jeg Ivar Bårdssöns Grönlands beskrivelse efter et enkelt håndskrift, som i det hele er ret godt. En kritisk udgave var det kun til en vis grad, men en afsluttende udgave var den ikke og skulde den ikke være.

Man har nu ønsket at få den kritisk udgiven med undersøgelse af de skrevne og trykte tekster, samt tilbørlig belyst og tolket. Det er dette som her er forsøgt og tilstræbt. Ivars beskrivelse er af så stor en vigtighed, at den fortjænte en særlig behandling. Den er uden al tvivl i alt væsenligt fuldkommen pålidelig. Men den er ved overførelsen til dansk og i yngre afskrifter åbenbart blevet lidt forvansket; også fremmede bestanddele — ganske vist af ringe omfang — er optaget i den, som den nu foreligger (jfr. begyndelsen). Man ønskede tillige, at den islandske så vigtige fjordfortegnelse blev medtagen, da den og Ivars beskrivelse belyser og udfylder hinanden på en fyldig måde.

At underkaste denne fortegnelse en ny kritisk behandling, kunde ikke anses for nødvendigt, da den er udgiven og behandlet kritisk i min Topografi. Her gives den i den formentlig rigtige form.

Kommentaren er gjort så fyldig som muligt, især m. h. t. navnenes form og betydning, da navnlig det sidste ikke spillede den største rolle i Top.

Noget nyt vil den kyndige læser finde i denne nye behandling, takket være de senere gjorte undersøgelser og nyere beskrivelser af bygdernes lokaliteter. Jeg mener nu med sikkerhed at have bestemt Vesterbygdens fjorde, dem indenfor Godthåbsegnen. På nogle punkter vil der desværre vist fremdeles herske uvished og dunkelhed. Men jeg føler mig overbevist om, at fortsatte undersøgelser vil kunne sprede dunkelheden, f. eks. m. h. t. Drangey og lign.

Til slutning takker jeg den kyndige historiograf dr. L. Bobé og dr. P. Nørlund for flere gode oplysninger.

Hr. arkitekt Aage Roussell har udarbejdet de medfølgende kort over de to bygder.

København i juli 1929.

F. J.

Indledning

I.

Grundlaget for den her i det følgende givne beskrivelse af det gamle Grønland skyldes, efter hvad den selv oplyser, en Ivar Bårdsson; han siges at have været „forstander på biskopsgården i Gardum .. udi mange år“. Hans faders navn er bevaret i hds. B, medens de andre håndskrifter og oversættelser har forvansket (forkortet) det. Når han her tillige kaldes „Grønlendinger“, behøver dette ikke at betyde, at han er født i Grønland; men betegnelsen er sikkert ikke andet end et tilnavn, han har fået, på grund af sit mangeårige ophold deroppe. Vi er så heldige at have en oplysning om denne Ivar. I et brev af 8. august 1341, udstedt af biskop Hakon i Bergen, — hvilket brev er et pas —, nævnes Ivarus Barderi, en præst, hvem .. „in nostris et ecclesie nostre negotiis ad Groenlandiam . . destinamus“. Der er vel næppe noget, der hindrer den antagelse, at Ivar er rejst til Grønland kort efter passets udstedelse. 18. marts 1344 nævnes en „Ivarus Barderi“, der får et gejstligt embede i Bergens bispedømme, men denne kan næppe være den samme som vor Ivar. Derimod kunde det være fristende at antage den „Ivarus Barderij“, der nævnes 25. juni 1364 (i en kvittering af biskop Botolv i Stavanger), som identisk med vor Ivar; han kaldes „canonicus duodecim apostolorum Bergensis“. Dette kunde passe til de „mange år“, som Ivar siges at have opholdt sig i Grønland. Han kaldes „forstander på bispegården“, og han siges at være bleven sendt til Vesterbygden af „laugmanden“, ikke af „biskoppen“. Dette finder sin forklaring i, at den daværende biskop i Grønland, Jon Skalle, aldrig kom til landet; hans bispetid regnes at have været årene 1349—68. Det er således let nok at slutte, at Ivar har forvaltet bispesædet i alle disse år, da der ingen biskop var nærværende, til 1364 eller lidt før, hvis den nævnte „Ivarus Barderij“ er den samme som vor Ivar. Efter dette kunde man antage, at han havde opholdt sig o. 20 år i Grønland. Bortset fra det her anførte vides intet om ham.

II.

At hovedindholdet af denne Grønlands beskrivelse stammer fra Ivar, er der ingen grund til at betvivle. „Dette alt, som forsagt er, sagde os Ivar Bårdssøn“, hedder det. Hvorledes er dette at forstå? Den nærmest liggende opfattelse er, at beskrivelsen er optegnet efter Ivars mundtlige meddelelse, og at der ikke er tale om en af ham selv nedskreven beretning. I hvert fald må den første optegnelse være skrevet på norsk, som det lød ved midten af det 14. årh. Dette skinner også igennem i beskrivelsen som den foreligger, hvilket i det følgende nærmere vil blive belyst. I sin nuværende form hidrører beskrivelsen fra begyndelsen af det 16. årh. Uden tvivl med rette er den bleven sat i forbindelse med ærkebiskop Erik Valkendorfs samlinger af dokumenter og oplysninger om det gamle Grønland. Bemærkninger herom og kursforskrifter m. m. er i flere håndskrifter knyttede til Ivars beskrivelse (se herom GhM III, 485 ff.); de er trykte sst. (s. 490 ff.). Disse „tillæg“, som de kunde kaldes, hidrører fra en langt senere tid og skyldes vistnok rektor Jakob Rasch, „der var besjælet af iver for at genfinde .. det gamle Grønland“; „han havde redigeret til trykken Torfæi Vinlandia og Grønlandia, og det rigtigste af de kort, som er tilføjede sidste værk, skyldes ham“. Disse tillæg vil ikke blive nærmere behandlede i det følgende.

De håndskrifter, der kommer i betragtning, er følgende:

I AM findes under nr. 777abc 4º 4 afskrifter af Ivar af forskellig art. 777c er en ret gammel og god afskrift med en nogenlunde konsekvent og god retskrivning, hvor navnene ikke er så mishandlede som i de fleste andre. Arne Magnusson købte den på Rostgaards auktion. Den er fra 17. årh. Efter en nøje sammenligning er denne afskrift nu lagt til grund for udgivelsen. Den er gengivet ord- og bogstavret, dog således, at tekstfejl er rettede (se herom noterne), små bogstaver allevegne anvendte og v indsat for det hyppig brugte w, hvilket kun er en grafisk betegnelse for v; ij har hyppig 2 prikker også når tegnet bruges for y. ó er gengivet ved ø. Interpunktionen er her moderniseret. Afskriften er her betegnet ved A.

777a er en i det hele ret god afskrift, den er yngre end den foregående. Den blev lagt til grund for udgaven i GhM og i min Topogr. beskrivelse i Meddel, fra Grl. XX. Titlen er her: „Enn kortt beschriffuelse om Grønnland. Om segladsenn did henn saa och om landtzens beschriffuelse“. Dette håndskrift havde tilhørt Þorm. Torfason; han forærede det til Arne i oktober 1712, da Arne opholdt sig hos ham. Det er her benyttet som varianthds. og betegnet C. De ovf. nævnte „Tillæg“ findes også i dette hds.

777b er et ejendommeligt hds. Det er måske det ældste af alle („16. årh.s slutning“, siger dr. Kålund). Der er kommen en slem forvirring i teksten, idet forlægets blade åbenbart er bleven omstillede. Skriveren fortsætter stykket, der slutter s. 1914 med 279: Samme kircke som osv. og der fortsættes til slutningen; så kommer det oversprungne afsnit 1915—279 (ligger), dog således at heri indskydes efter 89 kursforskrifter fra „Tillægene“, som altså også har stået i forlæget ved slutningen. Denne afskrift er i det hele ret respektabel. Således har den alene det rigtige „Bardersen“, og flere andre rigtige enkeltheder. På den anden side findes der fejl, ikke blot i navnene, samt overspringelser og enkelte mindre afvigelser af vilkårlig skriverart. Herom kan henvises til varianterne, hvor det er betegnet ved B.

Addit. 120 fol. er her benyttet som varianthåndskrift. Af varianterne vil det ses, at der findes talrige ændringer og småudvidelser af den oprindelige tekst. Ubetinget må det derfor siges, at dette hds. frembyder den dårligste tekst. Der gives enkelte forklaringer af enkelte ord (f. eks. vidskab der er iagt 264). Enkelte pudsige misforståelser findes som f. eks. når thelliesten (266) er gengivet teyel- og dette forstået som tegl-, jfr. de indskudte ord: „och er der lær“ og „kand same ler giøris aff“. På grund af disse egenskaber fandt man det rigtigt at tage varianter derfra, selvom man måske vil finde, at det er overflødigt. Noget bidrag til tekstens forbedring giver det ikke, men det støtter forskellige læsemåder. Det er betegnet ved D.

Flere end de her nævnte håndskrifter fandtes ikke at være nødvendige, da de, der ellers haves, ikke bidrog noget til teksten eller dens behandling, men alle er mere eller mindre forvanskede, især hvad navnene angår. De håndskrifter skal her kortelig gennemgås.

AM777 d 4º er kun en afskrift af 777a(C) med enkelte mindre rettelser af Arne Magnusson.

Ny kgl sml. 1958, 4º indeholder afskrifter af 777 (C og A).

Thotts sml 941 fol. indeholder en afskrift af 777 b (B) eller er ganske enslydende dermed.

Addit. 147, 4º. Her er teksten inddelt i talbetegnede paragraffer og vilkårlig ændret; sproget er moderniseret og navnene fejllæste. Synes i slægt med B og D (tildels). Der er i senere tid foretaget rettelser i texten. 311 og til slutningen er udeladt, men bemærkningen om Erik Valkendorf (der her kaldes Børrick Walldenorff!) findes. Det skal bemærkes, at „landnordenbotne“ 2,1 er her ombyttet med „trollebotnen“, og at den pudsige misforståelse er indløbet, at „Leijder kircke“ 2715 er blevet til „en liden kircke“.

Ny kgl. sml. 1959, 4º er en afskrift af dette hds. og ganske ens dermed.

Gml. kgl. sml. 2432, 4º, skreven med en ret gammel (o. 1600) og smuk hånd. Teksten er i slægt med A og også med B. Ivar kaldes her Bertt. Navnene er stærkt forvanskede: Allunfiordt 2014, Allbross 2214 osv. Rigtig skrives Finbuder 216; der skrives Rampne- 2311, lademader 284, jfr. C, fruchtt allden 321; for tølt 296 skrives tabt(!). Skriveren synes ikke at have kunnet latin; han skriver Cunonisi Regulas 238. Ivars beretning efterfølges af notitsen om Erik Valkendorf og „Tillægene“. Under det hele står årstallet 1547; det er ikke sikkert, hvad dette har at betyde. Jfr. dog ved Thott 748.

AM 773a, 4º, en ung afskrift bagved Arngrimur Jónssons Grønlandia, er uden betydning og kun begyndelsen til 1914. Her findes dog læsemåden øster paa Island 174, rimeligvis ved en rettelse af (den isl.) skriver. Navnene er forvanskede, f. eks. Funkabudir (den form, Torfæus også har) osv. Er ellers beslægtet med A.

Gml. kgl. sml. 997, fol., indeholder forskelligt vedrørende Grønland. Her findes Ivar 17—1914, 1915—214, 2210—328, men ændret dels ved udvidelser, dels ved forkortelser. Navnene er her noget bedre end ellers (hds. hidrører fra en Islænder), og her findes også læsemåden (rettelsen) østen paa (174). Synes snarest at bero på A.

Samme sml. 2881, 4º, er kun en afskrift af foregående.

Thott 748, fol., bl. 69—70 findes et kort stykke; deri næsten intet af Ivar og ikke nogen ordret gengivelse. Er uden betydning. Ny kgl. sml. 364^II fol. er en afskrift heraf. Her (i 748) findes overskriften: „Om Grønlands Segling, som Sl. Christopfher Hwitfeld fandt i Dannemarch och war skreffuen paa Latine och gammell norsk paa pergamente och förde hand det hid till Norrig igien 1647“. Det er ikke let at sige, hvorledes dette er at forstå. I hvert fald må 1647 antages at være fejl for 1547 (jfr. Gml. kgl. sml. 2432, 4º). Men da det hele er uden betydning for Ivar, er der ingen grund til at komme nærmere ind på dette stykke eller den mærkelige bemærkning om Hwitfeld.

I det ovf. omtalte hds. 2432 findes en lavtysk oversættelse af Ivar; det er her at gengivelsen: „welker is de erste ostersche ordt van Islandt“ (se ovf.) findes og forbjærget kaldes Hörns. Navnene er forvanskede. Der skrives dog Auross, Rampnes, Leyderkercke, Ivar kaldes Bordt og fjældet Hemolradesvelt. — Der findes her også en anden lavty. oversættelse, hvor titlen lyder: „Beschreibung von Gronlandt wye M: Albertus Meier dieselbige dem herrn Gantzelern Adam Tratzigern in densher sprache zu gesandt vnd aber in nachfolgendem deutschen vom hern Jacobo pastorn zu Tumbui tranferiret (sic) wordenis“. Den Albert Meier, der her nævnes, er præsten og naturgranskeren, der levede 1528—1603 (se Biogr.Lex.). Oversættelsen er snarest i slægt med C (og A). Navnene er ikke så dårlige som ofte ellers; der skrives Fimbuder, Torualdtzwick, Renøø, Heriøø, Salafelds-, Leider. Ivar kaldes Bernt, og fjældet Hemmelsradisueldt. Bagefter følger notitsen om Erik Valkendorf og de sædvanlige kursforskrifter, varer i Grønland osv. — I randen findes forskellige forklaringer. Iøvrigt har oversættelsen ingen videre betydning for Ivars tekst.

Noget „stamtræ“ for de ovf. omtalte håndskrifter og oversættelser ser jeg mig ikke istand til at give udover de antydninger af slægtskab — nærmere eller fjærnere —, som er givne i det foregående eller hvad varianterne kan tilkendegive.

III.

De trykte oversættelser.

En dansk oversættele findes indsat i P. Claussöns afhandling om Grønland, trykt i G. Storms udgave af hans skrifter (s. 467 ff.). Teksten er vilkårlig ændret på mange punkter og navnene meget forvanskede. Synes at være i slægt med B (og D). Har så godt som intet af betydning for teksten.

I Minerva 1788 (jan.—marts; s. 19 ff.) findes en dansk oversættelse, der hidrører fra justizråd Pontoppidan. Teksten beror på B med omstillingen (forvirringen i teksten) og forskellige forvanskninger. Uden betydning for teksten.

Nye danske Magazin I, 1794 indeholder (s. 189 ff.) en gengivelse; denne er identisk med Addit. 147 (her er dog rigtig trykt „Errick Wallkendorff“ i Tillæg); også her findes fejlen: „en liden kircke“. Under teksten står FINIS ganske som i 147.

Skandinavisk litteraturs selskabs skrifter XX, 1824 indeholder „Nogle bemærkninger angående Grønlands Østerbygde af dr. H. F. J. Estrup“. Estrup meddeler, at han i Dresden fandt (under G nr. 52a) „et helt bind om det grønlandske vesen“. Her findes rektor J. Rasch (rektor i Kristiania skole 1706) omtalt. Af ham findes det nævnte kort over Grønland i Torfæi Grønlandia. Oversættelsen er her åbenbart noget moderniseret både i den ene og den anden henseende og slutter med bemærkningen om Valkendorf. Den til grund liggende tekst var beslægtet med B (også lidt med D). Her findes læsemåder, der synes at bero på en ældre og bedre afskrift. Der skrives Horn 174, botnum 181, Eirar 293; mindre rigtigt Ranipnes 2311, Herey 276, Heusnes 298 samt Hemmeralds 3O13. Ved misforståelse eller fejllæsning skrives „land ret“ for „langt reff“ 202. Om vest sydvest 199 beror på bevidst rettelse, får stå hen. Det samme gælder „og af det toge de saa meget“ (jfr. bemærkning til dette sted).

