VI. Sympathi-Midler

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Norsk.gif


Norske Hexeformularer og magiske Opskrifter


Dr. A. Chr. Bang
1902


VI. Sympathi-Midler

Siden er under udarbejdelse.jpg



Kirke og Kirkegaard.

1. Kirke og Kirkegaard


No. 316.

For forskjellige Slags Sygdomme.
(Efter Nicolaissen, Fra Nordlands Fortid, Side 13).
Nordland 1889.

Man tager Bly fra et Kirkevindu, lægger det i Vand og vadsker sig dermed.


No. 317.

Naar Kalve ikke vil leve.
(Efter I).
Romedal c. 1780.

Da skal man tage Kirke-Kalk inden i Kirken og give Kalvene Ind.


No. 318.

For syge Børn, naar intet andet hjælper.
(Efter Glückstad, Sundalens Beskrivelse, Side 97).
Sandalen 1889.

En, som gaar til Alters, tager hemmelig det viede Brød ud af Munden og giver ved sin Hjemkomst det syge Barn det.


No. 319.

For forskjellige Sygdomme.
(Efter Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 434).
Spydeberg 1779.

Man nyder Vin, der bliver tilbage i Kalken efter Altergangen.


No. 320.

Raad i Sygdomstilfælde.
(Efter Folkevennen Aarg. II, 1862, Side 460).
Lister og Mandals Amt 1862.

Kirkevin er god i flere Sygdomstilfælde. Det samme er Tilfældet med Rusten af Kirkeklokkerne; den tages ind som Pulver.


No. 321.

Om nogen er indtagen af Trold.
(Efter NN*).
Eker c. 1850.

Da skal det ringes ved nærmeste Kirke i 3 Torsdagsaftener efter hverandre. Saa kommer det Menneske til Folk igjen.


No. 322.

For forskjellige Slags Sygdomme, især Døvhed.
(Efter O. I. Høyem, Nes eller Bynes, Side 150).
Bynes 1862.

Man tager Filspon af en Kirkeklokke og giver den syge.


No. 323.

At faa et Dyr til at bie, til det bliver skudt.
(Efter T, NN, NN* og e).
Jeløen {Rygge) c. 1780. Moland (Telemarken) c. 1800. Eker c. 1800 og 1850.

Tag af Klokken »imølom«[1] det ringer anden og tredie Gang, stryg Børsen 3 Gange, sæt saa Børse-Piben i Faret[2], som Dyret har gaaet. Daa skal du ikke gaa det forbi og endelig treffe det[3]. Og tag saa Muld[4] under Alteret at have, naar du lader Børsen.


No. 324.

At en fremmed Ko skal trives paa Sæteren.
(Efter Schübeler, Viridarium Norvegicum 1, 314. Cfr. Haukenæs, Hardanger VII, 366).
Bergens Stift 1889.

Man giver Koen lidt Voks af et Alterlys.


No. 325.

Mod det onde Øie.
(Efter Glückstad, Sundalens Beskrivelse, Side 99).
Sundalen 1889.

Har et ondt Øie skjæmt ud Ens Fiskegarn, da skal man paa en eller anden Maade faa Presten til at se paa det. Hans Øie fordriver det onde Øie.


No. 326.

At faa Djur til at bie, indtil det bliver skudt.
(Efter W).
Hadeland 1793.

Gaa en Løverdags-afton til Kirken og tag noget Jord under Alteret og bland det i din Ladning, naar du lader din Bøsse.


No. 327.

Om forskjellige Ting at gjøre godt igjen.
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.

Tag Jord af 3 Kirkegaarder og hav det i Fæsaltet til forskjem(te) Kreaturer i en Brændevinsstett[5]. Ja til alt det, som er bortskjæmt, bruges det.

Tages Jorden under Messen, er den bedst.


No. 328.

[At faa Fisk.]
(Efter H).
Fron (Gbdl.) c. 1750.

Tag Kirkejord, kast den i Vandet, der du skal fiske; (da) skal Huldren[6] ei holde Fisken derifrå.


No. 329.

Om Svig at drive fra et Barn.
(Efter Y og b. Trykt i Skilling-Magazin for 1859 og i «Svarteboka» 1859).
Bø (Vesteraal) c 1770. Hurum c. 1780.

Her tages lidet Jord af en Grav og istedet lægges en Knappenaal Paa samme Jord sættes Brændevin, og det drukket hjælper[7].


No. 330.

At skyde paa forheksede Ting eller gjøre sig haard, item at befrie sit Gevær.
(Efter Y).
Bø (Vesteraal) c. 1770.

Naar andre hører Lyden under Høimessen, naar Presten læser eller messer for Alteret, da tag indviet Kirkejord af en Grav og læg istedet en Knappenaal. Tag lidet ad Gangen og bland (i) Krudet. Da træffes forheksede Ting (og dit Gevær skal) ei forgjøres.


No. 331.

At berede sit Frø.
(Efter I, NN og NN* (2 Gange)).
Romedal c 1780. Eker c. 1800 og c. 1850.

Da skal du tage Kirkejord og blande dit Frø med; naar du haver tilsaaet den, da skal du gaa 3 Gange omkring Ågeren og læse Fadervor med Andagt[8].


No. 332.

At Utøi ei skal æde din Sæd i Laden[9].
(Efter U).
? 1790.

Gak en Morgen, førend Solen staar op, paa Kirkegaarden, og tag der tiendes noget hvid Jord, og strø den samme Morgen, førend Solen staar op, paa Lade-Gulvet tiende; og det skal være, førend du har aget nogen Sæd ind.


No. 333.

For Kolde-Sjuge.
(Efter U).
? 1790.

Gak tiende paa Kirkegaarden (til) den Grav, som sidst er begraven Lig udi, og tag under din høire Fod tre Gange Jord med dine to Fingre og bind det under din Hage, naar hun tager dig.


No. 334.

[At træffe et Dyr.]
(Optegnet efter Folkemunde af Jørgen Moe).
Valle (Sætersdal) 1847.

»Vigd Mold« i Krudtladningen og Bøssepiben vendt mod Dyre sporet, saa treffer man Dyret igjen. Men da maa Skytten gaa frem og ikke se tilbage paa sin egen Vei.


No. 335.

Nyt! Nyt!
(Efter M No. 8 og N*).
Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1850. Gausdal 1880.

Tag jord paa Kirkegaarden paa Nordsiden, giv Kreaturerne det ind udi en Bide Brød: skal jeg cavere.


No. 336.

For Barn, der lider af en usædvanlig Sygdom.
(Efter Glückstad, Sundalens Beskrivelse, Side 97)
Sundalen 1889.

Man henter Jord paa Kirkegaarden og indgiver Barnet.

NB! Hvor Kirkejorden tages, nedlægges nogle Sølvpenge.


No. 337.

Svig paa Gaard at bortdrive.
(Efter T og W).
Hadeland 1793. Moland (Telemarken) c. 1800.

Gak paa 3 Sogne-Kjerke-Gaarder og tag lidet Jord med af[10] hver Kirkegaard. Og saa meget du tager af hver Kirke-Gaard, skal du tage anden Jord og legge isteden igjen. Den Jord, du tager, skal du strø om dette, du eier, og give dine Kreatur(er) noget ind deraf, og »Reysten« skal du kaste paa Ilden[11]. Saa bliver du og alt dit Gods bevara.


Lig og Dødninger.

2. Lig og Dødninger.


No. 338.

Mod Gevækst.
(Efter Folkevennen Aarg. 8, 1859, Side 467).
Guldalen 1859.

Man faar en Mand, der har været i Krigen og fældet Folk, til at tage paa Gevæksten med sine Hænder.


No. 339.

Mod Gevækst.
(Efter c).
Flaa (Hallingdal) 1889.

Man lader en Barnemorderske tage paa den.


No. 340.

-
-.
-

-


Dyreriget.

Vægstriget.

Den livløse Natur.

Sammensætning af Gjenstande tilhørende de forskjellige Naturriger.

Symbolske eller magiske Operationer.

7. Symbolske eller magiske Operationer.


a. Symbolske Handlinger af forskjellig Slags.


No. 758.

Naar du er fjettret.
(Efter e).
Jeløen (Rygge) c. 1780.

Da lad dine Sko[12] paa den Sted, du staar, og gaa din Vei og sputte 3 Gange tilbage og gjør + for dit Bryst og for Haand og Fod.


Operationer + Formularer.

7. Operationer + Formularer.


a. Sympathi-Midler + Formularer.


b. Symbolske Handlinger + Formularer.


Siden er under udarbejdelse.jpg




Fotnoter:

  1. NN og e: imellem.
  2. NN og e: Sporet.
  3. Saa T. NN: saa gaar det ikke forbi, inden de endelig den Dag treffes. e: da skal de vende tilbage og møde dig, og da kan du skyde. Hermed afslutter den Opskriften.
  4. NN: Jord.
  5. H: sædt.
  6. H: uldren.
  7. Forskriften om, at man skal tilsætte Brændevin, mangler i b, der foreskriver, at man skal lægge den viede Jord i »«Krudthuset«, naar det fyldes.
  8. NN fortsætter: og stiltiende, saa ingen mærker det Forehavende.
  9. U: Landet.
  10. W: utur.
  11. Her slutter W, der forresten i et Par Enkeltheder redigerer Formelen lidt afvigende i formel Henseende.
  12. Skrevet med Runer.