Vavthrudnesord (Vafþrúþnesmǫ́l)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Den ældre Edda

G. A. Gjessing: Den ældre Edda
Heimskringla Reprint

oversatt av
G. A. Gjessing

Kristiania
1899

Vavthrudnesord
(Vafþrúþnesmǫ́l)

1.
Oden kvad.
“Raad mig nu, Frigg!
fare at gjeste
jeg Vavthrudne vil;
gammel visdom
gad jeg vel friste
med alkloge jotun.”

2.
Frigg kvad.
“Hjemme jeg holde
Hærfader gad
her i guders gaard;
thi jotun ei
jeg jevnklog tror
med Vavthrudne være.

3.
Oden kvad.
“Mangt jeg fór,
mangt jeg fristed,
mangt jeg magter prøved;
vil jeg det vide,
hvad Vavthrudne
har for hus og hjem.

4.
Frigg kvad.
“Heldig du drage,
heldig kom hjem,
heldig paa veie vær;
snillet ei svigte,
der du, slegters fader!
jotnen skal binde i ord.”

5.
Fór da Oden
ordkløgt at friste –
hin alkloge jotuns;
til hal han kom,
Hym’s faders bo,
ind gik Ygg da strax.

6.
Oden kvad.
“Held dig, Vavthrudne!
hid i hal jeg kom
for dig selv at se;
først jeg vil vidde;
om vis du er,
ja vel alklog jotun.”

7.
Vavthrudne kvad.
“Hvad mand er det,
som i min sal her
taler ord mig til?
ei skal du komme
ud af vor hal,
uden du visest er.”

8.
Oden kvad.
“Gagnraad jeg heder,
fra gange jeg kom
tørstig til dit tag;
har til velkomst trang
– vidt har jeg faret –
og, jotun! aabent hus.”

9.
Vavthrudne kvad.
“Hvi da, Gagnraad,
fra gulv tale?
tag du sæde i sal;
da skal fristes,
hvem flest vel ved,
gjest eller taler graa.”

10.
Oden kvad.
“ Ringe mand
for rig mand stedt
tale til tarv eller tie;
megen snak kun
mén hver volder,
som hos gram er gjest.”

11.
Vavthrudne kvad.
“Sig du mig, Gagnraad,
da fra gulv du vil
vove dit visdomsry:
hvad den hest heder,
som hen trekker
hver dag om folkeflok?”

12.
Oden kvad.
“Skinfaxe heder,
den skjeren dag
trekker om folkeflok;
raskeste hest
blandt Reidgoter kjendt,
jevnt lyser fax af fole”

13.
Vavthrudne kvad.
“Sig du det, Gagnraad,
da fra gulv du vil
vove dit visdomsry:
hvad den hest heder,
som hen trekker
nat om gode guder?”

14.
Oden kvad.
“Hrimfaxe heder
hest, som trekker
nat om gode guder;
mundbid-stenk den
hver morgen strør,
deraf staar dugg i dale.”

15.
Vavthrudne kvad.
“Sig du det, Gagnraad,
da fra gulv du vil
vove dit visdomsry:
hvad den elv heder,
som for jotners børn
og guder skifter grund?”

16.
Oden kvad.
“Iving den elv,
som for jotners børn
og guder skifter grund;
aaben den gaar
til evig tid,
dekker ei is den elv.”

17.
Vavthrudne kvad.
“Sig du det, Gagnraad,
da fra gulv du vil
vove dit visdomsry:
hvad den vold heder,
hvor paa val treffes
Surt og gode guder?”

18.
Oden kvad.
“Vigrid den vold,
hvor paa val treffes
Surt og gode guder;
hundred raster
rekker hver vei den,
er den vold dem víst.”

19.
Vavthrudne kvad.
“Klog er du, gjest,
kom i min benk,
tale vi sammen saa
hoved mod hoved
vi i hal vedde,
gjest! om visdom vor.”

20.
Oden kvad.
“Sig for det første,
om du fuldklog er,
og du, Vavthrudne, véd:
hvoraf jord først kom,
du kloge jotun,
og høie himlens hvælv?”

21.
Vavthrudne kvad.
“Af Ymes kjød
blev jorden skabt
og bjerge af hans ben;
himlen af iskold
jotuns skalle,
af blodet bølgens dyb.”

22.
Oden kvad.
“Sig du det andet,
om du evner det,
og du, Vavthrudne, véd:
hvoraf maanen kom,
som om mænd drager,
og solen sammelund?”

23.
Vavthrudne kvad.
“Mundilfore er
maanens fader
og solens sammelund;
drage om himlen
hver dag de skal
ætter til aaremaal.”

24.
Oden kvad.
“Sig du det tredje,
da du sagnklog er,
og du, Vavthrudne, véd:
hvoraf dagen kom,
som om døgnbørn gaar,
og nat med néets mulm?”

25.
Vavthrudne kvad.
“Delling han heder,
dagens fader,
men natten Nor blev født;
ny skabte og né
naadige magter
ætter til aaremaal.”

26.
Oden kvad.
“Sig du det fjerde,
da du fuldklog er,
og du, Vavthrudne, véd:
hvoraf vinter først
og sommer varm
blandt kloge magter kom?”

27.
Vavthrudne kvad.
“Vindsval han heder,
vintrens fader,
men Svaasud somrens er;”
- - - - -

28.
Oden kvad.
“Sig du det femte,
da du fuldklog er,
og du, Vavthrudne, véd:
hvem af jotner ældst,
af Ymes slegt,
blev til i tiders gry?”

29.
Vavthrudne kvad.
“Utal af aar,
før jord blev skabt,
Bergelme baaren blev;
Thrudgelme var
thursens fader,
Aurgelme farfader.”

30.
Oden kvad.
“Sig du det sjette,
da du sagnklog er,
og du, Vavthrudne, véd:
hvoraf Aurgelme først
blandt jothers børn
kom, du kloge jotun?”

31.
Vavthrudne kvad.
“Fra Elevaager
fór edderstenk,
voxed til jotuns vexti;
stammer fra ham
hele vor slegt,
thi er det alt saa argt.”

32.
Oden kvad.
“Sig du det syvende,
da du sagnklog er,
og du Vavthrudne, véd:
hvordan avled børn
den jotun gram –
nød dog ei gygr’s gammen?”

33.
Vavthrudne kvad.
“Under hans arm
jotnen der voxed
dreng og datter frem;
sexhov’det søn
den snilde jotuns
fod med foden fik.”

34.
Oden kvad.
“Sig du det ottende,
da du sagnklog er,
og du, Vavthrudne, véd:
hvad du mindes først
og fremmest véd?
du er alklog jotun!”

35.
Vavthrudne kvad.
“Utal af aar,
før jord blev skabt,
Bergelme baaren blev;
det jeg mindes først,
da paa fergen blev
forfarne jotun frelst.”

36.
Oden kvad.
“Sig du det niende,
da du sagnklog er,
og du, Vavthrudne, véd
hvoraf vind kommer,
som ad voven gaar,
aldrig den selv man ser.”

37.
Vavthrudne kvad.
“Hræsvelg sidder
ved himlens rand,
jotun i ørneham;
af hans vinger
vind siges komme
udover alle mænd.”

38.
Oden kvad.
“Sig du det tiende,
da om seirguder
alt du, Vavthrudne, véd:
hvorfra Njord kom ind
blandt æsers børn –
horge og hov han
har helt mange –
er ei dog af æsers æt”

39.
Vavthrudne kvad.
“I Vanaheim ham
vísvætter skabte,
gav ham guder til gisl;
ved alts ende
atter han kommer
til vise vaner hjem.”

40.
Oden kvad.
“Sig du det ellevte,
hvor svende i tun
hugges dag paa dag?
kaarer faldne,
fra kamp rider;
sidder i fred saa sammen”

41.
Vavthrudne kvad.
“Alle einherjer
i Odens tun
hugges dag paa dag;
kaarer faldne,
fra kamp rider,
sidder i fred saa sammen.”

42.
Oden kvad.
"Sig du det tolvte,
hvi om seirguder
alt du, Vavthrudne, véd:
om jotners raad,
alle de guders,
sandeste siger du,
du alkloge jotun!”

43.
Vavthrudne kvad.
“Om jotners raad,
alle de guders,
sandt jeg sige kan;
thi verden hver
jeg vandret har,
til verdner ni,
om Nivlhel ned,
did hedengangne gaar.”

44.
Oden, kvad.
“Mangt jeg fór,
mangt jeg fristed,
mangt jeg magter prøved:
hvem er levnet,
naar leden for mænd
er Fimbulvintren fræg?”

45.
Vavthrudne kvad.
“Liv og Leivthrase
lønlig sig dølger
i Hoddmimes holt;
morgnens dugg de
til mad sig har,
fra dem gaar ætter ud.”

46.
Oden kvad.
“Mangt jeg for,
mangt jeg fristed,
mangt jeg magter prøved:
hvor kommer sol
paa sletten himmel,
naar Fenre har denne feldt?”

47.
Vavthrudne kvad.
“Enest datter
Alvglands føder,
før hende Fenre faar;
mon hun fare,
naar magter dør,
den mø, sin moders vei.”

48.
Oden kvad.
“Mangt jeg fór,
mangt jeg fristed,
mangt jeg magter prøved:
hvem er de kvinder,
som kommer om hav –
dybsindige drager ?”

49.
Vavthrudne kvad.
“Over Mogthrase’s
møers hjemsted
storelve strømmer tre;
frelsesfylgjer
første i verden –
er dog af jotners æt.”

50.
Oden kvad.
“Mangt jeg fór
mangt jeg fristed,
mangt jeg magter prøved:
hvem af æser
faar æsers bo,
naar Surte’s lue er slukt?”

51.
Vavthrudne kvad.
“Vídar og Vaale
vogte vil gudvang,
naar Surte’s lue er slukt
Mode og Magne
Mjollne skal faa
fra Thor ved stridens stands.“

52.
Oden kvad.
“Mangt jeg fór,
mangt jeg fristed,
mangt jeg magter prøved:
hvad vil ende
Oden’s dage,
naar guder brat forgaar?“

53.
Vavthrudne kvad.
“Ulv vil sluge
ætters fader,
hevne det Vídar vil;
kolde kjæver
han kløve vil
paa varg i stridens stund.”

54.
Oden kvad.
”Mangt jeg fór;
mangt jeg fristed,
mangt jeg magter prøved:
hvad har Oden
i øret sagt.
selv sin søn paa baal?”

55.
Vavthrudne kvad.
“Ingen det véd,
hvad i øre du
sagde din søn i old;
med feig mund jeg
mælte min visdom
og om ragnarök.
Øved mod Oden
jeg min ordkløgt nu,
evig du visest er!”

---

Noter:

(1): Frigg ɔ: Odens hustru.
(5): Hym, en jotun, Vavthrudnes søn; Ygg, Odensnavn.
(17): Surt ɔ: jotnen, som raader for Muspelheim (ildverdnen)
(29): Aurgelme ɔ: Yme.
(31): Elivaager ɔ: kolde edderstrømme fra Niflheim (taage- og kuldeverden).
(32): gyg’r ɔ: jotunkvinde.
(35): Da Bor’s sønner, Oden, Vile og Ve drebte jotnen Yme, drukne de alle rimthurser i hans blod, undtagen Bergelme og hans husfolk, om hvis redning str. 35 forteller. Jvf. Gylfag. c. 7.
(38): horg ɔ: offersted af sten i fri luft; hov ɔ: tømred gudehus.
(44): Finibulvintren - her Ragnarök. - fræg ɔ: “navnkundig”. Iv. Aas.
(45): Hoddmimes holt ɔ: Yggdrasil ved Mimes brønd.
(49): Mogthrases møer ɔ: de tre norner.
(51): Vídar og Vaale ɔ: sønner af Oden; Mode og Magne sønner af Thor.