Torfæus gengiver teksten på latin i sin Grønlandia 1706, ledsaget af det ovennævnte kort over Grønland, der er udarbejdet efter Torfæus' forskrift. Torfæus har benyttet en dansk oversættelse, foruden den hos P. Claussön, samt en islandsk og den tyske fra 1679, der straks skal omtales. Den isl. oversættelse findes i AM 770b, 4º — her er navnene forvanskede og forkert oversatte (således findes her Funkabuder = Torfæus).

Den nævnte tyske oversættelse, Ausführliche Beschreyhung Grønlands, er trykt 1679, kapitel 6. Den er noget forkortet og uden betydning i det hele, navnene er som sædvanlig forvanskede. Ivar kaldes Bert.

På hollandsk haves en oversættelse af den kendte Willem Barents (Barentson). Hans egenhændige håndskrift, skrevet 1594 (undertegnet Wilhelmus Bernardi) er udgivet af C. P. Burger Jr. i „Het Boek“ XVII. Han har også haft „Tillægene“, Ivar kaldes her Ivar Boti. Navnene er meget forvanskede og der findes misforståelser af grundtekstens ordlyd, der går igen i den engelske oversættelse. Se straks nedenfor. løvrigt giver den ikke nogen særlige bidrag til teksten, jfr. dog nedenfor.

Endelig er der den engelske oversættelse, der er trykt i Hakluytus Posthumus or Purchas his Pilgrimes, vol. XIII, 1906 s. 163 ti. Forfatteren kaldes her Ivar Boty. Der gives her den oplysning, at beretningen er oversat fra „norsk language“ til højtysk i året 1560, fra højtysk til hollandsk af Barentson i Amsterdam, og derfra oversat til engelsk af Master William Stere, marchant, i året 1608. Oversættelsen er ret fri, med mange misforståelser, navnene er oftest meget forvanskede, hvad ikke er at undres over, efter at de var gået igennem så mange instanser. Det er dog åbenbart, at det rigtige enkelte gange findes her eller skinner igennem, således gengivelsen „on the East side of Island“ om Horn, der forudsætter „østerst“ (og ikke øffuerst, jfr. de „oestersche hoeck“ hos Barent). Når teksten har Horn-nesse, er dette en vilkårlig tolkning af Horns (ell. Hornis). Her findes formerne: Wartsdale (=Vatns-) 234, Rompnes 2311, Granwike 258, Ericks Hought 276 (rigtigere end de andres forvanskninger); Leaden 2715 peger på Lið- mere end på Lei-. På den anden side findes så stærke forvanskninger som Svaffster 1814 (=Hvarf), Brimstone mount 186, Emestnes 255 (f. Eynerfiord), Fendebother 216, Allaborg 2014 (=Allumlengre), Hemel Hatsfelt 3018; æg 212 gengives ved „oxen“ osv. Om gengivelsen af 309: „of which sheepe the tooke with them as many as they coned carrye“, beror på en tilsvarende grundtekst eller på fri gengivelse (snarest dog dette) får stå hen, jfr. anm. til stedet.

Ivar Bårdssøns beskrivelse af Grønland

	Side: 17
1	Saa sige vise mene], som fødde ere vdi Grøn-
2	land, och sidst komme aff Grønland, at nor-
3	den aff Stad vdi Norge er vij dage seiglingh ret vdi
4	vester till Horns, som ligger østerst paa Island.
5	Item fra Sneffelznes aff Islannd, som er stac-
6	kist till Grønland, ij dage och ij netthers seilingh
7	rett i vesther ath seigle, och tha ligger Gunbier-
8	nerskier ret paa mijt veijn emellom Grønland och
9	Island, thette vor gamle seilingh, end nu er kom-

1. Saa — ere: Enn skrifft aff viise oc forfarren mend som erre føde D; sigger skr. C; føde skr. C. 1. vdi: ij BD. 2. komme: er komen B; komen der D. 2. Grønland: ul. D og tf. om seyladtzen ath finde fra Norge till Island fra Island och till Grønland. 3. Stad: C; Stadt AD. 3. er: ere BD. dage: dag B; dagiss D. seiglingh: seyladtz D her og ellers, ret: ul. D. 4. Horns: C og 773 Og 2432 (Hornnesse Purch.); Horijs A; Horritz BD; enn klippe saa kaldis tf. D. 4. østerst: øster paa 773; jfr. østen paa 997 og „de Erste ostersche ordt“ i den lavtyske oversættelse; the East part of Island Purch.; øfferst ABDC (st er fejllæst som ff). 5. Item: Først B, aff: paa D. som: ul. D, stackist: stackit B; stackeste reysse D. 6. Grønl.: som er tf. D. 6. dage: dagis D. seilingh: segling B = 1. 9. 7. i: vdj D. seigle: fra Isslandt tf. D. 7. Gunbierner-: Gund- skr. B; Guberne- D. 8. paa mijt: omv. D. veijn: ueyen CD; veigenn B. 8. e-: i- D. 9. thette-gamle: det haffuer verret en gammell D; gam(m)el(l) CB. nu er: omv. D.

	Side: 18
1	men iss vdaff landnordenbotne saa ner for-
2	schreifnne skeer, at ingen vden liffs fare thende
3	gamle leed seigle som her effther høris.
4	Fra Langeness som ligger øffuerst paa Island
5	ved forne Horns er ij dage och ij netther sei-
6	lingh till Sualberde i haffsbotnne.
7	The som segle vilde vdaff Bergenn retledis
8	till Grønland och komme icke till Island, tha skulle
9	the seigle ret vdj vesther, saa lingi the komme
10	sijndenn ved Island til Røckesnes, och tha skulle
11	the vere xij vgger søes sijnder i haffued aff forne
12	Røckesnes, och saa met forne vesterlede skall
13	hand komme vnder det høge land vdj Grønnland,
14	som heder Huarff, en dagh tilforn førend mand
15	kand sie forne Huarff skall hand sije et andet
16	høijgt bierigh som heder Huitserck, end vnder

1. iss: isehiff C; it D. norden: noden B. botne: C; borne A; bone D; boder B. 2. schreffnne: nevnte BD. 2—3,thende—seigle: kand seylle adt den gamle læ D; thend (denn) skr. CB; leid skr. B. 3. høris: sigiss D. 4. Fra: Frann B; Item fraa CD. 5. for^ne: klippe tf. D. Horns: C; Horiis AD; Horitz B; Horns på første sted er opfattet som nominativ og derfor sål. skrevet her. dage: dagges CD. 5, netther: netterss CBD. 6. till: ul. B. i: CB; ul. AD. haffs-: effs- C; haff- BD. botnne: bornne A; baane C; -bone D; -bodne B. 7. The: Item de CD. segle vilde: omv, B. vdaff Bergenn: ul. B i Norig tf. D. 7. -ledis: -less D. 9. vdj: i B. vesther: fra Norge tf. D; lingi: lenge CD; lenngi B. 10. Rockes-: Røche- C = 1. 12; Rocke- B = 1. 12. 11. vgger: vger C; vge D; veggers B. søes: siøs B. sijnder: sønden CD. 12. saa: ul. B. 12. vester-: veste- C; væsten- D. -lede:-læd D. 13. vnder: ind vnder D. 13. land: lend A; en klippe tf. D. 14. -forn: for^ne (!)D. -end: ul C; at tf. D. 15. Huarff: klippe D. 16. Huit-: Huid- CB; Huidt- D = 1. 191. 16. end: ind D.

	Side: 19
1	forne ij field, som Huarff heder och Huidserck,
2	ligger et ness, som heder Herioldzness, och ther
3	ved ligger en haffn som heder Sand, almindeligh
4	haffn for Normend och kiøbmennd.
5	Seigler mand vdaff Island, tha skall hand tage
6	sin koess fra Sneffelssness, som ligger en tølt
7	søes vester lenger paa Island end forne Røcke-
8	ness, och seigle tha ret vdj vester en dagh och
9	en nat gandske lidet ved suduest ath flij forne
10	iiss, som ligger ved Gunberneskeere, och siden
11	en dagh och en nath ret i nordvest, och saa
12	kommer hand retledis vnder forne høigland Huarff
13	i Grønland, som forne Hærioldznes och Sand-
14	haffn ligger vnder.
15	Then Østerbij, som er vdj Grønland, ligger ret
16	for østhen ved Herioldzness och heder Skagafiort,
17	thet er en stuor bije.
18	Item langt øster aff Skagefiord ligger en fiord

1. som .. heder: ul. D; heder Hu. skr. B. 2, Herioldz-: Herrioldtz- C; Heroldz D; Herioldtt- B. 3. ved: hoes D. en: ith B. som heder: ul. A. Sand: och er tf. B. 3. almindeligh: GB; almindigh A; alminding D. 4. -mend: -mand A. 5. Seigler:Item seyler CBD. mand: hand A, vdaff IsL: ad Isl. vd D. 5. hand: mand D. 6. sin koess: sit huess(!) A. 6. Sne-: Snø- D. 7. søes: siøs B. 7. Røeke-: Rockis- B; Røche- C. 9—11, gandske — nath: ul. B. 9. ath: och D. 10, Gunberne-: C; Gundberme A; Guberne- D. 10—11- och— nath: ul. D. 11. ret: vd D. saa: siden D. 12. -ledis: ind D. høig-: høye C; høge B; høee D. 13. Sand-: Sandtz- B. 15—17. Then— bije: ul. D; Item skr. B; Item denn skr. C. 15. vdj: j B. 16. ved: ul. B. 16. Skaga-: Skage-B. -fiort: -fioer C. 17. thet: ther B. 18. øster aff: østen fra D. ligger: end tf. D. 18. ligger — fiord: ul. B.

	Side: 20
1	och er icke bijgdt, som heder Bærefiord, och
2	fram i fiorden ligger et langt reff thuert for ind-
3	gangenn, saa at ingen stuore skiib maa ther ind
4	komme vden tha stuor strøm er, och naar stuore
5	strømme løber, løbe ther vtallige hualle i then
6	samme Bærefiord, och vanther ther alldrigh fiske,
7	vdj denne samme fiord er allmindeligh hualff-
8	fiskerj och doch med biscopens lough, thi fiorden
9	ligger till domkircken, och vdj then fiord ligger
10	en stuort høøll och heder Hualshøøll och første
11	søen ganger vd, tha løber all hualfffiskerne i den
12	samme høøll.
13	Øster fra forne fiord ligger en fiord som heder
14	Allumlenger, hand er møø vden fore och møgit
15	bredere inden till, hand er saa lang at ingen ved
16	endhen paa hannom, hand haffuer ingen strøm

1. icke: enn B. bijgdt: byer paa D. 1. Bære-: Berre- C; Berge- B. 2. fram i fiorden: fra i norden (!) A; frem skr. BD. 2. langt: stoert D. 3. stuore: stuor A. maa: kand D. 4. tha: thet er B; nar D. er: ul. B. 4. och: tha tf. C. stuore strømme: stoer strøm CBD. 5. løbe: er B; ul. D. 6. Bære-: Berre- C; Berge- B. och vanther ther: B; och hun vandter D; vandther A. fiske: fisk B. 7. denne: den CD. 7. hualff-: huall- CBD = 1. 11. 8. och: ul. B. lough: loff CB; forloff D. 10. en: et BD. stuort: stoer C. høøll: huals hull D. och heder: enn C. och—høøl: ul. D. 11. ganger: gaar CD. ganger vd: begynder at indgange B. all: alt D. 11. -fiskerne: fiskenn CBD. i: vdj BD. den: thet BD. 13. Øster: Item øster CB; lenger tf. CB. Øster—fiord: Item end lenger vdj østen fra for^ne Barefiordt D; Berrigefiord skr. C. fra: frem B. 14. Allumlenger: Almulegger B; -lenniere skr. D. hand: som D. møø: small BD. fore: ij B. 15. bredere: breder B; bædere D; bedre A. inden: ind ind A. inden till: indad D. hand: den D. 16. endhen: ennde CD. hannom: hanum B; hannum C.

	Side: 21
1	i sigh, hand er fuld med smaa holme, ther er nock
2	fugle oeh ægk, hand er slet land, paa baade
3	sider voxit med grønt gress saa langt som nogen
4	mand ther faar.
5	Item øster lennger till isbergenn ligger en haffn
6	som heder Fimbuder, saa kallit forthi at vdj Sancti
7	Oluffs tiid brød ther et skib, som almindeligh røgte
8	ganger end vdj dagh vdj Grønlannd, och paa det
9	skiib vaar Sancti Oluffs smaa suend, och hand
10	drucknede ther med andre, och the som tha effther
11	leffde groffue ther neder de døde, och reiste der
12	op stuore steenkorss paa de dødis graffuer, och
13	the stande end vdj dagh.
14	Øster lenger till isbiergen ligger en stuor øø,

1. i: vdj B. 1. holme: holner B; vdj huilcke tf. D. 2. ægk: egk C; eeg B; fulle ægh D. hand: der C. land: vaxit tf. B og ul. det følg. baade: bæge D. 3. langt: och høeyt tf. D. 4. ther faar: haffuer sæt D (= P. Clauss.); farit haffuer skr. B. 5. øster — till: end lenger vdj øster vedt D. -bergenn: bergit B; bierget D. 6. Fim-: Findt- D; Frind- B. 6. at: ul. B. vdj: i CB; ul. D. Sancti: St. C. = 1. 9; S. D. 7. Ol. tiid: Oluff hand D. 7. almindeligh: almindig C. alm. røgte: endnu vdij thenne dag ganger B. 8. ganger: røct aff B; nogle A. ganger: aff tf. D. 8. end — dagh: end paa denne dagh D; ul. B. 8. och: att C. paa: oppaa C. det: Sante Olluffs D. 9. Sancti O.: hans lille D. 10. ther: ul. B. med: de (the) tf. GB. andre: andere flere D. the: da tf. D. tha: der D. 11. groffue: begroffue B. de døde: dj døde krope D foran Iher. reiste: opreyste D; reise A. 12. op: paa dj dødis graffue D. stuore: stuor A. steen-: stene- B. paa — graffuer: ul. D; graffue skr. B. 13. the: same korss D. stande: staa B; der tf. D. end: enndnu BD. vdj: thenne tf. B; paa denne D. 14 Øster: Item (D) øster CB; end tf. D. lenger: vdj østen tf. D. -biergen: -bierget D.

	Side: 22
1	som heder Kaarsøø, ther er allmenningh veid-
2	skab effter huide biørne, och tha med bisperens
3	orluff, thi den øø hører domkirckenn till, tha er
4	inthet øster lenger det mand see kand vden iiss
5	och snø bode till land och vand.
6	At komme till den materiem, som føre rørdt
7	er om bijer paa Grønland, som saugd vor om
8	bijer paa Grønland, ath Skagefiord er østerst by
9	paa Grønland østen Herioldzness.
10	For vesten Herioldsness ligger Kedelsfiord och
11	ther er fult bijgt, och paa høger haand, som mand
12	indseiler i fiorden, ligger en stuort oss, som stuore
13	elffuer løbe vdj, hoss thet ooss stander en kircke
14	som heder Auroosskircke, som vigd er till dit

1. Kaarsøø: Korsse D. allmenningh: alminnigh G; almindelig BD. 1—2. veidskab: jactvedtshaff C; veyeskabs iagt B; vidskab paa iagt D. 2.och —med: doch B. 2. bisperens: bispens G; biscopens BD. 3. thi: ul. D. hører: tillhører D. 3. tha er: och er ther B. 3—4. tha—kand: siden er intet lenger at finde vdj østen at see D. 4. det: da C. 4. see kand: omv. GB. 5. snø: sne CBD. 5. land .. vand: landtz .. vandtz D; stranndt (f. vand) skr. B. 6. At: Item att CB; igien tf. D. materiem: materie BD. føre: før BD, førde A. 6. rørdt: omrørt B. rørdt er: er omtallet D. 7. Grønl.: eller tf. B. saugd: sagt CB. 7—8. som — ath: ul. D. 8. bijer: byerne B. ath: och A. 8. østerst: øster ACB; den østerste D. 9. paa Grønl: ul. B. 10. For: Item for (vestenn for B) CBD. ligger: en fiordt kaldis tf. D. Kedels-: Kedel- B; Kieldeltz CD. 11. fult: fulld- C. fult — och: mange byer D. paa: oppaa C. høger: høgre C, høygre B; høere D. 12. fiorden: same fioerdt D. en: elt CBD. 12. oss: aass B; foss C. 13. løbe: løber B; løffuer D. 13. hoss: och hoes D. thet: thennd B. ooss: aass B; foss C. 14. Aur-: Avi- B, som: huilcket som D. vigd: vigt C; viet B; viget D.

