Det gamle Grønlands beskrivelse

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Det gamle Grønlands beskrivelse

af

Ívar Bárðarson
(Ivar Bårdssön)

Udgiven efter håndskrifterne

af

Finnur Jónsson

København

Levin & Munksgaard Forlag 1930

Som tillæg til min Grönlandske Topografi i Meddelelser om Grönland XX aftrykte jeg Ivar Bårdssöns Grönlands beskrivelse efter et enkelt håndskrift, som i det hele er ret godt. En kritisk udgave var det kun til en vis grad, men en afsluttende udgave var den ikke og skulde den ikke være.

Man har nu ønsket at få den kritisk udgiven med undersøgelse af de skrevne og trykte tekster, samt tilbørlig belyst og tolket. Det er dette som her er forsøgt og tilstræbt. Ivars beskrivelse er af så stor en vigtighed, at den fortjænte en særlig behandling. Den er uden al tvivl i alt væsenligt fuldkommen pålidelig. Men den er ved overførelsen til dansk og i yngre afskrifter åbenbart blevet lidt forvansket; også fremmede bestanddele — ganske vist af ringe omfang — er optaget i den, som den nu foreligger (jfr. begyndelsen). Man ønskede tillige, at den islandske så vigtige fjordfortegnelse blev medtagen, da den og Ivars beskrivelse belyser og udfylder hinanden på en fyldig måde.

At underkaste denne fortegnelse en ny kritisk behandling, kunde ikke anses for nødvendigt, da den er udgiven og behandlet kritisk i min Topografi. Her gives den i den formentlig rigtige form.

Kommentaren er gjort så fyldig som muligt, især m. h. t. navnenes form og betydning, da navnlig det sidste ikke spillede den største rolle i Top.

Noget nyt vil den kyndige læser finde i denne nye behandling, takket være de senere gjorte undersøgelser og nyere beskrivelser af bygdernes lokaliteter. Jeg mener nu med sikkerhed at have bestemt Vesterbygdens fjorde, dem indenfor Godthåbsegnen. På nogle punkter vil der desværre vist fremdeles herske uvished og dunkelhed. Men jeg føler mig overbevist om, at fortsatte undersøgelser vil kunne sprede dunkelheden, f. eks. m. h. t. Drangey og lign.

Til slutning takker jeg den kyndige historiograf dr. L. Bobé og dr. P. Nørlund for flere gode oplysninger.

Hr. arkitekt Aage Roussell har udarbejdet de medfølgende kort over de to bygder.

København i juli 1929.

F. J.

Indledning

I.

Grundlaget for den her i det følgende givne beskrivelse af det gamle Grønland skyldes, efter hvad den selv oplyser, en Ivar Bårdsson; han siges at have været „forstander på biskopsgården i Gardum .. udi mange år“. Hans faders navn er bevaret i hds. B, medens de andre håndskrifter og oversættelser har forvansket (forkortet) det. Når han her tillige kaldes „Grønlendinger“, behøver dette ikke at betyde, at han er født i Grønland; men betegnelsen er sikkert ikke andet end et tilnavn, han har fået, på grund af sit mangeårige ophold deroppe. Vi er så heldige at have en oplysning om denne Ivar. I et brev af 8. august 1341, udstedt af biskop Hakon i Bergen, — hvilket brev er et pas —, nævnes Ivarus Barderi, en præst, hvem .. „in nostris et ecclesie nostre negotiis ad Groenlandiam . . destinamus“. Der er vel næppe noget, der hindrer den antagelse, at Ivar er rejst til Grønland kort efter passets udstedelse. 18. marts 1344 nævnes en „Ivarus Barderi“, der får et gejstligt embede i Bergens bispedømme, men denne kan næppe være den samme som vor Ivar. Derimod kunde det være fristende at antage den „Ivarus Barderij“, der nævnes 25. juni 1364 (i en kvittering af biskop Botolv i Stavanger), som identisk med vor Ivar; han kaldes „canonicus duodecim apostolorum Bergensis“. Dette kunde passe til de „mange år“, som Ivar siges at have opholdt sig i Grønland. Han kaldes „forstander på bispegården“, og han siges at være bleven sendt til Vesterbygden af „laugmanden“, ikke af „biskoppen“. Dette finder sin forklaring i, at den daværende biskop i Grønland, Jon Skalle, aldrig kom til landet; hans bispetid regnes at have været årene 1349—68. Det er således let nok at slutte, at Ivar har forvaltet bispesædet i alle disse år, da der ingen biskop var nærværende, til 1364 eller lidt før, hvis den nævnte „Ivarus Barderij“ er den samme som vor Ivar. Efter dette kunde man antage, at han havde opholdt sig o. 20 år i Grønland. Bortset fra det her anførte vides intet om ham.

II.

At hovedindholdet af denne Grønlands beskrivelse stammer fra Ivar, er der ingen grund til at betvivle. „Dette alt, som forsagt er, sagde os Ivar Bårdssøn“, hedder det. Hvorledes er dette at forstå? Den nærmest liggende opfattelse er, at beskrivelsen er optegnet efter Ivars mundtlige meddelelse, og at der ikke er tale om en af ham selv nedskreven beretning. I hvert fald må den første optegnelse være skrevet på norsk, som det lød ved midten af det 14. årh. Dette skinner også igennem i beskrivelsen som den foreligger, hvilket i det følgende nærmere vil blive belyst. I sin nuværende form hidrører beskrivelsen fra begyndelsen af det 16. årh. Uden tvivl med rette er den bleven sat i forbindelse med ærkebiskop Erik Valkendorfs samlinger af dokumenter og oplysninger om det gamle Grønland. Bemærkninger herom og kursforskrifter m. m. er i flere håndskrifter knyttede til Ivars beskrivelse (se herom GhM III, 485 ff.); de er trykte sst. (s. 490 ff.). Disse „tillæg“, som de kunde kaldes, hidrører fra en langt senere tid og skyldes vistnok rektor Jakob Rasch, „der var besjælet af iver for at genfinde .. det gamle Grønland“; „han havde redigeret til trykken Torfæi Vinlandia og Grønlandia, og det rigtigste af de kort, som er tilføjede sidste værk, skyldes ham“. Disse tillæg vil ikke blive nærmere behandlede i det følgende.

De håndskrifter, der kommer i betragtning, er følgende:

I AM findes under nr. 777abc 4° 4 afskrifter af Ivar af forskellig art. 777c er en ret gammel og god afskrift med en nogenlunde konsekvent og god retskrivning, hvor navnene ikke er så mishandlede som i de fleste andre. Arne Magnusson købte den på Rostgaards auktion. Den er fra 17. årh. Efter en nøje sammenligning er denne afskrift nu lagt til grund for udgivelsen. Den er gengivet ord- og bogstavret, dog således, at tekstfejl er rettede (se herom noterne), små bogstaver allevegne anvendte og v indsat for det hyppig brugte w, hvilket kun er en grafisk betegnelse for v; ij har hyppig 2 prikker også når tegnet bruges for y. ó er gengivet ved ø. Interpunktionen er her moderniseret. Afskriften er her betegnet ved A.

777a er en i det hele ret god afskrift, den er yngre end den foregående. Den blev lagt til grund for udgaven i GhM og i min Topogr. beskrivelse i Meddel, fra Grl. XX. Titlen er her: „Enn kortt beschriffuelse om Grønnland. Om segladsenn did henn saa och om landtzens beschriffuelse“. Dette håndskrift havde tilhørt Þorm. Torfason; han forærede det til Arne i oktober 1712, da Arne opholdt sig hos ham. Det er her benyttet som varianthds. og betegnet C. De ovf. nævnte „Tillæg“ findes også i dette hds.

777b er et ejendommeligt hds. Det er måske det ældste af alle („16. årh.s slutning“, siger dr. Kålund). Der er kommen en slem forvirring i teksten, idet forlægets blade åbenbart er bleven omstillede. Skriveren fortsætter stykket, der slutter s. 1914 med 279: Samme kircke som osv. og der fortsættes til slutningen; så kommer det oversprungne afsnit 1915—279 (ligger), dog således at heri indskydes efter 89 kursforskrifter fra „Tillægene“, som altså også har stået i forlæget ved slutningen. Denne afskrift er i det hele ret respektabel. Således har den alene det rigtige „Bardersen“, og flere andre rigtige enkeltheder. På den anden side findes der fejl, ikke blot i navnene, samt overspringelser og enkelte mindre afvigelser af vilkårlig skriverart. Herom kan henvises til varianterne, hvor det er betegnet ved B.

Addit. 120 fol. er her benyttet som varianthåndskrift. Af varianterne vil det ses, at der findes talrige ændringer og småudvidelser af den oprindelige tekst. Ubetinget må det derfor siges, at dette hds. frembyder den dårligste tekst. Der gives enkelte forklaringer af enkelte ord (f. eks. vidskab der er iagt 264). Enkelte pudsige misforståelser findes som f. eks. når thelliesten (266) er gengivet teyel- og dette forstået som tegl-, jfr. de indskudte ord: „och er der lær“ og „kand same ler giøris aff“. På grund af disse egenskaber fandt man det rigtigt at tage varianter derfra, selvom man måske vil finde, at det er overflødigt. Noget bidrag til tekstens forbedring giver det ikke, men det støtter forskellige læsemåder. Det er betegnet ved D.

Flere end de her nævnte håndskrifter fandtes ikke at være nødvendige, da de, der ellers haves, ikke bidrog noget til teksten eller dens behandling, men alle er mere eller mindre forvanskede, især hvad navnene angår. De håndskrifter skal her kortelig gennemgås.

AM777 d 4° er kun en afskrift af 777a(C) med enkelte mindre rettelser af Arne Magnusson.

Ny kgl sml. 1958, 4° indeholder afskrifter af 777 (C og A).

Thotts sml 941 fol. indeholder en afskrift af 777 b (B) eller er ganske enslydende dermed.

Addit. 147, 4°. Her er teksten inddelt i talbetegnede paragraffer og vilkårlig ændret; sproget er moderniseret og navnene fejllæste. Synes i slægt med B og D (tildels). Der er i senere tid foretaget rettelser i texten. 311 og til slutningen er udeladt, men bemærkningen om Erik Valkendorf (der her kaldes Børrick Walldenorff!) findes. Det skal bemærkes, at „landnordenbotne“ 2,1 er her ombyttet med „trollebotnen“, og at den pudsige misforståelse er indløbet, at „Leijder kircke“ 2715 er blevet til „en liden kircke“.

Ny kgl. sml. 1959, 4° er en afskrift af dette hds. og ganske ens dermed.

Gml. kgl. sml. 2432, 4°, skreven med en ret gammel (o. 1600) og smuk hånd. Teksten er i slægt med A og også med B. Ivar kaldes her Bertt. Navnene er stærkt forvanskede: Allunfiordt 2014, Allbross 2214 osv. Rigtig skrives Finbuder 216; der skrives Rampne- 2311, lademader 284, jfr. C, fruchtt allden 321; for tølt 296 skrives tabt(!). Skriveren synes ikke at have kunnet latin; han skriver Cunonisi Regulas 238. Ivars beretning efterfølges af notitsen om Erik Valkendorf og „Tillægene“. Under det hele står årstallet 1547; det er ikke sikkert, hvad dette har at betyde. Jfr. dog ved Thott 748.

AM 773a, 4°, en ung afskrift bagved Arngrimur Jónssons Grønlandia, er uden betydning og kun begyndelsen til 1914. Her findes dog læsemåden øster paa Island 174, rimeligvis ved en rettelse af (den isl.) skriver. Navnene er forvanskede, f. eks. Funkabudir (den form, Torfæus også har) osv. Er ellers beslægtet med A.

Gml. kgl. sml. 997, fol., indeholder forskelligt vedrørende Grønland. Her findes Ivar 17—1914, 1915—214, 2210—328, men ændret dels ved udvidelser, dels ved forkortelser. Navnene er her noget bedre end ellers (hds. hidrører fra en Islænder), og her findes også læsemåden (rettelsen) østen paa (174). Synes snarest at bero på A.

Samme sml. 2881, 4°, er kun en afskrift af foregående.

Thott 748, fol., bl. 69—70 findes et kort stykke; deri næsten intet af Ivar og ikke nogen ordret gengivelse. Er uden betydning. Ny kgl. sml. 364^II fol. er en afskrift heraf. Her (i 748) findes overskriften: „Om Grønlands Segling, som Sl. Christopfher Hwitfeld fandt i Dannemarch och war skreffuen paa Latine och gammell norsk paa pergamente och förde hand det hid till Norrig igien 1647“. Det er ikke let at sige, hvorledes dette er at forstå. I hvert fald må 1647 antages at være fejl for 1547 (jfr. Gml. kgl. sml. 2432, 4°). Men da det hele er uden betydning for Ivar, er der ingen grund til at komme nærmere ind på dette stykke eller den mærkelige bemærkning om Hwitfeld.

I det ovf. omtalte hds. 2432 findes en lavtysk oversættelse af Ivar; det er her at gengivelsen: „welker is de erste ostersche ordt van Islandt“ (se ovf.) findes og forbjærget kaldes Hörns. Navnene er forvanskede. Der skrives dog Auross, Rampnes, Leyderkercke, Ivar kaldes Bordt og fjældet Hemolradesvelt. — Der findes her også en anden lavty. oversættelse, hvor titlen lyder: „Beschreibung von Gronlandt wye M: Albertus Meier dieselbige dem herrn Gantzelern Adam Tratzigern in densher sprache zu gesandt vnd aber in nachfolgendem deutschen vom hern Jacobo pastorn zu Tumbui tranferiret (sic) wordenis“. Den Albert Meier, der her nævnes, er præsten og naturgranskeren, der levede 1528—1603 (se Biogr.Lex.). Oversættelsen er snarest i slægt med C (og A). Navnene er ikke så dårlige som ofte ellers; der skrives Fimbuder, Torualdtzwick, Renøø, Heriøø, Salafelds-, Leider. Ivar kaldes Bernt, og fjældet Hemmelsradisueldt. Bagefter følger notitsen om Erik Valkendorf og de sædvanlige kursforskrifter, varer i Grønland osv. — I randen findes forskellige forklaringer. Iøvrigt har oversættelsen ingen videre betydning for Ivars tekst.

Noget „stamtræ“ for de ovf. omtalte håndskrifter og oversættelser ser jeg mig ikke istand til at give udover de antydninger af slægtskab — nærmere eller fjærnere —, som er givne i det foregående eller hvad varianterne kan tilkendegive.

III.

De trykte oversættelser.

En dansk oversættele findes indsat i P. Claussöns afhandling om Grønland, trykt i G. Storms udgave af hans skrifter (s. 467 ff.). Teksten er vilkårlig ændret på mange punkter og navnene meget forvanskede. Synes at være i slægt med B (og D). Har så godt som intet af betydning for teksten.

I Minerva 1788 (jan.—marts; s. 19 ff.) findes en dansk oversættelse, der hidrører fra justizråd Pontoppidan. Teksten beror på B med omstillingen (forvirringen i teksten) og forskellige forvanskninger. Uden betydning for teksten.

Nye danske Magazin I, 1794 indeholder (s. 189 ff.) en gengivelse; denne er identisk med Addit. 147 (her er dog rigtig trykt „Errick Wallkendorff“ i Tillæg); også her findes fejlen: „en liden kircke“. Under teksten står FINIS ganske som i 147.

Skandinavisk litteraturs selskabs skrifter XX, 1824 indeholder „Nogle bemærkninger angående Grønlands Østerbygde af dr. H. F. J. Estrup“. Estrup meddeler, at han i Dresden fandt (under G nr. 52a) „et helt bind om det grønlandske vesen“. Her findes rektor J. Rasch (rektor i Kristiania skole 1706) omtalt. Af ham findes det nævnte kort over Grønland i Torfæi Grønlandia. Oversættelsen er her åbenbart noget moderniseret både i den ene og den anden henseende og slutter med bemærkningen om Valkendorf. Den til grund liggende tekst var beslægtet med B (også lidt med D). Her findes læsemåder, der synes at bero på en ældre og bedre afskrift. Der skrives Horn 174, botnum 181, Eirar 293; mindre rigtigt Ranipnes 2311, Herey 276, Heusnes 298 samt Hemmeralds 3O13. Ved misforståelse eller fejllæsning skrives „land ret“ for „langt reff“ 202. Om vest sydvest 199 beror på bevidst rettelse, får stå hen. Det samme gælder „og af det toge de saa meget“ (jfr. bemærkning til dette sted).

Torfæus gengiver teksten på latin i sin Grønlandia 1706, ledsaget af det ovennævnte kort over Grønland, der er udarbejdet efter Torfæus' forskrift. Torfæus har benyttet en dansk oversættelse, foruden den hos P. Claussön, samt en islandsk og den tyske fra 1679, der straks skal omtales. Den isl. oversættelse findes i AM 770b, 4° — her er navnene forvanskede og forkert oversatte (således findes her Funkabuder = Torfæus).

Den nævnte tyske oversættelse, Ausführliche Beschreyhung Grønlands, er trykt 1679, kapitel 6. Den er noget forkortet og uden betydning i det hele, navnene er som sædvanlig forvanskede. Ivar kaldes Bert.

På hollandsk haves en oversættelse af den kendte Willem Barents (Barentson). Hans egenhændige håndskrift, skrevet 1594 (undertegnet Wilhelmus Bernardi) er udgivet af C. P. Burger Jr. i „Het Boek“ XVII. Han har også haft „Tillægene“, Ivar kaldes her Ivar Boti. Navnene er meget forvanskede og der findes misforståelser af grundtekstens ordlyd, der går igen i den engelske oversættelse. Se straks nedenfor. løvrigt giver den ikke nogen særlige bidrag til teksten, jfr. dog nedenfor.

Endelig er der den engelske oversættelse, der er trykt i Hakluytus Posthumus or Purchas his Pilgrimes, vol. XIII, 1906 s. 163 ti. Forfatteren kaldes her Ivar Boty. Der gives her den oplysning, at beretningen er oversat fra „norsk language“ til højtysk i året 1560, fra højtysk til hollandsk af Barentson i Amsterdam, og derfra oversat til engelsk af Master William Stere, marchant, i året 1608. Oversættelsen er ret fri, med mange misforståelser, navnene er oftest meget forvanskede, hvad ikke er at undres over, efter at de var gået igennem så mange instanser. Det er dog åbenbart, at det rigtige enkelte gange findes her eller skinner igennem, således gengivelsen „on the East side of Island“ om Horn, der forudsætter „østerst“ (og ikke øffuerst, jfr. de „oestersche hoeck“ hos Barent). Når teksten har Horn-nesse, er dette en vilkårlig tolkning af Horns (ell. Hornis). Her findes formerne: Wartsdale (=Vatns-) 234, Rompnes 2311, Granwike 258, Ericks Hought 276 (rigtigere end de andres forvanskninger); Leaden 2715 peger på Lið- mere end på Lei-. På den anden side findes så stærke forvanskninger som Svaffster 1814 (=Hvarf), Brimstone mount 186, Emestnes 255 (f. Eynerfiord), Fendebother 216, Allaborg 2014 (=Allumlengre), Hemel Hatsfelt 3018; æg 212 gengives ved „oxen“ osv. Om gengivelsen af 309: „of which sheepe the tooke with them as many as they coned carrye“, beror på en tilsvarende grundtekst eller på fri gengivelse (snarest dog dette) får stå hen, jfr. anm. til stedet.

Ivar Bårdssøns beskrivelse af Grønland

	Side: 17
1	Saa sige vise mene], som fødde ere vdi Grøn-
2	land, och sidst komme aff Grønland, at nor-
3	den aff Stad vdi Norge er vij dage seiglingh ret vdi
4	vester till Horns, som ligger østerst paa Island.
5	Item fra Sneffelznes aff Islannd, som er stac-
6	kist till Grønland, ij dage och ij netthers seilingh
7	rett i vesther ath seigle, och tha ligger Gunbier-
8	nerskier ret paa mijt veijn emellom Grønland och
9	Island, thette vor gamle seilingh, end nu er kom-
	Island, thette vor gamle seilingh, end nu er kom-

1. Saa — ere: Enn skrifft aff viise oc forfarren mend som erre føde D; sigger skr. C; føde skr. C. 1. vdi: ij BD. 2. komme: er komen B; komen der D. 2. Grønland: ul. D og tf. om seyladtzen ath finde fra Norge till Island fra Island och till Grønland. 3. Stad: C; Stadt AD. 3. er: ere BD. dage: dag B; dagiss D. seiglingh: seyladtz D her og ellers, ret: ul. D. 4. Horns: C og 773 Og 2432 (Hornnesse Purch.); Horijs A; Horritz BD; enn klippe saa kaldis tf. D. 4. østerst: øster paa 773; jfr. østen paa 997 og „de Erste ostersche ordt“ i den lavtyske oversættelse; the East part of Island Purch.; øfferst ABDC (st er fejllæst som ff). 5. Item: Først B, aff: paa D. som: ul. D, stackist: stackit B; stackeste reysse D. 6. Grønl.: som er tf. D. 6. dage: dagis D. seilingh: segling B = 1. 9. 7. i: vdj D. seigle: fra Isslandt tf. D. 7. Gunbierner-: Gund- skr. B; Guberne- D. 8. paa mijt: omv. D. veijn: ueyen CD; veigenn B. 8. e-: i- D. 9. thette-gamle: det haffuer verret en gammell D; gam(m)el(l) CB. nu er: omv. D.

	Side: 18
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16

Tillæg

---

Fodnoter: