VI. Sympathi-Midler

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Norske Hexeformularer og magiske Opskrifter

Dr. A. Chr. Bang
1902

VI. Sympathi-Midler

Kirke og Kirkegaard.

1. Kirke og Kirkegaard

No. 316.

For forskjellige Slags Sygdomme.
(Efter Nicolaissen, Fra Nordlands Fortid, Side 13).
Nordland 1889.

Man tager Bly fra et Kirkevindu, lægger det i Vand og vadsker sig dermed.

No. 317.

Naar Kalve ikke vil leve.
(Efter I).
Romedal c. 1780.

Da skal man tage Kirke-Kalk inden i Kirken og give Kalvene Ind.

No. 318.

For syge Børn, naar intet andet hjælper.
(Efter Glückstad, Sundalens Beskrivelse, Side 97).
Sandalen 1889.

En, som gaar til Alters, tager hemmelig det viede Brød ud af Munden og giver ved sin Hjemkomst det syge Barn det.

No. 319.

For forskjellige Sygdomme.
(Efter Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 434).
Spydeberg 1779.

Man nyder Vin, der bliver tilbage i Kalken efter Altergangen.

No. 320.

Raad i Sygdomstilfælde.
(Efter Folkevennen Aarg. II, 1862, Side 460).
Lister og Mandals Amt 1862.

Kirkevin er god i flere Sygdomstilfælde. Det samme er Tilfældet med Rusten af Kirkeklokkerne; den tages ind som Pulver.

No. 321.

Om nogen er indtagen af Trold.
(Efter NN*).
Eker c. 1850.

Da skal det ringes ved nærmeste Kirke i 3 Torsdagsaftener efter hverandre. Saa kommer det Menneske til Folk igjen.

No. 322.

For forskjellige Slags Sygdomme, især Døvhed.
(Efter O. I. Høyem, Nes eller Bynes, Side 150).
Bynes 1862.

Man tager Filspon af en Kirkeklokke og giver den syge.

No. 323.

At faa et Dyr til at bie, til det bliver skudt.
(Efter T, NN, NN* og e).
Jeløen {Rygge) c. 1780. Moland (Telemarken) c. 1800. Eker c. 1800 og 1850.

Tag af Klokken »imølom« det ringer anden og tredie Gang, stryg Børsen 3 Gange, sæt saa Børse-Piben i Faret, som Dyret har gaaet. Daa skal du ikke gaa det forbi og endelig treffe det. Og tag saa Muld under Alteret at have, naar du lader Børsen.

No. 324.

At en fremmed Ko skal trives paa Sæteren.
(Efter Schübeler, Viridarium Norvegicum 1, 314. Cfr. Haukenæs, Hardanger VII, 366).
Bergens Stift 1889.

Man giver Koen lidt Voks af et Alterlys.

No. 325.

Mod det onde Øie.
(Efter Glückstad, Sundalens Beskrivelse, Side 99).
Sundalen 1889.

Har et ondt Øie skjæmt ud Ens Fiskegarn, da skal man paa en eller anden Maade faa Presten til at se paa det. Hans Øie fordriver det onde Øie.

No. 326.

At faa Djur til at bie, indtil det bliver skudt.
(Efter W).
Hadeland 1793.

Gaa en Løverdags-afton til Kirken og tag noget Jord under Alteret og bland det i din Ladning, naar du lader din Bøsse.

No. 327.

Om forskjellige Ting at gjøre godt igjen.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.

Tag Jord af 3 Kirkegaarder og hav det i Fæsaltet til forskjem(te) Kreaturer i en Brændevinsstett. Ja til alt det, som er bortskjæmt, bruges det.

Tages Jorden under Messen, er den bedst.

No. 328.

[At faa Fisk.]
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.

Tag Kirkejord, kast den i Vandet, der du skal fiske; (da) skal Huldren ei holde Fisken derifrå.

No. 329.

Om Svig at drive fra et Barn.
(Efter Y og b. Trykt i Skilling-Magazin for 1859 og i «Svarteboka» 1859).
Bø (Vesteraal) c 1770. Hurum c. 1780.

Her tages lidet Jord af en Grav og istedet lægges en Knappenaal Paa samme Jord sættes Brændevin, og det drukket hjælper.

No. 330.

At skyde paa forheksede Ting eller gjøre sig haard, item at befrie sit Gevær.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.

Naar andre hører Lyden under Høimessen, naar Presten læser eller messer for Alteret, da tag indviet Kirkejord af en Grav og læg istedet en Knappenaal. Tag lidet ad Gangen og bland (i) Krudet. Da træffes forheksede Ting (og dit Gevær skal) ei forgjøres.

No. 331.

At berede sit Frø.
(Efter I, NN og NN* (2 Gange)).
Romedal c 1780. Eker c. 1800 og c. 1850.

Da skal du tage Kirkejord og blande dit Frø med; naar du haver tilsaaet den, da skal du gaa 3 Gange omkring Ågeren og læse Fadervor med Andagt.

No. 332.

At Utøi ei skal æde din Sæd i Laden.
(Efter U).
? 1790.

Gak en Morgen, førend Solen staar op, paa Kirkegaarden, og tag der tiendes noget hvid Jord, og strø den samme Morgen, førend Solen staar op, paa Lade-Gulvet tiende; og det skal være, førend du har aget nogen Sæd ind.

No. 333.

For Kolde-Sjuge.
(Efter U).
? 1790.

Gak tiende paa Kirkegaarden (til) den Grav, som sidst er begraven Lig udi, og tag under din høire Fod tre Gange Jord med dine to Fingre og bind det under din Hage, naar hun tager dig.

No. 334.

[At træffe et Dyr.]
(Optegnet efter Folkemunde af Jørgen Moe).
Valle (Sætersdal) 1847.

»Vigd Mold« i Krudtladningen og Bøssepiben vendt mod Dyre sporet, saa treffer man Dyret igjen. Men da maa Skytten gaa frem og ikke se tilbage paa sin egen Vei.

No. 335.

Nyt! Nyt!
(Efter M No. 8 og N*).
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1850. Gausdal 1880.

Tag jord paa Kirkegaarden paa Nordsiden, giv Kreaturerne det ind udi en Bide Brød: skal jeg cavere.

No. 336.

For Barn, der lider af en usædvanlig Sygdom.
(Efter Glückstad, Sundalens Beskrivelse, Side 97)
Sundalen 1889.

Man henter Jord paa Kirkegaarden og indgiver Barnet.

NB! Hvor Kirkejorden tages, nedlægges nogle Sølvpenge.

No. 337.

Svig paa Gaard at bortdrive.
(Efter T og W).
Hadeland 1793. Moland (Telemarken) c. 1800.

Gak paa 3 Sogne-Kjerke-Gaarder og tag lidet Jord med af hver Kirkegaard. Og saa meget du tager af hver Kirke-Gaard, skal du tage anden Jord og legge isteden igjen. Den Jord, du tager, skal du strø om dette, du eier, og give dine Kreatur(er) noget ind deraf, og »Reysten« skal du kaste paa Ilden. Saa bliver du og alt dit Gods bevara.

Lig og Dødninger.

2. Lig og Dødninger.

No. 338.

Mod Gevækst.
(Efter Folkevennen Aarg. 8, 1859, Side 467).
Guldalen 1859.

Man faar en Mand, der har været i Krigen og fældet Folk, til at tage paa Gevæksten med sine Hænder.

No. 339.

Mod Gevækst.
(Efter c).
Flaa (Hallingdal) 1889.

Man lader en Barnemorderske tage paa den.

No. 340.

[For Ondt.]
(Redigeret efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.

En Morder-Kniv er i mange Tilfælde nyttig. Hjælper ogsaa for Værk i Kvinde-Bryster, naar man stryger dem 3 Gange avint med den.

No. 341.

Mod Gevækst.
(Efter c. Wilse, Spydebergs Beskrivelse. Side 421 og Folkevennen Aarg. 8, 1859. Side 467).
Spydeberg 1779. Guldalen 859. Flad (Hallingdal) 1889.

Man stryger den med en Kniv, hvormed et Menneske er bleven dræbt.

No. 342.

Den udbrydende (auswerfende) Orm paa Heste at kurere.
(Efter U).
? 1790.

Man tager et Bræt af en Ligkiste, brænder det til Aske og derefter giver en Hest samme Aske ind under Foder at æde. Eller, og hvilket bedre er, man blander det under en Pægel Vin og giver ham det ind; saa fordriver det den udbrydende eller udløbende Orm paa Heste.

No. 343.

For Sti paa Øinene.
(Redigeret efter c og Glückstad, Hiterdals Beskrivelse, Side 63).
Hiterdal 1878. Flaa (Hallingdal) 1889.

Man tager en Flis af en Krak, hvorpaa der har ligget Lig, tænder Ild paa den og røger Øiet dermed.

No. 344.

Grep.
(Efter f No. 6).
Gol 1897

Man skal lægge en Flis af en Krak, der har staaet et Lig paa, antænde samme og drage i sig af denne Røg.

No. 345.

Blive synin.
(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe).
Valle (Sætersdal) 1847.

En bliver synin ved at se gjennem Skaaken efter en Ligfærd.

No. 346.

Vilt du vinde i Spil.
(Efter U).
? 1790

Da tag en Synaal, som alle Ligklæderne er syede med til et Lig. Naar de nu alle sammen er færdig, saa maa du ikke stikke Naalen i noget andet, ei heller traa i den, men svøbe den i et Stykke Papir, indtil du vil spille paa noget, som er Værdi (i). Hold den saa ved dig og alt, staa ved den, som faar de høieste Øine, og bliv da til den sidste; stik saa Naalen sagtelig i dens Klæder, som du staar hos, der haver de høieste Øine; staa du saa ved den og kast! Saa faar du 3 over. Er probatum.

No. 347.

At vinde i alleslags Spil.
(Efter U).
? 1790

Tag en Synaal, som er syet omkring Lig med, stik den udi hans Klæder, som du spiller med; saalænge den sidder, vinder du altid.

No. 348.

Grep.
(Efter f No. 6).
Gol 1897

Man skal tage en Søm af et Stykke, der har ligget ind til et Lig, antænde samme og drage i sig samme Røg.

No. 349.

a. At vinde i Kort og Terning.
(Efter NN og NN*).
Eker c. 1800 og c. 1850.

Om du kan faa et Stykke af det Reb, som en Tyv er hængt med, og faa det bundet om din venstre Arm, da vinder du i Kort og Terning.

b. At vinde i Spil.
(Efter Æ).
Borge (Sml.) c. 1735.

Tag en Strikke, hvormed en Tyv er hængt, red den op fra hveranden, som det var Blaar; lad saa en Pige paa 12 á 13 Aar den igjen spinde. Gjør heraf et Baand og bind om din Arm; saa vinder du.

No. 350.

Raad for Børn eller Folk, som har Miss-Møen eller Gevækst.
(Efter U).
? 1790

Du skal gaa hen, om det er et Drengebarn, til et Kvindemenniskes Person, som er død og var over sine 50 eller 60 Aar gammel, og tage hendes høire Haand, førend hun bliver ganske kold, og stryg tre Gange med den over det Sted med, som det har ondt; det skal straks gaa bort. Gjør det samme paa samme Maade, om det er et Pigebarn, som skader noget, ved den Mands Lig, som er over 60 Aar gammel; det hjælper.

No. 351.

a. At fordrive Vorter.
(Efter Folkevennen Aarg. 11, 1862, Side 462).
Lister og Mandals Amt 1862.

Man stryger Vorterne 3 Gange frem og tilbage paa et Lig.

b. For Øksler (Øgt) og Ligtorne.
(Efter H. Wilse i Top, Journal B. V, Hefte 17, Side 27.).
Eidsberg 1796.

Man lader det angrebne Sted paa Legemet stryges paa et Lig.

c. For Gevækster.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.

Man lader en Afdød stryge avint paa dem, da forgaar de.

No. 352.

At vinde med Kort og Tærning.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.

Gjør dig et Baand af en Lænke, som en Tyv er hængt udi, og skal smedes en Søndag under Prædiken. Og saa længe du bærer den om din venstre Arm, vinder du.

No. 353.

At fjettre FugIe.
(Efter b).
Hurum c. 1780.

Tag en Lænke, som en Tyv har hængt udi, og kold-hamre den til Braadder, og skal dette du gjøre tre Torsdags-Nætter. Naar du da har de(m) hos dig og i Skougen ser Fuglene, gak da rund(t) omkring dem; og der, du begyndte at gaa, skal du, naar du kommer paa samme Sted, lægge en af disse Braadder. Saa kan du skyde saa mange, du vil. Men du skal endelig lade en blive igjen af dem, som du saaledes har gaaet omkring. Siden kan du tage igjen den Braad, du lagde neder paa det første Sted, du begyndte at gaa omkring Fuglene

No. 354.

En Bøsse at anrette, at (man) med den skal træffe og skyde alt, hvad som har Fjeder.
(Efter U og Æ).
Borge (Sml.) c. 1735. ? 1790.

Tag hos en Skarpretter et Søm eller Nagle, besynderlig den første Del med Spidsen, hvormed en arm Synders Hoved over Hjulet paa Steilen er tilnaglet. Lad gjøre hos en Bøssesmed uden lid et Sigte og Korn foran paa din Bøsse. Og dette skal gjøres i Skyttens Tegn, naar han regjerer, hvilket man kan se i Almanaken paa den Dag, hvor det er antegnet. Det skal og gjøres (i) Martis Time paa samme Dag. Saa har du en Bøsse, hvormed du kan skyde alt Vildt, som har Fjeder igjennem Halsen. Men dersom du vil skyde til noget andet, saa som efter en Hare eller efter Skiven eller andre Dyr, saa er Røret i Bøssen fordærvet; thi naar du derefter har Lyst til at skyde med samme Bøsse efter det, som har Fjeder, saa er Røret eller Piben fordærvet og kan ikke træffe.

No. 355.

Naar man er forgjort, at man imod sin Vilje skal elske en.
(Efter U).
? 1790

Tag en Tand af et dødt Menniske, røg din dermed; saa er du hjulpen.

No. 356.

[At vinde i Kortspil.]
(Efter Æ).
Borge (Sml.) c. 1735.

Tag en død Menneske-Tand og berør Kortet med; saa vinder du vist.

No. 357.

For Tandværk.
(Efter U).
? 1790

Tag et dødt Menniskes Tand og riv dermed paa den eller de Tæn der, som værke; det hjælper.

No. 358.

At Troldkvinder ikke kan komme af Kirken, saa længe Folk er derinde.
(Efter V; trykt i Skilling-Magazinet for 1859 og i «Svarteboka» 1859).
Bø (Vesteraal) c 1770.

Gak til Galgjen og tag et af Tyvens mindste Ben, som Kjodet er frafalden. Læg samme Ben under Kirkedøren. Er der da Troldkvinder, medens Folkene ere i Kirken paa en Søndag, saa kan Troldkvinden ikke komme ud, førend Tyve-Benet borttages.

No. 359.

At vinde i Kort og Terning.
(Efter NN og NN*).
Eker c. 1800 og c. 1850.

Tag et Led af en Tyv og gjør deraf en Ring og sæt den paa din Finger.

No. 360.

At faa Fugle og Dyr til at bie, til de blive skudt.
(Efter NN, NN* og e).
Jeløen (Rygge) c. 1780. Eker c. 1800 og c. 1850.

Tag Tommelfingeren af en, som er hængt, og bore et Hul igjennem den, Naar du ser enten Fugle eller Dyr igjennem Hullet paa Benet, saa kan de ikke undløbe eller komme videre, førend de bliver skudte ihjel.

No. 361.

Hvorledes du kan faa Fuglene til dig i Skoven.
(Efter b).
Hurum c. 1780.

Gak til Galgen og forlang Fingerne af en Tyv paa den høire Haand. Og af det ene Led skal du gjøre en Pipe som en Hjærpe-Pipe. Og naar du blæser deri, da skal Fuglene komme til dig.

No. 362.

At ingen Dyr skal undløbe dig.
(Efter Æ).
-
Borge (Sml.) c. 1735.

Tag det Stykke af en Misdæderes Hovedskal, som Spigere er igjennemganged; forvar det vel rent hos dig. Naar du vil skyde og sigte paa et Dyr, saa se igjennem dette Hul paa det. Saa kan du komme det saa nær, du vil.

No. 363.