	Side: 23
1	hellige korss, hun eijer alt vdt till Heriolsness
2	øijer, holmer, vragh och alt ind till Petthersvigh.
3	Item ved Petthersvigh ligger en stuor bij, som
4	heder Verdzdall, nar denne bij er et stort vand
5	ij vge søes breit fuld met fisk. Petthersvigh kircke
6	eijger alt Verdzdals bije.
7	End fra thenne bij ligger en stuort closter, som
8	canonici regulares er vdj, som vigt er till Sanct
9	Oluff och Sanctum Augustinum, closteret eijer alt
10	ind i botnen och alt vd paa then anden side.
11	Nest Kiedeltzfiord ligger Rampnessfiord, och
12	langt ind vdj then fiord ligger ett søster closter
13	ordinis Sancti Benedicti, dit closter eger alt ind
14	i botnen och vd fra Vage kircke, som er vigt till

1. hun eijer: den kiercke tillhører D. alt: samen tf. D. 1. ness: ul. B. 2. øijer: øenn B. holmer: holmes B. vragh: vranig(!) B. och— ind: alt sammen vd D. 2. Petthers-: Peiters- CB (bægge sål. i det følg.) D. vigh: vick B. 3. Petthers-: Petther- A. stuor: vigh eller tf. D. 4. Verdz-: Verss- BD; Vands- P. Clauss. nar: the tf. A; naar B, ner C; ved D. denne: den G; thennd B. et: en A. 5. ij: thou C; tho B. vge: vgge G; vegger B. breit: brett G; bred B; bredt D. fuld: fallit C. fisk: fiske B. 5. -vigh: uige C. 6. eijger: tillhører D. alt: ul. B. -dals: -dall B. 7. End: ingen ny 1. i A; Item eend CB; Item D. fra: fraa C. thenne: den C. en: edt CBD. 8. canonici: canocj G. er vdj: funderet, vdj hvilcke chloster D. S. vigt: viet B. 9. Oluff: Oluffs D. Sanctum: Sanctorum A. och: till tf. D. 9. closteret —alt: for^ne kloster thillbører D. eijer: eyger B. 10. i: ul. B. botnen: ij lanndit tf. B; det er ind i landet tf. D. 11. Nest: Item nest GBD. Kiedeltz-: Kidel- B. Rampness-: Ranipness- G; mulig også B, ti der står en prik over m'ets sidste streg. 12. vd-: ul. D. ett: en A. 13. eger: eyer C; eyger B; hører D. 14. i: ul. B. botnen: i landet tf. D. 14. fra: fraa C; frann B. Vage: Vaage B; Voge CD. vigt: viet D ; ul. ACB

	Side: 24
1	Sancti Oluff konningh, Vogekircke æger alt land
2	fiordenn vden fore, ind i fiordenn ere mange
3	holme, och closteret æger alle sammen helten met
4	domkirckenn, vdj disse holme er megit varmpt
5	vand som om vintherne er saa heet ath ingen maa
6	komme nær, men om sommeren er dit vell till
7	made heet, saa ath mand maa ther bade vdj
8	och mange fanger ther helsse bod och bliffuer
9	karske och fanger helsse bod aff sotther.
10	Ther nest ligger Eijnerfiord och emellom han-
11	nom och forne Rampnessefiord ligger en stuor
12	hoffgaard, som hører konningen till, och den gaard
13	heder Foss, och ther stander och en kostelig
14	kircke vigt till Sanctum Nicolaum, som konningen
15	haffuer at forlene, och ther ner ligger en stuor
16	fiskesøø fuld med stuor fisk, och thaa nar stuor

1. konningh: konge B. æger: eyer B; tillhører D. 2. fiordenn: fiort B. fore: for B. ind: Inde D. 3. alle: alt B. sammen CB, samme A. 3. æger — helten: tillhører halue parten D. 4. er: erre CD. varmpt: wrampt A. 5. vintherne: vinteren CBD. ingen: intet B. 5—6. maa —nær: kand det bruge D. 6. vell: ul. D. 7. maa: kand D. 7. bade: baade C. vd-: ul. D. 8. fanger: fannge B = 1. 9. 8. bliffuer: sunde och tf. D. 9. och — sotther: af adskillige sudt och sydom D; soethenn skr. B. 10. Ther: Item der CD. Eijner-: Enner- B. e-: i D. 10—11. hannom: hanumB; hannem CD. 11. Rampnesse-: Rampness- C; Rampnes(-is) BD. 12. hoffgaard: haffgaarder D. konningen: kongen B = 1. 14. 12. den gaard: di gaarder D. 13. Foss: Foess D; Sloss A. och¹: ul. B. 13. och²: ul. C. kostelig: kosteligt A. 14. vigt: viet BD. 15. ner: Foess tf. D. stuor: ul. CBD. fisk: fiske B = s. 252. 16. thaa: ul. B. thaa nar: nar som helst D. stuor²: stortt CD.

	Side: 25
1	vand och regen kommer och vanden indfaller och
2	menskis, tha bliffuer ther vtalligh megit fisk lig-
3	gindis igien paa sandenn.
4	Tha mand insegler paa venstre haand ind vdj
5	Eijnerfiord ligger en viigh som heder Tordzuals-
6	viigh, och end lenger i fiorden paa same side er
7	et lidell ness, som hieder Kleinengh och en lenger
8	ligger en viigh som heder Grauevigh, och fra
9	Grauevigh end lenger ligger en stuor gaard, som
10	heder Daler och hør domkircken till, och paa
11	høigre haand som indseigles vdj fiordenn till dom-
12	kirckenn, som stander ind vdj botnen ligger en
13	stuor skoff och hører domkircken till, vdi den
14	samme skoff haffuer domkircken alt sin fænet,
15	bode stuore och smaa. Domkircken eger alle

1. vand: ehr tf. D. vanden: vandet D; nar det vand CB. 1—2 indfaller — menskis: igen udløber och forminskis D. 2. ther: mange tf. B. 2. vtalligh: vtallige D. megit: ul. B; mange D. 3. igien: ul. D. 3. sandenn: sandet CBD. 4. Tha: Item da (naar B) CB; och nar D. -segler: seyler G; i same Eynerfiordt tf. D. venstre: venster B; venstrere D. 4—5. ind — Eijn.: ul. D; Ener- skr. A. 5. Tordz-: Thor- C; Tor- DB. 6. lenger: ul. B, i: ind i D. fiorden: liger tf.GB (lier efter lenger). 6. same: sam A. side: venstre hand D. 7. lidell: ul. C; lidet B. Klein.: Elin- C; Elening B. 6—7. er — lenger: ul. D. 7. en lenger: lenger ind B. 8—9. Graue-(bis): G; Grant- A; grande- B. (jfr. P. Clauss.); graffue D. och — Grau: ul. B; graffue -skr. D. 9. end lenger: ul. D. 10. Daler: Daller CD. 10. hør: hører D. paa: oppaa C, 11. høigre: høgre C; høyer B; høyre D. 11. indseigles—fiordenn: mand ind seyller i for^ne fiordt D; same fiort skr. B. 12. ind: inde D. botnen: landet tf. D. 13.—14. och—skoff: C; ul. AB, der tf. ther. och hører .. till: som tillhører D. 13. den: ul. D. 14. sin: sitt CB. sin fænet: sit fæ inde D. 15. stuore: stordt CBD. smaa: smaat D. 15. eger alle: thillhører alt D.

	Side: 26
1	Eijnersfiord, och sammeledis den stuore øø, som
2	ligger vdenn for Eijnersfiord och hieder Renøe,
3	saa kaldis fordj om høsten løber ther vtallige ren-
4	diur, der er allmindeligh vedtzskaff, och tha icke
5	vden bispens orluff, och paa then øø er beste
6	thelliesteen, som paa Grønland seer saa naturligh
7	gode, ath the giøre ther aff grijder och kander,
8	och er saa staadigh steen, at ildenn kand then icke
9	fortære, och giøris ther saa stuor kar aff en steen
10	som x eller xij tønder ganger vdj, och tha vesther
11	lenger for landit ligger en øø som heder Langhøø,
12	och i then øø ligger otte stuore bunde gaarde,
13	domkircken eijer all øen, vden thienden, thienden
14	ligger thill Hualtzør kircke.
15	Nest Eijnerfiord ligger Hualtzøer fiord, ther
16	ligger en kircke som heder Hualsøør fiord kircke,

1. Eijners-: Ener-B. -ledis: -lædt D. 2. Eijners-: Eners- B. och: som D. Renøe: CD; Rønøe A; Reignøe B. S. saa kaldis: ni. D; kallindis skr. B. 3. høsten: da tf. D. løber: løbe C; ul. B. ther: mange tf. D. ren-: rennss- B. 4. -diur: ind och tf. D. vedtzskaff: C; iagt A; vedskabsiagt B; vidskab der er iagt D. 5. bispens: biscopens CBD. 5. er: the tf. B; dj tf. D. 6. thellie-: talge B (= P. Clauss.); teyel- D. 6. seer: er och er der lær D. -ligh: lige B. 7. gode: ul. D. 8. er: det tf. D. saa: ul. B. staadigh: stadige B; stadigt D. steen: och fast D. then icke: det alderig D. 9. giøris ther: kand same ler giøris aff D, 9. stuor kar: store kander C; store kar BD. 9—10. en — tha: som kand vell giøris x. eller xii tønder D. 10. tha: ther B. 11. lenger: hen D. en: stor tf. B. 12. i: vdj B; paa D. 12. bunde: bønder- D. 13. eijer: tillhører D. 13. all: alt D. vden thienden: vndertiden(l) A; vndertaget D. thienden² = denn B; tinden (bis) skr. D. 14. Hualtz; Hualss- BD = 1. 15. 15. Nest: Item nest CBD. Eijner-: Ener- B; Eyners- D. Hualtzøerfi.: Hualssøefiordenn och D. 15—16. ther — fiord: ul. B; Hualssøe- skr. D; fiordtz skr. C.

	Side: 27
1	hun eger all fiordenn, och saa alle Ramstade-
2	fiord som nest ligger, vdj denne fiord er en stuor
3	hoffgaard, som konningen hører till och hieder
4	Thiødhijllestad.
5	Item der nest ligger Erichsfiord, och først i
6	fiorden ligger en øe som hieder Henø, hun hører
7	halffdelen domkircken till och halffdelen Dijvrenes
8	kircke, Diyrenes kircke er then største kirckesogn
9	som paa Grønland ligger, och ligger den samme
10	kircke paa venstre handen som mand inzeigler
11	i Ericksfiord, Divreness kircke æger alt ind vdj
12	Mitfiord, Mitfiord skiuder vd fra Erichsfiord ret
13	vdj nordvest, och ind lenger i Erichsfiord ligger
14	Solefieldz kircke. Hun æger alt Mitfiord. Tha
15	linger ind i fiordhenn ligger Leijder kircke, hun

1. hun eger: hinde till hører D. 1. och — alle: alt landet dissligesaa ald D. 1. alle: ald CB. Ram-: Ramb- C. 2. -fiord: -fiorde D. 2. er: liger ther B; liger D. 3. hoffgaard: haab gaarder(!) D. 3, konningen — till: thillhører konningen D; kongenn skr. B. och: som D. 4. Thiødh.st.: Tiodillest. B. 5. Item: ul. B. Erichs-: Erickis- B; Eridtz- D. 5. først i: for iss(!) D. 6. Henø: B; Hæriøø C (og P. Clauss.); Heiviøe A, Hærieoe D. 7. -delen: ul. B. domkircken .. Divrenes: omv. D. 7.-8. Diure-: Diur(bis) B. 8. kircke: till tf. D. 8. then: det D. 9. paa—ligger: ligger i GrønlandtB. 9—10. och—kircke: Samme kircke som ligger B. 10. venstre: venstrere D; vester CB. 11. Ericks: Eris- D; Erickeff A (ſſ læst som ff.). Divre-: Dyur- CB. 11—12. Divreness —fiord: ul. D. 11. vdj: lige B. 12. Mitfiord²: ul. B. 12. vd: litt B. 13. ind: end D. i: vdj C; ind vdj D. Erichs-: Erick- B; Eritz- D. 14. Sole(?) B. Solle- CD. Hun æger: hinde tillhører D = s. 15—28,1. alt: ald D. 14. Tha: End da D. 15. ligger: en kiercke hæder tf. D. Leijder-: Lynder B.

	Side: 28
1	eijger alt ind i botnne, ocsaa vd paa then anden
2	side till Burfeldz, och alt ud fra Burfeldtz hører
3	domkirckenn till, ther ligger en stuor gaard som
4	heder Brattelede, som pleijr laugmader at i boe.
5	Nu sigis ther effther ath fare till øijer, vester lenger
6	fra Langøø ligger iiij øer som heder Lambøør,
7	och ther for heder det Lambøesund, thet sund
8	ligger emellom Lambøø och Langøø, tha ind
9	lenger till Erichsfiord ligger en anden sund som
10	heder Fossasund. Tisse forne øijr hører dom-
11	kircken till, och forne Fossasund ligger i indgan-
12	gen till Erichsfiord.
13	Tha norden for Erichsfiord ligger ij viiger, en
14	som heder Ijdrevigh och then anden heder Indre-
15	vigh, thij the ligge saa till.

1. eijger: ligger (!) A. botnne: bonnen G; bodnen B; landet /: botben D. 1. vd: ul. D. 2. side: vd tf. D. Burf.: Burfieldtz C (bis); Brofeldts B. 2. och— Burf.: ul. B; ald skr. D. 3. ther: der CBD; 3. som: ul. D. 4. Bratte:-: Brate- D; Brat- B. som: altid tf. D. laug-: B; lau- D; land- A; lad- C. 4. mader: -mendene BD, at i: omv. B. 5. ther: her B. effther: der D. 5. øijer vester: dj øer som liger D. lenger: vdj væster tf. D. 6. fra: fran C. Langøø: Hangerøe B; da tf. D. Lambøer och: P.Clauss., Estrup; Lambøøesund A, C. øer; Langøersund D; Lambretsund B = 1. 7. 7. for: fore B. 7. Lambøesund: och derfor hæder det Landbøesessund fordj tf. D; Lambøer- skr. C. 8. e-: i- CBD. Lambøø: Landbeøe D. tha: ther B. ind: end D. 9. till: ind i D. 9. Erichs-: Eriss- D. en anden: edt andet CBD. 10. Fossa-: Fosse- B. 10. for^ne: ul. D. 11. Fossa-: Fosse- B. i: vdij B. 12. Erichsfi.: Eridtzfiorden D. 13. Tha: Item BD; Item der C. Erichs-: Eritz- D. 13. viiger: vegger B. en: ul. CD; thennd ene B. 14. Ijdre-: C; Yder ABD. och: ul. CB. 14. then — heder: ul. C, och — Indrev.: ul. D; Inder-skr. AB. 15. thij — ligge: then ligger B; thij ul. D.

	Side: 29
1	Item ther nest norden ligger Bredefiord, och
2	i then fiord ligger Mijouafiord, ther norden linger
3	Eijnerfiord, ther nest Burgerfiord, tha Lodmunder-
4	fiord, tha nest och vesterst aff østrebijgden ligger
5	Isefiord, alle thisse øer er bijgde.
6	Fra Østerbijgd och till Vesterbijgdt er en tølt
7	søes och alt vbijgt, och tha fram vdj Vesterbijgd
8	stander en stuor kircke, som heder Stensnes
9	kircke, then kircke vor en stund domkircke och
10	biscops sedet, nu haffue Skrelinge all Vester-
11	bijgden vdt, tha er ther nog heste, geder, nød
12	och faar, alt vilt, och inthet folck enthen Christen
13	eller heden.
14	Dette alt som forsaugd er sagde oss Iffuer
15	Bardsenn Grønlenndinger, som vor forstander paa

1, nest: i tf. D. Brede-: Bred C. 2. Mijoua-: Myone C; Mijoa- AD; Mye- B. ther: tha C. ther norden: Ind da vdj norden lenger D. 2. linger: lenger CB, 3. Eijner-: Euer- B. Burger-: Borger- B. 3. Lod-: Laa- D. 4 tha: der D. 4 och: ul. BD. vesterst: væster D. østrebijgden: C; østrebijden A; østrebye D; øster skr. B. 5. Ise-: Iss- B. alle: paa alle D. 5. thisse: for^ne tf. D. er bijgde: erre byer D. 6. Fra: Item frann CB. -bijgd(bis): -bye D. 7. søes: siøes C. v-: vd- D. fram: framj A; ij frann B. 7. vd: ul. BD. -bijgd: bye D. S. som: ul. D. Stens-: Stie- D. 9. -kircke: kirekenn BD; -kirck skr. A. 10. biscops sedet: bispens sæde, men D. Skrelinge: Skrellinge CB. 11. vdt: inde B; och tf. D. 1J. nog: noch C. nød och: fæmundz /: fæ D. 12. och1: ul. C. 12. inthet: inngen CD. enthen: huerckenD; ul. C. 13. heden: hedning B; hæninge D, 14 Dette: Item thette CB; Item alle disse tingh D. -saugd: -sagt CD; -skreffuit B. er: staar B. 15. Bardsenn: B; bort AGD. -lenndinger: -lender C; -iger skr. B. 15. vor: en tf. D. paa: i B.

	Side: 30
1	biscopsgaarden i Gardum paa Grønland vdj mange
2	aar, ath hand hafde alt dette seet, och hand vor
3	en aff thennom, som vor vdneffnder aff laugmader
4	ath fare till Vesterbijgdt emod the Skrelinge, ath
5	uddriffve the Skrelinge vdaff Vesterbijgd, och tha
6	the komme tiid, tha funde de ingen mand enthen
7	christne eller hedne vden nogit vilt fæ och foer
8	och bespisede sigh aff thet vilt fæ och faar saa
9	megit som skibene kunde bere och seiglede
10	saa, sielff ther met hiem och forne Iuer vor
11	then med.
12	Tha norden lenger fra Vesterbijgde ligger et
13	stuort feld, som heder Hammelradzfeld, och linger
14	aff en till thette field maa ingen mand seigle som
15	liff vill beholde, for the mange haffsuælge, som
16	ther ligger om alt haffuit.

1. i: som hæder D. Gardum: -om skr. B. paa: i B. vdj: ij B. 2. hafde: hagde A. seet: och forfaret tf, D. 3. thennom: thenum B; dennem CD. 3. vdneffnder: /: udtagenn tf. D. laugmader: laugmandenn B; laumanden D; lagmanden C. 4. -bijgdt: bygden CB; -bye D. e-: i- D. Skrelinge: Skriliinge D. .5. the — vd-: ul. D; vd ul. B. 5. Vesterbijgd: væsterbye skr. D. tha: der D. 6. enthen: huercken D. 7. christne: christenn CB; christene D. hedne: hedenn C; hedning B; henninge D. S. och—faar: ul. B. 9. seiglede: seigle A. 10. saa: ul. BD. 10. sielff: ul. CBD. met: saa tf. D. luer: both tf. D. 12. Tha: Item (end tf. D) da CD, Item B, norden lenger: lenger i nordenn D; lenger ul. B. -bijgde: bygt B; bye D. 13. Ham-melradz-: Hemelrachs- G; Hemeuellrodta B; Himellraaldz D. 13. linger aff: end lenger i norden D. 14. en: end CBD. thette: det forn D. maa: kand D. 15. liff: liffuit B. vill: ville D. 15. haffsuælge: haffsualge A; hauffuesuelger B; hauffsuell D. 16. ligger om: er vdj D.

	Side: 31
1	Vdi Grønland er nog sølffbiergh, huidebiørne,
2	haffuende røde flicke i hoffuudet, huiide falcke,
3	hualtztender, røstunge suorde, alle haande flskkøn
4	mere end vdj nogre andre lande, ther er och
5	malmersteen alle hånde lijder, ther er tellijge stien
6	som aldrigh skader ild och vdaff the stener hugge
7	the Grønlendinge potter, griider, kierle, och saa
8	stuore kar, ath vdj en karr maa ligge x eller xij
9	tønner, ther er noch reendiur.
10	Vdj Grønland kommer alldrigh stor storme-
11	veder.
12	Snee møgit kommer vdj Grønland, ther er
13	icke saa kalt som vdj Island er Norge, ther voxer

1. Vdi; Item vdj CBD. er: ere D. nog: nock CB. -biergh: bierger B. 2. haffuende: haffuendis CB; haffuer D. i: vdj CD. 2. hoffuudet: hoffuit B, 3. røstunge: røstungs C; rødstunge D. røst. suorde: och mangfoldelige B, haande: hånde D; store tf. B. fisk: fiske CBD. 4. vdj: i B. nogre: nogen CBD. lande: land CBD 4. och: noch tf. D. 5. -steen: med tf. D. lijder: eller farffue tf. B. er: och tf. B. tellijge: tolge B; thoelige C; och D. 6. skader ild: ild kand giøre shade D. vd-: ul. CD. stener: stene CB; sten D. 7. -lendinge: -landinge A; -lendinger D; -lendiger B; -lender C. kierle: kiedeler D; keijier B; sholle C. 7— S. saa —ligge: alle hånde kar aff, och some kar saa store som thill D. 8. en: edt CB. 9. ther: ul. A; och der D. 9. noch reendiur: omv. D; rijnns- skr. B; renss- skr. D; dyer skr. CB; paa same øoe tf B. 10. Vdj: Item vdj CBD. stor: store C; stort B. 10—11. stormeveder: storm D; storm- skr, B. 12. Snee: Item sne C; Item (megen sne) B. 12—13, Sne — vdj: der korner almindelig møgen snee, der erh och icke saa stoer kulde som paa D; megen sne kommer skr. B; kommer megen skr. C. 12. vd-: ul. C. 13. er: eller CB; y tf. B. 13. ther: the; A, Item der D.

	Side: 32
1	paa høijfelden och neden vnder the olden saa
2	store som nogle æble och gode ath æde, ther
3	voxer then beste huede som vere maa.

1. paa: dj tf. D, høij: høge CBD. -felden: field D. 1. neden: nedre C. the: thennd B; saadan D. olden: aalldes frugt C; oldenn fruct B; alden och frugt D. 2. nogle: nogre CB. æble: able A. och gode: som ehr vell smagende D. 3. voxer: vaxer och D. huede: vdj landet tf. D. 3. maa: kand D.

Anmærkninger

I.

Vi skal nu gennemgå de navne, som Ivars beretning indeholder, i formel henseende. Her har man den islandske fjordfortegnelse, som nedenfor vil blive gengivet, til udmærket vejledning. Navnene tages her i den rækkefølge, hvori beretningen nævner dem.

7,4. Horns: dette er genitiv af Horn og beror på (den norske) originals til Horns. Dette har senere oversættere ikke forstået; deraf er de misforståede former opstået som varianterne viser (her og senere). Horn er forbjærget vest for Jøkulså i Lon (se Kåluntls IsL beskr. II, 269). 18,5 er dette Horns blevet betragtet som nominativ.

17,5. Sneffelznes, er skrevet omtr. ens i håndskrifterne; det er det bekendte Snæfellsnes, der går ud mod vest mellem Faxe- og Bredebugten.

17,7. Gunbiernerskier (jfr. 19,io) er det gamle Gunnbjarnarsker, ved østkysten af Grønland, opkaldt efter den Gunnbjørn, som fandt dem (jfr. Landn.). Rimeligvis er de at søge i nærheden af Angmassalik. Se herom G. Holm i Meddel, om Grl. LVI, 292 f.

18,4. Langeness er det nordøstligste („øverste“) næs i Island, Langanes.

18,6. Sualberde: dette er isl. Svalbarði (snarere end Svalbarð); herom se F. Jónsson i Geogr. tidsskr. 29. bd. (1926).

18,10. Røcke(s)nes er Reykjanes, Islands sydvestligste næs, så kaldt på grund af de mange rygende kilder (svovlminer osv.).

18,14. Huarff: isl. Hvarf, navnet betyder egenlig „et sted hvor der er en sådan drejning, at det der ligger bagved forsvinder“. Det er et forbjærg eller en høj klippe, der kaldtes således. Desværre er dets beliggenhed ikke helt sikker; jeg mener stadig, at det bør søges ikke altfor langt fra Herjolfsnes og lidt nord for dette, i henhold til udtrykket 19,1—2. Ganske vist er det ikke helt sikkert, hvor meget af den her givne indledning hidrører fra Ivar.

19,2. Herioldznes: dette er det fra isl. kilder velkendte Herjólfsnes, opkaldt efter landnamsmanden Herjólfr. Mærkeligt nok kender Ivar ikke eller nævner ikke fjorden Herjólfsfjörðr.

19,8 Sand og 19,13 Sandhaffn er isl. Sandr og Sandhöfn; de nævnes ikke i isl. kilder, men er uden tvivl rigtige og passer godt til forholdene.

19,16.18 Skagafiort, Skagefiord: den første form er den rigtige, isl. Skagafjöðr (således hedder en fjord på Islands nordkyst), opkaldt efter en skage (halvø, jfr. da. Skagen). Mærkeligt nok kender de isl. kilder ikke denne fjord.

20,1.6, Bærefjord: denne fjord kendes ikke i den isl. fortegnelse. Der kan næppe være tvivl om, at det gamle navn var Berufjörðr, af bera, en hunbjørn (sål. GhM).

20,14. Allumlenger: navnet og dets betydning er utvivlsom, „Længere end alle (andre)a. Formen allum- (uden om-lyd af a, isl. Öllum) er den trondhjemske; originalen var altså skreven i Trondhjem. Nedenfor en anden form af samme art (Gardum).

21,6. Fimbuder: varianten Findt- kommer den oprindelige form noget nærmere; der kan ingen tvivl være om, at det gamle navn var Finn(s)búðir: det er rigtigt, hvad Ivar, ifg. en gammel overlevering, skriver om navnets oprindelse. Her er det så heldigt, at den gamle Hemingsþáttr giver os ønskelige oplysninger. Det fortælles her, at da kong Harald hårdråde var i færd med at afsejle med sin flåde til England (1066) kom til ham en mand, Líka-Loflinn; „han havde ført Finnr fegins og hans skibsfællers lig fra Fimisbúðir østenfor jøklerne i Grønland ifølge befaling af kong Olaf d. hellige, ti Finnr var en søn af Ketil kalv på Ringunes på Hedemarken og Gunnhild, kong Olafs søster“ (Hauksbók s. 335). Befalingen må altså være given før 1030; det er da påfaldende, hvis meningen skulde være, at Lodin først nu, d. e. i sommeren 1066 (eller 1065), har fundet og ført ligene bort. Dette står heller ikke udtrykkelig i þáttr'en, og rimeligvis er det sket flere år tidligere. Rimeligvis er det overleveringen, og ikke vor þáttr, der er kilden til Ivars meddelelse. Finnsbúðir nævnes også i Isl. ann. ved år 1189.

22.1. Kaarsøø: den gamle form var Krossey. Det er umuligt nu at sige, hvoraf navnet kommer. Umiddelbart synes det at ligge nær at tolke navnet som „øen, hvorpå der står et kors“, og man kunde tænke sig et sådant kors oprejst over forliste mænds grav. Hvis det er tilfældet, er navnet yngre end 1000. Isl. kilder har pluralformen Krosseyjar (Isl. ann. ved år 1189; en Asmund kom derfra til Island), og Bjørn Jónsson siger, at der var 4 øer, der lå i korsform.

22,10. Kedelsfiord er det gamle Ketilsfjörðr, efter landnamsmanden Ketill (Landn.).

22,14. Aurooss (v. l. Avi- og andre forvanskninger i de trykte tekster) er sikkert nok = Áróss, ɔ: „elvemunding“ Skrivemåden Au- må bero på en fejllæsning; det er næppe — som jeg tidligere har antaget — en isl. udtale af á, der her skinner igennem, da grundteksten næppe kan antages at have gået gennem isl. hænder.

23,3.5. Petthersvigh er isl. Pétrsvík (nævnes ikke i isl. kilder), opkaldt efter en Pétr, navnet altså ret ungt.

23,4.6. Verdzdall, navnet er på forskellig måde forvansket i håndskr. og trykte tekster. Barents og Purchase har rigtigere former. P. Clausson har rigtig: Vands- (måske ved skriverrettelse). Til grund ligger utvivlsomt Vatns-, der kunde skrives Vatz- ell. Vaz-.

23,11, 24,11 Rampnes(se)fjord: navnet ev ikke så vanskeligt som det kunde se ud til. Der menes nemlig Hrafnsfjörðr, opkaldt efter landnamsmanden Hrafn (Landn.). Formen beror på den gamle (norske) skrivemåde Ramns-, efter labialen m blev labialen p — som i visse andre tilfælde — indskudt: Rampns-; i den danske gengivelse blev så hjælpelyden e indskudt mellem n og s. Endelig kunde m læses som ni, deraf den ukendelige form Ranipnes.

23,14, 24,1. Vage- ell. Voge- er det gamle Vága-, gen. pl. af vágr, 'bugt, vig'.

24,10. Eijnerfjord er det gamle Einarsfjörðr, den ene af Østerbygdens hovedfjorde.

24,18 Foss er uforvansket, = 'vandfald'.

25,5 Tordzualsviigh er let at tyde. Det er = Þorvaldsvík, opkaldt efter en mand Þorvaldr.

25.7. Kleinengh el. Klining. Navnet findes kun hos Ivar og må være gammelt Klíningr (ei findes også for í i et andet navn). Ordet må sikkert betyde det samme som Klíningsleir (Bj. Hald.) 'lutum', en sej lerart. Navnet hentyder til jordbundens art.

25.8. Grauevigh (bis) er uden tvivl den rigtige form; Gran er opstået ved, at u er blevet læst som n. Navnet må bero på en fordybning i terrænet; jfr. isl. stednavne som Gröf. Den isl. form var Grafarvík.

25,10. Daler (el. Daller) er sikkert at forstå som nom. sing., isl. dalr; her ser man altså, at nom. mærket er bevaret. Jeg tror ikke, at der foreligger nom. pl. (isl dalir, hvis ældre form var dalar).

26,2. Renøe: dette er den rigtige form her i teksten. Det gamle navn må dog uden tvivl have lydt Hreinaey, Hreiney. Navnet sikres ved den følgende bemærkning.

26,11. Langhøø er isl. Langey og forklarer sig selv, 'den lange ø'.

26,15. Hualtzøerfiord (jfr. Huaitzøe kircke l. 14 og l. 16). Navnet er isl. Hvalseyjarfjörðr (Landn.). Mellem l og s kan et t have udviklet sig, selv om dette næppe er sket i islandsk.

27,1. Ram(b)stadefjord: dette kunde gå tilbage til et Hramnstaða- som dog ikke kunde sættes i forbindelse med den nævnte Hrafnsfjörðr. En anden forklaring ligger nær, nemlig at antage (som allerede sket i GhM), at R her beror på en fejllæsning af K, og at det gamle navn var Kambsstaða-. Fjorden er utvivlsomt den nuværende Kangerdluarsuk. Dér er fjældet, som på dansk er blevet kaldt Redekammen, eskim. Kitdlavat, som betyder det samme. Fjældet, der er takket, har gjort det samme indtryk på alle, som har set det, og de har derfor kaldt det i henhold dertil. Staðir (pl.) findes i isl. sædvanlig føjet til et mandsnavn, men findes dog på Island (og især i Norge) føjet til andre forled (se Safn IV, 437—38, hvoraf det ses, at der på Island findes et Kambstaðir, hvor kamb- dog kan være et tilnavn).

Tillæg

---

Fodnoter: