Hjalmars dødskvad (NMP)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Eddalignende tekster

Sagaen om Hervarar og Kong Heidrek
Besørget af N. M. Petersen

Oversat af
G. Thorarensen
København
1847

Hjalmars dødskvad

(Den svenske Kongedatter Ingeborg, som baade Hjalmar og Angantyr frier til, foretrækker Hjalmar. Denne og Ørvar-Odd kæmper da paa Samsø mod Angantyr og hans elleve Bersærkerbrødre. De elleve Brødre falder, Hjalmar dræber Angantyr, men saares selv dødeligt. Odd træder hen til sin Vaabenbroder, der efter Kampen døende har sat sig til Hvile).

Odd gik hen til Hjalmar og kvad:

1. Hvad er det? Hjalmar!
Vist du Farve skifted';
mange Saar
jeg seer dig pine
Hjælmen din er huggen
og hin side Brynje;
nu dit Liv
er nær sin Ende.

Hjalmar kvad:

2. Saar har jeg sexten,
sleden Brynje,
det sortner mig for Øine,
jeg seer ei at gange;
Angantyrs Sværd,
i Edder hærdet,
med hvassen Spids
mit Hjerte rørte.

Og endnu kvad han:

3. Fem Byer ene
før jeg eied',
men var ei dermed
vel fornøiet¹⁾;
nu skal jeg ligge,
Livet berøvet,
her paa Samsø,
af Sværdshug martret.

4. Drikke i Hallen
Huskarle, Mjød,
med Halssmykker,
hos min Fader.²⁾
Mundgodt Mangen
Meen forvolder,
men mig Saar
her svie, paa Øen.

5. Yderst paa Agnafit
den unge Mø
fager forlod jeg;
for mig det sandes
hvad hun spaaed:
“Vist at aldrig
atter jeg monne
til min Elskte komme.”

6. Forlod jeg Møers
fagre Sange,
munter i Sind
af Sote fulgt;
Reisen jeg hasted,
og med Hær jeg gik,
for sidste Gang,
fra mine Venner.

7. Drag mig af Haanden
Ringen røde,
bring den hin unge
Ingeborg.
Hende vil den Sorg
hjertefast blive,
at ei jeg kommer
til Upsala.

8. Ravn flyver østen
fra høien Eg,
og ham i Flugten
en Ørn ledsager;
det er den sidste
Ørn, jeg mætter;
den vil begjærlig,
mit Blod drikke.

Derpaa døde Hjalmar.

Noter:

1.   Men fandt dog aldrig
      Fred paa Jorden.
2.   Øl drikke Jarler i Upsala,
      glade i Hallen
      hos min Fader.