Kunst at gjøre sig haard for Skud og Stik.
(Efter U).
? 1790

Først opsøg dig en Hjerneskald af et Menneske, som er hængt eller steilet, hvorpaa Mos er groet. Naar du havet faaet den, saa tag Agt paa Stedet, og lad den blive der til om anden Dagen; saa skal du gaa ud til samme Sted igjen at skabe Mosen af. Bind den i en linne, Dug og sy den i din Trøie under din venstre Arm, alle uvitterlig. Saa Itan man hverken med Skyden, Skjæren eller Stikken eller Pluggen gjøre dig nogen Skade.

Dette haver en forsøgt Capit(aine) brugt. Han sagde: Dersom man gik en Fredag Morgen, førend Solen stod op, til en Galge eller Steilet hvorpaa var en Hjerneskald, som havde Mos paa sig, skabede den af og slugede den i sig om Morgenen heraf hver Gang saa meget som en Ert er stor til, saa er man 24 Timer fri for Saargjørelse og Igjennemskydelse.

No. 364.

Konst at vinde med Tærningen.
(Efter U).
? 1790

Gak paa Kirkegaarden og tag et Menniskes Hovedpande og to dig deraf, saa vinder du i Spil og Tærninger.

No. 365.

At man ikke skyder feil.
(Efter NN, NN*, P og a.)
Fron (Gbdl.) c. 1830. Storelvedal c. 1850. Eker c. 1800 og 1850.

Tag døde Menneske-Ben, stød dem smaa og bland i Krudet.

No. 366.

At en Pige kan faa sin Maaneds-Tid.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.

Brænde Folke-Ben, stødte til Pulver og indtage(t) er et vist Middel for Kvinders Forstoppelse af deres Tider.

No. 367.

For Durkløb.'
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.

Tag et dødt Mands-Ben paa en Grav, brænd det til Pulver og giv den Syge 3 Morgener fastende, ham uvidende; og hvad tilovers er, læg paa den Sted, du tog det.

Bruges for den hvide Bug-Løb i ny Maaned

No. 368.

Kunst at se isøvne det, som er stjaalet.
(Efter M No. 3; ogsaa afskrevet i N*).
Skaabu (Kvikne) c. 1800.

Du skal gjøre et † af »falske Ben« og læg(g)e under dit Hoved, naar du lægger dig. Saa ved du, hvem det er, naar du vaagner op igjen. Og det skal være probato.

No. 369.

For Dødmands-Greb.
(Efter Folkevennen 1859, Side 450).
Valders 1859.

Man henter fra Kirkegaarden et Dødningeben, hvormed den Syge bestryges, og bringer det tilbage inden Aften. Kan dette ikke ske legges noget Staal istedet. Forretningen maa udføres af en Ubeslegtet.

No. 370.

Naar nogen Bøsse er dølget.
(Efter H og U).
? 1790. Fron (Gbdl.) c. 1750.

Tag Mose af et Dødninge-Hoved, læg det imellem Krudtet og Kuglen, og skyd saa. Og da skal ingen Hekseri hændes dig.

No. 371.

At hjælpe et forhexet Gevær tilrette igien.
(Efter G).
Jeløen (Rygge) c. 1800.

Tag Mose af et Dødnings-Hoved, lad det imellem Krudet og Kuglen og skyd saa. Da rammer du ganske vist igjen.

Dyreriget.

3. Dyreriget.

a. Mennesket.

No. 372.

[At Bøssen ikke skal forgjøres.]
(Efter U).
? 1790

Det første, du skyder noget eller efter noget, og du haver afskudt, førend du flytter din Fod af Stedet, som du haver staaet og skudt paa, da blæs straks 3 Gange i Piben. Saa kan ingen dølge din Bøsse.

No. 373.

At Hunden skal trives.
(Efter Glückstad, Sundalens Beskrivelse, Side 101).
Sundalen 1889.

Man tager et Stykke Brød og lægger det under Armen, saa det bliver gjennemtrængt af Sved, hvorpaa man giver Hunden det at æde. Da vil den snart trives.

No. 374.

Konst, at en Pige straks skal lade dig faa din Vilje med hende.
(Efter U).
? 1790

Tag en Muskat og skjær den tvert over og bind hvert Stykke fast under hver af dine Armehuler i 4, 5 eller 6 Dage, at de bliver gjennemtrukket med Sveden af dig. Skrab dem i Øl og giv Pigen det i et Krus eller Glas først at drikke af; derefter skal hun tillade, at du skal have din Vilje med hende.

No. 375.

At Kreaturerne ei skal traaes hjem.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.

Tag Salt, læg det i din vingstre Sko og gak derpaa, at det vel svedes. Tag det saa og læg det under din vingstre Arm i en Klud og svedes. Giv et Kreatur; da følger det dig.

No. 376.

Naar et Kreatur traaes.
(Efter I).
Romedal c. 1780.

Da skal du tage Salt i en Klud og lægge under din vinstre Arm og sove i 3 Timer og lade det om en jordfast Sten, som i Jorden staar, 3 Gange, og give den Salt i 3 Navn, F. S. H.aand. Amen.

No. 377.

[At Fæet ikke skal gaa bort]
(Efter M No. 8 og N*.
Skaabo (Fron, Gbdl.) Gausdal c. 1850. Gausdal 1880.

Fag Mel af Korn og gjor deraf et Emne saa stort, at det bliver tilstrækkeligt til alle dine Kreature, og grav det ned udi Ildmørjen, til det bliver bagt. Tag dette Emne og sæt det paa en jordfast Sten, til det bliver kalt, og tag det siden ind. Naa tager du en liden Bede af denne Deig og stik den under venstre Armen, at den bliver varm, og led saa Kreaturet 3 Gange der om Sten mod Solen, og taler taust i Øret paa Kreaturet, men det skal gaa hem, og huru langt det skal gaa i Marken.

No. 378.

Naar en er forgjort, at man imod sin Vilje skal elske en.
[Efter U).
? 1790.

Dersom du imod din Vilje maa elske og efterløbe (en), saa træk et Par nye Sko paa, og gak gesvindt en Mils Vei i dem og saa, at dine Fødder sveder derefter. Træk den høire Sko af, slaa Øl eller Vin i den og drik deraf en Drik. Saa er du paa Timen den anden fiendsk.

No. 379.

At en Pige skal komme til dig, naar du vil.
[Efter U).
? 1790.

Kjøb Rosiner for 2 Skilling, vask eller to dem udi din egen naturlige Særk og lad hende æde dem. Saa faar hun Kjærlighet til dig.

No. 380.

Raad for en Kone, som ei kan blive forløst i Barnsnød.
(Efter U).
? 1790.

Tag et Stykke Klud af en Piges naturlige Serk, saasnart den trækkes af hende men ei maa komme paa Jorden. Tag lidet af den og brænd det til Pulver og giv hende et lidet Øl eller Vin: saa bliver hun straks forløst.

No. 381.

At vide, om en Syg bliver frisk eller dør.
(Efter G).
Jeløen (Rygge) c. 1800.

Vil du vide (det), da tag hans Urin, slaa lidt Mælk deraf af et Frutimmer, som dier et Drenge-Barn, og rør det vel sammen. Skilles det ad, da kommer han sig, hvis ikke, da dør han.

No. 382.

At en Ko aldrig skal blive magtstaalen.
(Efter H, Y. b, trykt i Skilling-Magazinet for 1859 og i «Svarteboka» 1859).
Fron (Gbdl.) c. 1750. Bø (Vesteraal) c. 1770. Hurum c. 1780.

Giv den Kalv, du vil sætte paa, strax han er kommet, 3 Draabe Kvindemelk at drikke. Da kan ingen Trold-Djævel nogen Tid forgjøre hende.

No. 383.

Om en Kone falder i Besvimelse og bliver afmægtig i Barsels-Nød og el(l)e(r)s.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.

Røg med graat Papir, med Kvindens eget Hovedhaar under hendes Næse. (Det) gjør hendes Sandser friske igjen.

No. 384.

a. At en Pige skal faa Lyst til dig.
[Efter U).
? 1790.

Tag 3 Draaber Blod af din Finger, mest den mindste paa den venstre Haand, i et rødmoset Æbla og giv hende det; lad (hende) æde deraf; saa elsker hun dig.

b.
[Efter K).
Gausdal 1880.

Kan du faa ti ho av dit eiget Blod, utan ho veit um det, saa kan ho inkje bare seg.

Men Folk segjer, at den hvasse Heten inkje vaaraa lengje. Sosnart dei er vigde, blir Elsken burte, ner'n er komen paa den Maaten.

c. For Belesturen.
[Efter c).
Flaa (Hallingdal) 1889.

Man skjærer sig i Lillefingeren og lader tre Draaber Blod dryppe ned i Brændevin, som man giver den hugstjaalne Kjæreste at drikke. I Mangel af Brændevin kan man ogsaa bruge Vafler eller paa anden Maade lure Blodet i ham.

d. At en Pige skal faa Lyst til dig.
[Efter U).
? 1790.

Stik Hul med en Knappenaal paa din Finger næst den mindste paa den venstre Haand, og lad 3 Draaber deraf i (et) Glas Vin, Mjød eller Brændevin, og lad hende drikke deraf om aldrig saa lidet. Saa skal hun elske dig, om hun endskjøndt var en Adel(s)-dame.

No. 385.

Konst, at en Karl ikke skal forlade en Pige.
[Efter U).
? 1790.

Vil Pigen lage en Skefuld af hendes Tider, naar hun har dem og give Karlen det ind i Øl, han skal aldrig forlade hende.

No. 386.

At dølge lld.
[Efter U).
? 1790.

Tag et stykke Klud af en Piges første naturlige Særk, som hendes første Maaneds-tid sidder paa, saa snart den trækkes af hende, men ei maa komme paa jorden. Tag lidet af denne og kast den tiende i en stor Ild. Saa stilles den strax med Guds Hjælp.

No. 387.

At Heste skal vel trives ved lidet Foder.
[Efter U).
? 1790.

Tag en sort ulden Kind og se til, at du kan faa en ung Piges første Maanedstid, som gaar fra hende, i denne Klud og siden stryge Hesten smukt overalt dermed om Morgenen, og naar du faar gjort hannem ren, og du vilt.

No. 388.

Om Pigens Kjærlighed.
(Efter NN og NN*).
Eker c. 1800 og c. 1850.

Tag af din egen Natur og giv hende i Vin. Saa elsker hun dig.

No. 389.

At en Pige skal komme til dig, naar du vil.
[Efter U).
? 1790.

Tag det hvide af Naturen, som kommer fra dig, i din Haand og giv hende, eller gnid hendes Haand indeni dermed, indtil hun bliver svedig. Hun skal derefter elske dig.

No. 390.

Raad for Brystværk hos Kvinder.
(Efter e. Optegnet efter Folkemunde af Johs. Skar 1831).
Jeløen (Rygge) c. 1780. Frosta (Trøndelagen) 1881.

Penis drages 3 Gange rangsøles rundt det syge Bryst.

No. 391.

For svigte Baren.
(Efter e.).
Jeløen (Rygge) c. 1780.

Tag hende uafvidendes en Lok Haar af en aabenbar Hore og helst af Veneris Haar, gjør det til Pulver og giv Barnet 3 Dies-jovis-Aftener, og vaske det, om du det afstedkomme kan, i hendes Urin.

Eller tag Vand i hendes venstre Sko og vaske Barnet med den samme Tid.

No. 392.

Af fiske med Garn og Krog.
(Redigeret efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.

Man sætter noget af Veneris Haar paa Krogen eller i Garnet.

No. 393.

Naar Melken Iøber i Vand og formindskes.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.

Da skal du sile den igjennem Framsiden af en saadan (aabenbar Hores) Linklæde eller Skjørteflag en Dag eller to.

No. 394.

For Barselkvinders Fødsel.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.

Giv hende af en (Kvindes) Efterbyrd, som en Ægtemand har avlet (Barn) med, og kast paa hende et Par Bukser.

No. 395.

At skyde vist.
(Efter N [ogsaa afskrevet i N*]. NN*, P og a).
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800. Fron (Gbdl) c. 1830. Størelvedal c. 1830. Eker c. 1850.

Tag af dit eget bagtil (Skarn at sige) og hav det i Forladningen. Saa træffer du vist.

No. 396.

Om nogen er haard, og du ikke kan skyde ham ihjel.
(Efter U).
? 1790

Saa tag en Blykugle og tryk den ind i dit Rumpehul, tag den ud igjen og læg den i Bøssen, skyd saa paa ham. Saa gaar Kuglen snart igjennom ham. Men der gaar intet Blod ud.

No. 397.

At ingen skal skjemme din Hest.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 7750.

Tag Skarnet af en Drengebarn, som ei er dig beslægtet, og giv Hesten ind. Da er han fri en lang Tid. Vil du tage noget af den Mose, som voxer paa den nordre Side af en Væg og blande deri, da er det meget kraftigere.

No. 398.

Om Kjørene ere forhekset, at man ikke kan faa Smør af Melken.
(Efter U).
? 1790

Tag noget af den bagerste Del af din Skjorte lige for Rumpehullet, som kan være pisset paa eller noget makuleret. Gjør heraf en Si-klud, bind den paa Sien og si al den søde Melk derigjennem. Kom og sæt den hen at bære Fløde; saa faar du Smør nok af Fløden. Det er vist.

No. 399.

Om Orme krybe i Folk.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.

Da skal du drikke Mandepis 3 Gange, hver Gang tre Skeer fuld. Saa kryber han ud igjen.

b. Firføddede Dyr.

No. 400.

[At vinde i Spil.]
(Efter Æ).
Borge (Sml.) c. 1735.

Bær et Djur-Hjerts hos dig; saa kan du ikke tabe i Spil.

No. 401.

Naar en Kjør er skjæmt.
(Efter l).
Romedal c. 1780.

Du skal du tage Haar omkring hans Pike-Hus og tænde Ild i og røge under hans Næse med.

No. 402.

For sprængt Hest.
(Efter Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 443)
Spydeberg 1779.

Mann giver Hesten Kalve-Blod.

No. 403.

For Hoste paa Hesten.
(Efter b).
Hurum c. 1780.

Tag en Pægl Kaive-Blod og omrør i en Pot Havre og giv Hesten om Aften og Morgen.

No. 404.

[At fiske paa Krog.]
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.

Tag Krogen og læg i Kvie-Blod Natten over, (da) faar du Fisk.

No. 405.

For Saar og Benhrud paa Mennisker og Fæ.
(Efter b).
Hurum c. 1780.

Tag, naar Kjørene kommer sammen paa Græs, et Spand fuldt af deres Pis om Morgenen, før de lades ud, og kom deriblandt gamle Koben(s) Marv og kog det saa, at der røres stedse derudi, indtil det bliver saa tykt som en Myse-Velling. Smør af samme paa Skaden; saa heles det.

No. 406.

For Epilepsi.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.

Tag Hjertet af en Kalv - af Han-Dyr til Mand og af Ho-Dyr til Kvinde -, tørres til Pulver og giv ham 3 Morgener fastendes. Og han skal bære et bitte af samme Skind paa sit bare Legeme, den Syge kommer fra . . ..

No. 407.

At fordrive Mus.
(Efter b).
Hurum c. 1780.

Tag Heste- eller Ko-Kløver og brænd dem og lad Røgen gaa paa de Steder, hvor Musene haver sin Gang. Saa bliver man fri fra de ubehagelige Kostgjængere.

No. 408.

[At opdage Troldkjærringen.]
(Efter Niculaissen, Sagn og Eventyr fra Nordland, 1ste Samling, Side 67).
Nordland 1879.

En Maade at komme efter det paa var at lægge Hestebidslet under Kirkedørstokken, saa kunde Troldkjærringen ikke slippe igjennem Kirkedøren, før hun havde knægget som en Hest.

No. 409.

For Gulsot.
(Efter Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 441)
Spydeberg 1779.

Man indtager Saften af Heste-Skarn, helst af en Hingst.

No. 410.

At fordrive Mus.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.

At røge i Huset med Heste-Kløve, saa flyr aIle Musene af Huset.

No. 411.

Mod Vorter.
(Efter Folkevennen 1862, Side 462).
Lister og Mandals Amt 1862.

Man bader sig i Hesteurin; det hjælper.

No. 412.

For Igt.
(Efter Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 441)
Spydeberg 1779.

Øl, kogt paa Ben af en styrtet Hest, bruges baade ind- og udvortes.

No. 413.

Catalepsia.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.

Den kommer af Senenes onde Vædsker; der ligesom farer noget af Ben eller Arme til Hovedet.

Kuren er denne:

Tag Cor lupi og Carto lupi og tør og giv Patienten 3 Morgener fastendes med Epar Rane i Vin.

No. 414.

At se, om en ung Fole skal skades af Udyr.
(Efter I og NN*).
Romedal c. 1780. Eker c. 1850.

Da han nylig er folet, da kan du se, om der sidder en Ulve-Lab i Svangen paa ham. Det sees i det, at Haaret staar ud. Alt som han har dette Mærke til, faa han Skade til.

No. 415.

At Troldkvinden skal tude i Kirken.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.

Tag en Ulve-Barke og tud derudi. Da svarer hun dig, at alle Folk hører det.

No. 416.

At Ulven skal sky Fæet.
(Efter Ø).
Ørskog c. 1830.

Bind det yderste af en Ulverumpe i Bjeldeklaven, som Fæet har paa sig; saa nærmer ingen Ulv sig til Buskaben.

No. 417.

For Ulve.
(Efter I, NN og NN*).
Romedal c. 1780. Eker c. 1800 og c. 1850.

Item, tag en Ulvestrube; den første Mælk, du skal give en Kalv, lad den gaa igjennem Struben. Saa bliver det Kreatur aldrig skadet af Ulven.

No. 418.

At bevare Kvæget mod Ulven.
(Efter G).
Jeløen (Rygge) c. 1800.

Giv det den 1ste Mai tørt Ulvekjød at æde. Da er det fri et helt Aar.

No. 419.

Grep.
(Efter f No. 6).
Gol i 897.

Man skal tage en Bjørnelab, varme den og stryge over Panden 3 Gange.

No. 420.

For Modersyge.
(Efter Wille, Sillejords Beskrivelse, Side 269).
Seljord 1786.

Man indtager en Ske pulveriseret brændt Bjørnegalde i Brændevin.

No. 421.

For Orme-Bid.
(Efter Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 69).
Spydeberg 1779.

Man indtager Bjørnegalde, eller - om saadan ikke er for Haanden - Svinegalde.

No. 422.

For Kværsilden, naar Hesterne faar den og gaar dem indvortes, (og) man vil have den ud.
(Efter I, NN, NN* og a).
Romedal c. 1780. Eker c. 1800 og c. 1850. Fron (Gbdl.) c 1830.

Tag Hundeskarn og gnid vel fin(t) paa en Tegel eller med en Hammer og bland det Pulver i en Skillings Brændevin og giv Hesten det men strax maa man bruge den brav varm og svedt i Øieblikket; thi ellers sætter den Livet til.

No. 423.

At ingen Hund skal gjø ad dig, naar du reiser.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.

Tag en Tand af en sort Hund paa dig. Da gjør ingen Hund ad dig, hvor du end farer.

No. 424.

For Kolde-Sjuge.
(Efter U).
? 1790.

Skyd en Hund efter at Solen er gaaet ned, og saasnart han er død, saa tag noget Jord under ham, førend nogen kommer over ham, og dette ganske stiltiendes og bind det om Halsen paa dig og lad det hænge i 3 Dage. Tag det saa af igjen stiltiendes, og læg det saa hen, som du tog det. »Probattum«.

No. 425.

At Hunden ikke skal gjø af nogen.
(Efter G og e).
Jeløen (Rygge) c. 1780 og c. 1800.

Dette Skjelms-Stykke bestaar derudi: man bærer i Skoene Moderen, Matrisem, af en Tispe, hvilken, naar den i Gangen bliver varm, giver en lugt fra sig, som er Hundene saa angenem, at de derved glemmer deres Pligt at passe paa, og lader alle Skjelmer og Tyve passere frit, uden at gjø af dem.

No. 426.

For slemme Mennesker eller Troldfolk.
(Efter H, l, NN*, a og Lørdags-Aftenblad 1865, Side 50).
Fron (Gbdl.) c. 1750 og c. 1830. Romedal c. 1780. Eker c. 1850. Solør 1865.

Tag en sort Kat eller Ravn og grav ned under Dørstokken paa Fæhusdøren; saa skal aldrig noget ondt fordærve dine Kreature. Men dette bør ske førend Gjøgen galer.

No. 427.

Ringorm.
(Efter f No. 6).
Gol 1897.

Man skjærer en Kat i Øret og smører sig med sammes Blod.

No. 428.

For Aaristel.
(Redigeret efter Nicolaissen, Fra Nordlunds Fortid. Side 6).
Nordland 1889.

Man klipper en Kat i Øret og stryger Blodet ved Enderne af Udslettet, før disse endnu har naaet sammen omkring det angrebne Lem.

No. 429.

For Rygværk.
(Efter Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 441).
Spydeberg 1779.

Ryggen smøres med Kattefedt.

No. 430.

Mod Drukkenskab.
(Efter G og NN*).
Jeløen (Rygge) c. 1800. Eker c. 1850.

Naar du om Morgenen fastende spiser Fleske-Marv, da bliver du ikke drukken. Men er du drukken, saa læg en vaad Klud paa dit Lem saa bliver du ædru igjen.

No. 431.

Om Kvindernes Kjærlighed.
(Efter f No. 2).
Aal (Hallingdal) c. 1800.

Tag et Bæger og drik Pigen til dermed, skjænk paa fuldt igjen og kast et Stykke Smale-Blod deri og lad hende drikke. Saa elsker hun dig.

No. 432.

-
-.
-

-

No. 433.

-
-.
-

-

No. 434.

-
-.
-

-

No. 435.

-
-.
-

-

No. 436.

-
-.
-

-

No. 437.

-
-.
-

-

No. 438.

-
-.
-

-

No. 439.

-
-.
-

-

No. 440.

-
-.
-

-

No. 441.

-
-.
-

-

No. 442.

-
-.
-

-

No. 443.

-
-.
-

-

No. 444.

-
-.
-

-

No. 445.

-
-.
-

-

No. 446.

-
-.
-

-

No. 447.

-
-.
-

-

No. 448.

-
-.
-

-

No. 449.

-
-.
-

-

No. 450.

-
-.
-

-

No. 451.

-
-.
-

-

No. 452.

-
-.
-

-

No. 453.

-
-.
-

-

No. 454.

-
-.
-

-

No. 455.

-
-.
-

-

No. 456.

-
-.
-

-

No. 457.

-
-.
-

-

No. 458.

-
-.
-

-

No. 459.

-
-.
-

-

No. 460.

-
-.
-

-

No. 461.

-
-.
-

-

No. 462.

-
-.
-

-

No. 463.

-
-.
-

-

No. 464.

-
-.
-

-

No. 465.

-
-.
-

-

No. 466.

-
-.
-

-

No. 467.

-
-.
-

-

No. 468.

-
-.
-

-

No. 469.

-
-.
-

-

No. 470.

-
-.
-

-

No. 471.

-
-.
-

-

No. 472.

-
-.
-

-

No. 473.

-
-.
-

-

No. 474.

-
-.
-

-

No. 475.

-
-.
-

-

No. 476.

-
-.
-

-

No. 477.

-
-.
-

-

No. 478.

-
-.
-

-

No. 479.

-
-.
-

-

No. 480.

-
-.
-

-

No. 481.

-
-.
-

-

No. 482.

-
-.
-

-

No. 483.

-
-.
-

-

No. 484.

-
-.
-

-

No. 485.

-
-.
-

-

No. 486.

-
-.
-

-

No. 487.

-
-.
-

-

No. 488.

-
-.
-

-

No. 489.

-
-.
-

-

No. 490.

-
-.
-

-

No. 491.

-
-.
-

-

No. 492.

-
-.
-

-

No. 493.

-
-.
-

-

No. 469.

-
-.
-

-

No. 494.

-
-.
-

-

No. 495.

-
-.
-

-

No. 496.

-
-.
-

-

No. 497.

-
-.
-

-

No. 498.

-
-.
-

-

No. 499.

-
-.
-

-

No. 500.

-
-.
-

-

No. 501.

-
-.
-

-

No. 502.

-
-.
-

-

No. 503.

-
-.
-

-

No. 504.

-
-.
-

-

No. 505.

-
-.
-

-

No. 506.

-
-.
-

-

No. 507.

-
-.
-

-

No. 508.

-
-.
-

-

No. 509.

-
-.
-

-

No. 510.

-
-.
-

-

No. 511.

-
-.
-

-

No. 512.

-
-.
-

-

No. 513.

-
-.
-

-

No. 514.

-
-.
-

-

No. 515.

-
-.
-

-

No. 516.

-
-.
-

-

No. 517.

-
-.
-

-

No. 518.

-
-.
-

-

No. 520.

-
-.
-

-

No. 521.

-
-.
-

-

No. 522.

-
-.
-

-

No. 523.

-
-.
-

-

No. 524.

-
-.
-

-

No. 525.

-
-.
-

-

No. 526.

-
-.
-

-

No. 527.

-
-.
-

-

No. 528.

-
-.
-

-

No. 529.

-
-.
-

-

No. 530.

-
-.
-

-

No. 531.

-
-.
-

-

No. 532.

-
-.
-

-

No. 533.

-
-.
-

-

No. 534.

-
-.
-

-

No. 535.

-
-.
-

-

No. 536.

-
-.
-

-

No. 537.

-
-.
-

-

No. 538.

-
-.
-

-

No. 539.

-
-.
-

-

No. 540.

-
-.
-

-

No. 541.

-
-.
-

-

No. 542.

-
-.
-

-

No. 543.

-
-.
-

-

No. 544.

-
-.
-

-

No. 545.

-
-.
-

-

No. 546.

-
-.
-

-

No. 547.

-
-.
-

-

No. 548.

-
-.
-

-

No. 549.

-
-.
-

-

No. 550.

-
-.
-

-

Vægstriget.

4. Vægstriget.

No. 551.

-
-.
-

-

No. 552.

-
-.
-

-

Den livløse Natur.

5. Den livløse Natur.

No. 624.

-
-.
-

-

Sammensætning af Gjenstande tilhørende de forskjellige Naturriger.

6. Sammensætning af Gjenstande tilhørende de forskjellige Naturriger.

a. Gjenstande af Kirke og Kirkegaard + Gjenstande af Dyr, Planter eller Mineralier.

No. 660.

-
-.
-

-

No. 661.

-
-.
-

-

Symbolske eller magiske Operationer.

7. Symbolske eller magiske Operationer.

a. Symbolske Handlinger af forskjellig Slags.

No. 758.

Naar du er fjettret.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.

Da lad dine Sko paa den Sted, du staar, og gaa din Vei og sputte 3 Gange tilbage og gjør + for dit Bryst og for Haand og Fod.

No. 759.

-
-.
-

-

Operationer + Formularer.

8. Operationer + Formularer.

a. Sympathimidler + Formularer.

No. 851.

-
-.
-

-

b. Symbolske Handlinger + Formularer.

No. 873.

-
-.
-

-

---

Fotnoter: