Forskjell mellom versjoner av «Første Qvad om Brynhilde Budles Datter (FM)»

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
(Ny side: {| class="toccolours" border="1" width="100%" cellpadding="4" style="border-collapse:collapse" |- style="background-color:#e9e9e9" !align="center" valign="top" width="40%" | '''Velg sp...)
 
 
(7 mellomliggende revisjoner av 4 brukere er ikke vist)
Linje 5: Linje 5:
 
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Sigrdrífumál]]!!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Sigerdrivemål]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Sigdrive]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Sigrdriva]] !!  
 
! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Sigrdrífumál]]!!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Sigerdrivemål]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Sigdrive]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Sigrdriva]] !!  
 
|-
 
|-
−
!  !! !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Sigrdrivsord (Sigrdrífomǫ́l)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sigurd og Sigdrifa (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Segerdrifvas ordskifte (NFS)]] !!  
+
!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Sigrdrífumǫ́l]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Sigrdrivsord (Sigrdrífomǫ́l)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sigurd og Sigdrifa (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Segerdrifvas ordskifte (NFS)]] !!  
 
|-
 
|-
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Sigrdrifa (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Segerdrifva (PAG)]] !!
 
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sangen om Sigrdrifa (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Sången om Segerdrifva (PAG)]] !!
 
|-
 
|-
−
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sigurd og Sigerdriva]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Qvädet I. om Brynhild Budles dotter (AAA)]] !!  
+
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sigurd og Sigerdriva]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Qvädet I. om Brynhild Budles dotter (AAA)]] !!
 +
|-
 +
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Første Qvad om Brynhilde Budles Datter (FM)]] !! !!
 +
|-
 +
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Brynhildes Sang]] !! !!
 +
|-
 +
!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Sigdriva eller første Brynhildskvad (V.B.Hjort)]] !! !!
 
|-
 
|-
 
|}
 
|}
−
<br>
+
 
 +
 
 
<center><big>'''[[Den ældre Edda (FM)|Den ældre Edda]]'''</big><br>En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange
 
<center><big>'''[[Den ældre Edda (FM)|Den ældre Edda]]'''</big><br>En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange
  
  
−
Oversat og forklaret ved<br>'''[[Finnur Magnusson]]'''<br>1821  
+
Oversat og forklaret ved<br>'''[[Finnur Magnusson]]'''<br>1821
  
  
−
<big>'''Förste Qvad''' <br />
+
<big>'''Förste Qvad'''<br>
−
'''om''' <br />
+
'''om'''<br>
−
'''Brynhilde Budles Datter'''<br />
+
'''Brynhilde Budles Datter'''<br>
−
'''Eller'''<br />
+
'''Eller'''<br>
−
'''Sigurdrifas Sang'''.</big></center>
+
'''Sigurdrifas Sang.'''</big></center>
 
<br>
 
<br>
−
<p>[See den st. Udg. II, 189-210, 924-28. Saga-Bill. II, 60 o. f. 110, 209 o. f. Den yngre Edda Fab. 73 S. 139].</p>
+
[See den st. Udg. II, 189-210, 924-28. Saga-Bill. II, 60 o. f. 110, 209 o. f. Den yngre Edda Fab. 73 S. 139].
 
<br>
 
<br>
−
<p><center>———</center></p>
+
<center>———</center>
 
<br>
 
<br>
−
<p>Sigurd red op paa Hindarfield <ref>Suhm mener at Bjergegnen Hundsrücken mellem Mosel og Rhin forstaaes herved, eller egentligst Feldberg i Hessen, med den saakaldte Brunhildes Steen eller Seng. See ellers den st. Udg. II, S. 878</ref> og reiste sydefter til Frakland. Paa Fjeldet saa han en stor Lysning, som af et brændende Baal, hvorfra Straaler opfore mod Himmelen. Da han kom dertil stod der en Skjoldborg, og midt over den et Banner. Sigurd gik ind i Skjoldborgen og saa at der laa en sovende Kriger i fuld Rustning. Han tog Hjelmen af Hovedet, da han saa at det var en Qvinde. Brynien var fast, som var den groet til Kjödet. Da opskjar han Brynien lige fra Hovedaabningen ned efter, og ligeledes gjennem begge Ærmerne. Derpaa tog han Brynien af hende, men hun vaagnede, reiste sig op, saa Sigurd og sagde:</p>
+
Sigurd red op paa Hindarfield<ref>Suhm mener at Bjergegnen Hundsrücken mellem Mosel og Rhin forstaaes herved, eller egentligst Feldberg i Hessen, med den saakaldte Brunhildes Steen eller Seng. See ellers den st. Udg. II, S. 878</ref> og reiste sydefter til Frakland. Paa Fjeldet saa han en stor Lysning, som af et brændende Baal, hvorfra Straaler opfore mod Himmelen. Da han kom dertil stod der en Skjoldborg, og midt over den et Banner. Sigurd gik ind i Skjoldborgen og saa at der laa en sovende Kriger i fuld Rustning. Han tog Hjelmen af Hovedet, da han saa at det var en Qvinde. Brynien var fast, som var den groet til Kjödet. Da opskjar han Brynien lige fra Hovedaabningen ned efter, og ligeledes gjennem begge Ærmerne. Derpaa tog han Brynien af hende, men hun vaagnede, reiste sig op, saa Sigurd og sagde:
−
<p>&nbsp;</p>
+
 
−
<blockquote><p>1. &quot;Hvad skjar Brynien?<br />
+
 
−
Hvi foer jeg op af Sövne?<br />
+
::1. "Hvad skjar Brynien?
−
Hvo ved de blege<br />
+
::Hvi foer jeg op af Sövne?
−
Baand mig skilte?&quot;</p>
+
::Hvo ved de blege
−
<br /><p>2. Han: &quot;Sigmunds Sön<br />
+
::Baand mig skilte?"
−
Nylig Brynien<br />
+
 
−
Gjennemskjar<br />
+
 
−
Med Sigurds Klinge.&quot;</p>
+
::2. Han: "Sigmunds Sön
−
<br><p>3. HUN: &quot;Længe jeg sov,<br />
+
::Nylig Brynien
−
Længe mig Sövnen trykte;<br />
+
::Gjennemskjar
−
Folk maa Skjæbnen længe lyde! <ref>El. maaske ligefrem: Længe maa Folk ligge!</ref><br />
+
::Med Sigurds Klinge."
−
Odin det volder,<br />
+
 
−
At jeg ikke kunde<br />
+
 
−
Fra den Slummer vaagne.&quot;</p>
+
::3. HUN: "Længe jeg sov,
−
<p>&nbsp;</p></blockquote>
+
::Længe mig Sövnen trykte;
−
<p>Sigurd satte sig ned og spurgte om hendes Navn. Hun tog et Horn fuldt af Miöd og gav ham en Mindedrik. <ref>El. en Drik til Velkomst. Jfr. III, 21,34.</ref>  </p>
+
::Folk maa Skjæbnen længe lyde!<ref>El. maaske ligefrem: Længe maa Folk ligge!</ref>
−
<p>&nbsp;</p>
+
::Odin det volder,
−
<blockquote><p>4. &quot;Vær hilset o Dag!<br />
+
::At jeg ikke kunde
−
Hil Eder Dagens Sönner!<br />
+
::Fra den Slummer vaagne."
−
Nat og Nattens Datter!<ref>E. O. Nat og (dens) Datter (el. Mö, Söster). Her menes vistnok Jorden, Nattens Datter. </ref><br />
+
 
−
Med milde Blik<br />
+
 
−
Skuer os her<br />
+
Sigurd satte sig ned og spurgte om hendes Navn. Hun tog et Horn fuldt af Miöd og gav ham en Mindedrik.<ref>El. en Drik til Velkomst. Jfr. III, 21,34.</ref>   
−
Og giver Siddende Sejer! </p>
+
 
−
<br><p>5. Hil være Aser!<br />
+
 
−
Hil Asynier!<br />
+
::4. "Vær hilset o Dag!
−
Hil den meget-givende<ref>E. O. meget (mangefoldig) nyttige.</ref> Jord!<br />
+
::Hil Eder Dagens Sönner!
−
Veltalenhed og Vid<br />
+
::Nat og Nattens Datter!<ref>E. O. Nat og (dens) Datter (el. Mö, Söster). Her menes vistnok Jorden, Nattens Datter.</ref>
−
Giver os ædle tvende<br />
+
::Med milde Blik
−
Og lægende Hænder, mens vi leve.&quot; </p>
+
::Skuer os her
−
<p>&nbsp;</p></blockquote>
+
::Og giver Siddende Sejer!  
−
<p>Hun kaldte sig Sigurdrifa og var en Valkyrie. Hun fortæller <ref>ɔ: I Digtets tabte Deel. </ref> at to Konger strede; den ene hed Hjelm-Gunnar, som da var bleven gammel, men en udmærket Kriger, og ham havde Odin lovet Sejer; den anden hed Agnar, Hada's Broder, hvis Offur intet [guddommeligt] Væsen vilde antage.<ref>G. Magnæus oversætter: &quot;Hvem intet (qvindeligt) Væsen Vilde tage eller have.&quot; ''Hvem ingen vilde tage&quot; (efter Ordene; Afzelius). &quot;Hvem ingen vilde tage (i Beskyttelse)&quot; Grimm (nærmest min Mening). </ref> Sigurdrifa fældede Hjelm-Gunnar i Slaget, men Odin stak hende med en Sövntorn<ref>Jfr. II, 223, 236; Rafns nordiske Kjæmpehistorier I, 22, 153</ref> til Straf derfor, bestemte at hun skulde aldrig tiere vinde Sejer i Slag, og sagde at hun skulde giftes. &quot;Men jeg sagde ham. at jeg derimod aflagde det Löfte ikke at ægte nogen Mand som kunde forfærdes.&quot; — Han (Sigurd) svarer og beder hende lære sig Visdom , hvis hun havde Kundskab om alle Verdener.</p>
+
 
−
<p>&nbsp;</p>
+
 
−
<blockquote><p>SIGURDRIFA sang:</p>
+
::5. Hil være Aser!
−
<p>6. &quot;Drik jeg dig bringer<br />
+
::Hil Asynier!
−
  Herlige Kjæmpe!<br />
+
::Hil den meget-givende<ref>E. O. meget (mangefoldig) nyttige.</ref> Jord!
−
  Blandet med Kraft<br />
+
::Veltalenhed og Vid
−
  Og skinnende Hæder;<br />
+
::Giver os ædle tvende
−
  Fuld er den af Sange<br />
+
::Og lægende Hænder, mens vi leve."
−
  Og signende Taler,<br />
+
 
−
  Gode Trylleqvad<br />
+
 
−
  Og glædende Runer.<ref>ɔ: Samtaler (især efter Membranen af Vols. 5.)</ref></p>
+
Hun kaldte sig Sigurdrifa og var en Valkyrie. Hun fortæller<ref>&#596;: I Digtets tabte Deel. </ref> at to Konger strede; den ene hed Hjelm-Gunnar, som da var bleven gammel, men en udmærket Kriger, og ham havde Odin lovet Sejer; den anden hed Agnar, Hada's Broder, hvis Offer intet [guddommeligt] Væsen vilde antage.<ref>G. Magnæus oversætter: "Hvem intet (qvindeligt) Væsen Vilde tage eller have." ''Hvem ingen vilde tage" (efter Ordene; Afzelius). "Hvem ingen vilde tage (i Beskyttelse)" Grimm (nærmest min Mening).</ref> Sigurdrifa fældede Hjelm-Gunnar i Slaget, men Odin stak hende med en Sövntorn<ref>Jfr. II, 223, 236; Rafns nordiske Kjæmpehistorier I, 22, 153</ref> til Straf derfor, bestemte at hun skulde aldrig tiere vinde Sejer i Slag, og sagde at hun skulde giftes. "Men jeg sagde ham at jeg derimod aflagde det Löfte ikke at ægte nogen Mand som kunde forfærdes." — Han (Sigurd) svarer og beder hende lære sig Visdom, hvis hun havde Kundskab om alle Verdener.
−
<br><p>7. Sejer-Runer skal du kunne,<br />
+
 
−
  Hvis du vil Sejer have, <ref>A. Hvis du vil være mild el. klog. </ref><br />
+
 
−
  Og paa Sværdets Fæste dem riste;<br />
+
::SIGURDRIFA sang:
−
  Nogle paa Beltet, <ref>ɔ: Gehænget.</ref><br />
+
 
−
  Nogle paa Beslaget, <br />
+
::6. "Drik jeg dig bringer
−
  Og nævne to Gange Tyr.</p>
+
::Herlige Kjæmpe!
−
<br><p>8. Drik-Runer skal du kunne,<br />
+
::Blandet med Kraft
−
Vil du ej at fremmed Qvinde,<br />
+
::Og skinnende Hæder;
−
Hvem vel du troer, dig skal svige;<br />
+
::Fuld er den af Sange
−
Paa Hornet skal de ristes,<br />
+
::Og signende Taler,
−
Og paa Haanden udvendig<br />
+
::Gode Trylleqvad
−
Et N <ref>I Texten Naud (Nöd) Bogstavets Navn i Rune-Alphabetet. Om den herommeldte overtroiske Tattovering har jeg handlet i mit lille Skrift om Picterne. Jfr. den kbh. Udg. II, 925.</ref> paa Neglen ridses.</p>
+
::Og glædende Runer.<ref>ɔ: Samtaler (især efter Membranen af Vols. S.)</ref>
−
<br><p>9. Fyldt Bæger maa signes,<br />
+
 
−
  Faren afvendes,<br />
+
 
−
  Og Lög i Drikken lægges, <ref>Lög mentes af de gamle Folk at tjene mod Gift og Trolddom; af de nyere mod Pest, Gigt o.s.v. </ref><br />
+
::7. Sejer-Runer skal du kunne,
−
  Da jeg det veed,<br />
+
::Hvis du vil Sejer have,<ref>A. Hvis du vil være mild el. klog. </ref>
−
  At dig ej vorde skal<br />
+
::Og paa Sværdets Fæste dem riste;
−
  Blandet Miöd til Meen.</p>
+
::Nogle paa Beltet,<ref>&#596;: Gehænget.</ref>
−
<br><p>10. Bjerge-Runer<ref>El. Klipperuner. </ref> skal du kunne,<br />
+
::Nogle paa Beslaget,  
−
  Hvis du bjerge vil<br />
+
::Og nævne to Gange Tyr.
−
  Og Barn fra Koner forlose;<br />
+
 
−
  Indvendig i Haanden de ristes,<br />
+
 
−
  Om Lede <ref>El.Ledemod. Om Phylakterier og Ligaturer see den kh. Udg. II, 925. </ref> bör de spændes<br />
+
::8. Drik-Runer skal du kunne,
−
  Og Disernes Bistand udbedes.</p>
+
::Vil du ej at fremmed Qvinde,
−
<br><p>  11. Hav-Runer <ref>El. Brændings-Runer.</ref> skal du kunne,<br />
+
::Hvem vel du troer, dig skal svige;
−
  Hvis du bjerge vil<br />
+
::Paa Hornet skal de ristes,
−
  Seilheste paa Söen;<br />
+
::Og paa Haanden udvendig
−
  Paa Stavnen skal dem riste<br />
+
::Et N<ref>I Texten Naud (Nöd) Bogstavets Navn i Rune-Alphabetet. Om den herommeldte overtroiske Tattovering har jeg handlet i mit lille Skrift om Picterne. Jfr. den kbh. Udg. II, 925.</ref> paa Neglen ridses.
−
  Og paa Roerplanken<br />
+
 
−
  Aaren mærkes med Ild; <ref>ɔ: Tegnene indbrændes deri.</ref><br />
+
 
−
  Ej Brændingen vorder saa steil,<br />
+
::9. Fyldt Bæger maa signes,
−
  Ej gives saa mörkblaa en Vove,<br />
+
::Faren afvendes,
−
  At frelst du jo fra Havet kommer.</p>
+
::Og Lög i Drikken lægges,<ref>Lög mentes af de gamle Folk at tjene mod Gift og Trolddom; af de nyere mod Pest, Gigt o.s.v.</ref>
−
<br><p>12. Gren-Runer skal du kunne,<br />
+
::Da jeg det veed,
−
Hvis Læge du vil blive<br />
+
::At dig ej vorde skal
−
Og dig paa Saar forstaa;<br />
+
::Blandet Miöd til Meen.
−
  De ristes skal paa Barken<br />
+
 
−
  Og Stammer<ref>El. udspringende Qviste. </ref> i den Skov<br />
+
 
−
Hvis Grene mod Östen helde.</p>
+
::10. Bjerge-Runer<ref>El. Klipperuner.</ref> skal du kunne,
−
<br><p>13. Maal-Runer <ref>El. Tale-Runer.</ref> skal du kunne,<br />
+
::Hvis du bjerge vil
−
  Hvis du vil at Ingen dig<br />
+
::Og Barn fra Koner forlöse;
−
  Med harmfuld Vrede rammer;<ref>El. Harm (Fornærmelse) med Vrede (Hævn) gjengjelder.</ref><br />
+
::Indvendig i Haanden de ristes,
−
  De om-vindes,<br />
+
::Om Lede<ref>El. Ledemod. Om Phylakterier og Ligaturer see den kh. Udg. II, 925.</ref> bör de spændes
−
  De om-væves,<br />
+
::Og Disernes Bistand udbedes.
−
  De om-sættes alle sammen<br />
+
 
−
  Paa det Ting<br />
+
 
−
  Hvor Folk skulle<br />
+
::11. Hav-Runer<ref>El. Brændings-Runer.</ref> skal du kunne,
−
  Til Ret og Dom forsamles.</p>
+
::Hvis du bjerge vil
−
<br><p>14. Hu-Runer skal du kunne,<br />
+
::Seilheste paa Söen;
−
  Hvis du blive vil<br />
+
::Paa Stavnen skal dem riste
−
  Sindrigest af alle Mænd;<br />
+
::Og paa Roerplanken
−
  Dem udtydede,<br />
+
::Aaren mærkes med Ild;<ref>&#596;: Tegnene indbrændes deri.</ref>
−
  Dem optegnede,<br />
+
::Ej Brændingen vorder saa steil,
−
  Dem <ref>Membr. af Vols. S. hagdi, ɔ: anordnede (for hugdi).</ref> udtænkte Hropter <ref>ɔ: Odin. Jfr. I, 209. </ref><br />
+
::Ej gives saa mörkblaa en Vove,
−
  Af den Vædske<br />
+
::At frelst du jo fra Havet kommer.
−
  Som dryppet havde<br />
+
 
−
  Fra Heid-draupners Hoved,<ref>Sandsynligvis Ymers eller Imers Hoved, ɔ: Himmelen. </ref><br />
+
 
−
  Fra Hod-dropners Horn.<ref>Maaske Himmelhjorten Eikthyrners Horn (see I, 175, 252)</ref></p>
+
::12. Gren-Runer skal du kunne,
−
<br><p>15. Paa Bjerget (han) stod<br />
+
::Hvis Læge du vil blive
−
  Med flammende Sværd<ref>El. Sværdet Brimer. See I, 183. 271.</ref><br />
+
::Og dig paa Saar forstaa;
−
  Og hjelmbedækket Hoved —<br />
+
::De ristes skal paa Barken
−
  Da talte Mimers <ref>Baade Imer og Mimer vare Jætter; deres Navne kunde saaledes forvexles i de senere Myther. Af Himlen og dens Phoenomener spaaede alle Astrologer. </ref> Hoved<br />
+
::Og Stammer<ref>El. udspringende Qviste.</ref> i den Skov
−
  Det förste Visdomsord<br />
+
::Hvis Grene mod Östen helde.
−
Og sande Sagn fremförte.</p>
+
 
−
<br><p>16. (Det) sagde dem skues paa Skjoldet <br />
+
 
−
Som staaer for den skinnende Gud,<ref>Solens Skjold (kaldet Svalin). See I, 181. </ref> <br />
+
::13. Maal-Runer<ref>El. Tale-Runer.</ref> skal du kunne,
−
Paa Arvakurs Öre<br />
+
::Hvis du vil at Ingen dig
−
Og paa Alsvinns Hov, <ref>Her nævnes begge Solens Heste. See I, 180, 263, 264. Arvakurs Öre (Morgenen) Alsvinns Hov (Aftenen). Torfæus. (Maaske Morgen- og Aften-röde).</ref><br />
+
::Med harmfuld Vrede rammer;<ref>El. Harm (Fornærmelse) med Vrede (Hævn) gjengjelder.</ref>
−
  Paa Hjulet som ruller<br />
+
::De om-vindes,
−
  Under Rögners Karm,<ref>Rögner, ɔ: Odin. Her menes maaske Karlsvognen, som tilegnedes ham eller Thor. </ref><br />
+
::De om-væves,
−
  Paa <ref>Odins Hest (Himmelen eller Skyerne). </ref> Sleipners Tömme<br />
+
::De om-sættes alle sammen
−
Og paa Slædens Baand,</p>
+
::Paa det Ting
−
<br><p>17. Paa Björnens Klo <ref>Om de Fölgende m. m. see mine Forklaringer i den st. Udg. II, 925-27.</ref><br />
+
::Hvor Folk skulle
−
  Og paa Brages Tunge,<br />
+
::Til Ret og Dom forsamles.
−
  Paa Ulvens<ref>Maaske Odins Ulves. </ref> Klöer<br />
+
 
−
  Og Örnens<ref>Muelig en af de mythiske Himmel- eller Luft-örnes. </ref> Neb,<br />
+
 
−
  Paa blodige Vinger<br />
+
::14. Hu-Runer skal du kunne,
−
  Og paa Broens<ref>Sandsynligvis Himmelbroens.</ref> Ende,<br />
+
::Hvis du blive vil
−
  Paa forlösende Haand<br />
+
::Sindrigest af alle Mænd;
−
Og den Lægendes Spoer,</p>
+
::Dem udtydede,
−
<br><p>18. Paa Glas og paa Guld,<br />
+
::Dem optegnede,
−
  Paa Menneskers Varsler, <ref>El. Skytsmidler, Amuletter. I Liniens Sted har Vols. S. Membran. (o. Fl.): Paa godt (ægte) Sölv. </ref><br />
+
::Dem<ref>Membr. af Vols. S. hagdi, &#596;: anordnede (for hugdi).</ref> udtænkte Hropter<ref>&#596;: Odin. Jfr. I, 209.</ref>
−
  I Vin og i Öl,<br />
+
::Af den Vædske
−
  Paa en Vala's Stol, <ref>El. paa et kjært Sæde (i Venneselskab — muntert Laug). Her indskyder Membr. af Vols. S. m. Fl. og i (paa) Mænds Kjöd (eller Hud), ɔ: enten som tattoverede eller naturlige Figurer. Jfr. Edd. ant. II, 202, var. d. </ref><br />
+
::Som dryppet havde
−
  Paa Gungners<ref>Odins Landses eller ethvert Spyds. </ref> Od<br />
+
::Fra Heid-draupners Hoved,<ref>Sandsynligvis Ymers eller Imers Hoved, &#596;: Himmelen. </ref>
−
  Og paa Granes<ref>El. enhver Hests.</ref> Bryst,<br />
+
::Fra Hod-dropners Horn.<ref>Maaske Himmelhjorten Eikthyrners Horn (see I, 175, 252)</ref>
−
  Paa Nornens Negl<br />
+
 
−
  Og Uglens Neb.</p>
+
 
−
<br><p>19. Alle bleve de aftagne<br />
+
::15. Paa Bjerget (han) stod
−
Som vare paaristede,<br />
+
::Med flammende Sværd<ref>El. Sværdet Brimer. See I, 183. 271.</ref>
−
Mængede i hellig Miöd<ref>ɔ: den af Odin erhvervede og givne Digterdrik.</ref><br />
+
::Og hjelmbedækket Hoved —
−
Og vidt omkring udsendte;<br />
+
::Da talte Mimers<ref>Baade Imer og Mimer vare Jætter; deres Navne kunde saaledes forvexles i de senere Myther. Af Himlen og dens Phoenomener spaaede alle Astrologer.</ref> Hoved
−
De findes blandt Aser,<br />
+
::Det förste Visdomsord
−
De findes blandt Alfer,<br />
+
::Og sande Sagn fremförte.
−
Nogle blandt de vise Vaner,<br />
+
 
−
Nogle Jordens Mennesker eje,</p>
+
 
−
<br><p>20. Det ere Bog-Runer,<ref>Runer, indskaarne i Træ eller indsyede paa Tepper. See Gloss. til den st. Udg.</ref><br />
+
::16. (Det) sagde dem skues paa Skjoldet  
−
Det ere Bjerg-Runer,<br />
+
::Som staaer for den skinnende Gud,<ref>Solens Skjold (kaldet Svalin). See I, 181.</ref>  
−
Og alle Drik-Runer<br />
+
::Paa Arvakurs Öre
−
Og ædle Kraft-Runer,<br />
+
::Og paa Alsvinns Hov,<ref>Her nævnes begge Solens Heste. See I, 180, 263, 264. Arvakurs Öre (Morgenen) Alsvinns Hov (Aftenen). Torfæus. (Maaske Morgen- og Aften-röde).</ref>
−
For hvem som dem kunne,<br />
+
::Paa Hjulet som ruller
−
  U-vildede<ref>ɔ: ufovildede. </ref> og uspildte,<br />
+
::Under Rögners Karm,<ref>Rögner, &#596;: Odin. Her menes maaske Karlsvognen, som tilegnedes ham eller Thor.</ref>
−
  Have sig til Held —<br />
+
::Paa<ref>Odins Hest (Himmelen eller Skyerne).</ref> Sleipners Tömme
−
  Nyd dem, hvis du dem fatted,<br />
+
::Og paa Slædens Baand,
−
Til Magterne forgaa. —</p>
+
 
−
<br><p> 21. Nu skal du vælge,<br />
+
 
−
Da Valget dig bydes,<br />
+
::17. Paa Björnens Klo<ref>Om de Fölgende m. m. see mine Forklaringer i den st. Udg. II, 925-27.</ref>
−
Skarpe Vaabens Svinger!<br />
+
::Og paa Brages Tunge,
−
Tale eller Taushed<br />
+
::Paa Ulvens<ref>Maaske Odins Ulves.</ref> Klöer
−
I Tanker selv du kaare —<br />
+
::Og Örnens<ref>Muelig en af de mythiske Himmel- eller Luft-Örnes.</ref> Neb,
−
Alle Farer ere bestemte.&quot; <ref>El. prövede, overvejede.</ref> —</p>
+
::Paa blodige Vinger
−
<br><p>22. SIGURD: &quot;Ej skal jeg flye,<br />
+
::Og paa Broens<ref>Sandsynligvis Himmelbroens.</ref> Ende,
−
  Skjont min Dodsstund du vidste;<br />
+
::Paa forlösende Haand
−
  Mig er ej Feighed medfödt.<br />
+
::Og den Lægendes Spoer,
−
  Dine kjærlige Raad<br />
+
 
−
  Vil jeg alle holde<br />
+
 
−
  Saalænge som jeg lever.&quot;</p>
+
::18. Paa Glas og paa Guld,
−
<br><p>23. SIGURD. &quot;Först jeg dig raader,<br />
+
::Paa Menneskers Varsler,<ref>El. Skytsmidler, Amuletter. I Liniens Sted har Vols. S. Membran. (o. Fl.): Paa godt (ægte) Sölv.</ref>
−
Mod Frænder du stedse<br />
+
::I Vin og i Öl,
−
Ulastelig være;<br />
+
::Paa en Vala's Stol,<ref>El. paa et kjært Sæde (i Venneselskab — muntert Laug). Her indskyder Membr. af Vols. S. m. Fl. og i (paa) Mænds Kjöd (eller Hud), ɔ: enten som tattoverede eller naturlige Figurer. Jfr. Edd. ant. II, 202, var. d.</ref>
−
Ej du dig hævne,<br />
+
::Paa Gungners<ref>Odins Landses eller ethvert Spyds.</ref> Od
−
Skjönt de dig Uret gjöre,<br />
+
::Og paa Granes<ref>El. enhver Hests.</ref> Bryst,
−
Det siges de Döde at gavne. </p>
+
::Paa Nornens Negl
−
<br><p>24. Det andet jeg dig raader,<br />
+
::Og Uglens Neb.
−
At Eed du ej sværger<br />
+
 
−
Uden sandfærdig den er;<br />
+
 
−
Grusomme Lænker <ref>Figurlig for plager, Straffe.</ref><br />
+
::19. Alle bleve de aftagne
−
Troskabs-Brud omspænde —<br />
+
::Som vare paaristede,
−
  Usel Menederen er!</p>
+
::Mængede i hellig Miöd<ref>&#596;: den af Odin erhvervede og givne Digterdrik.</ref>
−
<br><p>25. Det tredie jeg dig raader,<br />
+
::Og vidt omkring udsendte;
−
  At paa Ting du ej<br />
+
::De findes blandt Aser,
−
  Med dumme Mennesker trættes,<br />
+
::De findes blandt Alfer,
−
  Thi uklog Mand<br />
+
::Nogle blandt de vise Vaner,
−
  Ofte fremsiger<br />
+
::Nogle Jordens Mennesker eje,
−
  Værre Ord end han veed. <ref>Jfr. Havamaals 127de Str. </ref></p>
+
 
−
<br><p>26. <ref>Denne Strophe er neppe rigtig indfört her, og regnes af nogle til Havamaal.</ref> Alt er tabt<br />
+
 
−
  Tier du stille,<br />
+
::20. Det ere Bog-Runer,<ref>Runer, indskaarne i Træ eller indsyede paa Tepper. See Gloss. til den st. Udg.</ref>
−
  Hvis feig man troer du er<br />
+
::Det ere Bjerg-Runer,
−
  Eller for vist <ref>El. sandfærdig. </ref> det siger —<br />
+
::Og alle Drik-Runer
−
  Husfællens Dom er farlig<br />
+
::Og ædle Kraft-Runer,
−
  Naar god den ej kan vindes —<br />
+
::For hvem som dem kunne,
−
  Den anden Dag du lade<br />
+
::U-vildede<ref>&#596;: uforvildede.</ref> og uspildte,
−
  Hans Liv udfare,<br />
+
::Have sig til Held —
−
  Lön saa den Ledes <ref>Efter en Variant lídom (leidom) for lydom (Folk). </ref> Lögn.<br />
+
::Nyd dem, hvis du dem fatted,
−
  </p>
+
::Til Magterne forgaa. —
−
<br><p>27. Det fjerde jeg dig raader,<br />
+
 
−
  Hvis en udædisk Qvinde <ref>El. en lastefuld Hex; Giftblanderinde. </ref><br />
+
 
−
  Boer paa din Vej,<br />
+
::21. Nu skal du vælge,
−
  Bedre er at gaa<br />
+
::Da Valget dig bydes,
−
  End gjæste der,<br />
+
::Skarpe Vaabens Svinger!
−
  Om end Nat dig overfalder.</p>
+
::Tale eller Taushed
−
<br><p>  28. Til Forsigtigheds<ref>El. forsigtige, spejdende (med Hensyn til den ældgamle ogsaa i Orienten udbredte Overtro om onde Öjne. See den kbh. Udg. II, 927)</ref> Öjne<br />
+
::I Tanker selv du kaare —
−
  Trænge Mænds Sönner,<br />
+
::Alle Farer ere bestemte."<ref>El. prövede, overvejede.</ref> —
−
  Naar de vrede kjæmpe skulle;<br />
+
 
−
  Tit ondskabsfulde Qvinder<br />
+
 
−
  I Vejens Nærhed sidde<br />
+
::22. SIGURD: "Ej skal jeg flye,
−
  Som slöve Sværd og Mod. </p>
+
::Skjönt min Dödsstund du vidste;
−
<br><p>29. Det femte jeg dig raader,<br />
+
::Mig er ej Feighed medfödt.
−
Om du end favre seer<br />
+
::Dine kjærlige Raad
−
Möer paa Bænke;<br />
+
::Vil jeg alle holde
−
Lad ej deres<ref>El. a) Qvindernes (Sölv); b) Frænde- Venne- el. Friergaver (af Sölv- og Guld-Smykker); c) Qvindernes Pynt eller Arvegods. </ref> Sölv<br />
+
::Saalænge som jeg lever."
−
Raade for din Sövn;<br />
+
 
−
Til Kys du ingen Kone lokke! </p>
+
 
−
<br><p>30. Det sjette jeg dig raader,<br />
+
::23. SIGURDRIFA: "Först jeg dig raader,
−
Skjönt blandt Mænd<ref>I den kongelige Membran möde her 8 blanke Blade. Resten af dette Digt er suppleret af yngre Haandskrifter, og de tabte Strophers Indhold læses tildels i Volsungaaaga. <br />
+
::Mod Frænder du stedse
−
49) E. O. avede, bagvendte.</ref> i Drikkegildet<br />
+
::Ulastelig være;
−
Vexles uvenlige<ref>E. O. avede, bagvendte.</ref> Ord,<br />
+
::Ej du dig hævne,
−
Ej drukken du skal<br />
+
::Skjönt de dig Uret gjöre,
−
Med Krigere tviste,<br />
+
::Det siges de Döde at gavne.  
−
Vin stjæler manges Vid.<ref>Her (og paa fl. St.) Forstand.</ref> </p>
+
 
−
<br><p>31. Trætter og Drik<br />
+
 
−
  Mange have<br />
+
::24. Det andet jeg dig raader,
−
  Voldet Hjerteharm,<br />
+
::At Eed du ej sværger
−
  Nogle Död,<br />
+
::Uden sandfærdig den er;
−
  Nogle Ulykker; —<br />
+
::Grusomme Lænker<ref>Figurlig for Plager, Straffe.</ref>
−
  Mange ere Menneskers Sorger! </p>
+
::Troskabs-Brud omspænde —
−
<br><p>32. Det syvende jeg dig raader,<br />
+
::Usel Menederen er!
−
  Hvis i Kiv du stedes<br />
+
 
−
  Med behjertede Kjæmper;<br />
+
 
−
  Bedre er at slaaes<br />
+
::25. Det tredie jeg dig raader,
−
  End brændes inde<br />
+
::At paa Ting du ej
−
  For herlige Mænd. <ref>Maaske Meningen er: det sömmer sig bedre o. s. v.</ref></p>
+
::Med dumme Mennesker trættes,
−
<br><p>33. Det ottende jeg dig raader,<br />
+
::Thi uklog Mand
−
For Ondt dig tag i Vare,<br />
+
::Ofte fremsiger
−
Og Falskheds Rænker sky!<br />
+
::Værre Ord end han veed.<ref>Jfr. Havamaals 127de Str.</ref>
−
Ej Mö du lokke<br />
+
 
−
Eller Mands Kone,<br />
+
 
−
Eller til Kaadhed <ref>El. Vellyst. E. O. for megen Lystighed eller Fornöjelse.</ref> dem egge!</p>
+
::26.<ref> Denne Strophe er neppe rigtig indfört her, og regnes af nogle til Havamaal.</ref> Alt er tabt
−
<br><p>34. Det niende jeg dig raader,<br />
+
::Tier du stille,
−
  At Dödes Lig du bjerger<br />
+
::Hvis feig man troer du er
−
  Hvor du paa Jord dem finder!<br />
+
::Eller for vist<ref>El. sandfærdig.</ref> det siger —
−
  Enten de ere sot-döde<br />
+
::Husfællens Dom er farlig
−
  Eller vand-döde<br />
+
::Naar god den ej kan vindes —
−
  Eller vaaben-döde Mænd.</p>
+
::Den anden Dag du lade
−
<br><p>35. Höj bör man opföre<br />
+
::Hans Liv udfare,
−
  For den hedenfarne,<br />
+
::Lön saa den Ledes<ref>Efter en Variant lídom (leidom) for lydom (Folk).</ref> Lögn.
−
  Toe Hænder og Hoved;<br />
+
 
−
  Kjæmme og törre,<br />
+
 
−
  För Kisten<ref>ɔ: Steenkisten (kymr. Kist-vaën) et hedensk Gravkammer, som undertiden ligner en stor Ligkiste af Stene.</ref> ham modtager,<br />
+
::27. Det fjerde jeg dig raader,
−
  Og önske han salig<ref>El. lyksalig. Om de herommeldte Begravelsesskikke s. den kh. Udg. II, 928.</ref> maa sove.</p>
+
::Hvis en udædisk Qvinde<ref>El. en lastefuld Hex; Giftblanderinde.</ref>
−
<br><p>36. Det tiende jeg dig raader,<br />
+
::Boer paa din Vej,
−
  At aldrig du troer<br />
+
::Bedre er at gaa
−
  Blodhævnerens<ref>Orig. Vargdropi betegner i den Islandske Fristats Lov (Graagaasen) en Sön af en fredlös Mand og en fri Qvinde. See ellers den st. Udg. II, 828. <br />
+
::End gjæste der,
−
56) See Brödr. Grimms Anm. I. 246-47. </ref> Löfter,<br />
+
::Om end Nat dig overfalder.
−
  Hvis Broder eller Fader<br />
+
 
−
  Du fældet har.<br />
+
 
−
  En Ulv opvoxer<br />
+
::28. Til Forsigtigheds<ref>El. forsigtige, spejdende (med Hensyn til den ældgamle ogsaa i Orienten udbredte Overtro om onde Öjne. See den kbh. Udg. II, 927)</ref> Öjne
−
  I den unge Sön,<br />
+
::Trænge Mænds Sönner,
−
  Om end med Guld han glædes. <ref>See Brödr. Grimms Anm. I. 246-47. </ref></p>
+
::Naar de vrede kjæmpe skulle;
−
<br><p>37. Trætter og Had<br />
+
::Tit ondskabsfulde Qvinder
−
  Tro ej sövnige være,<br />
+
::I Vejens Nærhed sidde
−
  Harm ikke heller.<br />
+
::Som slöve Sværd og Mod.  
−
  Vid og Vaaben <ref>ɔ: Forstand og Tapperhed (el. Krigerlykke).</ref> (tillige)<br />
+
 
−
  Vanskelig en Fyrste naaer, <ref>El. det er vanskeligt at tilvende en Fyrste Vid og Vaaben. </ref><br />
+
 
−
  Som ypperst (dog) blandt Mænd skal være.</p>
+
::29. Det femte jeg dig raader,
−
<br><p>38. Det ellevte jeg dig raader,<br />
+
::Om du end favre seer
−
  For Ondt dig tag i Vare;<br />
+
::Möer paa Bænke;
−
  Udfaldet du overveje!<br />
+
::Lad ej deres<ref>El. a) Qvindernes (Sölv); b) Frænde- Venne- el. Friergaver (af Sölv- og Guld-Smykker); c) Qvindernes Pynt eller Arvegods.</ref> Sölv
−
  Langt Liv jeg troer<br />
+
::Raade for din Sövn;
−
  Helten kunde naa;<br />
+
::Til Kys du ingen Kone lokke!  
−
  Det farlig Feide truer!&quot; <ref>E. O. en stærk Strid (el. Forræderie) er opstaaet.</ref> — </p></blockquote>
+
 
−
<p>&nbsp;</p>
+
 
−
<p>Sigurd sagde: &quot;Intet Menneske er visere end du. Det sværger jeg, at jeg skal ægte dig, thi <ref>E. O. og.</ref> du er ret efter mit Sind.&quot; Hun svarede: &quot;dig vil jeg helst have, om jeg saa kunde vælge blandt alle Mænd.&quot; Dette stadfæstede de med Eder.</p>
+
::30. Det sjette jeg dig raader,
 +
::Skjönt blandt Mænd<ref>I den kongelige Membran möde her 8 blanke Blade. Resten af dette Digt er suppleret af yngre Haandskrifter, og de tabte Strophers Indhold læses tildels i ''Volsungasaga''. </ref> i Drikkegildet
 +
::Vexles uvenlige<ref>E. O. avede, bagvendte.</ref> Ord,
 +
::Ej drukken du skal
 +
::Med Krigere tviste,
 +
::Vin stjæler manges Vid.<ref>Her (og paa fl. St.) Forstand.</ref>
 +
 
 +
 
 +
::31. Trætter og Drik
 +
::Mange have
 +
::Voldet Hjerteharm,
 +
::Nogle Död,
 +
::Nogle Ulykker; —
 +
::Mange ere Menneskers Sorger!  
 +
 
 +
 
 +
::32. Det syvende jeg dig raader,
 +
::Hvis i Kiv du stedes
 +
::Med behjertede Kjæmper;
 +
::Bedre er at slaaes
 +
::End brændes inde
 +
::For herlige Mænd.<ref>Maaske Meningen er: det sömmer sig bedre o. s. v.</ref>
 +
 
 +
 
 +
::33. Det ottende jeg dig raader,
 +
::For Ondt dig tag i Vare,
 +
::Og Falskheds Rænker sky!
 +
::Ej Mö du lokke
 +
::Eller Mands Kone,
 +
::Eller til Kaadhed<ref>El. Vellyst. E. O. for megen Lystighed eller Fornöjelse.</ref> dem egge!
 +
 
 +
 
 +
::34. Det niende jeg dig raader,
 +
::At Dödes Lig du bjerger
 +
::Hvor du paa Jord dem finder!
 +
::Enten de ere sot-döde
 +
::Eller vand-döde
 +
::Eller vaaben-döde Mænd.
 +
 
 +
 
 +
::35. Höj bör man opföre
 +
::For den hedenfarne,
 +
::Toe Hænder og Hoved;
 +
::Kjæmme og törre,
 +
::För Kisten<ref>&#596;: Steenkisten (kymr. Kist-vaën) et hedensk Gravkammer, som undertiden ligner en stor Ligkiste af Stene.</ref> ham modtager,
 +
::Og önske han salig<ref>El. lyksalig. Om de herommeldte Begravelsesskikke s. den kh. Udg. II, 928.</ref> maa sove.
 +
 
 +
 
 +
::36. Det tiende jeg dig raader,
 +
::At aldrig du troer
 +
::Blodhævnerens<ref>Orig. Vargdropi betegner i den Islandske Fristats Lov (Graagaasen) en Sön af en fredlös Mand og en fri Qvinde. See ellers den st. Udg. II, 828.</ref> Löfter,
 +
::Hvis Broder eller Fader
 +
::Du fældet har.
 +
::En Ulv opvoxer
 +
::I den unge Sön,
 +
::Om end med Guld han glædes.<ref>See Brödr. Grimms Anm. I. 246-47.</ref>
 +
 
 +
 
 +
::37. Trætter og Had
 +
::Tro ej sövnige være,
 +
::Harm ikke heller.
 +
::Vid og Vaaben<ref>&#596;: Forstand og Tapperhed (el. Krigerlykke).</ref> (tillige)
 +
::Vanskelig en Fyrste naaer,<ref>El. det er vanskeligt at tilvende en Fyrste Vid og Vaaben.</ref>
 +
::Som ypperst (dog) blandt Mænd skal være.
 +
 
 +
 
 +
::38. Det ellevte jeg dig raader,
 +
::For Ondt dig tag i Vare;
 +
::Udfaldet du overveje!
 +
::Langt Liv jeg troer
 +
::Helten kunde naa;
 +
::Det farlig Feide truer!"<ref>E. O. en stærk Strid (el. Forræderie) er opstaaet.</ref> —  
 +
 
 +
 
 +
Sigurd sagde: "Intet Menneske er visere end du. Det sværger jeg, at jeg skal ægte dig, thi<ref>E. O. og.</ref> du er ret efter mit Sind." Hun svarede: "dig vil jeg helst have, om jeg saa kunde vælge blandt alle Mænd." Dette stadfæstede de med Eder.
 +
 
  
 
----
 
----

Nåværende revisjon fra 15. aug. 2023 kl. 14:56

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange


Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821


Förste Qvad
om
Brynhilde Budles Datter
Eller

Sigurdrifas Sang.


[See den st. Udg. II, 189-210, 924-28. Saga-Bill. II, 60 o. f. 110, 209 o. f. Den yngre Edda Fab. 73 S. 139].

———


Sigurd red op paa Hindarfield[1] og reiste sydefter til Frakland. Paa Fjeldet saa han en stor Lysning, som af et brændende Baal, hvorfra Straaler opfore mod Himmelen. Da han kom dertil stod der en Skjoldborg, og midt over den et Banner. Sigurd gik ind i Skjoldborgen og saa at der laa en sovende Kriger i fuld Rustning. Han tog Hjelmen af Hovedet, da han saa at det var en Qvinde. Brynien var fast, som var den groet til Kjödet. Da opskjar han Brynien lige fra Hovedaabningen ned efter, og ligeledes gjennem begge Ærmerne. Derpaa tog han Brynien af hende, men hun vaagnede, reiste sig op, saa Sigurd og sagde:


1. "Hvad skjar Brynien?
Hvi foer jeg op af Sövne?
Hvo ved de blege
Baand mig skilte?"


2. Han: "Sigmunds Sön
Nylig Brynien
Gjennemskjar
Med Sigurds Klinge."


3. HUN: "Længe jeg sov,
Længe mig Sövnen trykte;
Folk maa Skjæbnen længe lyde![2]
Odin det volder,
At jeg ikke kunde
Fra den Slummer vaagne."


Sigurd satte sig ned og spurgte om hendes Navn. Hun tog et Horn fuldt af Miöd og gav ham en Mindedrik.[3]


4. "Vær hilset o Dag!
Hil Eder Dagens Sönner!
Nat og Nattens Datter![4]
Med milde Blik
Skuer os her
Og giver Siddende Sejer!


5. Hil være Aser!
Hil Asynier!
Hil den meget-givende[5] Jord!
Veltalenhed og Vid
Giver os ædle tvende
Og lægende Hænder, mens vi leve."


Hun kaldte sig Sigurdrifa og var en Valkyrie. Hun fortæller[6] at to Konger strede; den ene hed Hjelm-Gunnar, som da var bleven gammel, men en udmærket Kriger, og ham havde Odin lovet Sejer; den anden hed Agnar, Hada's Broder, hvis Offer intet [guddommeligt] Væsen vilde antage.[7] Sigurdrifa fældede Hjelm-Gunnar i Slaget, men Odin stak hende med en Sövntorn[8] til Straf derfor, bestemte at hun skulde aldrig tiere vinde Sejer i Slag, og sagde at hun skulde giftes. "Men jeg sagde ham at jeg derimod aflagde det Löfte ikke at ægte nogen Mand som kunde forfærdes." — Han (Sigurd) svarer og beder hende lære sig Visdom, hvis hun havde Kundskab om alle Verdener.


SIGURDRIFA sang:
6. "Drik jeg dig bringer
Herlige Kjæmpe!
Blandet med Kraft
Og skinnende Hæder;
Fuld er den af Sange
Og signende Taler,
Gode Trylleqvad
Og glædende Runer.[9]


7. Sejer-Runer skal du kunne,
Hvis du vil Sejer have,[10]
Og paa Sværdets Fæste dem riste;
Nogle paa Beltet,[11]
Nogle paa Beslaget,
Og nævne to Gange Tyr.


8. Drik-Runer skal du kunne,
Vil du ej at fremmed Qvinde,
Hvem vel du troer, dig skal svige;
Paa Hornet skal de ristes,
Og paa Haanden udvendig
Et N[12] paa Neglen ridses.


9. Fyldt Bæger maa signes,
Faren afvendes,
Og Lög i Drikken lægges,[13]
Da jeg det veed,
At dig ej vorde skal
Blandet Miöd til Meen.


10. Bjerge-Runer[14] skal du kunne,
Hvis du bjerge vil
Og Barn fra Koner forlöse;
Indvendig i Haanden de ristes,
Om Lede[15] bör de spændes
Og Disernes Bistand udbedes.


11. Hav-Runer[16] skal du kunne,
Hvis du bjerge vil
Seilheste paa Söen;
Paa Stavnen skal dem riste
Og paa Roerplanken
Aaren mærkes med Ild;[17]
Ej Brændingen vorder saa steil,
Ej gives saa mörkblaa en Vove,
At frelst du jo fra Havet kommer.


12. Gren-Runer skal du kunne,
Hvis Læge du vil blive
Og dig paa Saar forstaa;
De ristes skal paa Barken
Og Stammer[18] i den Skov
Hvis Grene mod Östen helde.


13. Maal-Runer[19] skal du kunne,
Hvis du vil at Ingen dig
Med harmfuld Vrede rammer;[20]
De om-vindes,
De om-væves,
De om-sættes alle sammen
Paa det Ting
Hvor Folk skulle
Til Ret og Dom forsamles.


14. Hu-Runer skal du kunne,
Hvis du blive vil
Sindrigest af alle Mænd;
Dem udtydede,
Dem optegnede,
Dem[21] udtænkte Hropter[22]
Af den Vædske
Som dryppet havde
Fra Heid-draupners Hoved,[23]
Fra Hod-dropners Horn.[24]


15. Paa Bjerget (han) stod
Med flammende Sværd[25]
Og hjelmbedækket Hoved —
Da talte Mimers[26] Hoved
Det förste Visdomsord
Og sande Sagn fremförte.


16. (Det) sagde dem skues paa Skjoldet
Som staaer for den skinnende Gud,[27]
Paa Arvakurs Öre
Og paa Alsvinns Hov,[28]
Paa Hjulet som ruller
Under Rögners Karm,[29]
Paa[30] Sleipners Tömme
Og paa Slædens Baand,


17. Paa Björnens Klo[31]
Og paa Brages Tunge,
Paa Ulvens[32] Klöer
Og Örnens[33] Neb,
Paa blodige Vinger
Og paa Broens[34] Ende,
Paa forlösende Haand
Og den Lægendes Spoer,


18. Paa Glas og paa Guld,
Paa Menneskers Varsler,[35]
I Vin og i Öl,
Paa en Vala's Stol,[36]
Paa Gungners[37] Od
Og paa Granes[38] Bryst,
Paa Nornens Negl
Og Uglens Neb.


19. Alle bleve de aftagne
Som vare paaristede,
Mængede i hellig Miöd[39]
Og vidt omkring udsendte;
De findes blandt Aser,
De findes blandt Alfer,
Nogle blandt de vise Vaner,
Nogle Jordens Mennesker eje,


20. Det ere Bog-Runer,[40]
Det ere Bjerg-Runer,
Og alle Drik-Runer
Og ædle Kraft-Runer,
For hvem som dem kunne,
U-vildede[41] og uspildte,
Have sig til Held —
Nyd dem, hvis du dem fatted,
Til Magterne forgaa. —


21. Nu skal du vælge,
Da Valget dig bydes,
Skarpe Vaabens Svinger!
Tale eller Taushed
I Tanker selv du kaare —
Alle Farer ere bestemte."[42] —


22. SIGURD: "Ej skal jeg flye,
Skjönt min Dödsstund du vidste;
Mig er ej Feighed medfödt.
Dine kjærlige Raad
Vil jeg alle holde
Saalænge som jeg lever."


23. SIGURDRIFA: "Först jeg dig raader,
Mod Frænder du stedse
Ulastelig være;
Ej du dig hævne,
Skjönt de dig Uret gjöre,
Det siges de Döde at gavne.


24. Det andet jeg dig raader,
At Eed du ej sværger
Uden sandfærdig den er;
Grusomme Lænker[43]
Troskabs-Brud omspænde —
Usel Menederen er!


25. Det tredie jeg dig raader,
At paa Ting du ej
Med dumme Mennesker trættes,
Thi uklog Mand
Ofte fremsiger
Værre Ord end han veed.[44]


26.[45] Alt er tabt
Tier du stille,
Hvis feig man troer du er
Eller for vist[46] det siger —
Husfællens Dom er farlig
Naar god den ej kan vindes —
Den anden Dag du lade
Hans Liv udfare,
Lön saa den Ledes[47] Lögn.


27. Det fjerde jeg dig raader,
Hvis en udædisk Qvinde[48]
Boer paa din Vej,
Bedre er at gaa
End gjæste der,
Om end Nat dig overfalder.


28. Til Forsigtigheds[49] Öjne
Trænge Mænds Sönner,
Naar de vrede kjæmpe skulle;
Tit ondskabsfulde Qvinder
I Vejens Nærhed sidde
Som slöve Sværd og Mod.


29. Det femte jeg dig raader,
Om du end favre seer
Möer paa Bænke;
Lad ej deres[50] Sölv
Raade for din Sövn;
Til Kys du ingen Kone lokke!


30. Det sjette jeg dig raader,
Skjönt blandt Mænd[51] i Drikkegildet
Vexles uvenlige[52] Ord,
Ej drukken du skal
Med Krigere tviste,
Vin stjæler manges Vid.[53]


31. Trætter og Drik
Mange have
Voldet Hjerteharm,
Nogle Död,
Nogle Ulykker; —
Mange ere Menneskers Sorger!


32. Det syvende jeg dig raader,
Hvis i Kiv du stedes
Med behjertede Kjæmper;
Bedre er at slaaes
End brændes inde
For herlige Mænd.[54]


33. Det ottende jeg dig raader,
For Ondt dig tag i Vare,
Og Falskheds Rænker sky!
Ej Mö du lokke
Eller Mands Kone,
Eller til Kaadhed[55] dem egge!


34. Det niende jeg dig raader,
At Dödes Lig du bjerger
Hvor du paa Jord dem finder!
Enten de ere sot-döde
Eller vand-döde
Eller vaaben-döde Mænd.


35. Höj bör man opföre
For den hedenfarne,
Toe Hænder og Hoved;
Kjæmme og törre,
För Kisten[56] ham modtager,
Og önske han salig[57] maa sove.


36. Det tiende jeg dig raader,
At aldrig du troer
Blodhævnerens[58] Löfter,
Hvis Broder eller Fader
Du fældet har.
En Ulv opvoxer
I den unge Sön,
Om end med Guld han glædes.[59]


37. Trætter og Had
Tro ej sövnige være,
Harm ikke heller.
Vid og Vaaben[60] (tillige)
Vanskelig en Fyrste naaer,[61]
Som ypperst (dog) blandt Mænd skal være.


38. Det ellevte jeg dig raader,
For Ondt dig tag i Vare;
Udfaldet du overveje!
Langt Liv jeg troer
Helten kunde naa;
Det farlig Feide truer!"[62] —


Sigurd sagde: "Intet Menneske er visere end du. Det sværger jeg, at jeg skal ægte dig, thi[63] du er ret efter mit Sind." Hun svarede: "dig vil jeg helst have, om jeg saa kunde vælge blandt alle Mænd." Dette stadfæstede de med Eder.



Noter:

  1. ↑ Suhm mener at Bjergegnen Hundsrücken mellem Mosel og Rhin forstaaes herved, eller egentligst Feldberg i Hessen, med den saakaldte Brunhildes Steen eller Seng. See ellers den st. Udg. II, S. 878
  2. ↑ El. maaske ligefrem: Længe maa Folk ligge!
  3. ↑ El. en Drik til Velkomst. Jfr. III, 21,34.
  4. ↑ E. O. Nat og (dens) Datter (el. Mö, Söster). Her menes vistnok Jorden, Nattens Datter.
  5. ↑ E. O. meget (mangefoldig) nyttige.
  6. ↑ ɔ: I Digtets tabte Deel.
  7. ↑ G. Magnæus oversætter: "Hvem intet (qvindeligt) Væsen Vilde tage eller have." Hvem ingen vilde tage" (efter Ordene; Afzelius). "Hvem ingen vilde tage (i Beskyttelse)" Grimm (nærmest min Mening).
  8. ↑ Jfr. II, 223, 236; Rafns nordiske Kjæmpehistorier I, 22, 153
  9. ↑ ɔ: Samtaler (især efter Membranen af Vols. S.)
  10. ↑ A. Hvis du vil være mild el. klog.
  11. ↑ ɔ: Gehænget.
  12. ↑ I Texten Naud (Nöd) Bogstavets Navn i Rune-Alphabetet. Om den herommeldte overtroiske Tattovering har jeg handlet i mit lille Skrift om Picterne. Jfr. den kbh. Udg. II, 925.
  13. ↑ Lög mentes af de gamle Folk at tjene mod Gift og Trolddom; af de nyere mod Pest, Gigt o.s.v.
  14. ↑ El. Klipperuner.
  15. ↑ El. Ledemod. Om Phylakterier og Ligaturer see den kh. Udg. II, 925.
  16. ↑ El. Brændings-Runer.
  17. ↑ ɔ: Tegnene indbrændes deri.
  18. ↑ El. udspringende Qviste.
  19. ↑ El. Tale-Runer.
  20. ↑ El. Harm (Fornærmelse) med Vrede (Hævn) gjengjelder.
  21. ↑ Membr. af Vols. S. hagdi, ɔ: anordnede (for hugdi).
  22. ↑ ɔ: Odin. Jfr. I, 209.
  23. ↑ Sandsynligvis Ymers eller Imers Hoved, ɔ: Himmelen.
  24. ↑ Maaske Himmelhjorten Eikthyrners Horn (see I, 175, 252)
  25. ↑ El. Sværdet Brimer. See I, 183. 271.
  26. ↑ Baade Imer og Mimer vare Jætter; deres Navne kunde saaledes forvexles i de senere Myther. Af Himlen og dens Phoenomener spaaede alle Astrologer.
  27. ↑ Solens Skjold (kaldet Svalin). See I, 181.
  28. ↑ Her nævnes begge Solens Heste. See I, 180, 263, 264. Arvakurs Öre (Morgenen) Alsvinns Hov (Aftenen). Torfæus. (Maaske Morgen- og Aften-röde).
  29. ↑ Rögner, ɔ: Odin. Her menes maaske Karlsvognen, som tilegnedes ham eller Thor.
  30. ↑ Odins Hest (Himmelen eller Skyerne).
  31. ↑ Om de Fölgende m. m. see mine Forklaringer i den st. Udg. II, 925-27.
  32. ↑ Maaske Odins Ulves.
  33. ↑ Muelig en af de mythiske Himmel- eller Luft-Örnes.
  34. ↑ Sandsynligvis Himmelbroens.
  35. ↑ El. Skytsmidler, Amuletter. I Liniens Sted har Vols. S. Membran. (o. Fl.): Paa godt (ægte) Sölv.
  36. ↑ El. paa et kjært Sæde (i Venneselskab — muntert Laug). Her indskyder Membr. af Vols. S. m. Fl. og i (paa) Mænds Kjöd (eller Hud), ɔ: enten som tattoverede eller naturlige Figurer. Jfr. Edd. ant. II, 202, var. d.
  37. ↑ Odins Landses eller ethvert Spyds.
  38. ↑ El. enhver Hests.
  39. ↑ ɔ: den af Odin erhvervede og givne Digterdrik.
  40. ↑ Runer, indskaarne i Træ eller indsyede paa Tepper. See Gloss. til den st. Udg.
  41. ↑ ɔ: uforvildede.
  42. ↑ El. prövede, overvejede.
  43. ↑ Figurlig for Plager, Straffe.
  44. ↑ Jfr. Havamaals 127de Str.
  45. ↑ Denne Strophe er neppe rigtig indfört her, og regnes af nogle til Havamaal.
  46. ↑ El. sandfærdig.
  47. ↑ Efter en Variant lídom (leidom) for lydom (Folk).
  48. ↑ El. en lastefuld Hex; Giftblanderinde.
  49. ↑ El. forsigtige, spejdende (med Hensyn til den ældgamle ogsaa i Orienten udbredte Overtro om onde Öjne. See den kbh. Udg. II, 927)
  50. ↑ El. a) Qvindernes (Sölv); b) Frænde- Venne- el. Friergaver (af Sölv- og Guld-Smykker); c) Qvindernes Pynt eller Arvegods.
  51. ↑ I den kongelige Membran möde her 8 blanke Blade. Resten af dette Digt er suppleret af yngre Haandskrifter, og de tabte Strophers Indhold læses tildels i Volsungasaga.
  52. ↑ E. O. avede, bagvendte.
  53. ↑ Her (og paa fl. St.) Forstand.
  54. ↑ Maaske Meningen er: det sömmer sig bedre o. s. v.
  55. ↑ El. Vellyst. E. O. for megen Lystighed eller Fornöjelse.
  56. ↑ ɔ: Steenkisten (kymr. Kist-vaën) et hedensk Gravkammer, som undertiden ligner en stor Ligkiste af Stene.
  57. ↑ El. lyksalig. Om de herommeldte Begravelsesskikke s. den kh. Udg. II, 928.
  58. ↑ Orig. Vargdropi betegner i den Islandske Fristats Lov (Graagaasen) en Sön af en fredlös Mand og en fri Qvinde. See ellers den st. Udg. II, 828.
  59. ↑ See Brödr. Grimms Anm. I. 246-47.
  60. ↑ ɔ: Forstand og Tapperhed (el. Krigerlykke).
  61. ↑ El. det er vanskeligt at tilvende en Fyrste Vid og Vaaben.
  62. ↑ E. O. en stærk Strid (el. Forræderie) er opstaaet.
  63. ↑ E. O. og.
Hentet fra «http://heimskringla.no/index.php?title=Første_Qvad_om_Brynhilde_Budles_Datter_(FM)&oldid=68940»