Odin hos Vaftrudner

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Eddadigte

Odin hos Vaftrudner

Vafþrúðnismǫ́l

oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2013

---

Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónssons De gamle Eddadigte G. E. C. Gads Forlag, København, 1932.

---

Lorenz Frølich: Odin og Ulven

1. (Odin)

Råd mig nu — Frigg! —

jeg rejste gerne

på besøg i Vaftrudners sal;

jeg ønsker at prøve

min oldtidsvisdom

mod ham den alvidende jættes.

2. (Frigg)

Hærfader! Jeg råder

dig helst at blive

hjemme i gudernes gård;

ingen anden

jætte — véd jeg —

har større styrke end ham.

3. (Odin)

Jeg har rejst meget

og rådet meget,

jeg har ofte mødt mægtige;

nu vil jeg vide,

hvad der foregår

i Vaftrudners jættehjem!

4. (Frigg)

Lykke på rejsen,

lykkelig hjemkomst,

må lykken følge din færd!

Gid dit vid

vil gavne dig — Alfader! —

når du skifter ord med jætten.

5.

Odin rejste

ud for at prøve

jættens vældige visdom.

Da han ankom til hallen,

som Hyms far ejede,

gik Ygg straks derind.

6. (Odin)

Vær hilset — Vaftrudner! —

her er jeg kommet

for at besøge dig selv;

vi skal snart få klarlagt

din såkaldte visdom

— og om du er så alvidende — jætte!

7. (Vaftrudner)

Hvem er den karl,

der kæfter ad mig

— og så her i min egen hal?

Du skal aldrig slippe

uskadt herfra,

medmindre du må kaldes den klogeste.

8. (Odin)

Jeg kaldes Gangråd,

er kommet til hallen

til fods — træt og tørstig;

tag nu imod mig

— jeg trænger til husly —

jeg har været længe på vejen.

9. (Vaftrudner)

Skal du stå — Gangråd —

på gulvet og tale?

Find dig et sæde i salen!

Hvem mon vinder

vidensdysten

— den kloge gamle eller gæsten?

10. (Odin)

En fattig fremmed

hos en formuende mand

må tale behørigt eller tie;

for megen snak

er til mén for gæsten,

hvis ikke værten er venlig.

11. (Vaftrudner)

Så prøv din lykke

fra den plads du har valgt

dér på gulvet — Gangråd!

Hvad hedder hesten,

der henter dagen

frem over alle folk?

12. (Odin)

Skinfakse trækker

det skære dagslys

frem over alle folk.

Hreidgoter holder

den hest for bedst;

dens manke stråler bestandigt.

13. (Vaftrudner)

Så prøv din lykke

fra den plads du har valgt

dér på gulvet — Gangråd!

Men hesten som ankommer

østfra og trækker

natten over gode guder?

14. (Odin)

Den hedder Rimfakse —

hesten der bringer

nætter til gode guder;

om morgenen skummer

hans mundbid af fråde,

der falder i dale som dug.

15. (Vaftrudner)

Så prøv din lykke

fra den plads du har valgt

dér på gulvet — Gangråd!

Hvad kaldes elven,

der udgør skellet

mellem jætters og guders grund?

16. (Odin)

Ifing er elven

der udgør skellet

mellem jætters og guders grund;

løbet er åbent

til evig tid

og dækkes aldrig af is.

17. (Vaftrudner)

Så prøv din lykke

fra den plads du har valgt

dér på gulvet — Gangråd!

Hvad hedder sletten,

hvor slaget skal stå

mellem Surt og de gæve guder?

18. (Odin)

På sletten Vigrid

skal slaget stå

mellem Surt og de gæve guder;

de hundrede raster

den holder i bredden

er forud kåret som kampplads.

19. (Vaftrudner)

Kom nu til bænken

— min kloge gæst! —

lad os tale sammen siddende.

Så holder du — gæst! —

dit hoved mod mit

i et væddemål om visdom.

20. (Odin)

Sig for det første

og fremstå kløgtig,

hvis ellers du véd det — Vaftrudner! —

hvorfra jorden kom,

og øverst himlen,

i begyndelsen — begavede jætte!

21. (Vaftrudner)

Jorden skabtes

af Ymers kød,

klipperne af hans knogler,

himlen af hovedskallen,

men havet af blodet,

der flød fra den frostkolde jætte.

22. (Odin)

Sig for det andet,

hvis indsigten rækker,

og hvis ellers du véd det — Vaftrudner! —

hvordan månen kom til,

så mennesker ser den

— og sig det samme om solen!

23. (Vaftrudner)

Det er Mundilfare,

der er Månes far,

og Sol er sønnens søster;

de krydser himlen

et halvdøgn hver,

og sådan tælles tiden.

24. (Odin)

Fortæl for det tredje —

dit tilnavn er Klog,

hvis ellers du véd det — Vaftrudner! —

om den lyse dag

over landets folk

og om nattens månemørke!

25. (Vaftrudner)

Delling er ham,

der er Dags far,

men Nat er Narfes datter;

ny og næ

blev nyttigt skabt

af guder for at tælle tiden.

26. (Odin)

Sig for det fjerde

såfremt du er klog,

og hvis ellers du véd det — Vaftrudner! —

hvordan kom vinter

og den varme sommer

først til de gæve guder!

27. (Vaftrudner)

Vindsval er ham,

der er Vinters far,

men Svåsud er far til Sommer.

— — — — —

28. (Odin)

Nævn for det femte

såfremt du er klog,

og hvis ellers du véd det — Vaftrudner! —

den ældste skabning

fra urtidsmorgen

af asers eller Ymers slægt!

29. (Vaftrudner)

Et utal vintre

før jorden skabtes

blev Bergelmer barnefødt;

Trudgelmer

var trolig hans far,

og han var Ørgelmers afkom.

30. (Odin)

Sig for det sjette

— man siger, du er klog —

hvis ellers du véd det — Vaftrudner! —

hvordan Ørgelmer kom

i jætters slægt

i begyndelsen — begavede jætte!

31. (Vaftrudner)

Edderens dryp

fra Elivåger

øgedes, og ud kom en jætte;

alle vores ætter

har ophav dér,

så vi er evigt og altid onde.

32. (Odin)

Sig for det syvende

— man siger, du er klog —

hvis ellers du véd det — Vaftrudner! —

hvordan den jættestore

avlede børn

uden gyger til gammen!

33. (Vaftrudner)

En søn og datter

— siger man — voksede

fra under rimtursens arm,

og jættens fødder

avlede sammen

en søn med seks hoveder.

34. (Odin)

Sig for det ottende,

— hvis ellers du er klog —

og hvis du véd det — Vaftrudner! —

det ældste du mindes

eller anser for sandt!

Er du ikke alvidende — jætte?

35. (Vaftrudner)

Et utal vintre

før jorden blev skabt,

var Bergelmer et barn;

den alvise jætte

er mit ældste minde —

han vistes mig i sin vugge.

36. (Odin)

Svar for det niende

— man siger du er klog —

hvis ellers du véd det — Vaftrudner!

Hvem bevirker

vinden på havet?

Det er én, man sjældent ser.

37. (Vaftrudner)

Hræsvælger sidder

ved himlens rand —

en ørnelignende jætte;

fra hans vingeslag

skal vinden blæse

hen over alle.

38. (Odin)

Fortæl for det tiende

— jeg tænker du kender

gudernes vilkår — Vaftrudner! —

hvordan Njord endte

i asernes flok,

når han ikke er ase-ætling!

39. (Vaftrudner)

I Vanaheim

blev han viseligt skabt,

men sendt som gidsel til guderne.

Ved verdens ophør

vender han tilbage

og hjem til de vise vaner.

40. (Odin)

Sig for det ellevte

hvor man antræffer folk

som dagligt deltaʼr i hugkamp

og raser til døden,

men rider fra kampen

for at sidde sammen — forligte!

41. (Vaftrudner)

Alle einherjer

i Odins gårde

delta’r dagligt i hugkamp;

de raser til døden,

men rider fra kampen

for at sidde sammen — forligte.

42. (Odin)

Fortæl for det tolvte

— jeg tænker du kender

gudernes vilkår — Vaftrudner! —

om alle guders

og jætters lærdom

— sig kun det, som er sandt!

43. (Vaftrudner)

Om alle guders

og jætters lærdom

kan jeg sige det, som er sandt;

jeg var nede i Niflhels

ni verdener

— derhen drager de døde.

44. (Odin)

Jeg har rejst meget

og rådet meget,

jeg har ofte mødt mægtige.

Findes der mennesker,

når frosten tager af

efter Fimbulvinterens vælde?

45. (Vaftrudner)

Liv og Livtraser

ligger i skjul

i Hodmimers holt;

morgenduggen

er maden de får,

de avler verdens ætter.

46. (Odin)

Jeg har rejst meget

og rådet meget,

jeg har ofte mødt mægtige.

Hvorfor ser man fortsat

solen på himlen,

når den før blev ædt af ulven?

47. (Vaftrudner)

Den fagre sol

føder en datter,

før hun ædes af ulven;

man møder pigen

på moderens vej

når guder er gået til grunde.

— — — — —

50. (Odin)

Jeg har rejst meget

og rådet meget,

jeg har ofte mødt mægtige.

Hvilke aser ejer

arven fra guderne,

når Surts flammer slukkes?

51. (Vaftrudner)

Vidar og Vale

vælger bosted,

når Surts flammer slukkes;

Mode og Magne

får Mjølner til eje,

når Vingne er valfalden.

52. (Odin)

Jeg har rejst meget

og rådet meget,

jeg har ofte mødt mægtige.

Hvordan skal Odin

ende sit liv,

når guderne går til grunde?

53. (Vaftrudner)

Slægternes far

skal sluges af Ulven —

det vækker Vidars vrede;

han kløver dens kæft

i kampen der følger,

og dræber derved dyret.

54. (Odin)

Jeg har rejst meget

og rådet meget,

jeg har ofte mødt mægtige.

Hvad sagde Odin

i sønnens øre,

før denne blev brændt på bålet?

55. (Vaftrudner)

Hvad du i oldtiden sagde

i øret på din søn,

det kan ingen andre vide.

Med dødsviet mund

har jeg delt min viden

og berettet om Ragnarok.

---

Note: