Forskjell mellom versjoner av «Første Qvad om Brynhilde Budles Datter (FM)»

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Linje 18: Linje 18:
  
  
−
Oversat og forklaret ved<br>'''[[Finnur Magnusson]]'''<br>1821  
+
Oversat og forklaret ved<br>'''[[Finnur Magnusson]]'''<br>1821
  
  
−
<big>'''Förste Qvad''' <br />
+
<big>'''Förste Qvad'''<br>
−
'''om''' <br />
+
'''om'''<br>
−
'''Brynhilde Budles Datter'''<br />
+
'''Brynhilde Budles Datter'''<br>
−
'''Eller'''<br />
+
'''Eller'''<br>
−
'''Sigurdrifas Sang'''.</big></center>
+
'''Sigurdrifas Sang.'''</big></center>
 
<br>
 
<br>
−
<p>[See den st. Udg. II, 189-210, 924-28. Saga-Bill. II, 60 o. f. 110, 209 o. f. Den yngre Edda Fab. 73 S. 139].</p>
+
[See den st. Udg. II, 189-210, 924-28. Saga-Bill. II, 60 o. f. 110, 209 o. f. Den yngre Edda Fab. 73 S. 139].
 
<br>
 
<br>
−
<p><center>———</center></p>
+
<center>———</center>
 
<br>
 
<br>
−
<p>Sigurd red op paa Hindarfield <ref>Suhm mener at Bjergegnen Hundsrücken mellem Mosel og Rhin forstaaes herved, eller egentligst Feldberg i Hessen, med den saakaldte Brunhildes Steen eller Seng. See ellers den st. Udg. II, S. 878</ref> og reiste sydefter til Frakland. Paa Fjeldet saa han en stor Lysning, som af et brændende Baal, hvorfra Straaler opfore mod Himmelen. Da han kom dertil stod der en Skjoldborg, og midt over den et Banner. Sigurd gik ind i Skjoldborgen og saa at der laa en sovende Kriger i fuld Rustning. Han tog Hjelmen af Hovedet, da han saa at det var en Qvinde. Brynien var fast, som var den groet til Kjödet. Da opskjar han Brynien lige fra Hovedaabningen ned efter, og ligeledes gjennem begge Ærmerne. Derpaa tog han Brynien af hende, men hun vaagnede, reiste sig op, saa Sigurd og sagde:</p>
+
Sigurd red op paa Hindarfield<ref>Suhm mener at Bjergegnen Hundsrücken mellem Mosel og Rhin forstaaes herved, eller egentligst Feldberg i Hessen, med den saakaldte Brunhildes Steen eller Seng. See ellers den st. Udg. II, S. 878</ref> og reiste sydefter til Frakland. Paa Fjeldet saa han en stor Lysning, som af et brændende Baal, hvorfra Straaler opfore mod Himmelen. Da han kom dertil stod der en Skjoldborg, og midt over den et Banner. Sigurd gik ind i Skjoldborgen og saa at der laa en sovende Kriger i fuld Rustning. Han tog Hjelmen af Hovedet, da han saa at det var en Qvinde. Brynien var fast, som var den groet til Kjödet. Da opskjar han Brynien lige fra Hovedaabningen ned efter, og ligeledes gjennem begge Ærmerne. Derpaa tog han Brynien af hende, men hun vaagnede, reiste sig op, saa Sigurd og sagde:
−
<p>&nbsp;</p>
+
 
−
<blockquote>
+
 
−
<p>1. &quot;Hvad skjar Brynien?<br />
+
::1. "Hvad skjar Brynien?
−
Hvi foer jeg op af Sövne?<br />
+
::Hvi foer jeg op af Sövne?
−
Hvo ved de blege<br />
+
::Hvo ved de blege
−
Baand mig skilte?&quot;</p>
+
::Baand mig skilte?"
−
<br /><p>2. Han: &quot;Sigmunds Sön<br />
+
 
−
Nylig Brynien<br />
+
 
−
Gjennemskjar<br />
+
::2. Han: "Sigmunds Sön
−
Med Sigurds Klinge.&quot;</p>
+
::Nylig Brynien
−
<br><p>3. HUN: &quot;Længe jeg sov,<br />
+
::Gjennemskjar
−
Længe mig Sövnen trykte;<br />
+
::Med Sigurds Klinge."
−
Folk maa Skjæbnen længe lyde! <ref>El. maaske ligefrem: Længe maa Folk ligge!</ref><br />
+
 
−
Odin det volder,<br />
+
 
−
At jeg ikke kunde<br />
+
::3. HUN: "Længe jeg sov,
−
Fra den Slummer vaagne.&quot;</p>
+
::Længe mig Sövnen trykte;
−
<p>&nbsp;</p></blockquote>
+
::Folk maa Skjæbnen længe lyde!<ref>El. maaske ligefrem: Længe maa Folk ligge!</ref>
−
<p>Sigurd satte sig ned og spurgte om hendes Navn. Hun tog et Horn fuldt af Miöd og gav ham en Mindedrik. <ref>El. en Drik til Velkomst. Jfr. III, 21,34.</ref>  </p>
+
::Odin det volder,
−
<p>&nbsp;</p>
+
::At jeg ikke kunde
−
<blockquote>
+
::Fra den Slummer vaagne."
−
<p>4. &quot;Vær hilset o Dag!<br />
+
 
−
Hil Eder Dagens Sönner!<br />
+
 
−
Nat og Nattens Datter!<ref>E. O. Nat og (dens) Datter (el. Mö, Söster). Her menes vistnok Jorden, Nattens Datter. </ref><br />
+
 
−
Med milde Blik<br />
+
Sigurd satte sig ned og spurgte om hendes Navn. Hun tog et Horn fuldt af Miöd og gav ham en Mindedrik.<ref>El. en Drik til Velkomst. Jfr. III, 21,34.</ref>   
−
Skuer os her<br />
+
 
−
Og giver Siddende Sejer! </p>
+
 
−
<br><p>5. Hil være Aser!<br />
+
::4. "Vær hilset o Dag!
−
Hil Asynier!<br />
+
::Hil Eder Dagens Sönner!
−
Hil den meget-givende<ref>E. O. meget (mangefoldig) nyttige.</ref> Jord!<br />
+
::Nat og Nattens Datter!<ref>E. O. Nat og (dens) Datter (el. Mö, Söster). Her menes vistnok Jorden, Nattens Datter.</ref>
−
Veltalenhed og Vid<br />
+
::Med milde Blik
−
Giver os ædle tvende<br />
+
::Skuer os her
−
Og lægende Hænder, mens vi leve.&quot; </p>
+
::Og giver Siddende Sejer!  
−
<p>&nbsp;</p></blockquote>
+
 
−
<p>Hun kaldte sig Sigurdrifa og var en Valkyrie. Hun fortæller <ref>ɔ: I Digtets tabte Deel. </ref> at to Konger strede; den ene hed Hjelm-Gunnar, som da var bleven gammel, men en udmærket Kriger, og ham havde Odin lovet Sejer; den anden hed Agnar, Hada's Broder, hvis Offur intet [guddommeligt] Væsen vilde antage.<ref>G. Magnæus oversætter: &quot;Hvem intet (qvindeligt) Væsen Vilde tage eller have.&quot; ''Hvem ingen vilde tage&quot; (efter Ordene; Afzelius). &quot;Hvem ingen vilde tage (i Beskyttelse)&quot; Grimm (nærmest min Mening). </ref> Sigurdrifa fældede Hjelm-Gunnar i Slaget, men Odin stak hende med en Sövntorn<ref>Jfr. II, 223, 236; Rafns nordiske Kjæmpehistorier I, 22, 153</ref> til Straf derfor, bestemte at hun skulde aldrig tiere vinde Sejer i Slag, og sagde at hun skulde giftes. &quot;Men jeg sagde ham. at jeg derimod aflagde det Löfte ikke at ægte nogen Mand som kunde forfærdes.&quot; — Han (Sigurd) svarer og beder hende lære sig Visdom , hvis hun havde Kundskab om alle Verdener.</p>
+
 
−
<p>&nbsp;</p>
+
::5. Hil være Aser!
−
<blockquote><p>SIGURDRIFA sang:</p>
+
::Hil Asynier!
−
<p>6. &quot;Drik jeg dig bringer<br />
+
::Hil den meget-givende<ref>E. O. meget (mangefoldig) nyttige.</ref> Jord!
−
  Herlige Kjæmpe!<br />
+
::Veltalenhed og Vid
−
  Blandet med Kraft<br />
+
::Giver os ædle tvende
−
  Og skinnende Hæder;<br />
+
::Og lægende Hænder, mens vi leve."
−
  Fuld er den af Sange<br />
+
 
−
  Og signende Taler,<br />
+
 
−
  Gode Trylleqvad<br />
+
Hun kaldte sig Sigurdrifa og var en Valkyrie. Hun fortæller<ref>&#596;: I Digtets tabte Deel. </ref> at to Konger strede; den ene hed Hjelm-Gunnar, som da var bleven gammel, men en udmærket Kriger, og ham havde Odin lovet Sejer; den anden hed Agnar, Hada's Broder, hvis Offur intet [guddommeligt] Væsen vilde antage.<ref>G. Magnæus oversætter: "Hvem intet (qvindeligt) Væsen Vilde tage eller have." ''Hvem ingen vilde tage" (efter Ordene; Afzelius). "Hvem ingen vilde tage (i Beskyttelse)" Grimm (nærmest min Mening).</ref> Sigurdrifa fældede Hjelm-Gunnar i Slaget, men Odin stak hende med en Sövntorn<ref>Jfr. II, 223, 236; Rafns nordiske Kjæmpehistorier I, 22, 153</ref> til Straf derfor, bestemte at hun skulde aldrig tiere vinde Sejer i Slag, og sagde at hun skulde giftes. "Men jeg sagde ham. at jeg derimod aflagde det Löfte ikke at ægte nogen Mand som kunde forfærdes." — Han (Sigurd) svarer og beder hende lære sig Visdom , hvis hun havde Kundskab om alle Verdener.
−
  Og glædende Runer.<ref>ɔ: Samtaler (især efter Membranen af Vols. 5.)</ref></p>
+
 
−
<br><p>7. Sejer-Runer skal du kunne,<br />
+
 
−
  Hvis du vil Sejer have, <ref>A. Hvis du vil være mild el. klog. </ref><br />
+
::SIGURDRIFA sang:
−
  Og paa Sværdets Fæste dem riste;<br />
+
 
−
  Nogle paa Beltet, <ref>ɔ: Gehænget.</ref><br />
+
::6. "Drik jeg dig bringer
−
  Nogle paa Beslaget, <br />
+
::Herlige Kjæmpe!
−
  Og nævne to Gange Tyr.</p>
+
::Blandet med Kraft
−
<br><p>8. Drik-Runer skal du kunne,<br />
+
::Og skinnende Hæder;
−
Vil du ej at fremmed Qvinde,<br />
+
::Fuld er den af Sange
−
Hvem vel du troer, dig skal svige;<br />
+
::Og signende Taler,
−
Paa Hornet skal de ristes,<br />
+
::Gode Trylleqvad
−
Og paa Haanden udvendig<br />
+
::Og glædende Runer.<ref>ɔ: Samtaler (især efter Membranen af Vols. 5.)</ref>
−
Et N <ref>I Texten Naud (Nöd) Bogstavets Navn i Rune-Alphabetet. Om den herommeldte overtroiske Tattovering har jeg handlet i mit lille Skrift om Picterne. Jfr. den kbh. Udg. II, 925.</ref> paa Neglen ridses.</p>
+
 
−
<br><p>9. Fyldt Bæger maa signes,<br />
+
 
−
  Faren afvendes,<br />
+
::7. Sejer-Runer skal du kunne,
−
  Og Lög i Drikken lægges, <ref>Lög mentes af de gamle Folk at tjene mod Gift og Trolddom; af de nyere mod Pest, Gigt o.s.v. </ref><br />
+
::Hvis du vil Sejer have,<ref>A. Hvis du vil være mild el. klog. </ref>
−
  Da jeg det veed,<br />
+
::Og paa Sværdets Fæste dem riste;
−
  At dig ej vorde skal<br />
+
::Nogle paa Beltet,<ref>&#596;: Gehænget.</ref>
−
  Blandet Miöd til Meen.</p>
+
::Nogle paa Beslaget,  
−
<br><p>10. Bjerge-Runer<ref>El. Klipperuner. </ref> skal du kunne,<br />
+
::Og nævne to Gange Tyr.
−
  Hvis du bjerge vil<br />
+
 
−
  Og Barn fra Koner forlose;<br />
+
 
−
  Indvendig i Haanden de ristes,<br />
+
::8. Drik-Runer skal du kunne,
−
  Om Lede <ref>El.Ledemod. Om Phylakterier og Ligaturer see den kh. Udg. II, 925. </ref> bör de spændes<br />
+
::Vil du ej at fremmed Qvinde,
−
  Og Disernes Bistand udbedes.</p>
+
::Hvem vel du troer, dig skal svige;
−
<br><p>  11. Hav-Runer <ref>El. Brændings-Runer.</ref> skal du kunne,<br />
+
::Paa Hornet skal de ristes,
−
  Hvis du bjerge vil<br />
+
::Og paa Haanden udvendig
−
  Seilheste paa Söen;<br />
+
::Et N<ref>I Texten Naud (Nöd) Bogstavets Navn i Rune-Alphabetet. Om den herommeldte overtroiske Tattovering har jeg handlet i mit lille Skrift om Picterne. Jfr. den kbh. Udg. II, 925.</ref> paa Neglen ridses.
−
  Paa Stavnen skal dem riste<br />
+
 
−
  Og paa Roerplanken<br />
+
 
−
  Aaren mærkes med Ild; <ref>ɔ: Tegnene indbrændes deri.</ref><br />
+
::9. Fyldt Bæger maa signes,
−
  Ej Brændingen vorder saa steil,<br />
+
::Faren afvendes,
−
  Ej gives saa mörkblaa en Vove,<br />
+
::Og Lög i Drikken lægges,<ref>Lög mentes af de gamle Folk at tjene mod Gift og Trolddom; af de nyere mod Pest, Gigt o.s.v.</ref>
−
  At frelst du jo fra Havet kommer.</p>
+
::Da jeg det veed,
−
<br><p>12. Gren-Runer skal du kunne,<br />
+
::At dig ej vorde skal
−
Hvis Læge du vil blive<br />
+
::Blandet Miöd til Meen.
−
Og dig paa Saar forstaa;<br />
+
 
−
  De ristes skal paa Barken<br />
+
 
−
  Og Stammer<ref>El. udspringende Qviste. </ref> i den Skov<br />
+
::10. Bjerge-Runer<ref>El. Klipperuner.</ref> skal du kunne,
−
Hvis Grene mod Östen helde.</p>
+
::Hvis du bjerge vil
−
<br><p>13. Maal-Runer <ref>El. Tale-Runer.</ref> skal du kunne,<br />
+
::Og Barn fra Koner forlöse;
−
  Hvis du vil at Ingen dig<br />
+
::Indvendig i Haanden de ristes,
−
  Med harmfuld Vrede rammer;<ref>El. Harm (Fornærmelse) med Vrede (Hævn) gjengjelder.</ref><br />
+
::Om Lede<ref>El. Ledemod. Om Phylakterier og Ligaturer see den kh. Udg. II, 925.</ref> bör de spændes
−
  De om-vindes,<br />
+
::Og Disernes Bistand udbedes.
−
  De om-væves,<br />
+
 
−
  De om-sættes alle sammen<br />
+
 
−
  Paa det Ting<br />
+
::11. Hav-Runer<ref>El. Brændings-Runer.</ref> skal du kunne,
−
  Hvor Folk skulle<br />
+
::Hvis du bjerge vil
−
  Til Ret og Dom forsamles.</p>
+
::Seilheste paa Söen;
−
<br><p>14. Hu-Runer skal du kunne,<br />
+
::Paa Stavnen skal dem riste
−
  Hvis du blive vil<br />
+
::Og paa Roerplanken
−
  Sindrigest af alle Mænd;<br />
+
::Aaren mærkes med Ild;<ref>&#596;: Tegnene indbrændes deri.</ref>
−
  Dem udtydede,<br />
+
::Ej Brændingen vorder saa steil,
−
  Dem optegnede,<br />
+
::Ej gives saa mörkblaa en Vove,
−
  Dem <ref>Membr. af Vols. S. hagdi, ɔ: anordnede (for hugdi).</ref> udtænkte Hropter <ref>ɔ: Odin. Jfr. I, 209. </ref><br />
+
::At frelst du jo fra Havet kommer.
−
  Af den Vædske<br />
+
 
−
  Som dryppet havde<br />
+
 
−
  Fra Heid-draupners Hoved,<ref>Sandsynligvis Ymers eller Imers Hoved, ɔ: Himmelen. </ref><br />
+
::12. Gren-Runer skal du kunne,
−
  Fra Hod-dropners Horn.<ref>Maaske Himmelhjorten Eikthyrners Horn (see I, 175, 252)</ref></p>
+
::Hvis Læge du vil blive
−
<br><p>15. Paa Bjerget (han) stod<br />
+
::Og dig paa Saar forstaa;
−
  Med flammende Sværd<ref>El. Sværdet Brimer. See I, 183. 271.</ref><br />
+
::De ristes skal paa Barken
−
  Og hjelmbedækket Hoved —<br />
+
::Og Stammer<ref>El. udspringende Qviste.</ref> i den Skov
−
  Da talte Mimers <ref>Baade Imer og Mimer vare Jætter; deres Navne kunde saaledes forvexles i de senere Myther. Af Himlen og dens Phoenomener spaaede alle Astrologer. </ref> Hoved<br />
+
::Hvis Grene mod Östen helde.
−
  Det förste Visdomsord<br />
+
 
−
Og sande Sagn fremförte.</p>
+
 
−
<br><p>16. (Det) sagde dem skues paa Skjoldet <br />
+
::13. Maal-Runer<ref>El. Tale-Runer.</ref> skal du kunne,
−
Som staaer for den skinnende Gud,<ref>Solens Skjold (kaldet Svalin). See I, 181. </ref> <br />
+
::Hvis du vil at Ingen dig
−
Paa Arvakurs Öre<br />
+
::Med harmfuld Vrede rammer;<ref>El. Harm (Fornærmelse) med Vrede (Hævn) gjengjelder.</ref>
−
Og paa Alsvinns Hov, <ref>Her nævnes begge Solens Heste. See I, 180, 263, 264. Arvakurs Öre (Morgenen) Alsvinns Hov (Aftenen). Torfæus. (Maaske Morgen- og Aften-röde).</ref><br />
+
::De om-vindes,
−
  Paa Hjulet som ruller<br />
+
::De om-væves,
−
  Under Rögners Karm,<ref>Rögner, ɔ: Odin. Her menes maaske Karlsvognen, som tilegnedes ham eller Thor. </ref><br />
+
::De om-sættes alle sammen
−
  Paa <ref>Odins Hest (Himmelen eller Skyerne). </ref> Sleipners Tömme<br />
+
::Paa det Ting
−
Og paa Slædens Baand,</p>
+
::Hvor Folk skulle
−
<br><p>17. Paa Björnens Klo <ref>Om de Fölgende m. m. see mine Forklaringer i den st. Udg. II, 925-27.</ref><br />
+
::Til Ret og Dom forsamles.
−
  Og paa Brages Tunge,<br />
+
 
−
  Paa Ulvens<ref>Maaske Odins Ulves. </ref> Klöer<br />
+
 
−
  Og Örnens<ref>Muelig en af de mythiske Himmel- eller Luft-örnes. </ref> Neb,<br />
+
::14. Hu-Runer skal du kunne,
−
  Paa blodige Vinger<br />
+
::Hvis du blive vil
−
  Og paa Broens<ref>Sandsynligvis Himmelbroens.</ref> Ende,<br />
+
::Sindrigest af alle Mænd;
−
  Paa forlösende Haand<br />
+
::Dem udtydede,
−
Og den Lægendes Spoer,</p>
+
::Dem optegnede,
−
<br><p>18. Paa Glas og paa Guld,<br />
+
::Dem<ref>Membr. af Vols. S. hagdi, &#596;: anordnede (for hugdi).</ref> udtænkte Hropter<ref>&#596;: Odin. Jfr. I, 209.</ref>
−
  Paa Menneskers Varsler, <ref>El. Skytsmidler, Amuletter. I Liniens Sted har Vols. S. Membran. (o. Fl.): Paa godt (ægte) Sölv. </ref><br />
+
::Af den Vædske
−
  I Vin og i Öl,<br />
+
::Som dryppet havde
−
  Paa en Vala's Stol, <ref>El. paa et kjært Sæde (i Venneselskab — muntert Laug). Her indskyder Membr. af Vols. S. m. Fl. og i (paa) Mænds Kjöd (eller Hud), ɔ: enten som tattoverede eller naturlige Figurer. Jfr. Edd. ant. II, 202, var. d. </ref><br />
+
::Fra Heid-draupners Hoved,<ref>Sandsynligvis Ymers eller Imers Hoved, &#596;: Himmelen. </ref>
−
  Paa Gungners<ref>Odins Landses eller ethvert Spyds. </ref> Od<br />
+
::Fra Hod-dropners Horn.<ref>Maaske Himmelhjorten Eikthyrners Horn (see I, 175, 252)</ref>
−
  Og paa Granes<ref>El. enhver Hests.</ref> Bryst,<br />
+
 
−
  Paa Nornens Negl<br />
+
 
−
  Og Uglens Neb.</p>
+
::15. Paa Bjerget (han) stod
−
<br><p>19. Alle bleve de aftagne<br />
+
::Med flammende Sværd<ref>El. Sværdet Brimer. See I, 183. 271.</ref>
−
Som vare paaristede,<br />
+
::Og hjelmbedækket Hoved —
−
Mængede i hellig Miöd<ref>ɔ: den af Odin erhvervede og givne Digterdrik.</ref><br />
+
::Da talte Mimers<ref>Baade Imer og Mimer vare Jætter; deres Navne kunde saaledes forvexles i de senere Myther. Af Himlen og dens Phoenomener spaaede alle Astrologer.</ref> Hoved
−
Og vidt omkring udsendte;<br />
+
::Det förste Visdomsord
−
De findes blandt Aser,<br />
+
::Og sande Sagn fremförte.
−
De findes blandt Alfer,<br />
+
 
−
Nogle blandt de vise Vaner,<br />
+
 
−
Nogle Jordens Mennesker eje,</p>
+
::16. (Det) sagde dem skues paa Skjoldet  
−
<br><p>20. Det ere Bog-Runer,<ref>Runer, indskaarne i Træ eller indsyede paa Tepper. See Gloss. til den st. Udg.</ref><br />
+
::Som staaer for den skinnende Gud,<ref>Solens Skjold (kaldet Svalin). See I, 181.</ref>  
−
Det ere Bjerg-Runer,<br />
+
::Paa Arvakurs Öre
−
Og alle Drik-Runer<br />
+
::Og paa Alsvinns Hov,<ref>Her nævnes begge Solens Heste. See I, 180, 263, 264. Arvakurs Öre (Morgenen) Alsvinns Hov (Aftenen). Torfæus. (Maaske Morgen- og Aften-röde).</ref>
−
Og ædle Kraft-Runer,<br />
+
::Paa Hjulet som ruller
−
For hvem som dem kunne,<br />
+
::Under Rögners Karm,<ref>Rögner, &#596;: Odin. Her menes maaske Karlsvognen, som tilegnedes ham eller Thor.</ref>
−
  U-vildede<ref>ɔ: ufovildede. </ref> og uspildte,<br />
+
::Paa<ref>Odins Hest (Himmelen eller Skyerne).</ref> Sleipners Tömme
−
  Have sig til Held —<br />
+
::Og paa Slædens Baand,
−
  Nyd dem, hvis du dem fatted,<br />
+
 
−
Til Magterne forgaa. —</p>
+
 
−
<br><p> 21. Nu skal du vælge,<br />
+
::17. Paa Björnens Klo<ref>Om de Fölgende m. m. see mine Forklaringer i den st. Udg. II, 925-27.</ref>
−
Da Valget dig bydes,<br />
+
::Og paa Brages Tunge,
−
Skarpe Vaabens Svinger!<br />
+
::Paa Ulvens<ref>Maaske Odins Ulves.</ref> Klöer
−
Tale eller Taushed<br />
+
::Og Örnens<ref>Muelig en af de mythiske Himmel- eller Luft-örnes.</ref> Neb,
−
I Tanker selv du kaare —<br />
+
::Paa blodige Vinger
−
Alle Farer ere bestemte.&quot; <ref>El. prövede, overvejede.</ref> —</p>
+
::Og paa Broens<ref>Sandsynligvis Himmelbroens.</ref> Ende,
−
<br><p>22. SIGURD: &quot;Ej skal jeg flye,<br />
+
::Paa forlösende Haand
−
  Skjont min Dodsstund du vidste;<br />
+
::Og den Lægendes Spoer,
−
  Mig er ej Feighed medfödt.<br />
+
 
−
  Dine kjærlige Raad<br />
+
 
−
  Vil jeg alle holde<br />
+
::18. Paa Glas og paa Guld,
−
  Saalænge som jeg lever.&quot;</p>
+
::Paa Menneskers Varsler,<ref>El. Skytsmidler, Amuletter. I Liniens Sted har Vols. S. Membran. (o. Fl.): Paa godt (ægte) Sölv.</ref>
−
<br><p>23. SIGURD. &quot;Först jeg dig raader,<br />
+
::I Vin og i Öl,
−
Mod Frænder du stedse<br />
+
::Paa en Vala's Stol,<ref>El. paa et kjært Sæde (i Venneselskab — muntert Laug). Her indskyder Membr. af Vols. S. m. Fl. og i (paa) Mænds Kjöd (eller Hud), ɔ: enten som tattoverede eller naturlige Figurer. Jfr. Edd. ant. II, 202, var. d.</ref>
−
Ulastelig være;<br />
+
::Paa Gungners<ref>Odins Landses eller ethvert Spyds.</ref> Od
−
Ej du dig hævne,<br />
+
::Og paa Granes<ref>El. enhver Hests.</ref> Bryst,
−
Skjönt de dig Uret gjöre,<br />
+
::Paa Nornens Negl
−
Det siges de Döde at gavne. </p>
+
::Og Uglens Neb.
−
<br><p>24. Det andet jeg dig raader,<br />
+
 
−
At Eed du ej sværger<br />
+
 
−
Uden sandfærdig den er;<br />
+
::19. Alle bleve de aftagne
−
Grusomme Lænker <ref>Figurlig for plager, Straffe.</ref><br />
+
::Som vare paaristede,
−
Troskabs-Brud omspænde —<br />
+
::Mængede i hellig Miöd<ref>&#596;: den af Odin erhvervede og givne Digterdrik.</ref>
−
  Usel Menederen er!</p>
+
::Og vidt omkring udsendte;
−
<br><p>25. Det tredie jeg dig raader,<br />
+
::De findes blandt Aser,
−
  At paa Ting du ej<br />
+
::De findes blandt Alfer,
−
  Med dumme Mennesker trættes,<br />
+
::Nogle blandt de vise Vaner,
−
  Thi uklog Mand<br />
+
::Nogle Jordens Mennesker eje,
−
  Ofte fremsiger<br />
+
 
−
  Værre Ord end han veed. <ref>Jfr. Havamaals 127de Str. </ref></p>
+
 
−
<br><p>26. <ref>Denne Strophe er neppe rigtig indfört her, og regnes af nogle til Havamaal.</ref> Alt er tabt<br />
+
::20. Det ere Bog-Runer,<ref>Runer, indskaarne i Træ eller indsyede paa Tepper. See Gloss. til den st. Udg.</ref>
−
  Tier du stille,<br />
+
::Det ere Bjerg-Runer,
−
  Hvis feig man troer du er<br />
+
::Og alle Drik-Runer
−
  Eller for vist <ref>El. sandfærdig. </ref> det siger —<br />
+
::Og ædle Kraft-Runer,
−
  Husfællens Dom er farlig<br />
+
::For hvem som dem kunne,
−
  Naar god den ej kan vindes —<br />
+
::U-vildede<ref>&#596;: ufovildede.</ref> og uspildte,
−
  Den anden Dag du lade<br />
+
::Have sig til Held —
−
  Hans Liv udfare,<br />
+
::Nyd dem, hvis du dem fatted,
−
  Lön saa den Ledes <ref>Efter en Variant lídom (leidom) for lydom (Folk). </ref> Lögn.<br />
+
::Til Magterne forgaa. —
−
  </p>
+
 
−
<br><p>27. Det fjerde jeg dig raader,<br />
+
 
−
  Hvis en udædisk Qvinde <ref>El. en lastefuld Hex; Giftblanderinde. </ref><br />
+
::21. Nu skal du vælge,
−
  Boer paa din Vej,<br />
+
::Da Valget dig bydes,
−
  Bedre er at gaa<br />
+
::Skarpe Vaabens Svinger!
−
  End gjæste der,<br />
+
::Tale eller Taushed
−
  Om end Nat dig overfalder.</p>
+
::I Tanker selv du kaare —
−
<br><p>  28. Til Forsigtigheds<ref>El. forsigtige, spejdende (med Hensyn til den ældgamle ogsaa i Orienten udbredte Overtro om onde Öjne. See den kbh. Udg. II, 927)</ref> Öjne<br />
+
::Alle Farer ere bestemte."<ref>El. prövede, overvejede.</ref> —
−
  Trænge Mænds Sönner,<br />
+
 
−
  Naar de vrede kjæmpe skulle;<br />
+
 
−
  Tit ondskabsfulde Qvinder<br />
+
::22. SIGURD: "Ej skal jeg flye,
−
  I Vejens Nærhed sidde<br />
+
::Skjönt min Dödsstund du vidste;
−
  Som slöve Sværd og Mod. </p>
+
::Mig er ej Feighed medfödt.
−
<br><p>29. Det femte jeg dig raader,<br />
+
::Dine kjærlige Raad
−
Om du end favre seer<br />
+
::Vil jeg alle holde
−
Möer paa Bænke;<br />
+
::Saalænge som jeg lever."
−
Lad ej deres<ref>El. a) Qvindernes (Sölv); b) Frænde- Venne- el. Friergaver (af Sölv- og Guld-Smykker); c) Qvindernes Pynt eller Arvegods. </ref> Sölv<br />
+
 
−
Raade for din Sövn;<br />
+
 
−
Til Kys du ingen Kone lokke! </p>
+
::23. SIGURDRIFA: "Först jeg dig raader,
−
<br><p>30. Det sjette jeg dig raader,<br />
+
::Mod Frænder du stedse
−
Skjönt blandt Mænd<ref>I den kongelige Membran möde her 8 blanke Blade. Resten af dette Digt er suppleret af yngre Haandskrifter, og de tabte Strophers Indhold læses tildels i Volsungaaaga. <br />
+
::Ulastelig være;
−
49) E. O. avede, bagvendte.</ref> i Drikkegildet<br />
+
::Ej du dig hævne,
−
Vexles uvenlige<ref>E. O. avede, bagvendte.</ref> Ord,<br />
+
::Skjönt de dig Uret gjöre,
−
Ej drukken du skal<br />
+
::Det siges de Döde at gavne.  
−
Med Krigere tviste,<br />
+
 
−
Vin stjæler manges Vid.<ref>Her (og paa fl. St.) Forstand.</ref> </p>
+
 
−
<br><p>31. Trætter og Drik<br />
+
::24. Det andet jeg dig raader,
−
  Mange have<br />
+
::At Eed du ej sværger
−
  Voldet Hjerteharm,<br />
+
::Uden sandfærdig den er;
−
  Nogle Död,<br />
+
::Grusomme Lænker<ref>Figurlig for plager, Straffe.</ref>
−
  Nogle Ulykker; —<br />
+
::Troskabs-Brud omspænde —
−
  Mange ere Menneskers Sorger! </p>
+
::Usel Menederen er!
−
<br><p>32. Det syvende jeg dig raader,<br />
+
 
−
  Hvis i Kiv du stedes<br />
+
 
−
  Med behjertede Kjæmper;<br />
+
::25. Det tredie jeg dig raader,
−
  Bedre er at slaaes<br />
+
::At paa Ting du ej
−
  End brændes inde<br />
+
::Med dumme Mennesker trættes,
−
  For herlige Mænd. <ref>Maaske Meningen er: det sömmer sig bedre o. s. v.</ref></p>
+
::Thi uklog Mand
−
<br><p>33. Det ottende jeg dig raader,<br />
+
::Ofte fremsiger
−
For Ondt dig tag i Vare,<br />
+
::Værre Ord end han veed.<ref>Jfr. Havamaals 127de Str.</ref>
−
Og Falskheds Rænker sky!<br />
+
 
−
Ej Mö du lokke<br />
+
 
−
Eller Mands Kone,<br />
+
::26.<ref> Denne Strophe er neppe rigtig indfört her, og regnes af nogle til Havamaal.</ref> Alt er tabt
−
Eller til Kaadhed <ref>El. Vellyst. E. O. for megen Lystighed eller Fornöjelse.</ref> dem egge!</p>
+
::Tier du stille,
−
<br><p>34. Det niende jeg dig raader,<br />
+
::Hvis feig man troer du er
−
  At Dödes Lig du bjerger<br />
+
::Eller for vist<ref>El. sandfærdig.</ref> det siger —
−
  Hvor du paa Jord dem finder!<br />
+
::Husfællens Dom er farlig
−
  Enten de ere sot-döde<br />
+
::Naar god den ej kan vindes —
−
  Eller vand-döde<br />
+
::Den anden Dag du lade
−
  Eller vaaben-döde Mænd.</p>
+
::Hans Liv udfare,
−
<br><p>35. Höj bör man opföre<br />
+
::Lön saa den Ledes<ref>Efter en Variant lídom (leidom) for lydom (Folk).</ref> Lögn.
−
  For den hedenfarne,<br />
+
 
−
  Toe Hænder og Hoved;<br />
+
 
−
  Kjæmme og törre,<br />
+
::27. Det fjerde jeg dig raader,
−
  För Kisten<ref>ɔ: Steenkisten (kymr. Kist-vaën) et hedensk Gravkammer, som undertiden ligner en stor Ligkiste af Stene.</ref> ham modtager,<br />
+
::Hvis en udædisk Qvinde<ref>El. en lastefuld Hex; Giftblanderinde.</ref>
−
  Og önske han salig<ref>El. lyksalig. Om de herommeldte Begravelsesskikke s. den kh. Udg. II, 928.</ref> maa sove.</p>
+
::Boer paa din Vej,
−
<br><p>36. Det tiende jeg dig raader,<br />
+
::Bedre er at gaa
−
  At aldrig du troer<br />
+
::End gjæste der,
−
  Blodhævnerens<ref>Orig. Vargdropi betegner i den Islandske Fristats Lov (Graagaasen) en Sön af en fredlös Mand og en fri Qvinde. See ellers den st. Udg. II, 828. <br />
+
::Om end Nat dig overfalder.
−
56) See Brödr. Grimms Anm. I. 246-47. </ref> Löfter,<br />
+
 
−
  Hvis Broder eller Fader<br />
+
 
−
  Du fældet har.<br />
+
::28. Til Forsigtigheds<ref>El. forsigtige, spejdende (med Hensyn til den ældgamle ogsaa i Orienten udbredte Overtro om onde Öjne. See den kbh. Udg. II, 927)</ref> Öjne
−
  En Ulv opvoxer<br />
+
::Trænge Mænds Sönner,
−
  I den unge Sön,<br />
+
::Naar de vrede kjæmpe skulle;
−
  Om end med Guld han glædes. <ref>See Brödr. Grimms Anm. I. 246-47. </ref></p>
+
::Tit ondskabsfulde Qvinder
−
<br><p>37. Trætter og Had<br />
+
::I Vejens Nærhed sidde
−
  Tro ej sövnige være,<br />
+
::Som slöve Sværd og Mod.  
−
  Harm ikke heller.<br />
+
 
−
  Vid og Vaaben <ref>ɔ: Forstand og Tapperhed (el. Krigerlykke).</ref> (tillige)<br />
+
 
−
  Vanskelig en Fyrste naaer, <ref>El. det er vanskeligt at tilvende en Fyrste Vid og Vaaben. </ref><br />
+
::29. Det femte jeg dig raader,
−
  Som ypperst (dog) blandt Mænd skal være.</p>
+
::Om du end favre seer
−
<br><p>38. Det ellevte jeg dig raader,<br />
+
::Möer paa Bænke;
−
  For Ondt dig tag i Vare;<br />
+
::Lad ej deres<ref>El. a) Qvindernes (Sölv); b) Frænde- Venne- el. Friergaver (af Sölv- og Guld-Smykker); c) Qvindernes Pynt eller Arvegods.</ref> Sölv
−
  Udfaldet du overveje!<br />
+
::Raade for din Sövn;
−
  Langt Liv jeg troer<br />
+
::Til Kys du ingen Kone lokke!  
−
  Helten kunde naa;<br />
+
 
−
  Det farlig Feide truer!&quot; <ref>E. O. en stærk Strid (el. Forræderie) er opstaaet.</ref> — </p></blockquote>
+
 
−
<p>&nbsp;</p>
+
::30. Det sjette jeg dig raader,
−
<p>Sigurd sagde: &quot;Intet Menneske er visere end du. Det sværger jeg, at jeg skal ægte dig, thi <ref>E. O. og.</ref> du er ret efter mit Sind.&quot; Hun svarede: &quot;dig vil jeg helst have, om jeg saa kunde vælge blandt alle Mænd.&quot; Dette stadfæstede de med Eder.</p>
+
::Skjönt blandt Mænd<ref>I den kongelige Membran möde her 8 blanke Blade. Resten af dette Digt er suppleret af yngre Haandskrifter, og de tabte Strophers Indhold læses tildels i Volsungaaaga. 49) E. O. avede, bagvendte.</ref> i Drikkegildet
 +
::Vexles uvenlige<ref>E. O. avede, bagvendte.</ref> Ord,
 +
::Ej drukken du skal
 +
::Med Krigere tviste,
 +
::Vin stjæler manges Vid.<ref>Her (og paa fl. St.) Forstand.</ref>
 +
 
 +
 
 +
::31. Trætter og Drik
 +
::Mange have
 +
::Voldet Hjerteharm,
 +
::Nogle Död,
 +
::Nogle Ulykker; —
 +
::Mange ere Menneskers Sorger!  
 +
 
 +
 
 +
::32. Det syvende jeg dig raader,
 +
::Hvis i Kiv du stedes
 +
::Med behjertede Kjæmper;
 +
::Bedre er at slaaes
 +
::End brændes inde
 +
::For herlige Mænd.<ref>Maaske Meningen er: det sömmer sig bedre o. s. v.</ref>
 +
 
 +
 
 +
::33. Det ottende jeg dig raader,
 +
::For Ondt dig tag i Vare,
 +
::Og Falskheds Rænker sky!
 +
::Ej Mö du lokke
 +
::Eller Mands Kone,
 +
::Eller til Kaadhed<ref>El. Vellyst. E. O. for megen Lystighed eller Fornöjelse.</ref> dem egge!
 +
 
 +
 
 +
::34. Det niende jeg dig raader,
 +
::At Dödes Lig du bjerger
 +
::Hvor du paa Jord dem finder!
 +
::Enten de ere sot-döde
 +
::Eller vand-döde
 +
::Eller vaaben-döde Mænd.
 +
 
 +
 
 +
::35. Höj bör man opföre
 +
::For den hedenfarne,
 +
::Toe Hænder og Hoved;
 +
::Kjæmme og törre,
 +
::För Kisten<ref>&#596;: Steenkisten (kymr. Kist-vaën) et hedensk Gravkammer, som undertiden ligner en stor Ligkiste af Stene.</ref> ham modtager,
 +
::Og önske han salig<ref>El. lyksalig. Om de herommeldte Begravelsesskikke s. den kh. Udg. II, 928.</ref> maa sove.
 +
 
 +
 
 +
::36. Det tiende jeg dig raader,
 +
::At aldrig du troer
 +
::Blodhævnerens<ref>Orig. Vargdropi betegner i den Islandske Fristats Lov (Graagaasen) en Sön af en fredlös Mand og en fri Qvinde. See ellers den st. Udg. II, 828.  
 +
56) See Brödr. Grimms Anm. I. 246-47. </ref> Löfter,
 +
::Hvis Broder eller Fader
 +
::Du fældet har.
 +
::En Ulv opvoxer
 +
::I den unge Sön,
 +
::Om end med Guld han glædes.<ref>See Brödr. Grimms Anm. I. 246-47.</ref>
 +
 
 +
 
 +
::37. Trætter og Had
 +
::Tro ej sövnige være,
 +
::Harm ikke heller.
 +
::Vid og Vaaben<ref>&#596;: Forstand og Tapperhed (el. Krigerlykke).</ref> (tillige)
 +
::Vanskelig en Fyrste naaer,<ref>El. det er vanskeligt at tilvende en Fyrste Vid og Vaaben.</ref>
 +
::Som ypperst (dog) blandt Mænd skal være.
 +
 
 +
 
 +
::38. Det ellevte jeg dig raader,
 +
::For Ondt dig tag i Vare;
 +
::Udfaldet du overveje!
 +
::Langt Liv jeg troer
 +
::Helten kunde naa;
 +
::Det farlig Feide truer!"<ref>E. O. en stærk Strid (el. Forræderie) er opstaaet.</ref> —  
 +
 
 +
 
 +
Sigurd sagde: "Intet Menneske er visere end du. Det sværger jeg, at jeg skal ægte dig, thi<ref>E. O. og.</ref> du er ret efter mit Sind." Hun svarede: "dig vil jeg helst have, om jeg saa kunde vælge blandt alle Mænd." Dette stadfæstede de med Eder.
 +
 
  
 
----
 
----

Revisjonen fra 7. apr. 2014 kl. 19:39

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif


Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange


Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821


Förste Qvad
om
Brynhilde Budles Datter
Eller

Sigurdrifas Sang.


[See den st. Udg. II, 189-210, 924-28. Saga-Bill. II, 60 o. f. 110, 209 o. f. Den yngre Edda Fab. 73 S. 139].

———


Sigurd red op paa Hindarfield[1] og reiste sydefter til Frakland. Paa Fjeldet saa han en stor Lysning, som af et brændende Baal, hvorfra Straaler opfore mod Himmelen. Da han kom dertil stod der en Skjoldborg, og midt over den et Banner. Sigurd gik ind i Skjoldborgen og saa at der laa en sovende Kriger i fuld Rustning. Han tog Hjelmen af Hovedet, da han saa at det var en Qvinde. Brynien var fast, som var den groet til Kjödet. Da opskjar han Brynien lige fra Hovedaabningen ned efter, og ligeledes gjennem begge Ærmerne. Derpaa tog han Brynien af hende, men hun vaagnede, reiste sig op, saa Sigurd og sagde:


1. "Hvad skjar Brynien?
Hvi foer jeg op af Sövne?
Hvo ved de blege
Baand mig skilte?"


2. Han: "Sigmunds Sön
Nylig Brynien
Gjennemskjar
Med Sigurds Klinge."


3. HUN: "Længe jeg sov,
Længe mig Sövnen trykte;
Folk maa Skjæbnen længe lyde![2]
Odin det volder,
At jeg ikke kunde
Fra den Slummer vaagne."


Sigurd satte sig ned og spurgte om hendes Navn. Hun tog et Horn fuldt af Miöd og gav ham en Mindedrik.[3]


4. "Vær hilset o Dag!
Hil Eder Dagens Sönner!
Nat og Nattens Datter![4]
Med milde Blik
Skuer os her
Og giver Siddende Sejer!


5. Hil være Aser!
Hil Asynier!
Hil den meget-givende[5] Jord!
Veltalenhed og Vid
Giver os ædle tvende
Og lægende Hænder, mens vi leve."


Hun kaldte sig Sigurdrifa og var en Valkyrie. Hun fortæller[6] at to Konger strede; den ene hed Hjelm-Gunnar, som da var bleven gammel, men en udmærket Kriger, og ham havde Odin lovet Sejer; den anden hed Agnar, Hada's Broder, hvis Offur intet [guddommeligt] Væsen vilde antage.[7] Sigurdrifa fældede Hjelm-Gunnar i Slaget, men Odin stak hende med en Sövntorn[8] til Straf derfor, bestemte at hun skulde aldrig tiere vinde Sejer i Slag, og sagde at hun skulde giftes. "Men jeg sagde ham. at jeg derimod aflagde det Löfte ikke at ægte nogen Mand som kunde forfærdes." — Han (Sigurd) svarer og beder hende lære sig Visdom , hvis hun havde Kundskab om alle Verdener.


SIGURDRIFA sang:
6. "Drik jeg dig bringer
Herlige Kjæmpe!
Blandet med Kraft
Og skinnende Hæder;
Fuld er den af Sange
Og signende Taler,
Gode Trylleqvad
Og glædende Runer.[9]


7. Sejer-Runer skal du kunne,
Hvis du vil Sejer have,[10]
Og paa Sværdets Fæste dem riste;
Nogle paa Beltet,[11]
Nogle paa Beslaget,
Og nævne to Gange Tyr.


8. Drik-Runer skal du kunne,
Vil du ej at fremmed Qvinde,
Hvem vel du troer, dig skal svige;
Paa Hornet skal de ristes,
Og paa Haanden udvendig
Et N[12] paa Neglen ridses.


9. Fyldt Bæger maa signes,
Faren afvendes,
Og Lög i Drikken lægges,[13]
Da jeg det veed,
At dig ej vorde skal
Blandet Miöd til Meen.


10. Bjerge-Runer[14] skal du kunne,
Hvis du bjerge vil
Og Barn fra Koner forlöse;
Indvendig i Haanden de ristes,
Om Lede[15] bör de spændes
Og Disernes Bistand udbedes.


11. Hav-Runer[16] skal du kunne,
Hvis du bjerge vil
Seilheste paa Söen;
Paa Stavnen skal dem riste
Og paa Roerplanken
Aaren mærkes med Ild;[17]
Ej Brændingen vorder saa steil,
Ej gives saa mörkblaa en Vove,
At frelst du jo fra Havet kommer.


12. Gren-Runer skal du kunne,
Hvis Læge du vil blive
Og dig paa Saar forstaa;
De ristes skal paa Barken
Og Stammer[18] i den Skov
Hvis Grene mod Östen helde.


13. Maal-Runer[19] skal du kunne,
Hvis du vil at Ingen dig
Med harmfuld Vrede rammer;[20]
De om-vindes,
De om-væves,
De om-sættes alle sammen
Paa det Ting
Hvor Folk skulle
Til Ret og Dom forsamles.


14. Hu-Runer skal du kunne,
Hvis du blive vil
Sindrigest af alle Mænd;
Dem udtydede,
Dem optegnede,
Dem[21] udtænkte Hropter[22]
Af den Vædske
Som dryppet havde
Fra Heid-draupners Hoved,[23]
Fra Hod-dropners Horn.[24]


15. Paa Bjerget (han) stod
Med flammende Sværd[25]
Og hjelmbedækket Hoved —
Da talte Mimers[26] Hoved
Det förste Visdomsord
Og sande Sagn fremförte.


16. (Det) sagde dem skues paa Skjoldet
Som staaer for den skinnende Gud,[27]
Paa Arvakurs Öre
Og paa Alsvinns Hov,[28]
Paa Hjulet som ruller
Under Rögners Karm,[29]
Paa[30] Sleipners Tömme
Og paa Slædens Baand,


17. Paa Björnens Klo[31]
Og paa Brages Tunge,
Paa Ulvens[32] Klöer
Og Örnens[33] Neb,
Paa blodige Vinger
Og paa Broens[34] Ende,
Paa forlösende Haand
Og den Lægendes Spoer,


18. Paa Glas og paa Guld,
Paa Menneskers Varsler,[35]
I Vin og i Öl,
Paa en Vala's Stol,[36]
Paa Gungners[37] Od
Og paa Granes[38] Bryst,
Paa Nornens Negl
Og Uglens Neb.


19. Alle bleve de aftagne
Som vare paaristede,
Mængede i hellig Miöd[39]
Og vidt omkring udsendte;
De findes blandt Aser,
De findes blandt Alfer,
Nogle blandt de vise Vaner,
Nogle Jordens Mennesker eje,


20. Det ere Bog-Runer,[40]
Det ere Bjerg-Runer,
Og alle Drik-Runer
Og ædle Kraft-Runer,
For hvem som dem kunne,
U-vildede[41] og uspildte,
Have sig til Held —
Nyd dem, hvis du dem fatted,
Til Magterne forgaa. —


21. Nu skal du vælge,
Da Valget dig bydes,
Skarpe Vaabens Svinger!
Tale eller Taushed
I Tanker selv du kaare —
Alle Farer ere bestemte."[42] —


22. SIGURD: "Ej skal jeg flye,
Skjönt min Dödsstund du vidste;
Mig er ej Feighed medfödt.
Dine kjærlige Raad
Vil jeg alle holde
Saalænge som jeg lever."


23. SIGURDRIFA: "Först jeg dig raader,
Mod Frænder du stedse
Ulastelig være;
Ej du dig hævne,
Skjönt de dig Uret gjöre,
Det siges de Döde at gavne.


24. Det andet jeg dig raader,
At Eed du ej sværger
Uden sandfærdig den er;
Grusomme Lænker[43]
Troskabs-Brud omspænde —
Usel Menederen er!


25. Det tredie jeg dig raader,
At paa Ting du ej
Med dumme Mennesker trættes,
Thi uklog Mand
Ofte fremsiger
Værre Ord end han veed.[44]


26.[45] Alt er tabt
Tier du stille,
Hvis feig man troer du er
Eller for vist[46] det siger —
Husfællens Dom er farlig
Naar god den ej kan vindes —
Den anden Dag du lade
Hans Liv udfare,
Lön saa den Ledes[47] Lögn.


27. Det fjerde jeg dig raader,
Hvis en udædisk Qvinde[48]
Boer paa din Vej,
Bedre er at gaa
End gjæste der,
Om end Nat dig overfalder.


28. Til Forsigtigheds[49] Öjne
Trænge Mænds Sönner,
Naar de vrede kjæmpe skulle;
Tit ondskabsfulde Qvinder
I Vejens Nærhed sidde
Som slöve Sværd og Mod.


29. Det femte jeg dig raader,
Om du end favre seer
Möer paa Bænke;
Lad ej deres[50] Sölv
Raade for din Sövn;
Til Kys du ingen Kone lokke!


30. Det sjette jeg dig raader,
Skjönt blandt Mænd[51] i Drikkegildet
Vexles uvenlige[52] Ord,
Ej drukken du skal
Med Krigere tviste,
Vin stjæler manges Vid.[53]


31. Trætter og Drik
Mange have
Voldet Hjerteharm,
Nogle Död,
Nogle Ulykker; —
Mange ere Menneskers Sorger!


32. Det syvende jeg dig raader,
Hvis i Kiv du stedes
Med behjertede Kjæmper;
Bedre er at slaaes
End brændes inde
For herlige Mænd.[54]


33. Det ottende jeg dig raader,
For Ondt dig tag i Vare,
Og Falskheds Rænker sky!
Ej Mö du lokke
Eller Mands Kone,
Eller til Kaadhed[55] dem egge!


34. Det niende jeg dig raader,
At Dödes Lig du bjerger
Hvor du paa Jord dem finder!
Enten de ere sot-döde
Eller vand-döde
Eller vaaben-döde Mænd.


35. Höj bör man opföre
For den hedenfarne,
Toe Hænder og Hoved;
Kjæmme og törre,
För Kisten[56] ham modtager,
Og önske han salig[57] maa sove.


36. Det tiende jeg dig raader,
At aldrig du troer
Blodhævnerens[58] Löfter,
Hvis Broder eller Fader
Du fældet har.
En Ulv opvoxer
I den unge Sön,
Om end med Guld han glædes.[59]


37. Trætter og Had
Tro ej sövnige være,
Harm ikke heller.
Vid og Vaaben[60] (tillige)
Vanskelig en Fyrste naaer,[61]
Som ypperst (dog) blandt Mænd skal være.


38. Det ellevte jeg dig raader,
For Ondt dig tag i Vare;
Udfaldet du overveje!
Langt Liv jeg troer
Helten kunde naa;
Det farlig Feide truer!"[62] —


Sigurd sagde: "Intet Menneske er visere end du. Det sværger jeg, at jeg skal ægte dig, thi[63] du er ret efter mit Sind." Hun svarede: "dig vil jeg helst have, om jeg saa kunde vælge blandt alle Mænd." Dette stadfæstede de med Eder.



Noter:

  1. ↑ Suhm mener at Bjergegnen Hundsrücken mellem Mosel og Rhin forstaaes herved, eller egentligst Feldberg i Hessen, med den saakaldte Brunhildes Steen eller Seng. See ellers den st. Udg. II, S. 878
  2. ↑ El. maaske ligefrem: Længe maa Folk ligge!
  3. ↑ El. en Drik til Velkomst. Jfr. III, 21,34.
  4. ↑ E. O. Nat og (dens) Datter (el. Mö, Söster). Her menes vistnok Jorden, Nattens Datter.
  5. ↑ E. O. meget (mangefoldig) nyttige.
  6. ↑ ɔ: I Digtets tabte Deel.
  7. ↑ G. Magnæus oversætter: "Hvem intet (qvindeligt) Væsen Vilde tage eller have." Hvem ingen vilde tage" (efter Ordene; Afzelius). "Hvem ingen vilde tage (i Beskyttelse)" Grimm (nærmest min Mening).
  8. ↑ Jfr. II, 223, 236; Rafns nordiske Kjæmpehistorier I, 22, 153
  9. ↑ ɔ: Samtaler (især efter Membranen af Vols. 5.)
  10. ↑ A. Hvis du vil være mild el. klog.
  11. ↑ ɔ: Gehænget.
  12. ↑ I Texten Naud (Nöd) Bogstavets Navn i Rune-Alphabetet. Om den herommeldte overtroiske Tattovering har jeg handlet i mit lille Skrift om Picterne. Jfr. den kbh. Udg. II, 925.
  13. ↑ Lög mentes af de gamle Folk at tjene mod Gift og Trolddom; af de nyere mod Pest, Gigt o.s.v.
  14. ↑ El. Klipperuner.
  15. ↑ El. Ledemod. Om Phylakterier og Ligaturer see den kh. Udg. II, 925.
  16. ↑ El. Brændings-Runer.
  17. ↑ ɔ: Tegnene indbrændes deri.
  18. ↑ El. udspringende Qviste.
  19. ↑ El. Tale-Runer.
  20. ↑ El. Harm (Fornærmelse) med Vrede (Hævn) gjengjelder.
  21. ↑ Membr. af Vols. S. hagdi, ɔ: anordnede (for hugdi).
  22. ↑ ɔ: Odin. Jfr. I, 209.
  23. ↑ Sandsynligvis Ymers eller Imers Hoved, ɔ: Himmelen.
  24. ↑ Maaske Himmelhjorten Eikthyrners Horn (see I, 175, 252)
  25. ↑ El. Sværdet Brimer. See I, 183. 271.
  26. ↑ Baade Imer og Mimer vare Jætter; deres Navne kunde saaledes forvexles i de senere Myther. Af Himlen og dens Phoenomener spaaede alle Astrologer.
  27. ↑ Solens Skjold (kaldet Svalin). See I, 181.
  28. ↑ Her nævnes begge Solens Heste. See I, 180, 263, 264. Arvakurs Öre (Morgenen) Alsvinns Hov (Aftenen). Torfæus. (Maaske Morgen- og Aften-röde).
  29. ↑ Rögner, ɔ: Odin. Her menes maaske Karlsvognen, som tilegnedes ham eller Thor.
  30. ↑ Odins Hest (Himmelen eller Skyerne).
  31. ↑ Om de Fölgende m. m. see mine Forklaringer i den st. Udg. II, 925-27.
  32. ↑ Maaske Odins Ulves.
  33. ↑ Muelig en af de mythiske Himmel- eller Luft-örnes.
  34. ↑ Sandsynligvis Himmelbroens.
  35. ↑ El. Skytsmidler, Amuletter. I Liniens Sted har Vols. S. Membran. (o. Fl.): Paa godt (ægte) Sölv.
  36. ↑ El. paa et kjært Sæde (i Venneselskab — muntert Laug). Her indskyder Membr. af Vols. S. m. Fl. og i (paa) Mænds Kjöd (eller Hud), ɔ: enten som tattoverede eller naturlige Figurer. Jfr. Edd. ant. II, 202, var. d.
  37. ↑ Odins Landses eller ethvert Spyds.
  38. ↑ El. enhver Hests.
  39. ↑ ɔ: den af Odin erhvervede og givne Digterdrik.
  40. ↑ Runer, indskaarne i Træ eller indsyede paa Tepper. See Gloss. til den st. Udg.
  41. ↑ ɔ: ufovildede.
  42. ↑ El. prövede, overvejede.
  43. ↑ Figurlig for plager, Straffe.
  44. ↑ Jfr. Havamaals 127de Str.
  45. ↑ Denne Strophe er neppe rigtig indfört her, og regnes af nogle til Havamaal.
  46. ↑ El. sandfærdig.
  47. ↑ Efter en Variant lídom (leidom) for lydom (Folk).
  48. ↑ El. en lastefuld Hex; Giftblanderinde.
  49. ↑ El. forsigtige, spejdende (med Hensyn til den ældgamle ogsaa i Orienten udbredte Overtro om onde Öjne. See den kbh. Udg. II, 927)
  50. ↑ El. a) Qvindernes (Sölv); b) Frænde- Venne- el. Friergaver (af Sölv- og Guld-Smykker); c) Qvindernes Pynt eller Arvegods.
  51. ↑ I den kongelige Membran möde her 8 blanke Blade. Resten af dette Digt er suppleret af yngre Haandskrifter, og de tabte Strophers Indhold læses tildels i Volsungaaaga. 49) E. O. avede, bagvendte.
  52. ↑ E. O. avede, bagvendte.
  53. ↑ Her (og paa fl. St.) Forstand.
  54. ↑ Maaske Meningen er: det sömmer sig bedre o. s. v.
  55. ↑ El. Vellyst. E. O. for megen Lystighed eller Fornöjelse.
  56. ↑ ɔ: Steenkisten (kymr. Kist-vaën) et hedensk Gravkammer, som undertiden ligner en stor Ligkiste af Stene.
  57. ↑ El. lyksalig. Om de herommeldte Begravelsesskikke s. den kh. Udg. II, 928.
  58. ↑ Orig. Vargdropi betegner i den Islandske Fristats Lov (Graagaasen) en Sön af en fredlös Mand og en fri Qvinde. See ellers den st. Udg. II, 828. 56) See Brödr. Grimms Anm. I. 246-47.
  59. ↑ See Brödr. Grimms Anm. I. 246-47.
  60. ↑ ɔ: Forstand og Tapperhed (el. Krigerlykke).
  61. ↑ El. det er vanskeligt at tilvende en Fyrste Vid og Vaaben.
  62. ↑ E. O. en stærk Strid (el. Forræderie) er opstaaet.
  63. ↑ E. O. og.
Hentet fra «http://heimskringla.no/index.php?title=Første_Qvad_om_Brynhilde_Budles_Datter_(FM)&oldid=26867»